Et eksempel fra HTX 1. år
Fremstilling af yoghurt | Teknologi A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?
- 4 min
Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?
- 4 min
Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?
Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Rapport og produkt i teknologi og teknikfag på htx
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HTX 1. år, Teknologi A, 16 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder teknologi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: SOP i teknologi.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
1 af 16
Vibeke Jørgensen, Sabina Volmar og Zahra Nouri
HTX vejle 1X
Yoghurt
Side 2
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
2 af 16
Indholdsfortegnelse
Forside…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………1 indholdsfortegnelse…………………………………………………………………………………………………………………………………….2
Indledning .......................................................................................................................................................... 3 formål ............................................................................................................................................................. 3 hypotese .................................................................................................................................................... 3 mælk som råvarer……………………………………………………………………………………………………………………….......... 4 flowdiagram: ko til karton…………………………………………………………………………………………………………………… 5 flowdiagram: mælk til frugtyoghurt……………………………………………………………………………………………………. 6
Forsøg 1: fremstilling af yoghurt ...................................................................................................................... 7 materiale samling ........................................................................................................................................... 7 opstilling ..................................................................................................................................................... 7 flowdiagram: fremgangsmåde………………………………………………………………………………………………………………8 resultatbehandling……………………………………………………………………………………………………………………………... 9 kontrol af den fremstillede yoghurt…………………………………………………………………………………………………….10 materiale samling……………………………………………………………………………………………………………………………… 10 kontrol af konsistensen………………………………………………………………………………………………………………………10 kontrol af synerese…………………………………………………………………………………………………………………………….10
Forsøg2:produktudviklingaf yoghurt neutral…………………………………………………………………………………………….10 materialesamling…………………………………………………………………………………………………………………………………..10 målbare krav…………………………………………………………………………………………………………………………………………11 indkøbsliste………………………………………………………………………………………………………………………………………….11 opskift…………………………………………………………………………………………………………………………………………………..11 arbejdsprocessen………………………………………………………………………………………………………………………………….11 resultatbehandling………………………………………………………………………………………………………………………………..12
Afslutning…………………………………………………………………………………………………………………………………………………..12 diskussion…………………………………………………………………………………………………………………………………………12-13 konklusion…………………………………………………………………………………………………………………………………………….13 fejlkilder………………………………………………………………………………………………………………………………………………..13 evaluering…………………………………………………………………………………………………………………………………………….13 litteraturliste…………………………………………………………………………………………………………………………………………14 bilag 1……………………………………………………………………………………………………………………………………………………15
bilag 2+3……………………………………………………………………………………………………………………………………………….16
Side 3
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
3 af 16
Indledning:
Dannelse af selve yoghurten sker igennem en anaerob respiration, der i stedet for at danne ethanol, danner mælkesyre. Den danner mælkesyre, da det laktose der er i stedet for glukose.
Laktose er mælkesukkeret.
C H O + 2(ADP + p) --> CH CHOHCOOH (mælkesyre) + 2 ATP
6 12 6 3
Det er så mælkesyren der er med til at gøre, at en yoghurt kan holde sig i en del længere tid end almindelig mælk kan, da den igennem den anaerob respiration, har dannet mælkesyre, der gør at yoghurten bliver mere sur end almindelig mælk. I starten vil bakterierne have ekspontielt vækst, og der vil derfor dannes hurtigere og hurtigere mælkesyre Bakterier lever ikke så godt under pH-værdien 5, og da yoghurten kommer ned på ca. 4,30 til sidst, har bakterierne svært ved at formerer sig, derfor begynde pH-værdien at blive konstant. Bakterierne dør ikke i den stærke syre, da man ved fremstilling af yoghurt, bruger noget yoghurt som allerede er fremstillet til at proppe i mælken. Når så yoghurten bliver blandet med mælken stiger pH-værdien igen, da mælk har en pH-værdi på 6,5. Derved vil bakterierne begynde at kunne formere sig, og for bedre vilkår at leve på.
Så starter den anaerob respiration, og bakterierne danner så mælkesyre.
Hvis man oveni også vil havde endnu længere holdbarhed, skal man sætte yoghurten i køleskabet, da bakterier har svært ved at vokse i 5 grader, hvorimod de har det rigtig godt i 30 grader.
Formål:
Formålet er fremstillet yoghurt naturel og find ud af at øge mælkens holdbarhed tiden. Vi vil lave produktviklingen yoghurt naturel til børn. Vores aldersgruppe er til små børn.
Hypotese:
I denne forsøg skal mælk laves om til yoghurt. Vi bestemmer selv hvordan yoghurt skal smage.
Mælken koges ved 90- 95 C. Den afkøles ved 30 C. Man måler PH-værdi af yoghurt. Den bliver testet ved at smage den. Den bliver kontroller ved se at om den er bliv tyk eller den er stadige væk tynd som mælk. Man forventer at yoghurt er lige så tyk, når man køber yoghurt fra supermarked.
Side 4
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
4 af 16
Mælk som Råvarer:
Mælk som Råvarer
Vand 86,60%
Fedt | 4,40% Lastose | 4,60% Kasein | 2,70% Valleprotein | 0,60% NPN | 0,10% Mineraler | 0,70% Salte | 0,17%
vitamin,
enzymer | 0,13%
NPN= Ikke-proteinholdig nitrogenforbindelse
Vand
Fedt
Lastose
Kasein
Valleprotein
NPN
Mineraler
Salte vitamin, enzymer
Side 5
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
5 af 16
Flowdiagram over ko til karton:
1-koen
→
2-Malkning →
3-Rensning →
4-Ned køling → gården hvor det bliver kølet ned til ca. 3grader.
5-Hentes →
6-Mejeri → inde.
7-Pasteurisering →
8-Skummes →
9-Sammen sættes →
10-Homogenisering →
-Koen kommer ind i malke robotten eller malkegraven hvor der så bliver sat en malke maskine på den.
-Makle maskinen bliver sat på koen og malkningen begynder.
-Når mælken kommer ud af koen og ned i malkemaskinen ryger det gennem en masse rør og hvor det til sidst kommer igennem et filter så alt snavset bliver taget væk.
-Efter der er blevet renset kommer det over i en køletank ude på
-Så kommer der er tankvogn og henter mælken og køre den på mejeriet.
-Så kommer det ind på mejeriet og blive helt i en masse stor tanke der
-Så bliver mælken varmet op i ganske kort tid for at dræbe bakterierne.
-Så bliver mælken skummet det vil sige at alt fløden bliver fjernet fra mælken og kommer over i en anden tank.
-Der efter bliver noget af fløden tilsat igen efter om det skal være mini-
, let-, skumme- eller sødmælk.
-Til sidste bliver mælken homogeniseret hvilket betyder at fedtet bliver findelt så det ikke ligger sig oven på mælken.
Homogenisering er en proces hvor Hvad er homogenisering?
mælken under meget højt tryk, omkring 200 til 250 atmosfæres tryk, bliver sendt gennem nogle meget små dyser ”ens”. Genisering kommer fra
Ordet er sat sammen af to; ”homo” og ”genisering”. Homo kommer fra homos og er græsk, ordet betyder genes som også kommer fra græsk, dette ord betyder art eller race. Når man sætter ordet sammen betyder det at gøre arterne ens altså at homogenisere. Dette er lige præcis hvad man gør ved mælken, man gør fedt kuglerne i mælken lige store.
Side 6
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
6 af 16
Flowdiagram over mælk til frugtyoghurt:
Mælk:
Køletanke
Rensning
Centrifugering og standardisering evt. Homogenisering
Varmebehandling
Syrning delvis Afkøling
Frugt eller evt. Smagstilsætning
Frugtyoghurt
Tapning og emballering Frugtyoghurt i emballering frugtsaft
Side 7
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
7 af 16
Forsøg 1: Fremstilling af yoghurt
Materiale til fremstilling af yoghurt: pH-meteret
En Liter mælk
0.5 dl yoghurt naturel.
Et termometer
En Gryde
En Grydeske
En Skål
Et vandbad
En håndmikser
Et bæreglas/konisk kolbe
plastfolie
En varmeplade
Et køleskab.
Opstilling:
-Her bliver mælken opvarmet til 93 grader
-Her bliver mælken ned kølet i et vandbad til ca.
30 grader før det
Dette er denne mælk vi lavede om til yoghurt
-Dette er hele opstillingen over vores opvarmning og nedkølnings proces
-her bliver mælken hældt over i en skål for at vi kan piske den for sidste gang enden den skal til sidste proces enden det er yoghurt
-her er mælken blevet piskede for sidste gang og ved at blive hældt op glas igen
-her er mælken klar til sidste proces enden den bliver til yoghurt
Side 8
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
8 af 16
Fremgangsmåde:
Fremgangsmåden for fremstilling af yoghurt er opstillede i et flowdiagram.
Input: output:
1 liter mælk --> Mælken hældes i en gryde
Mælken opvarmes til 93 grader gryden tages af
Gryden sættes på en kold pande
Mælken hældes over i et bægerglas vandbad --> Bægerglasset sættes i et vandbad
Bægerglasset køles ned til ca. 35 grader ca. 0,5 dl neutral yoghurt -->
Mælken tilsættes ca. 0,5 dl yoghurt
Mælken og yoghurten røres rundt i ca. 2 min Bægerglas med yoghurtblanding
2. pH-måleren klargøres pH-måler --> pH-måleren
Dataerne på pH-måleren slettes pH-måleren indstilles til at tage prøver hvert 15 min. måle pH-måler klar til at
3. Bægerglas sættes til syrning
Bægerglas med yoghurt --> Bægerglasset sættes ned i vandbadet
Vandbadet tjekkes om det er 30 grader pH-måleren proppes ned i bægerglasset pH-måleren startes lad blandigen stå i ca 24 timer
Bægerglasset tages op ad vandbadet pH-måleren fjernes fra bægerglasset yoghurten hældes over i en skål yoghurten piskes med en håndmisker i ca. 2 min yoghurten hældes over i bægerglasset igen
Bægerglasset stilles over i køleskabet
Lad yoghurten køle i køleskabet i ca. 24 timer
Tag yoghurten ud af køleskabet
Hæld yoghurten over i en skål
Rør rundt i yoghurten i ca 2 min Neutral yoghurt
Side 9
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
9 af 16
0,000
1,000
2,000
3,000
4,000
5,000
6,000
7,000
0 1600 pH-værdi tid i minutter pH-værdi i yoghurt fremstilling
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
30,0
35,0
40,0
0 1600
Temperaturen tid i minutter temperaturen i en fremstilling af yoghurt
Resultatbehandling:
Grafen her viser hvordan pH-værdien har været i ca. 24 timer. Ud fra grafen kan man se, at efter gæringsprocessen falder pH-værdien til at bliver syre, da der dannes mælkesyre. Grafen begynder til sidst at blive konstant, da den pH-værdien ikke falder mere. Den falder ikke mere da mikroorganismerne ikke laver mere gæringsproces, for de kan ikke overleve i syre. Et sted på grafen falder den utroligt hurtigt, det er fordi der sker ekspotentionelvækst på det tidspunkt. Så falder den lidt mindre hurtig, fordi cellerne er på det stationære punkt, og til sidst dør de der hvor grafen bliver konstant.
Grafen viser hvordan temperaturen har været igennem natten. Temperaturen skulle være 30 grader, og det har den også været konstant, undtagen i starten, da den skulle køles lidt mere ned.
Side 10
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
10 af 16
Kontrol af den fremstillede yoghurt:
Materiale til kontrol af færdigvare:
Et bægerglas( 400 ml høj)
En tepose
En vægt
Et måleglas
Et stopur
En skål
En håndmikse
Kontrol af konsistens:
Efter forsøgene, viser resultaterne at det er den købte yoghurt som har den mest faste konsistens.
Den købte yoghurt har næsten 50 % mere fast konsistens end den hjemmelavede.
Kontrol af yoghurtens synerese:
Efter forsøgene kan man se at den hjemmelavede yoghurt har den bedste vandbindingsevne.
Vægttab i procent
Den købte neutral yoghurt | Den hjemmelavede neutral yoghurt 40,5 % | 38,18 %
Forsøg 2: Produkt udvikling af yoghurt neutral
Materiale til prøve smagning:
Enegangs kopper
Enegangs sker
4Skåle
Målebægre
Vægt
Salts lakrids
Daim
Neutral yoghurt
Jordbær
Appelsin
Vaniljesukker
Den købte neutral yoghurt | Den hjemmelavede neutral yoghurt 14,3 sek. | 7,8 sek.
Side 11
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
11 af 16
Sødestof
70% chokolade
Smags personer
Målbare krav:
• Erstatning for fredagsslik og andre gange hvor man spiser slik.
• Skal mætte, så man ikke spiser det andet slik bagefter.
• Sundere end fredagsslik.
• Børnevenlig i smagen, dog ikke for sød.
• Ikke for tyk.
Aldersgruppe: 4-10 år.
Indkøbsliste:
• Neutralyoghurt.
• Daim kugler.
• Salt lakrids.
• Mørk chokolade.
• Jordbær.
• Appelsin.
• Vanilje.
Opskift for færdiglavede produktudvikling:
Indhold for hver 50 ml neutral yoghurt:
0,16 g sødemild
6,5 g Daim
5,6 g Lakrids
Arbejdsprocessen:
Vi startede ud med at finde ud af hvad for en slags slik vi ville havde i, og derved fandt vi ud af at lakrids og daim er gode sammen. Chokoladen var også brugt så meget i forvejen. Efter vi havde fundet ud af hvor meget indhold af hver type slik vi ville havde, prøvede vi de forskellige slags frugter for at finde ud af det, efter diverse forsøg blev vi enige om at frugten og slikket ikke passede sammen. Så tilsatte vi lidt sødemiddel. Efter flere smagsprøver og tester blev vi enige om at slik indholdet skulle øges, for at få mere smag, og vi havde endda allerede øget det flere gange.
Selve resultatet var okay, men der manglede stadigvæk lidt. Dog ramte vi de fleste af de målbare krav. Smagen blev ikke helt hvad vi havde forventet, og yoghurten ville være sundere, da der til sidst kom så meget slik i.
Side 12
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
12 af 16
0
1
2
3
4
5
6
Sur eftersmag
Indhold af slik Sød eftersmag
Tykkelse Sød smag
Udsene
Kop 1
Kop 2
Resultatbehandling:
Kop 1 Kop 2
Sur eftersmag | 1,2 | 3,6 Sød eftersmag | 3,6 | 2,8 Sødsmag | 2,8 | 3,4 Udsende | 2,4 | 3,2 Tykkelse | 3,4 | 3,2
Indhold af slik 2,8 6
5 personer har smagt på 2 forskellige slik yoghurt. Kop 1: indeholder 0,14 gram sødemild, 5,5 gram Daim, 4,6 gram lakrids og 50 ml yoghurt. Kop 2 indeholder: 0,16 sødemild, 6,5 gram Daim, 5,6 Lakrids og 50 ml yoghurt. Folk gav mest point ved kop 2. Og indeholdt meget sukker.
Diskussion.
Da vi lavede vores engen yoghurt fandt vi udad at efter gæringsprocessen falder pH-værdien til 4,3 det vil sige der bliver meget syre, da der dannes mælkesyre. Til sidst i processen kunne vi se ud fra de målinger vi havde lavet at den blev konstant, da den pH-værdien ikke falder mere. Den stoppede med at falder da mikroorganismerne ikke laver mere gæringsproces, grunden til de stoppede med det var fordi de kan ikke overleve i syre. Dette betyder også at det lever op til det teori vi har læst om det, der sket det i processen som vi regnede med
Vores hjemmelavet neutrale yoghurt var bedre til at holde på vandet end den som vi købte, men vi lavede også nogle fejl undervejs. Da vi skulle finde ud af hvilken yoghurt kunne holde bedste på vandet, vi skulle hende det op i teposer så vandet kunne løbe af, men så havde vi bare sat teposen ned i glasset hvor vandet skulle løbe ned i og det resulterede i at ikke alt vandet var løbet af
Side 13
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
13 af 16 yoghurten ad den stod ned i vanden efter hånden som det løb af. Vi glemte også at komme den i køleskabet i mens vandet løb af.
Fores egen produktudvikling af yoghurt levede ikke helt op til vores forventninger. Vi skulle have undersøg og have været mere konkrete men hvad vi sku bruge og hvordan det ville regere nede i yoghurten. Lakridsen var lidt for hår til at ha i yoghurten, i stedet for hår lakrids skulle vi ha tage blød. Vi fandt ud af det heller ikke var nemt at lave en yoghurt som kunne erstatter fredags slik så børn spise mindre slik. Vi ville ha lavet en sund yoghurt som sku erstatte slikket om fredagen, men vi fandt ud af der kom så meget slik og usunde ting i så det ikke kunne betale sig.
Konklusion:
Hvis en mælk skal have lang holdbarhed, så skal selve surheden være mere syrer, så bakterier har dårligt former sig og har svært at overleve. Vores formål var at lave Yoghurt naturel. Vi fik også finde ud af at hvor meget et yoghurt skal bruge sukker. Fordi i starten smagte vores slik yoghurt ikke så meget af noget. For at den skal have smage så skal den bruger meget smagestoffer.
Fejlkilder:
• Opmåling af yoghurt har måske ikke været helt præcise, da alt ikke altid kommer ud af de forskellige målebægre.
• Vi holdte ikke teposen i synerese forsøget, men lod den stå i i bægerglasset.
• Vi satte ikke bægerglasset med teposen i køleskabet.
• Upræcise vægtmålinger.
• pH-måler kan have målt forkert.
• Termometeret kan have vidst forkert.
• Upræcis måling med det yoghurt neutral der skulle hældes i den varme mælk.
Evaluering:
Gruppe arbejdet i dette forløb har været rigtig godt. Vi har overholdt vores aftaler og planlægning.
Vi har arbejdet seriøst med hele processen, men det har også været tid til at have det sjovt med forsøgene så det hele ikke bare har været seriøst alvorligt og kedeligt. Vi har alle 3 været opsat på at vi skulle overholde det vi aftalte for at ku få det bedste sammerarbejde. (Vibeke.)
Gruppearbejdet har været perfekt, vi havde delt vores rapport, men stadige havde vi hjulpet hinanden. Vi nået alt. Vi havde det sjovt og vi var også seriøst. Vi var overhovedet ikke stresset. Jeg kunne godt lide vores gruppearbejde. (Zahra.)
Det har været en rigtig god uge, og vores samarbejde har været rigtig godt. Vi har fordelt opgaverne godt ud, og vi har alle gidet lave noget. Vores forsøg er gået godt, og vi har fået rigtige gode resultater. Især vores fremstilling af yoghurt gik godt, da vores pH-værdi var den rigtige.
Vores produktudvikling gik også fint, og den ramte nogenlunde plet ved vores mål krav. (Sabina.)
Side 14
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
14 af 16
Litteraturliste:
Hjemmesider:
• http://da.wikipedia.org/wiki/PH • http://da.wikipedia.org/wiki/Anaerob_respiration • http://www.Arla.dk • http://www.delaval.dk/Dairy_Knowledge/EfficientCooling/Milk.htm • http://www.danishdairyboard.dk/smcms/mejeri_dk/Fra_ko_til_forbruger/Mejeriprodukter/Syrned e/Index.htm?ID=3858
Side 15
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.x
teknologi 23/09-10
15 af 16
Bilag:
Som bilag har vi vedhæftet 3 billeder af vores planlægning. Vi har overholdt planlægningen rigtig godt. Vi har dog tilføjet nogle flere opgaver i løbet af ugen, da vi havde tænkt på dem i starten. Udover det, blev flere dage før færdig. I stedet for at Sabina først skulle samle den tirsdag, var vi så godt med, at hun kunne samle den over weekenden. Så det har kun været positive rettelser.
bilag 1:
Side 16
[navn fjernet] og Sabina 1.x
23/09-10
teknologi
bila
ig 2 og 3:
= Jct [pro = ‘id lan hurt.gan]
Projekt Rediger Vis Opgave Ressourcer Hjælp
E | [ox | åse Å B
= Gent
it | fb Ressourcer |
Foo -e
Gan september 2010
project. e=>
Navn Stert dato Slat dato Koordrator 2 [13 ha 15 he 7 fro [19 po akz bs pe 27
BD Laboratoriet 1409-10 17-09-40
opgaver 3405-10 16-9910
Overførelse af pH-værd dats 1409-10 15-09-10 Szbna Voimar, Ybeke Jørgensen, Zahra Nouri
1505-10 160910 Sone Volmer, Vibeke Jørgensen, Zahra Nouri
Opstiing af krav ti yoghurt
Indkøb 15-09-10 16-09-10 Sabra Voimar, Vbake Jorgensen, Zahra Nouri
154 15-0810 Start dato bo.20
pessoal
| Opgave 129 Ressourcer 19
ae ESS UR Port DA CR TE me ©
ar
esværskev n yogh 5 ich
_nttProject [pr dsp
Projekt Rediger Vis Opgave Ressourcer Hjælp
12
al¢ee > rt | ai lå
= Gantt | (4) Ressourcer]
Soren
[september 2010
LE Sees
Navn Stertdato Kcordnator 12 13 ha [15 re h7 [18 hs po fr foo
be ps fø pr pe po
Slut dato
ous Z
i
a
—forsde 1409-10 15-09-10 Vibeke Jørgensen
=
1409-10 15-09-10
Zahra Nouni =
1409-10 15-09-10
eS
Zahra Nouri
1409-10 15-09-10 Vibeke Jørgensen
materol oc anstiing __
Navn: hypotese
17-09-10 18-09-10 Vibeke Jørgensen
[Mater og opting for proddcudvidng
resultatbeharding 1409-10 16-09-10 Sabira Volmar
i
[| I
“-indholdfortegnetse og sammensætning af rapporten 21-09-10 22-09-10
Sabira Volmar
Resullatbehanding over produktudviting 1709-10 24-09-10
Zebwa Nouri
15-09-10 2109-10
‘Sabina Volmer 0
[ondedngreon
flow dagram med frenstiling af yoghurt 13-09-10 1709-10 Sabina Volner
diskussion 1509-10 21-09-10 Vibeke Jørgensen
20-09-10 21-09-10
fejder
Sabina Volmer, Vibeke Jørgensen, Zahra N...
==
konklusion 5051 æn
aba noun
1309-10 21-00-10 Sabina Volar, Vibeke Jørgensen, ZahraN.
litteran iste
| evaluering 20-09-10 2109-10 Sabina Volmar, Vbeke Jørgensen, Zahra...
"ko tl kerton™ 13-09-10 17-09-10 Vibeke Jørgensen
13-09-10 17-09-10
{ “fra mask til frugt yougurt™ Zatwa Nouri
mæk sem råvarer 15-09-10 21-00-10
Zaha Nouri Es
| Opgave : 33 Resscurcer : 3
Fm
Gantre Se at GanttP roe: Dokument? Mic oSe opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.