SRO - Sort Musik | Musik A og Samfundsfag A

Side 1

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 1 af 13

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Back Water Blues - 1927 ................................................................................................................................... 3 Samfundet omkring 1920’erne .......................................................................................................................... 5 Respect - 1967 ................................................................................................................................................... 7 Samfundet omkring 1960’erne .......................................................................................................................... 9 Men er det så lykkes? Hvordan ser det ud i dag? ............................................................................................ 10 Konklusion ...................................................................................................................................................... 12 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 13 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 13 Bilag 2 ............................................................................................................................................................. 13

Side 2

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 2 af 13

Abstract

The history of the black people is described through their music and songs. The song “Back water blues” is written by Bessie Smith and is a typical blues song. The song describes the sadness and despair, the black people experienced in the 1930’s because of the depression after the crisis in Wall Street. It was a time where black people fought against unemployment, poverty and discrimination.

The second song “Respect” performed by Aretha Franklin in 1967. It was written in a type of soul, which came from the Southern States. The songs in the 1960’s were more political and the issues were about human rights and equality and were inspired by the strong persons like Martin Luther King, John F. Kennedy and Malcolm X. There were a lot of demonstrations like boycotts of buses, which were known as peaceful and non-violent. For instance Rosa Parks was the first black woman who was known for this kind of protest.

Today we have the first black president in the USA and the black people see it as a victory because the president is the most powerful possession you can achieve in the world. When Barrack Obama

became president the 20^{th} of January 2009 many black people expressed hope for a better future

even when there is a financial crisis.

Side 3

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 3 af 13

Indledning

Jeg har valgt to sange: ”Back Water Blues” af Bessie Smith fra 1927 og Aretha Franklins version af ”Respect” fra 1967, fordi sangene kommer fra to forskellige musikgenrer og fra to forskellige tidsperioder i den sorte amerikanske historie.

Back Water Blues - 1927

Er skrevet af bluessangerinden Bessie Smith i 1927.

Akkord Toneplacering Trin Sangen kan deles ind i 3 stykker: A, A’ og B. Altså de første 2 takter er en slags intro, men de næste 4 takter eller man kunne også sige det første stykke tekst: ”When it rains five days and the skies turn dark as night”, er et A stykke.

De næste fire takter eller det næste stykke tekst er også en slags A stykke, men med en lille undtagelse i de første 2 takter hvor tonerne er sænket en terts i forhold til første A stykke, derfor er det et A’ stykke. De sidste 4 takter er et B stykke, fordi det ikke ligner det foregående. Man kan dele de forskellige stykker ind i fraser, eller forsætning og eftersætning. I det første stykke er ”When it rains five days” forsætning og ”and the skies turn dark as night” eftersætning. Det er ligesom et spørgsmål og svar. I det andet stykke er det delt ind på samme måde. I B stykke er ”then troubles takin’ place” forsætning og ”in the lowlands at night” eftersætning. Melodiens ambitus går fra ”nøglehuls” c’et til c et oktav over.

I sangen optræder der mange elementer fra blues-harmonikken Et er det traditionelle 12-takters bluesskema som sangen passer ind i, da hvert vers består af 12 takter. Den eneste undtagelse er i 2

takt, hvor der er en F^{7} akkord i stedet for en C akkord, men skemaet ser således ud:

Et andet er tonematerialet som indeholder to af de tre blå toner indenfor blues, nemlig den lille terts:

 b                 b                       b      b
3 og den lille septim: 7 . Tonerne i melodien er: c,d,e ,e,f,g,b ,b hvilket næsten svarer til en udvidet

blues skala, som man kan sige at sangen følger. En ting mere fra bluesharmonikken er at der kan

C | T | I

F^{7} S^{7} IV^{7}

C | T | I

C^{7} T^{7} I^{7}
F^{7} S^{7} IV^{7}
F^{7} S^{7} IV^{7}

C | T | I
C | T | I

G^{7} D^{7} V^{7}
F^{7} S^{7} IV^{7}

C | T | I
C | T | I

I IV^{7} I I^{7}
IV^{7} IV^{7} I I
V^{7} IV^{7} I I

Side 4

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 4 af 13 være tilføjet en lille septim på akkorderne. Her er der tilføjet en lille septim på alle IV og V akkorder og en enkelt I akkord.

En sidste ting er den ”baglæns” kadence, som også optræder i denne sangen (se indrammet i øverste skema). Den består kvartfald og er modsat af funktionsharmonikken, der ligger vægt på kvintfald.

Her i sangen er der også kvartfald tidligere i sangen, bl.a. mellem 2 og 3 takt og 6 og 7 takt.

Det eneste instrument, der spiller i sangen, er et klaver. Det er pianisten James P. Johnson, der her akkompagnerer Bessie Smith på klaveret. Han spiller i venstrehånden en ”walking bas”, der næsten går efter samme ostinat hele sangen igennem. Stilen, som han spiller, hedder Barrellhouse blues, fordi den ofte blev spillet på værtshuse [1]. Et af de virkemidler, der bliver brugt i sangen, er den måde Bessie Smith synger på. Hun bruger det, der kaldes blå intonation, hvor hun intonerer lidt for lavt og så glider op på tonen.

Bessie Smith skrev ofte sine sange om dagligdagsting og egne oplevelser. Det er også tilfældet med ”Back Water Blues”. På en turne i 1927, oplevede hun en stor oversvømmelse ved Mississippi, som forårsagede enorme ødelæggelser. Hun var nødt til at stå af toget og blive sejlet i en robåd der hen hvor hun skulle være. Folk der spurgte hende om hun ikke ville synge ”Back Water Blues”, men hun kendte ikke nogen sang ved det navn. Det blev inspirationen til sangen og Bessie Smith skrev den, da hun kom hjem [2]. Teksten er i en klassisk blues stil, da den er lidt trist og melankolsk, som mange blues tekster er.

Man ved ikke præcis hvor og hvornår genren blues egentlig opstod, men man mener at det var engang i 1800 tallet i det sydlige USA. Bluesen blev kaldt for ”the Devil’s music” fordi ordet

                                                       3
stammer fra udtrykket ””blue devils” der betyder at være ulykkelig

”. Man mener også at der har været en afrikansk indflydelse på blues, da den startede blandt de sorte, som tidligere havde været slaver, hentet fra Afrika. Blues handlede ofte om ulykkelig kærlighed, ensomhed eller lignende, sjældent om politiske emner eller racediskriminationen, som på den tid var et stort problem.

1

http://da.wikipedia.org/wiki/Blues

2

Efter inspiration af ”Classic Blues” udleverede ark

3

a) “Soul” side 8

Side 5

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 5 af 13

Samfundet omkring 1920’erne

Efter borgerkrigen i , fik Abraham Lincoln slaveri gjort forbudt og der fik alle også stemmeret uanset hudfarve, men så let var det bare ikke alligevel. Hvis man skulle have stemmeret, skulle man først registreres som vælger. Sorte der ønskede valgret og at blive registreret, blev ofte udsat for chikane af hvide racister og derfor var der ikke ret mange der blev registreret. I nogle stater blev de sorte nægtet at stemme, selvom de gjorde hvad de kunne for at kræve deres rettigheder. Og på grund af Jim Crow lovene var de sorte især i sydstaterne, adskilt fra den hvide del af befolkningen. Så der var skoler for hvide og skoler for farvede og ligeledes med restauranter, busser, toge osv. Men de sortes var bare i langt dårligere stand end de hvides. En organisation som Ku Klux Klan gjorde det heller ikke lettere at være sort. Den blev grundlagt året efter borgerkrigens slutning, og mente ikke at sorte havde ret til de rettigheder de havde fået. KKK døde så lidt hen nogle år efter, fordi at de fandt ud af at de uden brug af terror kunne forhindre de sorte i at bruge deres stemmeret, men efter første verdenskrig blev de store igen. De voksede til mere end 4 millioner medlemmer [4]. Pga. raceurolighederne blev gruppen NAACP (the National Association for the Advancement of colored People) dannet. De arbejdede for ligeret for de sorte og de blev en stor organisation senere hen.

Mange sorte var fattige, fordi det var svært som farvet, at få et godt job og en god uddannelse.

Bessie Smith var faktisk, den sorte kvinde der tjente mest i 20’erne og frem til sin død i 1937, hun nåede faktisk også at komme til at optræde for hvide. Det var alligevel langt at nå for en sort kvinde, på den tid hvor mange sorte havde færre rettigheder end en hvid.

I 1929 skete der et krak på Wall Street, pga. første verdenskrig hvor USA havde meldt sig neutral og først deltog i krigen i 1917. USA havde lånt penge ud til lande i Europa og havde nu den førende økonomi i forhold til Europa. ”Krisen på Wall Street skyldtes, at USA havde ført en politik, hvor den øvrige verden var blevet afhængig af import fra USA, som ikke var villig til at importere fra andre lande. Boblen brast, da de ikke-industrielle lande ikke havde råd til at importere fra USA, og

dermed var der en kæmpe overproduktion i USA, som ikke kunne afsættes”^{5}. Altså USA havde

produceret for meget og solgt for lidt. Det gjorde at USA tabte mange milliarder og arbejdsløsheden steg voldsomt, så det blev endnu sværere for en afroamerikaner at få job.

4

http://da.wikipedia.org/wiki/Ku_Klux_Klan

5

http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration//mellemkrigstid/wallstreetkrak/aarsager.html

Side 6

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 6 af 13

I starten af 1930’erne bliver Franklin D. Roosevelt valgt til præsident og han indførte et forslag kaldet ”the New Deal”, der gik ud på, at staten skulle finansierer nogle projekter, der skulle skabe flere arbejdspladser og dermed få gang i økonomien igen. På nogle områder hjælp ”the New Deal” ikke de sorte f.eks. blev de indenfor nogle brancher holdt ude, men på andre punkter hjalp den de sorte: ”Regeringen i Washington så nu med større sympati på de sortes problemer end nogensinde før (…) Efterhånden kunne flere sorte blive optaget i fagforeninger og aldrig før havde så mange sorte været ansat i det offentlige (…) Millioner af amerikanere – sorte som hvide – betragtede Roosevelt som deres ven. Denne følelse skabte en politisk udvikling af største betydning. Før Roosevelt havde de sorte amerikanere, som kunne stemme, næsten udelukkende stemt på republikanske kandidater (som jo tilhørte Lincolns parti – partiet som havde frigivet slaverne). Men i forbindelse med The New Deal begyndte stadig flere sorte vælgere i byerne at gå over til demo-kraterne. Sorte stemmer blev efterhånden afgørende for partier, og snart gik de sortes støtte til dem hånd i hånd med demokraternes støtte til borger-rettigheder. Denne udvikling ændrede afgørende det amerikanske samfund på den tid og i de følgende årtier [6].

6

b) ”De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse” side 30

Side 7

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 7 af 13

Respect - 1967

Sangen “Respect” er oprindeligt skrevet af Otis Redding i 1965, men gjort berømt af Aretha Franklin, som lavede sin egen version af sangen i 1967.

Intro 🡪 4 takter Sangen kan deles op i 5 dele: Intro, A, B, C og Outro. Der er mere end 1 A stykke, der er sådan set 4 og de har de samme akkorder, men der er lidt variation i melodien fra gang til gang. Versene er også bygget op på samme måde,

A stykke /vers 🡪 10 takter f.eks. det første vers hvor der synges: ”What you want”. Det

er en forsætning og ”baby I got” er en eftersætning. På samme måde i de andre vers. Hvor første takt er en forsætning og den næste eftersætning. Melodiens ambitus går fra g til det høje g et oktav over. En anden ting der lige er hver at nævne er B stykket, hvor der bliver skiftet tonart.

Sangen indeholder elementer både fra funktions-harmonikken og blues harmonikken. Inden for funktions-harmonikken er der det med ledetone spændingen, som også optræder her i sangen. Imellem akkorderne C og F er der ledetoner: f’et i F akkorden leder tilbage e i grund-akkorden C. Der er også et kvintfald fra C til F som optræder flere steder i sangen. Et andet funktionsharmonisk

C stykke /break element er den tonale kadence, som delvist er deri sangen.

Tredje takt i introen til første takt i A stykket lyder: T-S-D hvilket er størstedelen af den tonale kadence. Det eneste der mangler er at dominanten bliver opløst af tonika igen, hvor den her bliver afløst af subdominanten.

C T I Der som sagt også flere elementer fra bluesharmonikken i

Respect. Bl.a. en stor del af den ”baglæns” kadence, 6-9 takt i A stykket lyder: V-IV-I. Her er det kvartfaldet der lægges vægt på og det optræder og flere

                                                             b       b
steder i sangen. Et andet bluesharmonisk element er tonerne i sangen: c,d,e ,e,f,g,a,b ,b. Det svarer

næsten til den udvidede blues-skala og to af de tre blå toner er der. I første halvdel af verset bliver

Akkord | Toneplacering | Trin
C | T | I
F | S | IV
C | T | I
F | S | IV
G | D | V
F | S | IV
G | D | V
F | S | IV
G | D | V
F | S | IV
C | T | I
F | S | IV
C | T | I
F | S | IV

A/2+3 vers 🡪 20 takter
B stykke/kontrastykke🡪 4 takter
F^{#} m^{7}

H

F^{#} m^{7}

G

A/4 vers 🡪 10 takter

C | T | I
F | S | IV
C | T | I
F | S | IV

Outro 🡪 12 takter

C | T | I
F | S | IV
F | S | IV

Side 8

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 8 af 13

der kun sunget på tonerne: c, e^{b} og b^{b}, altså den lille terts, den lille septim og grundtonen. Det er

tydeligt noget blues harmonik.

Instrumenter, der er med, er: Trommer, tamburin, klaver, bas, guitar og saxofoner. Bas og trommer spiller ostinater der ligger i baggrunden. Saxofonerne spiller næsten flydekor hele vejen igennem, bortset fra til sidst. I introen spiller guitaren riff og ellers spiller den bare akkorder. Koret, som er sunget af Aretha Franklins 2 søstre, har en stor rolle. I første halvdel af A stykket synger de markeringer på 1 slaget og i sidste del svarer de sangeren, så de bruger en slags ”call and respons”.

Et andet virkemiddel er Aretha Franklins måde at synge på. Den er lidt rå og råbende og der er lidt gospel over det (call and respons) og så glider hun også ned fra og op til tonerne lidt lignende blå intonation (blues) [7]. Det, der er ”hook” i sangen, er C stykket, hvor Franklin staver respect, da det er det sted man husker bedst og så kommer det lidt pludseligt, som om hun bare slynger budskabet ud, så man ikke kan være i tvivl om det.

Genren, som Respect er en del af, kaldes ”Sydstatssoul”, som er bygget op af nogle ting fra blues og gospel og som i modsætning til den musik nordpå, var mere rå og enkel. Genren kom fra de sydlige stater i USA og hovedsagligt fra de to pladeselskaber Stax og Fame, og Atlantic i New York havde også en rolle at spille. Netop i pladeselskabet Atlantic var det, at Aretha Franklin indspillede ”Respect”. Egentlig var det Otis Redding der havde skrevet den og i hans originale version sang han til kvinden om ”respect”, men Aretha Franklin laver den om, så hun synger til manden: ”Hun har pengene (og andre ting) som han har brug for, og som hun vil give til ham: til gengæld kræver hun at blive respekteret – som kvinde, og (i lyset af 60’ernes betoning af kulturel stolthed) som sort [8] ”.

Hun ville respekteres, som et hvert andet menneske, selvom hun er sort og lige præcis det, var der meget fokus på i 60’erne. Det var også her udtrykket ”Soul” rigtig kom frem sammen med ”en voksende bevidsthed blandt den sorte befolkning om deres rødder og deres kultur [9] ”. Ordet soul havde næsten samme betydning som ordet blues, men på en positiv måde, hvor blues ofte havde betydet noget negativt.

7

Efter inspiration af a) ”Soul” side 58

8

a) ”Soul” side 59

9

a) ”Soul” side 18

Side 9

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 9 af 13

Samfundet omkring 1960’erne

De sorte amerikaneres forhold havde længe været langt dårligere end de hvides. Skolerne for de sorte, var i dårlig stand og manglede ordentligt undervisningsmateriale og busserne i sydstaterne var delt så sorte skulle sidde omme bag i bussen og de hvide foran osv. Mange sorte levede også under fattigdomsgrænsen. Tabellen på bilag 1 viser hvor mange hvide amerikanere der var under fattigdomsgrænsen, mens tabellen på bilag viser det samme bare med sorte. Hvis man ser på tallene fra 1959 kan man se at ca. 55,1 % af de sorte amerikanere var under fattigdomsgrænsen, mens kun

18,1 % af den hvide del af befolkningen der var under. Hvis vi ser på familierne er 16,4 % af de hvide under fattigdomsgrænsen, men hvis man ser på familierne uden far eller mandligt overhoved så ligger tallet oppe på 40,2 %. Af de sorte familier er tallet oppe på 54,9 % og af de sorte familier uden mandligt overhoved er tallet helt oppe på 70,6 % der er under fattigdomsgrænsen. De her tal viser at mange sorte amerikanere levede under fattigdomsgrænsen, dog også en del hvide, men det at så mange sorte gjorde det, fik dem med på de protester der begyndte at komme i 50’erne. Mange af de sorte, der var fattige gik også med, for at komme ud af den ”onde cirkel” de var i. Hvis en sort familie først var fattig, var det næsten ikke til at arbejde sig op i systemet, fordi man var sort. Det er som en slags social arv, at man blev det ens forældre var, for der var ingen andre muligheder.

Den første store protest kom i 1955, da en sort syerske ved navn Rosa Parks nægtede at give sin plads i bussen til en hvid og derefter blev anholdt. Det førte til bus boykotten i Montgomery. Den

26-årige Martin Luther King Jr. Valgt til at lede boykotten. Han var fra Atlanta, Georgia og søn af en baptist-præst. Boykotten varede i et år, hvor de sorte borgere gik eller skaffede sig anden transport til arbejde. Der var terrorister der bombede Kings hjem, men King gik ind for ikke-voldige metoder og gjorde derfor ikke andet end at fortsætte boykotten. Efter et år erklærede Højesteret at byens love på transportområdet var ulovlige.

Året efter dannede Martin Luther King og andre præster SCLC (Southern Christian Leadership Conference) som kom til at stå i spidsen for kampen for lige rettigheder i mange år og lavede flere fredelige demonstrationer og lignende. I 1963 var den store March til Washington og flere tusinde deltog og den store folkeskare gik til Lincolns mindesmærke og sang ”We shall overcome some day” (vi skal sejre en dag), en sang om håb og så var det blevet en slags ”kampsang” for de sorte og borgerrettighedsbevægelsen. Det var også her at Martin Luther King holdt sin berømte tale ”I have a dream”.

Side 10

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 10 af 13

Men der var også nogen, der ikke var enig med King og hans ikke-vold metoder. En gruppe som ”Nation of Islam” mente at de sorte amerikanere skulle have deres egen stat i USA kun for sorte. En kendt tilhænger heraf var Malcolm X. Han havde været i fængsel for tyveri, men konverterede til Islam og blev en stor fortaler for Nation of Islam og for at sorte ikke skulle udelukke muligheden for vold, når de skulle forsvare sig. Malcolm X blev myrdet i 1965. En anden gruppe ”The black Panthers” gik også ind for en separat stat til sorte amerikanere, men de gik også skridtet videre med hensyn til vold, de bar endda våben engang imellem.

”Selv om USA er en nation af immigranter, så har indvandringen til USA i flere omgange været kontroversiel. I 1924 etablerede Kongressen stramme kvoter baseret på oprindelsesland. I 1965 skete der så en lempelse, som dels åbnede for folk med efterspurgte kvalifikationer, visse politiske flygtninge og masser af mennesker med slægtninge i USA. Dette nye system førte til en bølge af indvandring [10] ”. Også fordi der var så meget fokus på kampen for borger-rettigheder, så folk uanset hudfarve havde håb om at kunne få bedre leveforhold. Der havde været flere bølger af indvandring tidligere, men denne har varet siden 1965 og måske en af de største.

Men er det så lykkes? Hvordan ser det ud i dag?

Er det så lykkes, at bekæmpe racismen? Har alle fået de samme borger-rettigheder?

Ja hvis man ser på tallene i bilag 1 og 2 kan man se, at 22,7 % af de sorte amerikanere stadig er under fattigdomsgrænsen og 7,8 % af de hvide. En forklaring kan være, at mange sorte i storbyerne lever i ghettoer, altså de fattigste dele af byerne, men fra 1959 til 2001 er tallet af sorte under fattigdomsgrænsen halveret. Det er stadig højt, men det er dog faldet. Lige præcis i ghettoerne har de sorte også videreudviklet musikgenren Soul, til en mere moderne præget genre, nemlig Hip Hop.

Hip Hop og breakdance startede der og har så derefter bredt sig til resten af verden.

I November 2008 var der valg af ny præsident i USA, og det var noget særligt, fordi den ene af kandidaterne var sort. I USA er det også anderledes end i Danmark, fordi de har et præsidentielt system og vi i Danmark har et parlamentarisk system. Det vil sige at her stemmer vælgerne på kandidater, som stiller op for forskellige partier og indenfor de partier der så kan gå sammen og få nok mandater i alt, bliver der så udnævnt en statsminister efter valget. I USA stemmer de direkte på

10 d)”Derfor er USA ingen velfærdsstat” side 4

Side 11

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 11 af 13 den kandidat, som de ønsker, skal være præsident, eller det vil sige, at de stemmer på nogle valgmænd i hver stat, der så stemmer på en af præsidentkandidaterne og hvis en kandidat for mere end 50 % af stemmerne fra en stat, ”vinder” han hele staten. I USA er præsidenten også både statsoverhoved, regeringschef og øverstkommanderende for hæren [11]. I Danmark er det dronningen, der er statsoverhovedet og statsministeren, der er regeringschef. Så i USA har præsidenten, den ultimative magt og har det mest magtfulde job i USA, ja måske i hele verden. Så der er ikke noget at sige til, at det var en stor dag for den afroamerikanske del af befolkningen, den 20. januar da den sorte Barrack Obama aflagde eden til præsidentembedet. Det har givet håb for de sorte, fordi det at blive præsident, er vel på en måde det største man kan opnå. Og det at en sort nu er blevet det, er for dem næsten det samme som at sige: ”nu er alt muligt”, og de føler at han er en af dem. Det kan godt være, at han har en anden baggrund eller er vokset op et andet sted, men de sorte føler, at det giver dem et håb for fremtiden. I hans indsættelses tale siger han: ”Så lad os på denne dag huske, hvor langt vi har rejst sammen” og flere steder i talen, taler han om hvad de har nået. Man kommer i det stille, til at tænke på Martin Luther King, for det er lidt som om Obama refererer tilbage til ham mellem linjerne. Han siger også ”Vi” mange gange (det brugte King også) og det for også det amerikanske folk til at føle, at de står sammen, at ”vi skal nok klare” og det giver dem en følelse af håb.

11

Udleverede ark: Det politiske system i USA, De føderale institutioner, side 23

Side 12

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 12 af 13

Konklusion

At arbejde med opgaven har vist, at sangene afspejler tiden de er fra. ”Back water blues” er en typisk blues sang, med en typisk blues tekst, som handler om den oversvømmelse i Mississippi og ensomhed og det afspejler tiden hvor den er lavet i. Det var en svær tid alle amerikanere, især den sorte del af befolkningen, som kæmpede mod arbejdsløshed og diskrimination.

Den anden sang er ”Respect” som Aretha Franklin fortolkede i 1967. Den var af genren

Sydstatssoul og teksten er også af en anden stil en den anden. Den har en politisk undertone, fordi den har klare budskaber om hvad man vil og hvad man står for, som afspejler 60’erne hvor dette årti er kendt for politiske oprør. Dette årti er også kendt for nogle stærke personligheder som John F.

Kennedy og Martin Luther King som genspejler sig helt op til vores årti og som tydeligt har inspireret Obama til de holdninger han har i dag.

Side 13

[navn fjernet] 2. TM

Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik

Januar 2008 Side 13 af 13

Litteraturliste

a) ”Soul – sort musik i 1960’erne” af Jakob Jensen og Thomas Hammer, udgivet i 1998

b) ”De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse” af Michael Weber, udgivet i 1997

c) ”Borgerretsbevægelsen” af Nigel Ritchie, udgivet i 2002

d) ”Derfor er USA ingen velfærdsstat” af Frede Vestergaard, udgivet i Weekendavisen

30 november 2001, 1. SEKTION side 12

e) http://da.wikipedia.org/wiki/Blues
f) http://www.1960erne.dk/veborgerret.php
g) http://da.wikipedia.org/wiki/Ku_Klux_Klan
h) http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/1914-
1945/mellemkrigstid/wallstreetkrak/aarsager.html
i) http://www.census.gov/prod/2004pubs/p60-226.pdf

Bilag 1

Bilag 2