Reconciliation - Analyse

Side 1

”Reconciliation”

EN HJÆLPENDE HÅND ......................................................................................... 1 NOTEPAPIRET .......................................................................................................... 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ........................................................................................ 1 RESUMÉ AF ”RECONCILIATION” .......................................................................... 2 INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ................................... 2 OPGAVEFORMULERINGEN .................................................................................. 4 A CHARACTERIZATION OF THE NARRATOR (EN KARAKTERISTIK AF

FORTÆLLEREN ) .................................................................................................. 4 FORTÆLLER OG SYNSVINKEL ........................................................................................ 4 LAURA ER FOKUSERET PÅ SIT EGET UDSEENDE ................................................................. 4 LAURA ER FOKUSERET PÅ ANDRES UDSEENDE ................................................................. 5 LAURA HAR IKKE HØJE TANKER OM SIG SELV ................................................................... 6 LAURA ER POSITIVT INDSTILLET OVERFOR SIT NYE JOB ....................................................... 7 THE NARRATOR’S RELATIONSHIP WITH HER HUSBAND (FORTÆLLERENS

FORHOLD TIL SIN MAND) .................................................................................... 8 NEGATIVE VIBRATIONER IMELLEM ÆGTEFÆLDERNE .......................................................... 8 INGEN KOMMUNIKATION ........................................................................................... 9 LAURA ER AFHÆNGIG AF SIN MAND ............................................................................ 10 THE USE OF IMAGERY (BRUGEN AF BILLEDSPROG) ........................................... 11 SAMMENLIGNING MELLEM PERSONER OG DYR .............................................................. 11 SAMMENLIGNINGER MED KONTORET .......................................................................... 12 ÆGTESKABET SOM ET REGNESTYKKE ........................................................................... 12 THE MAIN THEME (HOVEDTEMAET) ................................................................. 14 STX 3.g

Tip: For at springe til et afsnit I opgavehjælpen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af situationer og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, citater og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind

på i en analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt

fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god

idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne,

inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem, hvordan du skriver dit essay, har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til essay her.

Side 3

2

Resumé af ”Reconciliation”

Novellen handler om kvinden Laura, der tager op på sin mands arbejde, hvor hun selv har fået en stilling. Hun har et distanceret forhold til sin mand, som heller ikke er klar over, at hun kommer. I starten af novellen er læseren heller ikke klar over, at det er hendes egen mand, hun søger arbejde hos. En af Vernons ansatte hedder Janny og har et udseende, der gør, at hovedpersonen Laura ville ønske, hun var hende. Vernon sætter Laura i gang med et arbejde, der går ud på at finde matchende tal-par på to forskellige stykker papirer og efterfølgende referere tilbage til Janny om sit arbejde.

Laura bliver meget optaget af arbejdet, og da hun finder frem til, at være: tallet 22,49 mangler på det ene stykke papir, selvom det optræder på det andet, bliver hun meget ivrig efter at finde ud af, hvad der ligger bag denne forskel. Da hun spørger Janny, får hun imidlertid det samme indholdstomme svar, som Vernon gav hende. Hun får dog overbevist Janny om, at hun tidligere har arbejdet med regnskabsførelse og får plads inde på Vernons kontor, hvor hun får mulighed for at undersøge tallets oprindelse. Hun finder ud af, hvor fejlen i regnskabet er blevet begået, og da hendes mand kommer ind på kontoret igen, spørger han hende, om hun vil komme tilbage dagen efter. Laura har slet ikke lyst til at tage hjem og vil derfor meget genre komme tilbage igen. På vej hjem føler hun, at vejen foran hende ligner en række tal og hun stopper op for at undersøge det. Hun ved nu, at alting har en forklaring.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad der skal være den røde tråd igennem det. Det er vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen, så det bliver velstruktureret. På den måde viser du, at du fokuserer på det væsentlige og undgår samtidig, at essayet kommer til at indeholde overflødige ting. Nogle af indgangsvinklerne kunne Forsoning

En mulighed er at lade forsoning være det tema, der skal styre din opgave. Hvis du vælger dette, bør du bl.a. tænke over:

• Hvilke forskellige slags forsoning findes der?

• Hvordan forsoner man sig med én, man ikke har talt med i lang tid?

• I hvilke situationer kan det være helt afgørende med en forsoning?

Forslag til indledning: You cannot come to an agreement about anything if you are not on speaking terms. Therefore reconciliation

Side 4

3 is very important. Reconciliation does, however, demand that you are able to communicate in the first place. If you don’t know how to getting a divorce.

break the ice, being together can be a downward spiral. In the short story called “Reconciliation” written by Polly Clark in 2006, the main character is stuck in a marriage, where neither her husband nor she is able to communicate.

Ægteskab • Hvordan finder man bedst ind til, hvem man selv er? Ved at En anden mulighed er at fokusere på ægteskab og lade det være den røde tråd gennem dit essay. Vælger du dette fokus, bør du tænke over:

• Hvilke ting kan gøre, at et ægteskab, der har varet i mange år, pludselig ikke fungerer mere?

• Hvad kan man gøre for at undgå at komme ud i ægteskabelige problemer? have lived their whole life believing in one thing and suddenly they

• Hvor stor en rolle spiller ærlighed og god kommunikation i et ægteskab? In the short story Reconciliation” (2006) by Polly Clark, the main Forslag til indledning: Today around 50 percent of the couples who character chooses to…

get married also end up getting divorced. This usually happens with-in the first two years of the marriage. In the short story “Reconcilia-tion” written by Polly Clark in 2006, the main character has been married to her husband half her life. Still they are on the brink of Identitet

Du kan vælge at lade identitet være det centrale gennem din opgaveskrivning. Vælger du dette, bør du overveje

• Har man én fast identitet gennem hele livet?

måle sig med andre? Ved at afprøve forskellige ting i livet?

Ved at forsøge at realisere de drømme, man haft? Andet?

• Kan man forsone sig med andre, hvis man ikke har forsonet sig rigtigt med sig selv?

Forslag til indledning: Finding your path in life is not as easy as it sounds. Where do you start and where do you end? Some people realize that there is more to it than what they have always believed.

Side 5

4

Opgaveformuleringen

I din analyse og fortolkning bliver du bedt om at inkludere en karakteristik af:

• Fortælleren

• Fortællerens forhold til sin mand

• Hovedtemaet

• Brugen af billedsprog

Det er disse, du skal fokusere på, men det betyder ikke, at du ikke må inddrage andre iagttagelser og fortolkninger. Du kan se de fire punkter som en oplagt måde at strukturere dit essay på, så det langsomt bevæger sig ind mod mere komplekse problemstillinger.

Nedenfor analyserer vi novellen ud fra de punkter, du skal ind på, men inddrager også andre punkter, som vi finder centrale for teksten.

Characterization of the narrator

Fortæller og synsvinkel

Førstepersons fortæller

Historien er fortalt af en førstepersons begrænset fortæller (a first person limited narrator).

Lauras synsvinkel

Synsvinklen er fortælleren Lauras, og læserens viden om de begivenheder, der finder sted, er derfor begrænset til hendes opfattelse af dem. Læseren får at vide, hvad hun tænker, føler og oplever, men ikke, hvordan andre af personerne i novellen oplever begivenhederne, eller hvad de tænker om dem.

Laura er fokuseret på sit eget udseende

Laura er meget optaget af, hvordan hun tager sig ud over for andre, og hun er villig til at lyve for ikke at have taget noget tøj på, der ikke passer sammen.

Laura er forfængelig

Laura vil ikke indrømme, at hun har glemt sine sko og vil heller ikke gå rundt med kondisko, da de ikke passer til resten af hendes tøj.

Hun vil hellere gå rundt med bare fødder på sin første dag på arbejde end at tage noget grimt på. Dette viser, hvor forfængelig hun er. At hun vælger at gå rundt i bare tæer viser også, at hun er småskør:

”My trainers definitely will look weird with my skirt, so I’ll tell them that my feet hurt and it will be better- if they don’t mind if I walk in bare feet” (p. 8, ll. 2-3)

Side 6

5

Uærlig

Laura forbereder, hvad hun skal sige for at overbevise dem, hun møder på sin nye arbejdsplads, om, at der er en god grund til, at hun går barfodet rundt. Dette viser, at hun er udspekuleret og uærlig, og at hun gerne lyver for at blive fri for at have noget tøj på, der ikke passer sammen:

”I hurt my feet… mountaineering, I’ll say” (p. 8, l. 4).

Andre må ikke gennemskue hende

Fortælleren Laura er meget opmærksom på sit eget udseende. Hun tænker over, at hun har sparet tid ved at have det samme tøj på, som hun har sovet i, men at det ikke er lykkedes hende at skjule, at hun kun har tør-vasket sit hår. Det er andres holdning til den måde, hun ser ud på, der betyder noget for hende, og ikke hendes selvopfattelse. Hun er ligeglad med, at hun har sovet i det tøj, hun også har på dagen efter, bare folk ikke opdager det:

”I’m wearing the clothes I slept in. It saved me 20 minutes this morning and meant I would sleep a little longer. My outfit is a skirt and lycra top so there’s no creasing, so who would know?”

(p. 8, l. 15-17).

Laura er fokuseret på andres udseende

Laura er ikke kun fokuseret på sit eget udseende, men også på andres. Hun bliver hurtigt meget jaloux på andre, hun synes er pænere end hende selv. Dette viser sig gennem en række episoder.

Referer til personer efter, hvordan de ser ud

Den kvinde i personaleafdelingen, Laura kommer i kontakt med, kalder hun ”den fede pige”, og hun referer også tilbage til hende med denne tiltale. Dette viser, at hun har fokus på, hvordan andre ser ud og endda navngiver dem efter det:

• ”Mountaineering? asks the fat girl in personnel doubtfully”

(p. 8, l. 7)

• “I advance with the fat girl from personnel” (p. 8, ll. 21-22)

• “’Oh’ says the fat girl” (p. 8, l. 32)

• “The fat girl from personnel is in the lift as I go down” (p. 11,

l. 165).

Lægger mærke til alle detaljer

Da Laura bliver præsenteret for sin mands medarbejder Janny, lægger hun mærke til hver detalje ved hende, og hendes perfekte udseende gør hende komplet misundelig og jaloux. At hun ligefrem overvældes med had overfor Jenny viser dog, at hendes jalousi er

Side 7

6 overdreven og, at hun er meget uligevægtig, når hun kan blive fyldt med had på grund af, at en anden ser godt ud:

• ”Janny is perfectly matte. The highlighter looks plain-Jane in her manicured hand. Her lipstick is arterial red. I am over-come with such fierce hatred for her that I know it’s the truth” (p. 9, ll. 72-74).

• “She smiles and her teeth are short and polished” (p. 10, l.

99)

• “I hold back from gipping her expensive delicately parfumed sweater” (pp. 10-11, ll. 127-128).

Laura har ikke høje tanker om sig selv

Laura går meget op i, hvad andre tænker om hende, men hun har ikke særlig høje tanker om sig selv. Hun føler sig unormal og ønsker at være en anden. Der er mange personlighedstræk ved hende, der gør, at hun også virker unormal.

Føler sig unormal

Fortælleren Laura erklærer, at hun håber, hendes mand ved, hvor meget hun har lagt i at forsøge at være normal netop den dag, hun kommer op til hans arbejde. Dette betyder, at hun sædvanligvis betragter sig selv som unormal. Der er også flere episoder, der viser, at hun reagerer og opfører sig unormalt:

”I hope he realises how much planning, thought, how much normality it took for me to be here today” (p. 8, ll. 24-25).

Føler sig defekt

Laura føler, at der er mange ting ved hende, der burde være anderledes, og hun føler sig defekt:

”I might be defective in every other way, defective enough to mean that I must be divorced, defective enough to mean that silence is actually my lot, but it doesn’t mean it comes naturally to me” (p. 9, ll. 46-48).

Har ikke lyst til at gå hjem

Laura er utilfreds med sit liv og har ikke lyst til nogensinde at komme hjem til sin kolde lejlighed igen:

”I remember the cold of my flat. I don’t want to go back there. I don’t ever want to go back there” (p. 11, ll. 132-133).

Ønsker at være en anden

Laura ønsker endda at være en anden. Hun synes, at Janny er så perfekt, at hun aldrig har ønsket at være en anden, som hun ønsker at være hende. Dette viser, hvor overfladisk Lauras bedømmer andre mennesker og kan også tolkes på den måde, at hun ikke har

Side 8

7 selvindsigt nok til at se, at det ikke er hendes udseende, men hendes væremåde, hun burde tilstræbe at ændre:

”I don’t think I ever longed to be someone so much as I long to be her” (p. 11, ll. 152-153).

Laura er afhængig af sin mand

Laura føler sig afhængig af sin mand på mange måder. Hun føler, at hendes identitet er knyttet til at være hans kone, og hun tænker konstant på ham. personligt, og selvom hendes job ikke umiddelbart synes særlig Identitet

Laura føler, at hendes identitet er forbundet med at være Vernons kone: Laura føler, at alt er muligt, da hun får sit eget skriverbord tildelt på

“I am your wife. That is everything that I am. Help me” (p. 10, l. kontoret:

85). ”I felt giddy, anything is possible now” (p. 9, l. 63).

Tænker konstant på Vernon

I et splitsekund tænker Laura ikke på Vernon. Dette viser, at hun ellers konstant har ham i tankerne:

”Where is Vernon? I do not know. For a fragment of a minute I do not ask myself the question.” (p. 10, ll. 92-93).

Er afhængig af, at Vernon ser, hun klarer sig godt

Laura vil have, at Vernon er der til at se, at hun klarer sig godt med arbejdet. Det vigtigste for hende er, hvordan han ser på hende:

”Where is Vernon? Why can’t he see this, my robust best?” (p.

10, l. 120). Comment [SZG1]: Dette afsnit var

Laura er positivt indstillet overfor sit nye job

Selvom Laura skal sidde i et kontormiljø, der er rippet for alt spændende, er hun meget positivt indstillet overfor det.

Føler, at alt er muligt

Finder et monotont job interessant

Laura finder det enormt interessant at finde ud af, om der er to ens tal på de to forskellige stykker papir, hun bliver givet. Hun er dermed tilfreds med at udføre selv monotont arbejde og føler sig succesfuldt ved at overstrege et tal med en overstregningstusch.

Dette viser, at hun ikke før har været på arbejdsmarkedet og kan samtidig tolkes på den måde, at hun er unormal: tidligere undre Lauras forhold til manden, men jeg har flyttet det her op. Så kommer det tydeligere frem, at vi tolker det sådan, at det er hendes forhold og brud med ham, der gør, at hun er uligevægtig.

Formatted: English (U.S.)

Side 9

8

”I scan the other column and there is an unexpected thrill when

418.80 sneakily appears somewhere around my knees. I high-light the pair. My success glows” (p. 10, ll. 89-91).

Ny identitet

Lauras identitet har været knyttet til at være sin mands kone, men hun føler, at hun nu får en ny identitet gennem sit arbejde. En forklaring på, hvorfor Laura forekommer mærkelig og skør, kan være, at hendes identitet hænger sammen med at være mandens kone, og at alting ramler for hende, når hun ikke længere kan være det. Derfor søger hun desperat en ny identiet igennem jobbet:

”My new life is in filing. I have a filing personality.

The narrator’s relationship with her husband

Negative vibrationer imellem ægtefællerne

Der er flere ting mellem Laura og hendes mand, der viser, at deres forhold til hinanden ikke er særlig godt, men at der er negative vibrationer imellem dem.

Laura forholder sig anonymt over for sin mand

Første gang, Lauras mand bliver nævnt, beskrives han bare som ”my manager” (p. 8, l. 22) og senere som ”Mr. Pringle” (p. 11, l. 162).

Dermed er læseren ikke klar over, at det rent faktisk er Lauras mand, hun omtaler på denne anonyme måde. En grund til dette kan være, at Laura forsøger at forholde sig professionelt til ham, og derfor nævner ham gennem hans jobmæssige titel i stedet for gennem den familiemæssige relation, der er imellem dem.

Laura tror, hendes mand er mistænksom

Da Laura træder ind på sin mands kontor, sidder han med armene over nogle papirer, hvilket hun tolker på den måde, at han er mistænkelig over for hele menneskeracens tendens til at bedrage.

Dette viser, at hun dømmer ham meget hårdt endda på små gestikulerende ting. Det kan også fortolkes på den måde, at Laura før har løjet overfor sin mand. Hun synes, han er mistænksom overfor andre mennesker, men måske har hun givet ham en grund til at være det:

”His arms in his shiny blue shirt are curved protectively around his papers, as if all of us, being human, are prone to cheating”

(p. 8, ll. 26-27).

Vernon sukker over Lauras tilstedeværelse

Da Vernon bliver spurgt, om han kender Laura, og han må bekende, at det er hans kone, sukker han. Han virker dermed negativ over hendes tilstedeværelse. Det er dog også bizart, at Laura dukker op

Side 10

9 og vil have arbejde hos sin mand, uden at have sagt det til ham. Det virker som et meget desperat forsøg på at komme i kontakt med unormal: ham, der viser, at hun ikke er i stand til det på andre måder:

”Vernon sighs. ’This is my wife, Laura’” (p. 8, l. 31).

Ingen kommunikation

Laura og Vernon er ikke i stand til at kommunikere. Flere gange forsøger Laura at sige noget til ham, men det bliver aldrig rigtig til noget.

Laura er ikke i stand til at tale i sin mands nærvær

Lauras mand spørger hende direkte om noget, men Laura bliver i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet svarer. Hun konstaterer, at hvis hun gør, er hun overbevist om, at det ikke er blevet til mere end en hvisken:

”I don’t know if I reply, if I do it is in a whisper” (p. 8, l. 33).

Laura taler gennem sit smil

Laura smiler til sin mand og har en forestilling om, at hun samtidig spørger ham, om han ikke er glad for at se, hvor meget hun har ønsket at se ham igen. I virkeligheden siger hun slet ikke noget til ham. Den eneste måde, hun kan kommunikere med ham på, er på denne nonverbale måde gennem et smil. At hun er dårlig til at kommunikere er endnu et tegn på, at hun er uligevægtig og

”You might say I flash him a smile. It says, ‘Aren’t you glad to see how much I wanted to see you again?’” (p. 8, ll. 36-37).

Ægteparret har gennemgået måneder af stilhed

Laura konstaterer, at hun og hendes mand har gennemgået måneder af stilhed, men at det ikke har været fra hendes side, fordi hun altid har noget at sige. Dette virker meget modstridende i forhold til den stilhed, hun udviser overfor sin mand hele novellen igennem. Derfor kan det tolkes som tegn på, at hun har meget lidt selvindsigt og, at det muligvis er noget af det, der er gået galt i deres forhold:

”We regard each other over months of frozen silence. Not from me I might add. I’m a talker, a communicator.” (p. 9, ll. 43-44).

Ordene forsvinder ind til et grin

Laura forsøger at sige noget til sin mand, men ordene forsvinder ind til et grin. Igen forsøger hun at komme i kontakt med sin mand, men det lykkes ikke:

”I catch him, I hiss, ’What do you think about this then? You and me, you and me in a place like this?’ My voice becomes a fluttering laugh” (p. 9, ll. 58-60).

Formatted: English (U.S.)

Side 11

10

Forsøger at sige noget, men det bliver en løgn

Da Laura endelig får sagt noget, er det hun siger, teknisk set løgn.

Laura lyver også i starten af novellen, og det viser, at det ikke blot er et enkeltstående tilfælde, men noget, hun har for vane at gøre.

Hun forsøger at overbevise sin mand om, at hun har foretaget sig noget nyttigt, formodentlig for at imponere ham, men ingen af tingene er egentlig sandt, og han bliver heller ikke videre imponeret: me, I nearly say. But we don’t say anything. I watch him leave ”’I’ve grown some onions in the garden, and I had an interview last week,’ I say. These are both, technically, lies, but could be true. ‘Good,’ he says, with familiar gentleness” (p. 9, ll. 64-66).

Laura har gjort sit bedste

Laura ønsker, at hendes mand skal vide, hvor meget planlægning, der har krævet for hende at møde op på hans arbejde, på den måde, hun gør det. Hun ser det som en indirekte erklæring af, hvor seriøst hun tager både ham om deres forhold:

”I hope he realises how much planning, thought, how much normality it took for me to be here today. I hope he under-stands what it means, the seriousness with which I take him, and us” (p. 8, ll. 34-36).

Har lyst til at bede ham om at blive

Laura har lyst til at bede sin mand om ikke at forlade hende, men hun får ikke sagt det. Hun føler endda også, at han har lyst til at sige noget til hende, men heller ikke han får sagt noget:

”‘Don’t leave me,’ I say, but like almost everything I say it fal-ters at my lips. He observes me, looks as if he too might say something. I am your wife. That is everything that I am. Help and do not move” (p. 10, ll. 83-86).

Laura er afhængig af sin mand

Laura føler sig afhængig af sin mand på mange måder. Hun føler, at hendes identitet er knyttet til at være hans kone, og hun tænker konstant på ham.

Identitet

Laura føler, at hendes identitet er forbundet med at være Vernons kone. På den måde kan det ses som en åbning for hende, at hun kommer ud på arbejdsmarkedet:

“I am your wife. That is everything that I am. Help me” (p. 10, l.

85).

Side 12

11

Tænker konstant på Vernon

I et splitsekund tænker Laura ikke på Vernon. Dette viser, at hun ellers konstant har ham i tankerne:

”Where is Vernon? I do not know. For a fragment of a minute I do not ask myself the question.” (p. 10, ll. 92-93).

Er afhængig af, at Vernon ser, hun klarer sig godt

Laura vil have, at Vernon er der til at se, at hun klarer sig godt med arbejdet. Det vigtigste for hende er, hvordan han ser på hende:

”Where is Vernon? Why can’t he see this, my robust best?” (p.

10, l. 120).

The use of imagery (brugen af billedsprog)

I novellen bruges meget billedsprog, hvilket gør, at sproget virker farverigt og levende. Det sprogbillede, der bliver anvendt hyppigst, er sammenligningen. Sammenligningen minder om metaforen, men der indskydes et ”som” eller en anden sammenligningsmarkør.

Sammenligningen har dog til stor del samme funktion som metaforen. Den gør, at læseren må danne billeder inde i hovedet af, hvilken sammenhæng, der er mellem de to ting, der bliver sammenlignet.

Sammenligning mellem personer og dyr

Novellen er fyldt med billedsprog i form af sammenligninger. De forekommer løbende i novellen, hovedsageligt når fortælleren skal beskrive de personer, der omgiver hende.

Sammenligninger mellem Vernon og dyr

Vernon sammenlignes med flere egenskaber fra dyr og til sidst med en plante:

• En skildpaddes nervøsitet: ”He looks like a turtle. More spe-cifically he looks like a turtle without its carapace which gives him a rather exposed and nervous air” (p. 8, ll. 23-24).

• Et næsehorns rynker: “[he] crinkles like a rhino in latex” (p.

8, l. 25).

• En kamæleons bevågenhed: “His eyes flick about the room, an alarmed chameleon” (p. 8, l. 28).

• En grens rystelser i storm: “His thick shoulders shift like branches in a gale” (p. 9, l. 57)

Tolkning af sammenligningerne

Alle de ting, Vernon bliver sammenlignet med, er dyr med negative egenskaber. Han beskrives som nervøs, rynket og bevågen overfor alt, hvad der foregår. Dyrene, han sammenlignes med, hører til et i junglemiljø, men det er ikke vilde og maskuline dyr som løver,

Side 13

12 elefanter og krokodiller, hans kone synes, han ligner. I stedet er det sump- og krybdyr, hans kone sammenligner ham med.

Sammenligninger med kontoret

Kontoret bliver også sammenlignet med en række ting, hvilket gør, at man får et klart billede af, hvor gråt og kedeligt, det er. Reconciliation Karton hus

Det hus, hvor jegfortælleren Laura søger arbejde, ligner en stak af karton bokse, der er sat ovenpå hinanden. Dette kan symbolisere, at det er tomt, hult, kunstigt og uden egentlig substands:

”It’s a building like a pile of cardboard boxes” (p. 8, ll. 1-2).

Ensrettet indrettet

Skrivebordene i kontormiljøet er stillet op som ensrettede, lige linjer, og Laura sammenligner dem med biler, hvor chaufførerne aldrig ser op. Dette understreger det upersonlige, ensrettede miljø, der er på kontoret:

”The desks are lined up like cars in a jam, each with a driver who never looks up” (p. 8, ll. 10-11).

Ægteskabet som et regnestykke

Jegfortællerens beskæftigelse med tallene på arbejdet kan ses som én stor sammenligning med hendes forhold til Vernon og hendes ægteskabelige problemer.

Novellen hedder ”Reconciliation”. ”Reconciliation” kan betyde to ting:

• En forsoning rent menneskeligt

• Afstemning regnskabsmæssigt i forhold til tal

Ægteskabelig forsoning

Laura bliver sat i afdelingen for ”reconciliation”, hvilket er ironisk, da det netop er en forsoning, hendes forhold trænger til. Hendes mand spørger hende, om hun er god til ”reconciliation” og hentyder til den regnskabsmæssige forståelse af ordet. Laura griner tilbage, at hun ikke ved det:

”’How are you on reconciliations, Laura?’ Warmth floods me to my fingertips. A hand lifts to my hair. ‘I don’t know,’ I grin” (p.

9, ll. 53-54).

Dette kan dog også læses på den måde, at Laura ikke ved, om hun er god til forsoning rent menneskeligt.

Side 14

13

Et parforhold Laura vil finde svaret

Laura bliver sat til at finde de tal, der passer sammen. Hendes job er at finde ”par” blandt tallene. Her kan tallene igen være et symbolsk billede på parforhold, som reelt er det, Laura forsøger at finde ind til. Alle de ord, hun bruger til at beskrive tallene med, kan også bruges om parforhold: finde frem til, hvilken lille uoverensstemmelse i ægteskabet, der har

• ”I highlight the pair” (p. 10, l. 91).

• “do they belong to each other? After all, they are so nearly the same” (P. 10, ll. 94-95).

• “[…] collects its perfect partner” (p. 10, l. 95).

• “[…] have no home, no partner” (p. 10, ll. 97)

• “It’s more complicated… you have to look through the in-voices. Go right back to the beginning.” (p. 10, ll. 117-118) Det er de små marginaler, der tæller

Laura overvejer, om hun ikke blot kan sætte tallene, der har en tiendedels decimal til forskel, sammen, fordi de alligevel ligger så tæt på hinanden. Det er dog netop disse små marginaler, der tæller.

Det kan igen føres over på parforhold:

”I’d like to find out why 22.49 so narrowly missed being 22.48”

(p. 10, ll. 115-116).

Det, der tilfredsstiller Laura så meget ved arbejdet på kontoret er, at hun kan finde svarene. Hun higer efter at finde ud af, hvilken lille uoverensstemmelse, der har ført til, at tallet 22,49 er blevet til og ikke passer ind. Dette kan ses som et billede på, at hun forsøger at ført til, at det er gået ned ad bakke:

”I want to find out how 22.49 should have come into being, how it came to have that little bit of excess that made it unrec-oncilable. I want its story. When I know its story I can let it go”

(p. 11, ll. 135-137).

Ikke fortabt, kun på afveje

Til sidst finder Laura tallet, hun har brugt en hel dag på at opspore.

Hun konkluderer, at det ikke var forsvundet, men kun kommet på afveje. Dette kan igen tolkes som et billede på, hvordan hendes ægteskabelige forhold er. Det er ikke helt fortabte, men ledt på afveje:

”Not lost, only mislaid” (p. 11, l. 147).

Side 15

14

The main theme (hovedtemaet)

Temaer

Der er mange centrale temaer i teksten. Indgangsvinklerne skal sammen med temaerne være styrende for hele analysen.

Fortolkningerne, du foretager, skal lægge sig op af de centrale temaer, som du allerede har valgt fra starten. Derfor er det ikke nødvendigt at inddrage alle temaerne, men du kan pege på, hvorfor du synes at nogle bestemte temaer er de centrale i teksten:

• Ægteskab

• Identitet

• Forsoning

• Udseende

• Arbejde

• Selvindsigt

• Selvrealisering

• At søge og finde svar

• Ærlighed

• Kommunikation

Hovedtemaet forsoning

I opgaveforlægget bliver du bedt om at inddrage hovedtemaet, men der er som vist ovenfor et væld af muligheder for, hvad man kan mene, hovedtemaet i novellen er. Et bud på hovedtemaet er forsoning. Forsoning kan dække både over jegfortælleren Lauras egen forsoning med sig selv, hendes identitet og selvværd og over hendes forsoning med sin mand Vernon, som hun længe ikke har været i stand til at kommunikere med. En anden grund til, at dette vil være oplagt at se som novellens hovedtema er titlen, der som beskrevet under billedsprog, kan tolkes i flere retninger.

Afslutning og fortolkning

Talrækkerne

Novellen slutter med, at Laura ser talrækker for sig på vejen. Hun stopper op i bidende kulde for at undersøge dem og finde det svar, hun ved findes:

”I see the road has the gawky beauty of a list of numbers un-furling. I stop and I get on my knees by the side of the road. I take my time, though it is desperately cold. I examine the spar-kling surface of the road for the explanation, which I know now with a wonderful warm certainty is there” (p. 11, ll. 168-171).

Side 16

15

Første Ttolkning af slutningen

Slutningen kan tolkes på den måde, at Laura har et håb for, at der gives svar på alting og, at hun gennem at begynde på arbejdsmarkedet og tage selvstændigt initiativ muligvis vil finde svaret på, hvorfor det er gået glat i hendes ægteskab. Slutningen indgyder derfor håb.

Anden tolkning af slutningen

En anden måde at tolke slutningen på, er, at Lauras unormale og uligevægtige sindstilstand har taget over, fordi hun og hendes mand er ved at gå fra hinanden, og at hun er blevet komplet sindssyg. Hvis man tolker det på den måde, at hun reelt tror, der er tal på vejen, er hun formegentlig blevet sindssyg.

Formatted: Heading 5