Analyse af "I Want To Hold Your Hand"

Side 1

Side 1 af 2

Analyse af: ”I Want To Hold Your Hand”

Det første jeg fandt ud af var at sangen går i G-dur, og modulerer senere til H-mol i kontraststykket, hvor teksten siger: ”and when I touch you…”

Form:

Intro | 4 takter
Vers | 6 takter
Omkvæd | 6 takter
Vers | 6 takter
Omkvæd | 6 takter
Kontraststykke | 11 takter
Vers | 6 takter
Omkvæd | 6 takter
Kontraststykke | 11 takter
Vers | 6 takter
Omkvæd | 6 takter
Coda | 5 takter

Sangen er overvejende funktionsharmonisk. Den har både dominant (tilføjet septim) til tonika og

den tonale kadence flere steder. Der er dog en H^{7} der går til Em, men den fungerer som bi-

dominanten dertil, derfor vil man beskrive det som overvejende funktionsharmonisk.

”I Want To Hold Your Hand” er bygget op omkring en udvidet popform, hvilket vi kan se ved at sangen har omkvæd, vers og kontraststykke, hvor den almindelige popform udelader kontraststykket. Vi kan også se det ved at den indeholder ostinater, hvilket er meget typisk for pop. Sangens groove er meget simpelt. Trommerne er standard pop med en stortromme der spiller på 1 og 3, og lilletrommen på 2 og 4. Hi-hatten er på underdeling i to Bassen markerer 1 og

3 slagene, og guitar 2 spiller overvejende på underdeling i 2. Der er få steder hvor der afviges fra dette. For eksempel i kontraststykket, hvor alle instrumenter (undtagen guitar 1) spiller på underdeling i to – altså ottendedele. Guitar 1 har ikke nogen bestemt rolle, men er til for at give mere fylde, dynamik og variation. Jeg oplever det som værende meget tilfældigt spillet – som om en af de fire Beatles-drenge har fået stukket en guitar i hånden og er blevet bedt om at improvisere ind over sangen. Det eneste der ligger fast er hvor den kører fra fis til e i versene.

Rytme: Tromme, guitar 2 og overvejende bas spiller på de fire slag, men der kører også rytme på off-beatet. Bassen gør få steder. Vokalen gør også ved at den mange steder starter på 1-og slaget, som er en off-markering, fx ved: ”I think you’ll understand” eller ”I want to hold your hand”. Den

Side 2

Side 2 af 2 tydeligste off-markering er de fire klap der er i hver takt, men de fire klap ligger ikke på slag 1, 2, 3 og 4. De ligger på 1-og, 2, 3-og, 4, som man ville opstille således:

Der er ikke noget break og heller ikke en gimmick som sådan – man kan måske overveje om de meget tydelige, klare og rene to toner, spillet af guitar 1, er det. De to toner forekommer første gang i første vers, anden takt på 4-og slaget, hvor der spilles et fis, som glider ned til et e. De er meget kraftige, lægger sig meget i forgrunden og er lidt en kontrast til guitar 2 som er forvrænget.

Hooket er helt klart omkvædet med: ”I want to hold your hand”, som er det man husker bedst efter sangen er sluttet.

I kontraststykket hvor der synges ”I can’t hide…” bliver det fyldt med power. Dette er klimakset i sangen, og her følges stort set alle instrumenter ad med underdeling i to. Guitar 1 gør dog kun i den sidste halvdel af takterne.

Sound:

Der er ingen rumklang og min oplevelse af sangen er at den ligger meget i de høje toner. Det er dem man hører tydeligst, og nogle gange føles det en smule skinger når Lennon og McCartney går op i de lysere toner. Altså fremhæves de høje frekvenser og bassen er sat en smule i baggrunden.

Den er en smule dæmpet, hvilket nemlig giver den her lyse og klare sound. Guitar 2 er forvrænget, men det hører man ikke specielt tydeligt hele sangen igennem. Der er få passager hvor den fremstår meget tydeligt. Dette kan også have noget at gøre med nutidens opfattelse af rockmusikken. I dag er guitarer altid forvrænget i rock, og rock har udviklet sig meget siden The Beatles var på sit højeste. Derfor opfatter man ikke Beatles musik generelt som værende specielt rockede – mere end form for pop-rock.

Teksten passer rigtig godt til musikken. Den handler om en kærlighedserklæring, og at han ikke kan skjule sin kærlighed til hende mere. Jeg synes sangen er stille og rolig og meget sød og passer godt til en tekst som denne. For eksempel hvor der synges ”I can’t hide…” – dette er det absolutte klimaks i sangen, både lyrikmæssigt og instrumentalt. Han er ved at koge over af bare kærlighed, og denne passage er det mest power fyldte sted i sangen, og disse to ting passer derfor udmærket sammen.

Afslutningsvis vil jeg pointere at denne sang kører i tid og ikke i rum, fordi den er overvejende funktions harmonisk og bevæger sig fremad.