Et eksempel fra STX 2.g
SRO om punk som subkultur | Musik A og Samfundsfag B
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Musik A, Samfundsfag B og fylder 15 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- 1. Indledning
- 2. Redegørelse
- a. Redegørelse af kultur
- b. Redegørelse af subkultur
- 3. Analyse
- a. Analyse af God Save the Queen
- i. Formanalyse
- ii. Harmonikanalyse
- iii. Grooveanalyse
- iv. Melodik
- b. Analyse af Holidays In the Sun
- c. Sammenfatning
- 4. Diskussion
- 5. Konklussion
- 6. Litteraturliste
- 7. Bilag
Uddrag fra opgaven
Kultur Det er svært at definere kultur som noget bestemt. Vi bruger ordet til at dække en lang række betydninger, men oftest skelner man mellem to forskelllige grupper af kulturbegreber: de æstetiske og de sociologiske.
Æstetisk kultur får oftest de fleste til at tænke på forskellige kunstarter som billedkunst, arkitektur osv. Men tager man fat på den mere sociogiske tilgang til kultur, tænker man mere på de værdier og normer, der er med til at samle en befolkningsgruppe. Når man skal forsøge sig med at definere kultur, kan det være en fordel, at inddele definitionerne af kultur i nogle brede og mere snævre definitioner.
Umiddelbare definition, som vi her beskriver som den snævre definition, er den vi bruger, når vi beskriver elementer der har med fin-- kulturalitet at gøre. Fin-kultur er betegnelsen vi bruger, når der tales om kunstarter, der kræver forkundskaber, tid og evne til at kunne fordybe sig. Det kan f.eks. være klassisk musik, teater, opera, ballet, billedkunst, litteratur og filosofi. (Den Store Danske, fin-kultur) Vi påpeger at vi har en kulturminister, der tager til kulturelle events, hvor der bliver dyrket fin-kultur i form af de ovenstående. At være kultiveret, og dannet. Den bredere definition af kultur tager udgangspunkt i det levede liv, som en helhed af en gruppes liv og vaner. Måden vi taler sammen, spiser sammen, hvad kutymen for god opførsel er når vi interagerer med hinanden. (Thorndal, Morten Hansen(2008), Sociologi ABC, Columbus: 117) Herunder er det relevant lige at tage fat på de kulturelle koder, der er basisfundament for de forskellige kulturer vi lever i. I sociologien taler vi om, at individet er en del af det samfund det lever i, også kaldet et dialektisk samfund. Berger og Luckmann har introduceret os til denne forståelse, der omfatter at vi er et produkt af vores kultur. Derved fødes ideen om kulturelle koder.
Subkultur: Kultur er som sagt et vidt begreb. I det moderne samfund skelner man mellem mainstreamkultur og delkulturer.
Et samfund vil ligeledes indeholde subkulturer som stiller sig i opposition til mainstreamkulturen. Mainstreamkultur, også kaldet hovedkultur, er betegnelsen for den slags kultur, der bliver betegnet som det "normale". Altså det som majoriteten retter sig efter. Normalitetens rammer giver et afgrænset rum for acceptabel adfærd. Denne afgrænsning skaber mulighed for nye grupperinger, der som sagt sætter sig imod hovedkulturen. Disse grupperinger kaldes subkulturer. Nogle eksempler på subkulturer er: hippier, rockere og autonome.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.