Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Irans atomprogram | Samfundsfag A og Fysik B
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Fysik B, Samfundsfag A og fylder 27 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- 1. INTRODUKTION
- 2. PROBLEMFORMULERING
- 3. IRANS ATOMPROGRAM: HISTORIE OG OMVERDEN
- 3.1. IRANS KORTVARIGE ATOMPROGRAMS INTERESSE I PERIODEN
- 3.2. DET MILITÆRE INCITAMENT I 1980’ERNE OG RUSLANDS INDTRÆDEN
- 3.3. AMERIKANSKE SANKTIONER OG FORTSAT ASSISTANCE FRA RUSLAND
- 3.4: INSPEKTIONER AF IRANS ATOMPROGRAM FRA FN
- 3.5: AKTIV AFBALANCERING AF IRAN FRA 2008 OG FREMEFTER
- DEN SENESTE UDVIKLING I SAGEN OM IRANS ATOMVÅBENPROGRAM, ER EN 7 MÅNEDERS UDSÆTTELSE AF
- ATOMPROGRAMSFORHANDLINGER MED IRAN, D. 24 NOVEMBER 2014
- 4. ATOMBOMBENS OPBYGNING OG VIRKEMÅDE; SAMT BERIGNING AF URAN
- 4.1. GRUNDLÆGGENDE KERNEFYSIK; ATOMETS OPBYGNING
- 4.1.1. FIGUR 1: Definitioner af atomets bestanddele og atomets opbygning
- 4.2. NEUTRONERS BETYDNING FOR ATOMKERNEN: KERNEKRÆFTER OG ISOTOPER
- 4.2.1. FIGUR 2: Kernekort
- 4.3. RADIOAKTIVE HENFALD
- 4.3.1: Bevarelsessætninger ved kerneprocesser og radioaktive henfald
- 4.3.2. TABEL 1: De forskellige typer radioaktivt henfald
- 4.4. BASALT OM FISSION
- 4.4.1. FIGUR 3: Fissionsprocessen og eksempel på fission af U-235
- 4.5. MASSEDEFEKT OG EINSTEINS FORMEL
- 3.5.1. Eksempel: Beregning af bindingsenergien for He-4
- 4.6. ENERGIVINDINGER VED FISSION
- 3.6.1. Beregning af energigevinsten ved fission af U-235
- 4.7. KÆDEREAKTIONER I FISSIONSMATERIALE
- 4.7.1. FIGUR 4: Kædereaktioner ved fission
- 4.7.2. FIGUR 5: Neutronernes skæbne i naturligt forekommende uran
- 4.7.3. FIGUR 6: Neutronernes skæbne i beriget uran (25% U-235)
- 4.8. BERIGNING AF URAN
- 4.8.1. FIGUR 7: Berigning af uran ved gascentrifugering
Uddrag fra opgaven
1. Introduktion
Irans atomvåbenprogram har været genstand for meget diskussion i en længere tidsperiode, og med udsættelsen af forhandlingerne om atomprogrammet, rejser dette spørgsmålet: Vil Iran være i stand til at udvikle atomvåben indenfor den nærmeste tidshorisont? Dette spørgsmål vil vi besvare i opgaven, hvor fokus ligger på atombomben som et magtmiddel i international politik. I opgaven vil der først redegøres for det historiske forløb omkring Irans atomprogram, med henblik på at senere kunne vurdere det internationale samfunds fremtidige ageren ift. atomprogrammet. Herefter vil der redegøres for atombombens opbygning og virkemåde, samt for hvordan man omdanner materiale fra et atomkraftværk til en atombombe, hvor der vil lægges fokus på fysikken bag atombomben som et masseødelæggelsesvåben, med henblik på at fastslå atombomben som et magtmiddel i international politik, samt for at senere kunne vurdere Irans tekniske kunnen ift. udviklingen af atomvåben. Til sidst vil der så vurderes med udgangspunkt i teorier om international politik, samt førnævnte tilegnede viden om produktionen af atomvåben, om Iran vil have atomvåben indenfor en tidshorisont på 5 år.
2. Problemformulering
Redegør kort for Irans atomprogram. I redegørelsen skal du komme ind på, hvordan omverdenen forholder sig til Irans atomprogram.
Redegør for atombombens opbygning og virkemåde, samt hvad der teknisk skal til for at omdanne materiale fra et atomkraftværk til en atombombe. Vurder med udgangspunkt i teorier om international politik og din viden om at producere atomvåben, om Iran vil have atomvåben om 5 år. I vurderingen skal du inddrage bilag 1.
3. Irans atomprogram: Historie og omverden
I dette afsnit vil jeg redegøre for det historiske forløb omkring Irans atomvåbenprogram; igennem redegørelsen vil der lægges fokus på omverdenens syn på Irans udvikling af atomvåben.
3.1. Irans kortvarige atomprograms interesse i perioden
Historien om Irans atomprogram, starter allerede i 1950’erne, hvor daværende statsoverhoved Shah Mohammed Reza Pahlavi bliver tildelt en forskningsreaktor af Eisenhower administrationen. Et andet vigtigt nedslagspunkt i denne startperiode af atomprogrammet, er Irans underskrivelse af FNtraktaten: ”Traktat om ikke-spredning af kernevåben,” eller ”Treaty on the non-proliferation of nuclear weapons,” d. 1 juli 1968, hvori Iran i korte træk binder sig til, at aldrig blive en atomvåben stat.
Det er imidlertidigt først i 73-74, hvor USA, Frankrig og Tyskland hjælper Shah Pahlavi, med bebyggelsen af infrastrukturen til hele 20 atomkraftværker , stiftelsen af The Atomic Energy Organization of Iran (AEOI) og aftalen om konstruktionen af to let-vands reaktorer med vesttyske Kraftwerk Union, at …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.