SRO om punk som subkultur | Musik A og Samfundsfag B

Side 1

Skoleåret 2012/2013 Nørre Gymnasium

Studieretningsopgave i 2.g Klasse: 2.c Fag: Samfundsfag Fag: Musik Lærere: [overstreget i originalen] Områdeangivelse: Punk som subkultur

Opgaveformulering: 1. Redegør for begreberne kultur og subkultur (1,5-2 sider). 2. Foretag en analyse af Sex Pistols-nummeret ”God Save the Queen” og Sex Pistols -nummeret ”Holidays In The Sun”. (grafisk bilag kommer I SRO mappen). 3. Diskutér og vurdér med udgangspunkt i punkkulturen og punkmusikken, hvad eksistensen af subkulturer betyder for henholdsvis individet og samfundet. Inddrag bl.a. begreberne identitetsdannelse, fællesskab, normer og social kategori (ca. 3 sider). Opgaven skal fylde 7-8 sider.

Forslag til øvrig litteratur: http://www.faktalink.dk/titelliste/punk/punkhele http://en.wikipedia.org/wiki/Punk_subculture Opgaven afleveres d. 22. marts kl. 10:00 i studiecenteret

Side 2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Redegørelse

a. Redegørelse af kultur

b. Redegørelse af subkultur

3. Analyse

a. Analyse af God Save the Queen

i. Formanalyse ii. Harmonikanalyse iii. Grooveanalyse iv. Melodik

b. Analyse af Holidays In the Sun

i. Formanalyse ii. Harmonikanalyse iii. Grooveanalyse iv. Melodik

c. Sammenfatning

4. Diskussion

5. Konklussion

6. Litteraturliste

7. Bilag

Side 3

Kultur

Det er svært at definere kultur som noget bestemt. Vi bruger ordet til at dække en lang række betydninger, men oftest skelner man mellem to forskelllige grupper af kulturbegreber: de æstetiske og de sociologiske.

Æstetisk kultur får oftest de fleste til at tænke på forskellige kunstarter som billedkunst, arkitektur osv. Men tager man fat på den mere sociogiske tilgang til kultur, tænker man mere på de værdier og normer, der er med til at samle en befolkningsgruppe.

Når man skal forsøge sig med at definere kultur, kan det være en fordel, at inddele definitionerne af kultur i nogle brede og mere snævre definitioner.

Umiddelbare definition, som vi her beskriver som den snævre definition, er den vi bruger, når vi beskriver elementer der har med fin-- kulturalitet at gøre. Fin-kultur er betegnelsen vi bruger, når der tales om kunstarter, der kræver forkundskaber, tid og evne til at kunne fordybe sig. Det kan f.eks. være klassisk musik, teater, opera, ballet, billedkunst, litteratur og filosofi. (Den Store Danske, fin-kultur) Vi påpeger at vi har en kulturminister, der tager til kulturelle events, hvor der bliver dyrket fin-kultur i form af de ovenstående. At være kultiveret, og dannet.

Den bredere definition af kultur tager udgangspunkt i det levede liv, som en helhed af en gruppes liv og vaner. Måden vi taler sammen, spiser sammen, hvad kutymen for god opførsel er når vi interagerer med hinanden. (Thorndal, Morten Hansen(2008), Sociologi ABC, Columbus: 117) Herunder er det relevant lige at tage fat på de kulturelle koder, der er basisfundament for de forskellige kulturer vi lever i. I sociologien taler vi om, at individet er en del af det samfund det lever i, også kaldet et dialektisk samfund. Berger og Luckmann har introduceret os til denne forståelse, der omfatter at vi er et produkt af vores kultur. Derved fødes ideen om kulturelle koder.

Subkultur:

Kultur er som sagt et vidt begreb. I det moderne samfund skelner man mellem mainstreamkultur og delkulturer.

Et samfund vil ligeledes indeholde subkulturer som stiller sig i opposition til mainstreamkulturen.

Mainstreamkultur, også kaldet hovedkultur, er betegnelsen for den slags kultur, der bliver betegnet som det "normale". Altså det som majoriteten retter sig efter.

Normalitetens rammer giver et afgrænset rum for acceptabel adfærd. Denne afgrænsning skaber mulighed for nye grupperinger, der som sagt sætter sig imod hovedkulturen. Disse grupperinger kaldes subkulturer. Nogle eksempler på subkulturer er: hippier, rockere og autonome. I subkulturer

Side 4

udvikler medlemmerne deres egne normer og adfærdsmønstre, der adskiller dem fra mainstream, og via tøjstil, musiksmag eller eller anden form for livsstil, forsøger de at stille sig imod resten af samfundet.

I subkulturer får den enkelte bekræftet sin egen individualitet, og her kan man føle en samhørighed.

Samværet i en subkultur er ofte enorm intens, bl.a. fordi bekræftelsen og den gensidige respekt for det, der er anderledes i forhold til mainstream-kulturen, spiller en stor rolle hos individet.

En subkulturs levetid er oftest kortvarig i forhold til en hovedkultur. Oftest bliver medlemmerne efterhånden opslugt af mainstream-kulturen. Autencitet er også vigtigt for subkulturerne, og nogle bliver sat under pres af kommercialiseringen, som gør deres påklædning populær og moderigtig, hvilket kan medføre at subkulturen mister sin autencitet. (Thorndal, Morten Hansen(2008), Sociologi ABC, Columbus: 118)

Side 5

Foretag en analyse af Sex Pistols-nummeret ”God Save the Queen” og Sex Pistols -nummeret

“Holidays In The Sun”. (grafisk bilag kommer I SRO mappen).

Formanalyse:

God Save The Queen

God Save The Queen nummeret, der er skrevet og performet af Sex Pistols, består af 40 takter, der er delt ind i 5 stykker. Den er opbygget ud fra den udvidede chorus-form.

Først har den et introstykke, der går fra takt 1-8, som naturligvis kaldes introen.

Herefter går vi på A-stykket, der i dette tilfælde er verset, som går fra takt 9-17.

Der sluttes af med en pause, hvorefter B-stykket begynder, også kaldet omkvædet, fra takt 18-22.

Efter B kommer C, fra takt 23-32, og grunden til at det ikke bliver kaldt et instrumental stykke, er fordi det indeholder en solo, og det leder tilbage til A-stykket. Til sidst afslutter vi med et coda-stykke (outro), som går fra takt 32-40.

I A stykket bliver der nogle gange spillet med en variation i groovet, som giver en omkvædsfølelse.

Det bliver uddybet senere i grooveanalysen.

Det afsluttende stykke fungerer og føles som en forlængelse af B-stykket, og kommer til at ligne en outro.

Formen på sangen ser ud som følger:

Intro - A - A - B - A (groovevariation) - A - A - B - A (groovevariation) - C (solo) - A

(groovevariation) - outro.

Intrumentation:

Sex Pistols har den klassiske rockbands setup: bas, guitar, trommer og vokal.

Harmonik

God Save The Queen er modalharmonisk, og går i A. Den er noteret uden faste fortegn.

Sangen starter på Ab, men finder grundtone-følelsen/hjem-følelsen i A, og sangen slutter også på A.

Gennem hele sangen gør guitaren brug af power-akkroder, hvilket betyder at alle akkorderne bliver kønsløse, fordi man udelader tertsen.

Motivet (Ab🡪A) danner basis for riffet, som er det gennemgående tema i sangen: A - D - C# - D - A.

Man kunne argumentere for, at den rundgang har nogle elementer af funktionsharmonik over sig, da

Side 6

den går fra A til D (tonika til subdominant) og fra D til C# (subdominant til dominantparalellen) og så tilbage til D og til sidst A (tonika).

Men der er stadig elementer, der underbygger, at vi har at gøre med modalharmonikken.

F.eks. er der ingen tonal kadence i sangen. Et andet typisk kendetegn er kvartfald, som optræder nogle gange i nummeret. Det ses bl.a. i eksemplet forneden (slutningen af takt 6 - starten af takt 7), hvor der optræder et kvartfald i både guitaren og bassen.

I B-stykket får vi igen en følelse af at det er funktionsharmonisk. Stykket føles ledende, og skaber en spænding op til A-styksvariationen. B-stykket starter og slutter på E som er dominanten til A, som kan forstås som tonika.

I solostykket skifter akkorden til F# hvilket føles lidt som et skift til molparallel. Det er konstrasterende samtidigt mellem det er giver et let skift fra A-styksvariationen til solostykket.

Grooveanalyse:

Der er et forholdsvis stort aktivitetsniveau med mange instrumenter i hele sangen. I A-stykket

har vi 1/8 underdelinger på guitaren mens

bassen følger stortrommen på taktslagene “1og”,

“2og”, “3og”, “4og”. Guitarerne spiller i øvrigt unisont og med få pauser.

Sangen er ikke særligt dynamisk, og skaber den aggresivitet og energi, der hører punkmusikken til, ved at skabe mangel på komplekentærrytmik.

Man kan sige, at der er en call-response effekt, når vokalen og guitaren skiftes til at være i

Side 7

fokus. Fx. i A-stykket synger vokalen: “God save the queen”, hvor guitaren svarer med riffet

(Ab🡪A).

I introen kører trommerytmen med halvt åben hi-hat på alle fjerdedele, lilletrommen ligger på “2” og “4”, hvor bassen ikke spiller. Trommeslageren markerer de synkoperede guitarslag (A - D - C# - A) med crash-bækkenet. Introen bliver altså sparket igang med en energisk følelse. Der bliver fulgt op på A-styksvariationen, når guitaristen benytter en teknik der hedder palm-muting, hvor guitaristen dæmper lyden med håndfladen, der udelader sustain og skaber en mere lukket lyd i A-stykket, og sammen med den lukkede hi-hat komplimenterer guitaren trommerne. I A-styksvariationen slår guitaristen strengene an og lader akkorderne klinge ud. Sammen ender disse elementer ud i at A-stykkerne med den groovemæssige variation, og der opnås nogle kvaliteter som der hører til et omkvæd.

Den høje udfyldningsrad af 8-delene og det høje aktivitetsniveau som er til at finde hele sangen igennem underbygger den rå og energiske følelse som kendetegner punkmusikken.

I B-stykket er der clavesrytmik, som ses ved, at der hver 3. og 8. del er accentueret.

Crashbækkenet spiller i hver anden takt på 1-slaget. På hi-hatten er der underdelinger, som skaber dynamik, og skaber en omkvædslignende følelse.

Melodik:

Melodien bliver “spillet” af vokalen. Ambitus går fra F# som den højeste tome og A som den laveste. Det er et forholdsvist lavt ambitus, der samtidigt lyder af mindre, da vokalen har få mellemtoner. Lydmæssigt lyder det mest som en blanding af råb og tale, og fraseringerne virker ustrukturerede og er tonalt ikke varierede. Det indeholder i øvrigt ingen melismer. Hooklinen i sangen hedder, som titlen: “God Save the Queen” i A-stykket.

Selvom der står i noden, at vokalen synger den samme tone i hooklinen, så lyder det som om han synger lidt lysere, grundet den råbende og taleagtige måde at synge på.

Side 8

I outroen laver vokalen en nedgang i outroens forsætning, fra A til C# til H, når der bliver sunget:

“No fut-ture”. Eftersætningen har også den slags nedgang fra D til C# til H, men her går den faktisk en gang længere ned og slutter på A.

Der bliver gjort brug af distortion på guitarerne i sangen, som giver sangen en rå lyd. Den forvrængning der er at vokalen, gør vokalen meget aggressiv, samtidigt med at han råber - igen gør det lyden rå. Disse elementer er med til at give punken sin karakteristiske, “grimme” sound.

Holidays In the Sun

Form:

Sangen er opbygget ud fra den udvidede chorus-form lige som God Save the Queen.

Intro - A - B - A - B - A - C - B - Outro

Den består a 53 takter og en optakt med 5 stykker i alt. Nummeret består af en intro, et A-stykke, et B-stykke, et C-stykke og en outro. Introen går fra takt 1-15, A-stykket fra takt 16-17, B-stykket fra

18-25, C-stykket fra 38-45, og sidst men ikke mindst outroen, som går fra takt 49 til takt 53.

Formen ser ud som følgende:

Intro - A - B - mellemspil - A - B - mellemspil - A (variation) - C - B - outro.

Harmonik:

Sangen kan kan kan kan analyseres som en overvejende modalharmonisk, da der er rigtig mange steder hvor funktionsharmonisk analyse ikke kan bruges til ret meget.

Side 9

Det er svært at lave en funktionsharmonisk analyse, da det ser ud til, at tonika bliver ved med at skifte tone. Der gøres ikke brug af tonal kadence.

I intro-stykket er D den gennemgående og eneste tone, men allerede i første vers skifter tonika-fornemmelsen til G. Igen i omkvædet bliver det til A.

D (intro) ➔ G (vers) ➔ C (omkvæd) ➔ A (omkvæd 2) ➔ G (vers) ➔ A (omkvæd) ➔ C (outro)

Det her beviser bare, at det er møg besværligt, at bruge funktionsharmonik. Man skal derimod bruge en modalharmonisk analyse.

Groove:

Ligesom God Save the Queen, har Holidays In the Sun et meget højt aktivitetsniveau. Både bas og guitar spiller på alle underdelinger næsten hele sangen igennem, og trommerne spiller en meget energisk rytme med stortrommeslag på alle ottendedele, undtagen på 2 og 4, hvor der i stedet er markeret med et lilletrommeslag.

Trommerne har en back-beat-fornemmelse, som er typisk for rocken. Lilletrommen markerer to og fire slaget, og stortrommen ligger solidt fremme på 1, 1og, 2, 2og, 3, 3og, og 4og.

Side 10

I A-stykket benyttes også lukket hi-hat og palm-muting på guitaren. Det giver en god vers-fornemmelse. B-stykket bygger op.

Melodik:

Igen er melodi-stemmen “spillet” af vokalen. Også her møder vi et lille ambitus, der har toptonen F# og bundtonen H. Vi får igen følelsen af det overdrevede brug af tale og råb, der virker meget aggressivt. Der er ingen melismer, og fraseringerne virker uovervejede.

Et godt eksempel er A-stykket hvor vokalen i takt 16 (første takt i stykket) kun synger på en tone, og i den anden takt (takt 17) går over til at råbe atonalt.

Opsummering:

Der er mange fællestræk i de to Sex Pistols numre. I groovet møder vi begge gange et højt aktivitetsniveau, et udynamisk og energisk lydbillede, og begge suppleres perfekt af de meget aktive bas og guitarroller, som via distortion får en meget rå og beskidt guitarlyd.

Side 11

Diskussion

Subkulturer er udsprunget af trangen til at skille sig ud fra mængden. Til at være noget, de andre ikke er, og til at give sig selv lov til at være, hvad man føler for. Punken er et af de bedste eksempler på hvordan en subkultur opstår og former sig. Punk er en livsstil, der opstod i midten af 70'erne i Storbrittanien. Den blev hurtigt udbredt blandt mange europæiske unge, der gennem påklædning, provokerende musikstil og attitude udtrykte deres oprør og foragt for det pæne og etablerede borgerskab i samfundet. Det anti-autoritære og anti-sociale udgangspunkt var i begyndelsen et arberjderklasse-fænomen, men det blev også spredt til middelklassens ungdom. Karakteriserende for punkere, var ligegyldighed og pessimisme. Kulturelt påvirkede punken især musikken, der fik en helt ny afgrening, med tilnavnet "punk-rock". (Den Store Danske, punk)

Men hvad var det, der gav de unge trang til at skille sig ud fra mainstreamkulturen på så markante måder? I dag er identiteten, i modsætning til tidligere, ikke givet, men skal dannes i mødet med det sociale. (Thorndal, Morten Hansen(2008), Sociologi ABC, Columbus: 24) Det kan være en forvirrende og svær proces, hvis man da ikke blot tilpasser sig mainstreamkulturen. Nogle gange bliver drastiske midler bliver taget i brug, for at udtrykke diverse følelser og tanker, som et ungt menneske. Men man kan jo spørge sig selv, hvorfor de ikke bare bliver en del af mainstreamkulturen, hvis de vil føle at de hører til et sted, som så mange andre gør det? Derhjemme fra og fra mainstream-samfundet har man overleverede normer og værdier fra sin familie og opvækst. For at finde sin egen identitet kan det nogle gange være nødvendigt at gøre op med disse værdier eller helt vende dem ryggen. Identiteten skal finde sin egen form og her kan subkulturerne, som fx punk, være et alternativ. At stille sig imod det øvrige samfund er en måde at finde sin egen identitet. Næste trin i identifikationsprocessen er at få et tilhørsforhold til noget, og få accept og anerkendelse.

Man har brug for at høre til og føle ligeværd i identifikationsprocessen. Nogle af de kognitive processer der foregår i sindet, når vi skal tilpasse os et nyt sted eller nye mennesker, kalder vi for social kategorisering og identifikation. Henri Tajfel og John Turner introducerer os til social identitetsteorien, der går ud på, at vi danner vores sociale identitet gennem interaktion med andre.

Vi kategoriserer de andre individer, identificerer os med dem, og til sidst sammenligner vi os med dem, for at fastslå, om man er i samme sociale kategori som dem, og dermed besluttes det, om et socialt samvær er muligt. (www.utwente.nl, Social identity theory)

Side 12

Det har været en fordel for medlemmerne af punk-kulturen, at benytte sig af ovenstående process, for at skabe sin egen identitet. På den måde har de skabt en samhørighed ligeværd mellem hinanden, og har skabt et fællesskab, der giver en form for anerkendelse. Man kan sige, at det er identitetsskabende, at være en del af en subkultur.

Et individ bliver bevidst om sig selv via socialiseringsprocessen. George Herbert Mead introducerer os til ideen om, at individet som barn tilegner sig selv et “mig”, som er det “sociale selv”, der udspringer af de sociale relationer, der har opnået. Men der findes også et “I”, som er mere spontant og individuelt. Det er I’et der er den kreative og spontane del af individet, som får pludselige indfald, og gør noget af spontanitet. Individet skaber sin egen identitet gennem både social interaktion, og ved at udfolde sig kreativt.

Det er også identitetsskabende, at være en del af et fællesskab - f.eks. en subkultur som punken.

Charles Taylor taler om det autentiske selv, altså hvordan individet opfattes i det moderne samfund.

Taylor mener, at det senmoderne individ ikke får fortalt sin historie på forhånd, men selv skal fortælle sin historie, i det moderne samfund. At være et moderne selv indebærer, at vi skal på opdagelsesrejse, der gerne skulle resultere i, at vi finder vores “autentiske selv”. (Thorndal, Morten Hansen(2008), Sociologi ABC, Columbus: 61-62)

Et helt og autentisk individ indebærer en generel anerkendelse. Individet har behov for anerkendelse, for at kunne blive sit hele og autentiske selv, og skabe sin egent identitet. Ligeledes har individet behov for tilhørsforhold. Charles Taylor påpeger det nødvendige fællesskab, og man kan sige, at det kan være identitetsskabende at være en del af en subkultur, fordi man får lov til at være en del af et fællesskab, og tager del i fællesskabets anerkendelse. (Thorndal, Morten Hansen(2008), Sociologi ABC, Columbus: 63)

Man kan altså sige, at unge har brug for bl.a. tilhørsforhold og anerkendelse for at kunne kunne skabe sin egen identitet, da den ikke bliver givet på forhånd, som den ellers har gjort tidligere i det traditionelle samfund. Og man kan gå ud fra, at individet nogle gange bliver nødt at gå drastisk til værks, og vende traditionelle normer og værdier ryggen, før det kan få et overordnet perspektiv på tingene, og derfra gøre op med sig selv, hvordan livet skal leves.

For arbejderklassens unge i de tidlige 70‘ere, må man vel gå ud fra, at punken blev den gruppe, der var med til at forme deres identitet, og gav dem de rammer og et stabilt grundlag, for at kunne udvikle sig, mens de indbyrdes modtog anerkendelse og accept.

Side 13

Selvom punken er en subkultur der var så massiv i sin begyndelse, vil den som så mange andre subkulturer, fortone sig, subkulturen vil til sidst holde op med at eksistere.

Og det vil den fordi, at de æstetiske markører der kendetegner fx. punk-kulturen (hanekam, sikkerhedsnåle, nitter og t-shirts med provokerende prints - fx. med et anarkistisk bandnavn på) langsomt men sikkert bliver optaget af den dominerende mainstreamkultur. Punk-stilen blev fx tøjmode i 80‘erne, og hippiestilen i 60‘erne og 70‘erne. Med andre ord blev subkulturerne inspirationskilde til mode- og musikindustrien, der kopierede dem, hvorefter nye subkulturer opstod, når de gamle var blevet til mode.

(Madsen, Henrik Friis, ungdomskultur)

Et andet aspekt kan også være, at når man bliver ældre og opslugt af mainstream, går det måske op for individet, at de værdier mainstream besidder ikke nødvendigvis er dårlige - alle sammen. Det kan være, at individet i forbindelse med stiftelse af familie påtager sig mere ansvar, og vælger de værdier det vil overføre til sine egne børn, og ikke altid vil blive ved med at stå i opposition til samfundet, når det måske en dag bliver afhængige af det selv samme samfund. Altså at man skal blive et forbillede frem for et “imod-billede”.

Punken er siden begyndelsen blevet forbundet med anarki og anti-autoritær adfærd. Den anarkistiske adfærd kan have været skadelig for samfundet, da nogle punkere var meget ekstreme og voldelige overfor autoriteterne, og det har skabt en barriere mellem de to sociale grupper. For eftertiden har det været en besværlighed at have punkere i samfundet, og det skader fællesskabet, at de ekskluderer sig selv, og nægter at følge samfundets regler og normer. Har det så haft nogle fordele? Ja, man kan jo sige at det ikke er usundt at sætte et spejl op foran sig, selvom det måske er overdrever og endda forvrænget, så har punken været med til at sætte gang i diskussioner om klasserforskelle, monarkiets berettigelse og politiets metoder, og har givet en masse mennesker mulighed for at udtrykke sig, om den utilfredshed de har følt omkring emnerne.

Side 14

Konklusion:

Det er fordele og ulemper ved det meste. Og punken er ingen undtagelse. Som kultur har den mange funktioner, og om det er at give individet en følelse af accept og anerkendelse, eller at give teenagere en mulighed for at råbe højt, mens de er ved at finde sin egen identitet, så har det været - og er stadig for nogle - et hjemsted for den del af befolkningen, der føler trang til at stille sig op mod det øvrige samfund, for at gøre sig bemærket, og ikke mindst for at provokere.

På det musiske plan har punk-kulturen været torvholder for en helt ny stil, der hurtigt og progressivt har spredt sig til diverse subkulturer. Den provokerende ligegyldighed og aggresivitet har sammen med lyden af larm og distortion givet et helt nyt syn på rock, og kreerede jo som sagt sin egen musikstil.

Det har med andre ord været en periode, der har dannet grobund for en helt ny subkultur.

Side 15

Litteraturliste

Thorndal, Morten Hansen(2008), Sociologi ABC, Columbus

http://subkulturer.tripod.com/projektopgave/id3.html (20 marts)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Subkulturer/punk (20 marts)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Subkulturer/subkultur (17.

marts)

Bjørn, Lene Nielsen (2012) http://bibliotek.kk.dk/temaer/baggrundsviden/blog/subkultur (17. marts)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Subkulturer/punk (20 marts)
http://www.utwente.nl/cw/theorieenoverzicht/Theory%20Clusters/Interpersonal
%20Communication%20and%20Relations/Social_Identity_Theory.doc/ (20 marts)
Madsen, Henrik Friis, ungdomskultur. http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne7/

t_hfm_ungdomskultur.pdf (20 marts)