Musik A noter

Side 1

MUSIK Mandag d. 20 aug

Lektie til næste gang:

Løs opgaveark, med eksempel på en eksamens opgave.

Opg 4.

Den kører meget i mol og er derfor trist, der er nogen melodiske sekvenser.

Den har meget tonegentagelse a og f f.eks. Dette er en melodisk opgave.

En sekvens: Er en slags gentagelse. Der kan dog godt være ændret i toneart.

________________________________________________________________________

Musik onsdag 29 august

Dagens lektie : Løs udl. eksamensopgave "musikteori 1"-opgave 1,2,3. Gennemgåes på timen. Derefter videre med "Nøgle til musikken" s. 61-62 om modulation og kvintfald-og kvintsekvens.

Noter til s. 61 - 62 om modulation og kvintfald -og kvintsekvens.

Modulation:

Et musikstykke kan skifte toneart flere gange undervejs, - kaldes modulation. Ses oftes ved at der er nogle løse fortegn i melodien. I den harmoniske analyse skal man dog passe på med dette da det jo bliver en ny akkord, der er tonika, når melodien har skiftet toneart. I en modulation vil der oftest være en overgang hvor man kan akkorderne begge udfra analyseres ud fra tonearterne - måske indtil en kadence slår den nye toneart endegyldigt fast.

Kvintfald og Kvintsekvens

I akkordforbindelsen D - T er der et faldende kvint - interval mellem akkordernes grundtoner. I en dominantkæde er der en hel række af akkorder med faldenne kvint - afstand. I kvintcirklen går bevægelsen mod uret. Den faldende kvint er et meget yndet interval i funktionsharmonisk musik.

Der er ligeledes faldende kvinter i akkord -forbindelsen Tp - Sp - T. Denne akkordrække er så almindelig, at den har fået sit eget navm : en vamp.

En akkordfølge med faldende kvinter mellem akkordernes grundtoner kaldes en Kvintsekvens. I den harmoniske analyse er det vigtigst at være opmærksom på, om der forekommer kvintsekvenser.

Hvad gør man når man skal finde ud af hvilken tone det er: Man ligger akkorderne sammen og gør det til én akkord.

Man starter oftest på den nederste tone og bygger den op, vi skal have tonerne til at terststables:

Harmonisk analyse: er Tonika, Dominans, Subdominant, der kan derefter tilføjes parallel. Man kan også sige, Dominantens dominant, En veksels dominant

F = T dm = tp
C = D am = Dp
Bb= S gm= Sp
G = DD

Side 2

Yderste akkorder er dur toner og inderste er Mol.

_______________________________________________________________________________________________ MUSIK NOTER mandag d. 3 sep.

Melodisk analyse af ”Tit er jeg glad”.

Toneart: Dm

Ambitus: Hvor langt der er fra en tone til en anden. F.eks. En oktav.

Fraser: Der er 4 fraser ( som sangen kan inddeles I) .

Højtepunktet: Er I takt 6, tone D, må, hvilket er karakteristisk for denne sang.

Inddeling : a,a og så b og b.

Melodien springer: Den starter med en række tonegentagelse, a som er kvinten I Dm, plus at den starter med samme tone som den slutter på, derefter variere den, og eren nedgang I D mol skala. Trinvis faldene bevægelser gennem hele sangen.

Stemming I sangen : Den er trist, da det er en mol skala, og da den skifter mellem mol og dur og mol derfor fremstår stærkere I kontrasten. Teksten gør den også mere trist, plus faldene melodibevægelser også medvirker at den fremstår trist.

Modalharmonik: Her undgår man typisk nedgange, det er typisk folkeviser der er modalharmonik.

Ostinat: en figur der kan gå over samme takter otte gange ca og derefter gentages.

Musik Onsdag d. 5 sep

Øvning af ’your song’ som skal spilles til plenum efter modulet. Med fire stemmer, sopran, alt, tenor og bass.

Centrale musikformer in - derfor klassisk musik

Side 3

1. Fuga

Koncert (Ronda)

2. Symfoni

3. Lied formen

Fuga er : Det er noget der stort set gentages gennem hele sangen, et slags tema (Et lille motiv evt). Samme princip som en kanon.

Det der kommer forud for fugaen, er et prelucium, som betyder før/forspil.

________________________________________________________________________________________________ MUSIK Tirsdag d. 25 sep

Dagens lektie: Arbejde med FUGA og Musik aflevering.

FUGA:

Man bestemmer hurtigt at hvilken toneart temaet er ved at lede efter nogen centrale toner i temaet. Grundtonen, Tersten, ledtonen, kvinten etc.

(Obligat - det er der hver gang)Kontrapunkt: kontra: mod. Altså modstemme til fugatemaet.

Fuga: Man piller den meget fra hinanden. De er forskellige stemmer vævet ind i hinanden.

Typisk kan man holde to - to en halv takt ind i hinanden.

Første indsats i en fuga er ens tema, mens den første er en DUX.

Anden indsats er en comes indsats.

Tonal besvarelse er denne melodi “FUGA XVI”.

Tætføring: det betyder at det hele skal “presses” sammen, de begynder altså at spille oveni hinanden/sammen.

Komplimenter rytmik: når stemmerne komplimentere hinanden.

.

MUSIK Torsdag d. 4 oktober.

Gennemgang af Musik aflevering : Septembers himmel er så blå + Nu falmer skoven, trindt om land.

Funktionsanalyse: Harmonier, becifringer og funktioner(S,D,T - Tp,Sp,DD etc.).

Harmonisk analyse: er Tonika, Dominans, Subdominant, der kan derefter tilføjes parallel. Man kan også sige, Dominantens dominant, En veksels dominant

I en c dur:

F = T dm = tp
C = D am = Dp
Bb= S gm= Sp
G = DD

Side 4

Kontra(punkt): mod. Altså modstemme til fugatemaet.

DUX: Det er det der kommer først (“Gulerrødden“).

Når bassen stadig bliver liggende på et dybt c, hedder det et orgelpunkt.

.

MUSIK onsdag d. 31 okt

Dagens lektion skal omhandle fremlæggelse af en fuga Cm.

Sekvetering bruges gerne hvis man vil modellere et sted hen.

Når man har haft første og andet indsats med sekveteringer kommer der fort spelung, mellemspil.

MUSIK Torsdag d. 1 nov

Dagens lektie: i bogen “Groovy”, om “Flydestemmer”

Husk at noderne skal ligge over hinanden.

Man skal skrive specifikt hvilket instrument man bruger.

“Lady in red”

Vokalen har melodisk funktion, (Melodisk funktion)

Strings/stryger laver flydestemmer (Voicing) / flyder, ligger i baggrunden og får det til at lyde harmonisk, altså en

harmonisk funktion.

Bell sound har evt en funktion som en harmonsik funktion, er i alt fald ikke rytmisk funktion, kunne også være melodisk funktion.

Trommerne har selvfølgelig rytmisk funktion.

Bassen har en rytmisk funktion og melodisk funktion, bassen er bunden og fundamentet i et arrangement.

Cabasa/(en med en masse kæder på et håndtag med jernkugler). Det er en rytmisk funktion.

Kor er ført som flydestemmer. Når melodien har en lang pause, sætter koret ind, harmonisk funktion.

Guitar: er rytmisk funktion, evt også en melodisk funktion. Små melodiske motiver der bruges.

Flydestemmer(kor):

I rytmisk arrangement, ligger under vokalisten. Man arbejder med tre stemmer.

Ampitusen: Man må højest gå, fra det midterste på f nøglen til det midterste af h nøglen.

I en trestemmigsats ville man typisk bruge en sopran som skulle synge dybt, en alt synge højt og en tenor mellemst

(Alt altså). Når man notere en herrestemme skal man notere den der hvor den klinger. Altså noter en oktav over.

Hvis man skriver 8va forestiller man sig at tonerne klinger længere nede.(Tegning 2 ) En typisk tenor kan komme op på et f normalt i en g- nøgle.

Det nemmeste at gøre er at sætte tre piger til at synge tre korstemmer.

Side 5

Noget der er frygteligt svært at synge er intervaller som forstørret og formindsket intervaller er svære at synge, hvor ern formindsket terst er meget nemmere at synge.

Man skal holde tonen indtil der står noget nyt tekst, altså først der må man trække vejret.

Tertsen i en f dur hedder A.

F - dur c - dur har sub dominant effekt.

Stringer skal behandles samme måde som trestemmigt flydekor.

Aflevering : Søster lil, bag i bogen af “Groovy”. (side 123)

Tegning 1. Tegning 2.

.

MUSIK Tirsdag d. 6 nov

Aflevering af Musik “Søsterlil”

D.C (Da Cabo) al fine : betyder spil igen derfra hvor “Fine” er.

En ledetone leder opad og ikke nedad.

G# og Ab er enharmoniske

Ambitus er det en sang der spænder over eks. En oktav.

Modal musik har ofte ikke en ledetone

Faldende melodibevægelse er med til at understrege tristhed.

Flydestemmer:

De skal have en fælles tone

Man skal altid bevæge sig den nærmeste vej til den næste tone

I firklang er det grundtonen eller kvinten som udelader(alt efter hvad næste tone er).

Husk sopran, alt, tenor og bass - Alt : ikke højere end c/d

Tenor: ikke længere ned end d i f - nøglen

Den nemmeste form at bruge er : Sopran, Alt 1 og Alt 2.

Der bruges altid tætbelligenhed ( akkorderne skal ligge så tæt som muligt)

Spændingstoner skal altid op til ledetonen

(Læs evt om mere i bogen “Groovy”).

Stemmeføring:

Side 6

At man lader den kører i samme tone, altså eks.

Et c som grundtone og lader de overstående i en treklang rokere.

Derefter ellers lade tonen rykke op men STADIG tættest muligt på.

Ledetonen må ikke gå op, altid ned!

En synkope er en overbinding, evt en overbinding over takten. Sættes af på fire og… sættes an på ubetonet tid.

MUSIK Onsdag d. 14 nov

Times starter med tilbagelevering af Musik aflevering.

Forudholdsakkorder - slåes op i “nøglen til musik”.

Når der laves flydestemmer, skal tingene hænge sammen.

Rytmiseret flydere: man har akkorden man har lagt ned i flydestemmer, man laver noder som endelse efter flydestemmen, som evt. kunne lyder Shu-bi-dua, med noder som taktslag, fra eksempelvis claves noder ville lyde. Bruges ofte i pauserne.

♥Hvis man vil understrege noget i teksten (ofte hen mod slutningen) kan man vælge at lade flydestemmerne gentage slut ord eksempelvis.

Formen af “ Will you still Love me Tomorrow” er : A (a a’b a) A B (a b a c ) A

Flyderen er som sådan ikke styret af andre stemmer (Så som melodistemmen) det skal dog self passe sammen.

Temaer : er flere toner i en sammenhæng.

Fremgangsmåde af fuga Analyse:

Find temaer (hvad toneart står det i ) Karakteristik ved Fuga temaet (skalaløn, rytmisk etc.).

Find ud af hvor mange stemmer. ´

Kontrapunktet findes (Altså modstemme til fugatemaet.) i alle Fugatemaer. (Et kontrapunkt kan være obligat- det kommer hver gang der er fugatema og at det er det samme)

DUX og COMES findes (DUX :Det er det der kommer først (“Gulerrødden“), COMES: Det der kommer efterfølgende ).

OBS. COMES skal altid være anden indsats.

(trinvis bevægelse: Når den går fra f# til e til g, etc.)

Fuga V :

Står i D - dur.

Det er en Realbesvarelse - (en fuga hvor alle intavaller er det samme), DUX og COMES er ligedan.

.

MUSIK Tirsdag d. 20 nov

Husk besætning på Musikaflevering ved påføring af Flydestemmer.

Hvilke toner: Flydestemmer er bygget op af akkordtoner, og de skifter som udgangspunkt kun når akkorden skifter. I 3-stemmige flydestemmekor

Side 7

skal alle tre toner være med i treklangene, mens vi for septimakkorder (4-klange) må undvære en af tonerne - her skal terts og septim indgå i flydestemmerne mens kvint og grundtone kan undværes.

Beliggenhed: Flydestemmer skal ligge tæt. Det betyder at flydestemmekoret udfylder alle akkordtoner indenfor det område de ligger i. En undtagelse er selvfølgelig hvis vi har været nødt til at springe en tone over i en septimakkord.

Stemmeleje: Flydestemmerne skal ligge i mellem lejet, med herrestemmerne liggende lidt højere end kvindestemmerne. Når vi arrangerer for lige stemmer (dvs kun kvindestemmer eller kun herrestemmer) bliver det lettere at notere og lettere at undgå stemmekryds (der er forbudt). Følgende område kan som udgangspunkt benyttes:

Det betyder at vi godt kan komme en lille smule udenfor, men at det er i det område vi tilstræber at ligge.

Stemmeføringsregler:

Ved akkordskift skal stemmerne bevæge sig nærmeste vej, i så små spring som muligt (doven stemmeføring). Fællestoner skal som udgangspunkt blive liggende.

Sangbare stemmer. Ingen forstørrede/formindskede terts- og sekund-spring. Vær

især opmærksom på akkorder i lille sekundafstand. Her skal stemmerne næsten altid følge grundtonen bevægelse:

MUSIK Tirsdag d.4 dec

D-dur i fuga.

G,A7, D, D, C#dim/e, D, D7/c, G/h, F#dim/e, G, Gmaj7, C#dim/e, D, D/a, A7, D.
Man vil meget gerne slutte af med tonika + tonal kadence.

#D 6/4 - D7 - kvart kvint forhold.

G er i d dur - S

A7 er i d dur - D7

D er i d dur - Tonika

C#dim er i d dur- en ufuldkommen dominant

D er … - Tonika

D7 er i .. - (D7) - S (når man ser hen på den næste akkord som er en subdominant)

G# er i … S

Fdim er i .. (D7) - S (en ufuldkommen bidominant)

GΔ’ er i d dur - S

C#dim er i d dur - (d7) → S

D/a er i det dur - D6/4 - D7

Side 8

D er i d dur - T

C# er i forhold til d ledetonen.

Synkope: optakt til inden takten begynder en node der bliver sat an på ubetonet tid. (man kan føle den kommer før tid) bliver sat an på et ‘og’ slag.

En tone der bliver sat an på ubetonet tid, og holdt henover betonet tid.

MUSIK Onsdag d. 12 dec.

Rondo formen: Fuga, (1,2,3 / A A B )

En Bratch kan også kaldes en Viola (Fra italiensk). Et lidt større violin, holdes på samme måde.

Bass & Contiono : en meget brugt notation. En tidstypisk besætning (typisk Brugt i Barokken). En måde at notere for tre instrumenter på én gang. Det er til den tredje musiker (Chempalisten). Tallene under noderne.

I kvintcirkel :

G ( f#)

D (f#, e)

A (f, c, g)

E (f,c,g,d)

Allergro assai (Betyder meget hurtig) III satser.

En violin koncert i E dur, en tredje sats.

Det er homofon musik - man har en hel klar fornemmelse af hvordan musiken lyder.

En glad, positiv melodi, let - flydene, Højtidelig - fornem melodi. (Det var repræsentativt) - bestilt stykke musik af Bach.

Man kan i modsætningen til fugaen trække vejret i enkelte ophold (i fraser / Afrundet motiv)

Det er tredelt, gør det ofte danseagtigt.

Ritonel varer i : 16 takter indtil B stykket kommer kaldt SOLO.

Instrumenter :

Soloviolin

1. Violin

2. Violin

Bratsch

Cello og Kontra bas, Basso, Continuo.

Afsluttes med TonalKadance.

Rondo form: Der er en form for A stykke (den starter med det tema og slutter med).

Formen: A stykke (tema) , B ( Solo) , A (Tema) , C (en anden Solo), A (Tema ), D (Solo stykke), A ( tema ), E ( Solo stykke), A (tema).

A stykket/Temaet : Ritoneller(For os, omkvæd), som afløses af episoder. ( Det er ikke sikkert det er i samme længde
eller toneart, = hvis ikke kaldes det en modulerende rondo), afsluttes altid med Ritional.
B, C, D, E : Solostykker, kaldes i en rondo for Afløsere/episoder.

Den er kendetegn (RONDO FORMEN) ved den har en helt masse ritorneller som afløses af episoder.

Der er intet antal af hvor mange af hvad.

Tuti : alle spiller.

Side 9

tidsperioden - BAROKKEN.

.

MUSIK Onsdag d. 9 januar

Dagens modul: Gennemgang af sidst afleveret musik opgave.

FÅ LAVET : “Will you still Love me Tomorrow”!

Søsterlil: (Aflevering)

Inddeling - de første otte takter a, de sidste B.

Der skal laves rytmiseret flydekor: eksempelvis : U-Wab-Wab-Wab-Uh.. El. dab-dab-dab..

En elbas funktion er at eks. Fundamentet i et ‘hus’. En elbas ville få nogle simple toner, grundtoner! Men det er faktisk ikke nok blot at tildele den grundtoner, (Som udgangspunkt taler vi pt om standard bas).

Man ville typisk variere fra grundtonen i slutningen. Man melodisere bassen lige inden den lille pause (En rytmisk

variation). Melodisk variation - noget der leder til den næste/kommende grundtone! Bassens dybeste tone er E. man

skal have følelsen af at man bliver “ledt” til den næste tone. Bassens vigtigste rolle er at danne det Harmoniske fundament. En elbas er en bund da det ligger dybt. Den må dog ikke være for dyb ej for høj. Der må gerne gøres brug af tertsafstand, med trinvis opgang! Brugen af dette skal vuderes ud fra melodien.

.

Musik

Tirsdag d. 15 jan

At noget er melodisk er ofte at det er sangbart!

Side 10

For at bestemme toneart i en melodi: Man ser på den første tone i melodien.

.

MUSIK Mandag d. 28/1

Allergro assai (Betyder meget hurtig) III satser.

En violin koncert i E dur, en tredje sats.

Det er homofon musik - man har en hel klar fornemmelse af hvordan musiken lyder.

En glad, positiv melodi, let - flydene, Højtidelig - fornem melodi. (Det var repræsentativt) - bestilt stykke musik af Bach.

Man kan i modsætningen til fugaen trække vejret i enkelte ophold (i fraser / Afrundet motiv)

Det er tredelt, gør det ofte danseagtigt.

Ritonel varer i : 16 takter indtil B stykket kommer kaldt SOLO.

Instrumenter :

Soloviolin

1. Violin

2. Violin

Bratsch

Cello og Kontra bas, Basso, Continuo.

Afsluttes med TonalKadance.

En dim° akkord har stort set altid en effekt med at virke dominantisk til den efterfølgende akkord.

Tonal kadence: Tonika, subdominant, dominant, tonika.

Vivaldis “4 årstider” - efteråret 1. sats.

1. Toneart og taktart: F - dur, 4/4

2. Instrumentation: Violin solo, violin 1 og 2, viola (bratsch), Basso Continuo:

Contra Bas

Chempalo

Cello

3. Tempo: Allegro (hurtigt), larghetto (langsomt men hurtigere end largo)

4. Satsform, rhondoform: A(T)BA(T)CA(sp)DA(D)EA(T)

5. Bestem toneart i ritonellet: se evt. noder

Side 11

6. Funktionharmoniskanalyse af ritonellet:

7. Giv en karakteristik af ritornellet:

8. Find sekvenseringen rundt om i satsen:

9. Find/påpeg steder hvor I kan høre terrassedynamik:

10. Biografiske data om Vivaldi:

11. Påpeg barokke stiltræk i satsen:

Terassedynamik: Veksel mellem forte og piano (forte: Hårdt og vildt! piano: stille/roligt)

.

MUSIK Tirsdag d. 29/1

En standard bas: den starter med nogle grundtoner, og variere derefter (jo mindre grundtoner der bruges jo bedre).

Det er vigtigt at bassen leder os frem (naturligt) til den næste tone (dette ville tertsen gøre!).

Man skal ikke bevæge sig for højt op når man skriver bastoner.

Det er altid godt at skabe modbevægelse, når meloditonen går højt, skal bassen gå dybt. Det er ofte bedre end medbevægelse, altså når de bevæger sig ens; Op Hellere : Op

Op ned

Lige før man går til omkvæd (b), laves der ofte et signal, trommerne/bassen laver et opspændt “solo! Lign.

OG SÅ. omkvæd!

Oktavafveksling: hvor man bruger d og ligger det en oktav op eksempelvis. Det er også en måde at ligge en bas på.

Det er vigtigt at slutte melodien ordentligt af! Med bas, flydestemmer, rytmiseret osv osv osv!

MUSIK Tirsdag d. 5/1

Barokken

1600 – 1750

Vivaldi, Bach

Måden fugaerne er bygget op på, kaldes Polyfon.

Musikken var ofte bestillingarbejde til Kongen, Adlen etc. Hvilket derfor forårsaget at det skulle være bombastisk, højtideligt, Stort! Evt. gerne dansevenligt. Den skal imponere med storhed!

Pompøst.

Det er det vi kalder repræsentativt kunst.

∆ Enevælde (Konge, kirke etc.)

Bestillingsværker

Barokke stiltræk: Knipsede instrumenter

Orglet

Side 12

Blæsere/sangere
Polyfone + homofoni

Dur – mol

Terrasse dynamik _F_ _F_ _F_ _F_ _

P P P P

Enhedspriøs

Fire koncerter

De 4 årstider

Programmusik ≠ Absolut Musik

E n k o n c e r t b e s t å r a f f i r e s a t s e r , d e t t e v i l a l t s å s i g e , 4 x 3 s a t s e r .

G r u n d e n t i l d e r s t å r t e k s t o v e r e r a l t s å a t d e t e r p r o g r a m m u s i k .

Rondo: A B A C A D A E A

F F F Gm C F

T T Sp D T

http://www.wikipedia.org/wiki/The_four_seasons_%28vivaldi%29

Ritoneller: I 1 – 3 I 4 – 6 I 7 – 11 I 11 - 13t a a b a”

} b + a ”

TAKTER:

1 | 2 | 3 | 4
FC7 FC7 | Det samme | F Gm C | Gentagels
T D7 T D7 | Som i takt 1. | T Sp D | e

Af 3

5 | 6 | 7 | 8

Gentagelse Gentagelse F F/a F Gm C7 F

Af 4 | Af 5 | Gm | Sp6 D7 T

T T3

Sp

9 | 10 | 11 | 12

F C7 F C7 F C7F /gm/Bb F C7 F c7 F c7

T D7 T D7 | C | T D7 | T D7 T D7

T D7 T Sp3

D

13 14

Side 13

F fm/Bb C7 F

T Sp3 D7 T

Brydninger, oktavspring, etc.

.

MUSIK Torsdag d. 7/2

sammenhæng mellem ”tekst” og musik. Vivaldi’s ”Forår”.

Den står i dur, og får dermed en glad og positiv effekt.

I takt tretten bruges violinerne på høje toner.

*en trille: den tone man vil ramme + en ½/en hel tone over eller under, og veksler .

I denne sang bruges trillen som et tegn på fugle, som også nævnes i tilhørende tekst.

Melodien springer op! 🡪 forårsager at melodien bliver glad. Hvis den havde været nedadgående havde den fået en virkning af tristhed.

Melodien lægger meget let, ikke tungt.

I takt 44, bruges en masse dybe toner hurtigt efter hinanden.

Noden med to streger over betyder at den skal spilles med power, ”tryk den af” (; Dette er et tegn på efter teksten – torden og lyn.

Lynene slår opad! (skalaløb) spilles korte og hurtige.

Takt 62, fuglene kommer tilbage igen

Gm

Takt 61 Takt 62 Takt 63 Takt 64

G Cm F Bb Eb A Dm A7

Side 14

Takt 31, bækken. Bevæger sig trinvist (klaver), stille. Drejenoder, der bruges mange bindebuer i denne takt! Jeg har tegnet en streg igennem noderne, og dette fremviser her en form for bølge i mellem tonerne.

.

Musik tirs. b vb b bv j

bv d. 4/3

Forberede oplæg til Pariser turen.

Gruppe 6: Foretage informationssøgning mhp at beskrive jazzkonservatoriet, Centre des musiques Didier Lockwood (gå på deres hjemmeside).

Lægges på fronter.

.

MUSIK tirs. d. 1 april

Dagens lektie: besvar spørgsmål + lav aflevering, bas + flydestemmer over første del af Yesterday.

Oppe under view, kan man indsætte en kontrol! Den bliver gul, hvis den er forkert!

1. hvordan skriver man noder ind?

- først klikkes på hvilken nodeværdi (i bund), man kan derefter regulere efter hvor høj og hvor lav.

2. hvordan ændres nodeværdi

- der højreklikkes i boks nedenfor.

3. hvordan skriver man pausetegn

- markere på nodeværdien og går op i nodesystem og højreklik i stedet for venstreklik og find pause.

4. hvordan med andre tegn?

-

5. hvordan noterer man hvem der skal synges/spille

-

6. hvordan får man det til at lyde som andet instrument, eks: bas

-

7. hvordan transponere man (eks. Bassen skal altid klinge 12 halve toner = oktav dybere)

-

8. hvordan opretter man nye systemer=

-

9. hvordan flytter man rundt på systemerne

-

10. hvordan ændres faste fortegn

Side 15

-

11. Hvordan ændres taktart?

-

12. hvordan kopierer man en eller flere takter

-

13. hvordan muter man en stemme

-

14. hvordan ændres opstillingen så der ikke er helt partitur

.

15. hvordan indskrives lyne=tekst

-

16. hvordan indsættes becifringer

-

17. hvordan slettes en hel takt

-

18. hvordan laves bindebuer

-

19. hvordan laves

.

MUSIK tors. d. 10/4 2008

De to foregående gange, har vi haft sammenspil.

Min gruppe, bestående af: Lizette(solovokal), Anna Frida (sopran kor), Anne Katrine Shröder (Alt kor), Isabel og jeg (lav alt, kor). Trommer: Jonas, Bas: Dan, 2. Guitar: Daff, 1 guitarist: Jeppe K.

Klaver: Thomas Haurum.

Homofon og polyfon: Hallelujha, ligner mest noget homofont. Man kan se blokkende, lige nede.

Hovedmelodien, er sopran oftest, kan dog veksle i tilfælde. Men der er jo ofte flere stemmer, som ligger flere akkorder i, mens anden stemme.

Homofont, kun en melodi. Det ser pænt ud, akkorderne ligger pænt.

Polyfon, der er flere stemmer, akkorderne ligger og snor sig omkring. Stemmerne kører meget sit eget løb.

Barokken arbejder man meget med de polyfoniske satser, eller hvor man sætter det ind i en sats og lader det veksle mellem poly og homo.

Under wienerklassiskisktid, bliver musikken mere folkelig og sangbar.

Under barokken holdte man meget blæserne fra strygere, det var meget konstrastbart. (vivaldi, Hände, Bach og Teleman.

I dag, mikser man på alle måder.

Under wienerklasisken, var det kunstnere som: Haydn

Mozart

Beethoven

Side 16

Symfoni, det store orkester der spiller symfoni: (typisk for wienerklassisken)

1. (altid) en sonatesatsform

2. kan være en sonate, eller en Lied form

3. Menuet (Altid i tredjesats!) (er typisk i en tredeltaktart, bruger til dansemusik), (hos Bethoven, går tredjesatsen noget hurtigere). (ABA ABA)

4. Rondo/Sonate

Serenade: er taget ind i musikken, som en form for aftenunderholdning. (fire sats, som symfonien).

1. Allegro (hurtig) - sonateform

2. Romance (langsom) – rondopræg

3. Menuette () – Menuet, trio menuet

4. Allegro (Hurtig) – rondo

Viola: en bratch

Et kryds, er til højre på kvintcirklen.

gh og d, udgør en g-dur. Den sidste del i wienerklassiken gentages sjældent, påtrods af den er skrevet til at gentages. Dette kan Marianne dog ikke svare på, hvorfor det forholder sig sådan.

Serenade : Eine kleine Nachtmusik. W.A. Mozart.

Inddeling af takter:

A: takt 1-55.

B: takt 56-76

A*(mærke, da det ligner stykke A meget) takt 76- 131(til slut/til coda).

Side 17

Når det er sonateform, kaldes det ikke A og B etc.

A kaldes: Ekspositions delen

B kaldes: Modulations delen (noget der skifter toneart), men man arbejder med noget kendt temastof, blot som sagt i anden toneart.

A*(mærke) kaldes: Reprise(gentagelse) + coda

Wienerklasikken:

Musikken bliver mere følelsesladet, meget sangbart, folkeligt, da borgerskabet begyndte at interessere sig for musikken (Kunne have noget med dynamikken, med stigninger og faldninger, lyden stiger og falder, bliver storslået etc.)

temaer i serenaden: et hovedeteme (HT)

Side tema (ST)

Epilot tema

(Der kan være overledene temaer imellem, leder fra det ene tema til det andet)

= Dele af: A/ekspositionsdel

der arbejdes med kendt temastof, i forskellige toneart.

Hovedtemaet i Serenade : Eine kleine Nachtmusik. W.A. Mozart

.

MUSIK tirs. D. 15/4

Gentagelse af A stykke, skal ikke nødvendigvis være med synkronisk bas, man må gerne variere.

(Yesterday, første del).

En sopran må højest gå op til et h el. c.

Under wienerklassikken begynder man at arbejde med mange flere temaer.

Serenade : Eine kleine Nachtmusik. W.A. Mozart.

Inddeling af takter:

A: takt 1-55.

B: takt 56-76

A*(mærke, da det ligner stykke A meget) takt 76- 131(til slut/til coda).

CRESE DECRESENDO

CRESCENDO

PP

Side 18

Hovedtemaet går til takt 18 (det særlige ved dette hovedtema er at det også kan opdeles, allerede i takt 4).

.

MUSIK tors. d. 17/4 2008

Marken er mejet, taktanalyse!

Bb Bb Bb Bb Ebcm Bb/Bb gm F🡪F7 Bb F F Bb Eb cm Bb🡪

Opsummering: (Serenade, ouverture, symfoni)

Sats/form-typer. 1. sonateform ABA (Hoved-side- og epilogtema)

2. variationsform A,A1,A2,A3 osv.

3. Menuet

Wienerklassiken : 1750 –ca. 1820/30) heri indeholdt Rokoko fra ca. 1750 – 1770.

I barokken er komponisterne ansat. I wienerklassiken bliver det mere frit nu. Musikken bliver dermed mere personligt udformet. Bethoveen er en af dem der rigtig begynder at udformer formen. Han gør det mere personligt. Komponisten bliver forhøjet, overnaturligt.

Wien var en vigtig by, det var her musikken blev udviklet.

Musikken ændrede sig, i og med at publikummet blev anderledes! Da publikum blev mere borgerskabelige.

Taktanalyse af Serenade: Eine kleine Nachtmusik af W.A. Mozart.

Musikken er ofte glad, der er en fremtidstro (agtigt).

Under wienerklassikken begynder man at arbejde med mange flere temaer.

Serenade : Eine kleine Nachtmusik. W.A. Mozart.

Inddeling af takter:

A: takt 1-55.

B: takt 56-76

A*(mærke, da det ligner stykke A meget) takt 76- 131(til slut/til coda).

Hovedtemaet (ofte meget stort, voldsomt og frembrydene! Kaldes ofte maskulint, i konstrast til Sidetemaet) går til takt 1 - 18 (det særlige ved dette hovedtema er at det også kan opdeles, allerede i takt 4). (hvor hovedetemaet starter, spiller alle instrumenter melodien, i forskellige stemmer dog).

Sidetema: ( er ofte stille roligt og blidt, ofte kaldt feminint!) takt 28-36.

Epilogtema: takt 36. (står i D-dur)

Afsluttes med SB (Subdominant)

Side 19

Tonikaen: D-dur.

I dette tilfælde er der ingen overledning, men det er ellers meget normalt for Wienerklassikken!

Eksempel:

HT (Hovedtema):

Dur sats: Her vil hovedtemaet være i tonika(T), i G-dur .

Sidetemaet (ST) ville i Dur sats være det modsatte af HT, altså en dominant(D) (D-dur).

Man er nød til at ledes fra den ene toneart til den anden toneart, man kan ikke bare skifte pludselig tone.

Epilogtemaet:

Dobbelt dominant, kaldes også en vekseldominant.

Trinvisbevægelse: kaldes også en skalanedgang.

A. (i G- dur) B A’ (mærke)

HT ST EPT Mod del Reprise Coda

T(g dur) D (D-dur) HT ST EPT overgang

Spændt : når det leder opad, man kan mærke tonerne kæmper sig opad for at falde nedad igen til noget afspændt, noget hvor tonerne falder ned og hviler.

Start: takt 76, starter i g – dur, Tonika.

92: Cmaj – subdominant maj.

D7: Dominant7

93: G dur og c.

99: D(dominant), A7 (vekselsdominant)

100: D (Dominant), F#

107-108: f#7, C, A

.

Musik man d. 21/4 2008

en highhat: den holder rytmen, imellem pulsslagene, den underdeler pulsen. (i ottendedele) Man spiller oftest på den når den er lukket, selvom den kan åbnes (f.eks. på fjerde

slag). I en normal pop/rock melodi, er det oftest på 1 og 3.

Typisk starter man med den lysteste tromme og dybere og dybere, hvorefter der afsluttes på et slaget i næste takt, med et crashslag.

Stortrommen er med til at fastslå takten.

Ridehatten bruges oftest til et B stykke, for at lave noget afveksling. Ellers er det typisk i omkvædet.

Man bygger et arrangement op, en lukket highhat, og så ride i B, omkvæd.

Feel : efter tre takter, ikke for meget .. daaadakkedakdak!

Side 20

Lilletrommen skrives med halsen nedad.

.

Musik tirs. d. 22/4 2008

Skriver man eksempelvis G: med en cirkel rundt om, viser man at det er via denne tone man vil analysere udfra.

Onison: betyder en treklangsbrydning. De bryder treklangen i G-duren.

Tritonus-substituation

(C dur’s dominant er en g-dur)

Dominant akkortd, en dominant med sænket kvint og tilføjet none:

Grundtonen i en dominant kan godt undværes uden at dominant-spændingen af den grund svækkes – og i dette tilfælde gælder dette i særdeleshes. Da grundtonen er den eneste tone der ikke indeholder en spænding.

Men hvis man nu udelader grundtonen g i denne dominant akkord også laver en enharmonisk omtydning: I stedet for h skriver vi ces – da det jo er den samme tone på klaveret?

Db7 kaldes en tritonus – substituation.

(dette forekommer meget ofte, men oftes i Jazz, men også i klassisk).

Når man har en akkord : en ufuldkommen dominant skal omtydes til en trit., kommer til at hedde D7.

Det hedder navnet, da man flytter hele akkorden, i forhold til dominanten. Der er en forstørret kvart.

Fra D til Db bliver det en formindsket kvint.

En tone kan virke dominatisk blot ved en halvtone højere i forhold til subdominant. 7’eren får det til at spænde endnu mere.

Eksp. del Mod. del Reprise

DUR:

HT ST EpT

T D D

HT ST EpT

T T T

Side 21

F = T dm = tp
C = D am = Dp
Bb= S gm= Sp
G = DD

D: E dur spænder mod A/Am.

.

MUSIK man. d. 5 maj

Beskrivelse af melodi, ” kom du maj, du søde milde” sang 495 i den grønne sangbog.

C dur (starter på et c og slutter på et c).

Ampitus er: C til C, altså en oktav!

Melodibevægelse: den bevæger sig hele tiden op (fra c til c) inde for fraserne. I alle dele, A,B og A* etc.

Det at der bruges akkordbrydninger ( i a stykket), treklangsbrydninger, er meget karakteristisk for melodien.

Spilles i 6/8.

A B A*(A mærke)

Eksp del Mod del Reprise

HT 🡪 ST 🡪 EpT

DUR:

T D D T T T

Kendt temastof:

Andre tonearter.

HT 🡪 ST 🡪 EpT

Sangen spilles allegro (hurtigt)

A: Går fra takt 1 til 28, takten gentages her.

B: starter ved takt 29, er betydligt anderledes. Her spilles stemmen hurtigere, der plottes flere toner på, mens bassen er mindre af betydning. Går til takt

A*:

Hovedetema : Takt 5.

Kendt temastof: takt 29 og tredive, kendt temastof(gentaget)

.

MUSIK TIRS. D. 6 MAJ

Om stregerne op/ned langs noden viser om den er høj eller dyb.

Side 22

Rytmer spilles på en lang linje, ingen toneskift, blot sammenbindinger etc.

SONATEN: (forsat fra tidligere musikmodul)

I dette tilfælde står reprisen ikke i tonika, som man ellers forventer, men det kommer i subdominant.

Det er en F dur.

Man er ikke i tvivl om at det er reoprisen dog.

I sidetemaet (takt 58). Der er opløsningstegn.

Takt 58 starter dog ikke i c dur, men hvor selve sidetemaet går i gang starter det med subdominant.

(længere inde i takten).

Epilottemaet starter i takt 67. Den står i A mol (man forventer at det starter i subdominant parallel) Takt 22 og fremefter: (ved trillen), i takt 26 er der en tonika, en g dur, med dominant til g dur, som er d (der ligger F#, A etc. Som alt ligger op til det d, dominanten).

Man elsker tonika akfklaring i denne periode.

Dominant vs. Tonika. (brugt meget i denne tid).

Modulationsdelen starter i G mol (kendt temastof).

Dominant er altid dur, da den har en ledetone (f# som er ledetone til g)

G mol 🡪 tonika.

D7

Gmaj

I næste takt:

D7, der er dog forskel nu da, den spiller i en oktav dybere/ned.

I takt 31:

Her sker der trinvis opgang/skalaløb opad 🡪 det er en Gmol melodisk – da der bruges

opløsningstegn på nedadgående trinbevægelse, og der er ikke b for e.

Det er en g mol, med løftet sjette optrin.

Start tone : a, b, c, d, e, f# og g (trinløbet).

4/4

Side 23

Denne side er blank i originaldokumentet.