SOP om fedme i Danmark i Bioteknologi A og Samfundsfag B

Side 1

Fedme

– Socialt betinget eller genetisk?

Side 2

2

KLASSE: 3g2

Område for studieretningsprojekt: Fedme. Social betinget eller genetik?

Studieretningsfag: Bioteknologi A

Fag 2:

Samfundsfag B

Opgaveformulering:

Fedme skyldes en manglende evne til at forbrænde det fedt, der indtages, så fedtdepo-ternes størrelse øges ud over normalområdet. Men samspillet mellem kalorieindtag og kalorieforbrug er i realiteten mere komplekst, således at fedme udvikles som følge af et samspil mellem sociale, kulturelle, psykologiske, metaboliske og genetiske faktorer

(WHO, 1998). Sundhedsstyrelsen. Version 1.0. Oktober 1999

• Beskriv lipogenesen

• Redegør for forskellige faktorers indflydelse på og årsager til fedme

• Analyser forskellige kampanger (afsluttede og eller igangværende) mod fore-byggelse af fedme.

• Diskutér om kampagnernes fokus har været rettet mod de væsentlige årsager til fedme.

• Vurdér om man kan angive sociale- eller genetiske årsager til de stadig flere fe-de mennesker

Der skal i opgavebesvarelsen være et kort resume (abstract) af opgaven på engelsk.

Besvarelsen skal være på max 15 sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse og bilag. Men inklusiv fodnoter og litteraturliste. En tekstside defineres som 2100 anslag uden mel-lemrum.

___________________________ __________________________

Underskrift elev Underskrift vejleder

Side 3

3

Abstract

This is an assignment written by Johanne Baarstrøm Bøttzau. The subjects in focus are biotechnology on level A and social studies on level B. The assignment is about whether obesity in Denmark is caused by social conditions or genetics.

Obesity has become a huge problem in Denmark. 1.75 million people are overweight or obese and the numbers are getting higher. Obesity increases the risks of getting other dis-eases and is very expensive for the government.

The first part of this assignment is a description of obesity in general and an explanation of lipogenesis, which is the reason why fat is deposited on our bodies. This first part will also be about the reasons of obesity. There are three main reasons, which is behavioral, social and biological.

After the reasons, three Danish campaigns against overweight and obesity will be analyzed.

The campaigns are, “Rør dig 30 minutter om dagen”, “GetMoving” and “KRAM”. All the three campaigns aim to make the Danes more active and healthier.

In the end it will be discussed if the campaigns have worked or not and if they have had the focus on the right reason to obesity. At last, will it be concluded that obesity is caused by social conditions and not by genetics.

Side 4

4

Indholdsfortegnelse

Abstract .......................................................................................................................................................... 3 Indledning ..................................................................................................................................................... 5 Hvad er fedme? ............................................................................................................................................ 6 Lipogenesen – grunden til fedtdeponering ....................................................................................... 6 Årsager til fedme ......................................................................................................................................... 8 Adfærdsmæssig årsag .......................................................................................................................................... 9 Samfundsrelaterede årsager ........................................................................................................................... 10 Biologiske årsager ............................................................................................................................................... 11 Alder og køn ........................................................................................................................................................................ 11 Gener ...................................................................................................................................................................................... 12 Tarmbakterier ...................................................................................................................................................... 13 Kampagner ................................................................................................................................................. 13 GetMoving ............................................................................................................................................................... 14 KRAM - Kost Rygning Alkohol Motion .......................................................................................................... 14 Opsamling ............................................................................................................................................................... 15 Diskussion .................................................................................................................................................. 17 Vurdering ................................................................................................................................................... 18 Perspektivering ........................................................................................................................................ 19 Afslutning ................................................................................................................................................... 19 Litteraturliste ............................................................................................................................................ 20 Bøger ........................................................................................................................................................................ 20 Artikler .................................................................................................................................................................... 20 Rapporter ............................................................................................................................................................... 20 Hjemmesider ......................................................................................................................................................... 20

Side 5

5

Indledning

I dagens Danmark er det umuligt at gå nogen steder, uden at se en fed eller overvægtig person. Det lyder hårdt, men sådan er vores samfundet blevet. Antallet af fede mennesker stiger stødt og der er nu 1,75 millioner overvægtige og fede mennesker i Danmark.

Fedme er efterhånden blevet et stort samfundsproblem, der førhen har været et individuelt problem. Det har været noget man selv skulle bekæmpe, men nu, hvor fedme er blevet en dansk epidemi, er der blevet sat mere fokus på problemet. For eksempel har regeringen indført kampagner og råd, der skal hjælpe mod og forbygge fedme. Forskere er gået i labo-ratorierne for at finde en forklaring på det stigende antal fede og overvægtige mennesker og slankebøger og slankeprogrammer dukker op alle vegne.

Vi har indset, at fedme ikke kun skyldes for meget mad og for lidt motion, men at der er rigtig mange andre faktorer, der spiller ind. Selvfølgelig spiller disse basale elementer ind, men hvis en fed person faktisk spiser nogenlunde sundt og dyrker motion, men stadig er fed, hvad skyldes det så? Det er blandt andet et af de spørgsmål jeg vil undersøge nærmere i denne opgave.

Informationer og viden er blevet indhentet fra fagbøger, videnskabelige artikler og hjem-mesider på nettet, der alle vurderes som valide kilder.

Side 6

6

Hvad er fedme?

Fedme er en tilstand en person kan have, hvor mængden af fedt i kroppen er så høj, at det kan have konsekvenser for helbredet. Den præcise mængde af fedt, der skal være til stede, kan ikke siges præcist, da det er individuelt betinget.

Definitionen på fedme kan sættes skematisk op efter Body Mass Index (BMI). Dog tager BMI ikke højde for fordelingen af muskler på kroppen, og man kan derfor have en høj BMI uden at syne overvægtig.

Nedenfor ses et skema over betegnelser for kroppens tilstand i forhold til BMI.

Kilde: WHO, 2000.^{1}

Det anslås, at der er flere overvægtige eller fede mænd end kvinder i Danmark, og der er flest ovevægtige i aldersgruppen 50-60 år. I dagens Danmark er ca. 45% af befolkningen overvægtige og 10-15% er decideret fede. Dette svarer på landsplan til mere end 1.750.000 overvægtige mennesker. Af disse 1,75 millioner mennesker lider næsten 100.000 af dem af fedme klasse II og klasse III (som ses på ovenstående skema). Det er især denne gruppe, der har stor risiko for at udvikle følgesygdomme og muligvis dø af deres fedme. [2] Fedme defineres derfor nu som en kronisk sygdom, der skal behandles og kontrolleres igennem hele livet.

Lipogenesen – grunden til fedtdeponering

For vores forfædre har muligheden for at ”gemme” fedt været en fordel. Det var nyttigt at have noget at tære på, når der f.eks. i vinterperioder ikke var nok mad og det ekstra fedt betød derfor overlevelse. I dag har vi altid mad til rådighed, så kroppens evne til at gemme på fedtet er ikke længere nær så brugbar som dengang.

Inde i vores krop er der fedtsyrer, hvilket er fedts byggesten. Når nogle af disse fedtsyrer går sammen, danner de triglycerid, som er det fedt, der sætter sig på kroppen og ikke bli-

1

Statens Institut for Folkesundhed, ”Overvægt og fedme”, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 s. 262

2

www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/overvaegt-og-
kost/overvaegt-og-fedme/

Klassifikation Alternativ benævnelse BMI (kg/m^{2)} Helbredsrisiko

Undervægt | - | <18,5 | Afhængig af årsagen
Normalvægt | - | 18,5-24.9 | Normal

Overvægt - ≥25,0 -

Moderat overvægt | - | 25,0-29,9 | Let øget

Svær overvægt Fedme ≥30,0 Middel til meget øget

- Klasse I | Fedme | 30,0-34,9 | Meget øget
-Klasse II | Svær fedme | 35,0-39,9 | Kraftigt øget

-Klasse III Ekstrem svær fedme ≥40,0 Ekstremt øget

Side 7

7 ver brugt med det samme – det deponeres. Dette fedt kan både komme fra de fede fødeva-rer vi indtager, men kan også dannes ud fra kulhydrater. Det er denne omdannelse, fra kulhydrater til fedtsyrer, der kaldes lipogenese.

Når man indtager kulhydrater, begynder kroppen at nedbryde dem til blandt andet glu-cose, som let transporteres videre i blodet. Det første kroppen gør ved glucosen, er at op-tage den og bruge den til energi. Af det overskydende glucose vil en lille del blive opbevaret som glucogen i le-veren og i musklerne. Det re-sterende glucose anvendes til dannelse af triglycerider (de-poneringsfedt). Dette sker ved, at glucosen optages i en-ten leveren eller fedtvævet og omdannes til pyruvat via gly-colyse. Glycolyse er en anae-rob nedbrydning af glukose til laktat (mælkesyre) under fri-givelse af energi, som bindes i energitransportmolekylet, ATP. Efter denne proces omdannes pyruvat ved betaoxidation til acetyl-Coenzyme-A (acetyl-CoA) og kan derefter indgå i citratcyklussen. [3]

Glucosen sætter sig som fedt, da der kan opbevares mere energi pr. gram i fedt, end der kan i sukker, kulhydrater og protein. Der kan opbevares 9 kalorier pr. gram i fedt, hvor der kun kan opbevares 4 kalorier pr. gram i sukker, kulhydrater og protein. Fedt er derfor den smarteste måde at gemme energi på.

Lipogenesen sker i fedtcellerne og i levercellernes cytoplasma og mitokondrier. Processen begynder med at acetyl-CoA, som er et molekyle, der er skabt ud fra metabolismen af glu-cose, skal frigives fra mitokondrierne og ud i cytoplasmaet. Dette sker som vist på figur 2.

3

Storey, Kenneth B. ”Functional Metabolism – Regulation and Adaption”. Wiley-Liss a John Wiley & Sons, Inc., Publication, 2004

Figur 1: Til venstre ses glycerol. Glycerol kan forestres sammen med op til tre fedtsyrer og blive til et triglycerid som vist til højre.

Side 8

8

Figur 2: Fraspaltning af acetyl-Coenzyme-A via betaoxidation^{4}

Ved betaoxidation udskilles citrat fra mitokondrier og spaltes af et enzym kaldet citrat lyase, som er et ATP-drevet enzym. Citratet spalter til oxaloacetat og acetyl-CoA ved en simpel spaltning, hvor ATP spaltes til ADP og P.

Herefter bruges enzymet malat dehydrogenase til at omdanne oxaloacetat til malat ved hjælp af NADH. Som det ses på figur 1 går malat enzym nu ind laver en oxidativ decarbo-xylering af malat til pyruvat og danner også NADPH. Herefter kører det hele i ring igen. [5] Efter acetyl-CoA er frigivet, fortsætter processen med hjælp fra fedtsyresyntese, som er et kompleks af enzymer, der katalyserer omdannelsen af acetyl-CoA til fedtsyre, der går sammen i triglycerider og sætter sig som fedtdepoter på kroppen.

Lipogenese reguleres af insulin, som er et hormon, der udskilles i kroppen når blodsukke-ret stiger, hvilket det gør ved indtagelse af kulhydrater og derved forhøjet indhold af glu-

cose i blodet.^{6}

Årsager til fedme

Når man ser rundt i bybilledet, er der ingen tvivl om, at danskernes gennemsnitsvægt er steget. Mange mennesker er overvægtige og der er stadig flere, der bliver det, men hvad kan dette skyldes? Årsagen til fedme er ikke nødvendigvis forkert kost og for lidt motion.

Der er mange andre faktorer der spiller ind. Det er især faktorer som de adfærdsmæssige,

4

Bruun, Kim. ”Gyldendal Gymnasie Bios”, 2009 s. 70

5

Bruun, Kim. ”Gyldendal Gymnasie Bios”, 2009

Side 9

9 samfundsrelaterede og biologiske, der gør os mennesker fede. I dette afsnit vil jeg redegøre for disse tre faktorer og deres indflydelse på det stigende antal fede i Danmark.

Adfærdsmæssig årsag

Fedme udvikles som bekendt ved et større indtag af kalorier, end der forbrændes. Derfor er en af de væsentligste årsager til fedme, at vi inden for de sidste 40-50 år er blevet mere inaktive. Denne udvikling er sket i forbindelse med automatisering af landbruget og indu-strien. Derudover har vi bl.a. fået biler, fjernsyn, rulletrapper, computere og elevatorer. [7] Alle sammen elementer, der gør vores hverdag mindre aktiv og vi forbrænder derved færre kalorier. 40% af danskerne har et stillesiddende job, hvor de ikke får bevæget sig tilstræk-keligt for at opretholde en sund livsstil [8].

Tallet af stillesiddende arbejdere er stigende og det har konsekvenser for helbredet. Desuden føler danskerne, at de ikke har nok tid [9], hvil-ket kan gå ud over deres spisevaner. For lidt tid gør at de spiser færre måltider, men når de

spiser er det store portioner og/eller usund fastfood på farten.

Med hensyn til kosten har den også ændret sig markant inden for de sidste 40-50 år. Vi spiser færre kornprodukter og kartofler, til gengæld er forbruget af kød og mejeriprodukter steget. Vi indtager derfor mere fedt, end vi før har gjort, og dette fedt deponeres i kroppen.

Derudover har danskerne også fået tilgang til fastfood, sukkerholdige drikkevarer og mere alkohol. Alle disse føde- og drikkevarer har et ekstrahøjt indhold af sukker og derved kul-hydrater, som også vil danne fedt i kroppen.

Nedenstående skema fra Statens Institut for Folkesundhed, viser hvilke adfærdsmæssige faktorer, der rangeret efter evidens, øger eller sænker risikoen for overvægt og vægtøgning.

Kilde: WHO, 2003^{10}

7

www.sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion5.htm

8

www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Nyheder/2012/08/24-stillesiddende-arbejde

9

www.b.dk/nationalt/danskerne-foeler-de-har-for-lidt-tid

10

Statens Institut for Folkesundhed, ”Overvægt og fedme”, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 s. 268 Evidens Nedsætter risikoen Øger risikoen

Overbevisende

• Jævnlig fysisk aktivitet. • Inaktiv livsstil.

• Fiberrige fødevarer (f.eks. frugt og grønt m.m)

• Indtag af føde med høj energitæthed.

Sandsynlig

• Initiativ i skoler og institutioner, der støtter sunde kostvalg blandt børn og fødevarer og af fastfood-reducerer inaktivitet (f.eks. nedsæt- udsalgssteder.

telse af TV-forbrug m.m)

• Kraftig markedsføring af energitætte

• Kalorierige drikkevarer, f.eks. suk-kersødet vand og frugt-juice.

• Stort TV-forbrug blandt børn

Utilstrækkelig

• Fødevarer med lavt glykæmisk index. • Store portionsstørrelser

• Amning • Alkohol

• Øgning i antallet af måltider

Side 10

10

Samfundsrelaterede årsager

Det er aldrig positivt at være fed. Man bliver set skævt til og især blandt børn og unge er det at være overvægtig eller fed altid meget negativt. Det kan påvirke selvværdet og give psykologiske problemer. [11] Samfundsrelaterede årsager som social arv, økonomi, uddannel-se og normer har derfor også en stor indflydelse på risikoen for at udvikle overvægt.

I bilag 1 ses det tydeligt at der er sammenhæng mellem niveauet af den fuldførte uddannel-se og fedme. F.eks. har personer, med grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse, en højere tendens til overvægt end personer med en lang videregående uddannelse. Ud fra samme bilag ses det også at beskæftigede personer har en lavere tendens til overvægt end arbejdsløse personer og førtidspensionister. Dette kan have noget at gøre med deres øko-nomi.

Social arv spiller også en stor rolle i samfundsrelateret fedme. Den franske sociolog, Pierre Bourdieu, forklarer uligheden i social arv gennem hans teori om habitus. Habitus er en persons baggrund og er opbygget af kapitaler, som personen har fået gennem opvæksten.

Der er tale om både social, kulturel og økonomisk kapital, som alle tilsammen danner grundlag for en persons handlinger i livet. Det er altså de vaner man tilegner sig gennem opvæksten, der danner grundlag for den person man senere bliver. Forklaret med andre og mere kendte ord, er det det, man får med i bagagen fra opvæksten.

Med fokus på fedme og overvægt drejer den kulturelle kapital sig bl.a. om uddannelsesni-veau og evnen til at holde sig informeret om omverden. Som beskrevet tidligere har ud-dannelsesniveau indflydelse på risiko for overvægt, det samme har ens informationsni-veau. Hvis man ikke ved, hvad der er sundt og hvad der er usundt, er det svært at holde sig sund. Det samme gælder med andre sundhedsfaktorer som motion, rygning og alkohol.

Social kapital handler derimod om de normer og værdier man udvikler under opvæksten.

Hvis det fra barnsben af, er normalt at spise usundt og sidde i sofaen hele dagen, vil man højst sandsynligt fortsætte denne livsstil når man selv flytter hjemmefra.

Økonomisk kapital handler selvfølgelig om, hvordan man er stillet økonomisk. Hvis man har mange penge har man råd til fødevarer af bedre kvalitet, egen bolig, bil osv. I et ar-bejdspapir fra Socialforskningsinstituttet af seniorforsker, ph.d. Inge Lissau [12], beskrives det at børn, der er opvokset i en dårlig bolig, har dobbelt så stor risiko for at udvikle over-vægt end børn, der er opvokset i en god bolig. [13]

11

www.sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Psyko_sociale_forhold.htm

12

Lissau, Inge. ”Den sociale arv og udviklingen af fedme”, Arbejdspapir 26 om social arv, 1999

13

Bundgård, Maria Bruun m.fl. ”Sociologisk SET”. (iBog)

Side 11

11

Samfundsmæssigt vil man derfor umiddelbart placere personer, der har tendens til overvægt, i den rosa og den violette del af Minervamo-dellen (bilag 2). Det er personer med lav uddannelse, lav prestige, lav indkomst og derfor lav kapital, hvis der sammenlignes med Pierre

Bourdieus teori. Pierre Bourdieus har også selv udviklet en lignende model (bilag 2), hvor to akser er dannet ud fra hans kapitalbegre-ber. Y-aksen udtrykker den samle-de mængde kapital, med dem med meget kapital i toppen og dem med lidt kapital i bunden. X-aksen ud-trykker forholdet mellem økono-misk og kulturel kapital. Sætter man personer i højrisikozonen ind, vil de ligge yderst i nederste ven-stre felt, som det se på figur 3.

Biologiske årsager

Vi kender alle sammen en person, der kan spise usundt mad i en uendelig uden at tage på.

Og så er der er personer, der tager på, bare de kigger på maden. Hvad skyldes dette? Det er helt sikkert, at generne, alder og køn spiller ind, når det drejer sig om de biologiske årsager til udviklingen af overvægt og fedme.

Alder og køn

Ser man igen på bilag 1, er der i gennemsnit flere overvægtige mænd end kvinder. Det skyldes som sådan ikke noget biologisk, men ernærings- og husholdningsøkonom Anne- Dorte Gjerulff mener, at mænd generelt er federe, fordi de er mere konkrete og skal have præcis besked om, hvad de må og hvad de ikke må. De vil gerne spise sig mætte i fødevarer som kød og kartofler, og gider ikke bruge tid på salater på lette pastaretter. Derudover me-ner Anne-Dorte Gjerulff, at kvinder er mere fysisk aktive end mænd, også på hjemmefron-ten. Det er oftest dem, der laver mad, ordner vasketøj og gør rent i huset. [14] Mænds overvægt er også mere farlig end kvinders. Kvinders fedt sætter sig nemlig overve-jende på baller, lår og hofter, mens mænds fedt sætter sig rundt om maven. Fedtet om-kring maven er ekstra farligt, da det oftest også sætter sig omkring de indre organer. Især i

14

www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/flere-fede-mænd-end-kvinder

Figur 3: X'et markere det sted, hvor personer med øget chance for overvægt ligger på Pierre Bourdieus kapital-model.

Side 12

12 leveren, som af den grund vil få nedsat funktion, hvilket kan have store konsekvenser for helbredet. Derudover er det også mavefedtet, der øger risikoen for hjertekarsygdomme,

åreforkalkninger og diabetes.^{15}

Risiko for at udvikle fedme afhænger også af alderen. På bilag 1 ses det at forekomsten af fedme stiger med alderen. Fra 16 år og frem til frem til 75-års alderen er forekomsten sti-gende, hvor den efter 75-års alderen er aftagende. Dette kan skyldes at man som ældre skal bruge mere energi og spiser mindre. Derfor forbrændes det, der spises hurtigere og der når ikke at være noget overskydende energi, der kan deponeres.

Gener

Udover alder og køn spiller generne også ind. I 2007 fandt forskere det første gen, der ko-der for fedme det såkaldte FTO-gen. FTO står for ”Fat mass and obesity-associated prote-in”, men forskere har endnu ikke fundet ud af, hvordan genet virker. De ved kun, at perso-ner med dette gen har en større risiko for at udvikle overvægt. [16]

Det er også anslået at ge-net findes i hypothalamus, som er den del af hjernen, der blandt andet kontrollerer sult.

Det er bevist at børn med FTO-genet hellere ville spise fedt- og sukkerholdig mad, end børn uden dette gen. Et andet studie har vist, at personer med FTO-genet i gennemsnit

vejer 3 kg mere og har større risiko for at udvikle overvægt og fedme.^{17}

Yderligere forskning fra 2013, i genernes sammenhæng med fedme, har vist, at der er flere gener i vores arvemasse, der koder for fedme. Der er tale om et internationalt studie base-ret på 263.407 testpersoner, hvor mere end 200 forskere har deltaget. Studiet har vist, at der er syv steder på menneskets genom, der påvirker risikoen for at udvikle fedme. Profes-sor, dr. med. og leder af Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital, Thorkild I. A. Sørensen, fortæller:

”Ved hjælp af en ny statistisk analysemetode, jeg ikke vil kede dig med detaljer-ne i, har vi fundet syv nye steder på mennesket genom, der ser ud til at have indflydelse på risikoen for overvægt og fedme. Det er syv steder på genomet, vi

kan lægge til de lidt over 50 steder, vi kendte til i forvejen.”^{18}

Den nyeste forskning inden for dette felt, er fra 2015 og fastslår at der er 147 specifikke dele af menneskets genom, der påvirker udviklingen af fedme. Dette nye studie er baseret på 300.000 personer, og beviser at de 147 regioner af genomet enten påvirker, hvor meget man kommer til at veje som voksen eller, om fedtet sætter sig inde i bughulen eller uden for bughulen.

Det viste sig at 49 af de 147 regioner påvirker den centrale metaboliske proces. Altså hvor-dan fedtvævets udvikler sig og, hvor fedtet sætter sig på kroppen. 97 af de 147 fundne regi-

15

www.netdoktor.dk/overvaegt/aebleform.htm

16

Sjøgren, Kristian. ”Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme”, videnskab.dk, 3. maj 2013

17

Palm, Marianne. ”Slank på den sunde måde”, sund-forskning.dk, sommer 2012. S. 4-5

18

Sjøgren, Kristian. ”Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme”, videnskab.dk, 3. maj 2013

Side 13

13 oner påvirker nogle af hjernemekanismerne. Blandt andet dem, der styrer sulten og de har muligvis også indflydelse på, hvor meget man kommer til at veje som voksen. [19] Tarmbakterier

”Det er velkendt, at fedme skyldes et samspil af genetik og livsstil. Ny og op-sigtsvækkende forskning har vist, at tarmenes bakterier også spiller en mulig rolle for, om man bliver overvægtig.”

Sådan siger seniorforsker Emøke Bendixen fra Institut for Husdyrbiologi og -sundhed ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Alle dyr, herunder mennesker, fødes med deres egen personlig tarmflora og bakteriesammensætning. Lige fra fødslen be-gynder tarmen at danne disse bakterier og de udvikles igennem livet.

Det er bevist, at overvægtige personer har ekstra mange af én bestemt bakteriegruppe, firmicutae. Går disse personer på slankekur, falder antallet af firmicutae-bakterier, mens antallet af bakterier fra gruppen bacteroides vil stige.

I et forsøg med mus er dette eftervist, ved at overføre tarmbakterier fra en mus med ten-dens til overvægt, til en normal slank mus. Forsøget viste at den slanke mus, kort efter overførelsen af tarmbakterier, øgede sin vægt.

Det vides dog stadig ikke, hvorfor det hænger sådan sammen, men der forskes stadig i

det.^{20}

Kampagner

Siden 1987 er der sket en forøgelse på næsten 75% af overvægtige eller svært overvægtige personer i Danmark. I starten af år 2000 var næsten 1,3 millioner danskere overvægtige.

Det fik regeringen til at igangsætte sundhedskampagner for at forebygge, at endnu flere bliver overvægtige. Der er både udarbejdet kampagner til både voksne og børn. I dette af-snit vil tre af disse kampagner blive beskrevet og der vil blive taget stilling til, om de har virket eller ikke.

Rør dig 30 minutter om dagen

En af de første kampagner var rettet mod voksne og forløb i 2003 og 2004. Den hed ”Rør dig 30 minutter om dagen” og handlede om, at voksne skulle være fysisk aktive i 30 minut-ter om dagen og gerne mere. Kampagnen var et samarbejde mellem amter, organisationer, virksomheder og patientforeninger. Det overordnede formål med kampagnen var at gøre den voksne del af befolkning mere aktiv og derved forebygge nogle af de følgesygdomme, der kommer ved overvægt. Derudover havde kampagnen fem projektmål, som kan læses i

19

Ringgaard, Anne. ”Verdens største studie: Så tæt er sammenhængen mellem fedme og gener”, viden-skab.dk, 11. feb. 2015

20

Hansen, Janne. ”Tarmbakterier kan være skyld i fedme”. Videnskab.dk, 5. feb. 2010

Side 14

14 bilag 3, hvor de er taget direkte fra den officielle evaluering af kampagnen. [21] Efter kampagnens slut, viste det sig, at den havde været yderst effektiv. Efter to års forløb viste det sig nemlig, at ca. 69 % de voksne, nu havde kendskab til Sundhedsstyrelsens an-befalinger om at være aktiv i 30 minutter om dagen.

GetMoving

GetMoving kampagnen var, og er stadig, en landsdækkende kampagne rettet mod børn i alderen 10-18 år. Kampagnen blev lanceret i 2005 og kørte i tre år i uge 36 til 41. Hoved-budskaber var, at børn og unge skulle bevæge sig i 60 minutter om dagen og gerne mere og gøre alle opmærksomme på dette faktum.

Kampagnen har både kørt centralt og lokalt og har sat stort fokus på, at børn skal være me-re fysisk aktive. Centralt har Sundhedsstyrelsen lanceret en hjemmeside ved navn www.getmoving.dk, hvor der blandt andet er konkurrencer og idéer til fysiske lege til børn.

Hjemmesiden har været en meget vigtig del af kampagnen, da den har været rettet mod børnene og opfordret dem til bl.a. at uploade videoer af dem selv, hvor de laver fysiske ak-tiviteter for så at deltage i en konkurrence om f.eks. en cykel eller et løbehjul.

Lokalt har partnere og organisationer samarbejdet og gennemført forløb med fokus på ak-tivitet blandt børn. Det har været Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, Danmarks Idræts-Forbund, Skov- og Naturstyrelsen, Videnscenter for Sundhedsfremme ved CVU Sønderjylland, Legepatruljen ved Kræftens Bekæmpelse, udvalgte kommuner og Hjerteforeningen, der har deltaget i kampagnen. [22]

Resultatet af GetMoving viste at 9 ud af 15 børn og unge kom til at kende til kampagnen og dens budskab. Det var både via plakater, reklamer i fjernsynet, hjemmesiden m.v.

4 ud af 10 voksne kom til at kende til kampagnen, dog var dette kun via reklamer i fjernsy-net.

KRAM - Kost Rygning Alkohol Motion

KRAM-undersøgelsen er landets hidtil største sundhedsundersøgelse. Den forløb i årene og i alt 76.484 danskere besvarede undersøgelsens spørgeskema og 18.065 gennemførte en omfattende helbredsundersøgelse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-se og TrygFonden stod bag undersøgelsen og 13 danske kommuner deltog.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge danskernes forhold til kost, rygning, alko-hol og motion. Disse fire elementer er alle faktorer, der spiller ind når det drejer sig om overvægt og fedme. Resultatet af helbredsundersøgelsen var, at kvinder generelt har et bedre fysisk helbred end mænd. Mænd spiser mere fed mad end kvinder og har tendens til ikke at spise så meget frugt, grønt og fisk som kvinderne i undersøgelsen. Dog havde mæn-

21

Sundhedsstyrelsen. ”Evaluering af Sundhedsstyrelsens kampagne 2004: Rør dig 30 minutter om dagen”.

Sep. 2004

22

www.sundhedsstyrelsen.dk/da/kampagner/get-moving/getmoving-2006-til-2008

Side 15

15 dene et overordnet bedre kondital end kvinderne. Det viste sig desuden at konditallet blandt både mænd og kvinder faldt med alderen.

Derudover viste undersøgelsen også, at de yngre deltagere havde et bedre fysisk helbred end de ældre, og at der var sammenhæng mellem uddannelseslængde og helbred, som også er beskrevet tidligere. Til slut var der selvfølgelig en sammenhæng mellem lungekapacitet og rygerstatus. Personer, der ryger dagligt, har en lavere lungekapacitet end ikke-rygere og personer, der udsættes for daglig passiv rygning har også en lavere lungekapacitet.

Under KRAM-undersøgelsen skulle de 13 deltagende kommuner øge antallet af fysiske ak-tiviteter for kommunens borgere. Målet var at alle borgere skulle deltage i mindst én fysisk aktivitet i løbet af KRAM-måneden. Yderligere skulle de 13 kommuner fortsat holde ekstra meget fokus på fysisk aktivitet i minimum to år efter KRAM-forløbet.

Kommunerne melder, at de har fået følgende ud af forløbet:

• Større praksisviden om planlægning, gennemførelse og markedsføring af aktiviteter

• Bedre samarbejde og udnyttelse af hinandens kompetencer i egen afdeling eller en-hed

• Bedre forståelse for kommunens organisering og ressourcer, kendskab til medar-bejdere i andre enheder og øget samarbejde på tværs

• Bedre kendskab til nøglepersoner og øget samarbejde med de frivillige foreninger og bedre forståelse for deres arbejdsvilkår

• Øget fokus på KRAM, sundhed og livsstil blandt borgerne og i medierne

• Øget politisk opmærksomhed på området^{23}

Opsamling

Der er ingen tvivl om at disse tre kampagner, har sat stort fokus på området. De har også givet befolkningen viden om, hvor aktiv man skal være for at opretholde en sund livsstil.

23

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. ”KRAM-undersøgelsen i tal og billeder”. S. 223 Figur 4: Statistikken viser, at flere danskere bliver moderat eller svært overvægtige. Især personer i alde-ren 65-74 år har tendens til overvægt.

Side 16

16

Det ses dog ikke tydeligt om kampagnerne har haft nogen sundhedsmæssig effekt. Ser man på figur 2, som er en graf over antallet af moderat til svært overvægtige personer i Dan-mark mellem 1987 og 2010, så er der ikke rigtig nogen sammenhæng. Ved mænd i alderen

45 til 64 år er tallet dog faldet en smule mellem 2000 og 2005, hvor de ved kvinderne i samme aldersgruppe er uændret. Det var i denne periode kampagnen, ”Rør dig 30 minut-ter om dagen”, rettet mod voksne kørte. Den har altså, hvis man kigger på denne statistik virket for mændenes vedkommende.

KRAM-forløbets periode ser heller ikke ud til at have påvirket befolkningens vægt. I 2010, hvor kampagnen netop var afsluttet, er antallet af moderat til svært overvægtige på sit hø-jeste. Dog med udtagelse af kvinder i 65 til 74 års-gruppen og unge mænd i alderen 16 til

24 år. Her er tallene de samme som i 2000 for kvinderne og 2005 for de unge mænd.

Kampagnerne har derfor ikke virket ifølge statistikkerne, men evalueringerne af kampag-nerne viser, at danskerne er blevet mere bevidste om, hvor meget de skal bevæge sig dag-ligt og også indtage for at opretholde en sund livsstil. Fordi vægttab tager tid, kan det må-ske først ses om nogle flere år, om kampagner som disse har nogen reel effekt på dansker-nes vægt.

Derudover er der selvfølgelig også de meget velkendte officielle kostråd fra Fødevarestyrel-sen. De fortæller om, hvad der er sundt at spise og også, hvad man skal undgå. De officielle kostråd er meget udbredte i Dan-mark og hænger på næsten alle skoler, arbejdspladser og kantiner.

Kostrådene ændres i takt med, at vi finder ud af mere om, hvad der er sundt for os og, hvad vi skal undgå. De første kostråd kom i

1976 og er senere blevet ændret fire gange og er nu de 10 kostråd

som vi kender dem i dag.^{24}

Al den fokus på sund kost og fysisk aktivitet i dagligdagen har mange fordele for Danmark. Især staten får meget godt ud af det. Overvægt og fedme er nemlig ikke billigt for samfundet. Det giver mange følge-sygdomme som kræft, diabetes, hjertekarsygdomme m.fl. (se bilag

4). Disse sygdomme skal efterføl-gende behandles på de danske hos-pitaler, hvilket koster mange pen-

24

www.dr.dk/levnu/mad/kostraadene-gennem-tiden

Figur 5: Fedme koster samfundet mange penge. Bare i år 2004 kostede overvægtige og fede mennesker samfundet 3 mia. kroner.

Side 17

17 ge. Figur 5 er fra 2004 og viser, hvor meget overvægtige og fede mennesker koster sam-fundet, og viser hvad fedme koster inden for de forskellige kategorier. [25] Det ses at fedme især påvirker helbredet men også arbejdsmarkedet, da alvorligt syge mennesker ikke kan arbejde. Desuden ses det også, at nogle bliver nødt til at gå på førtidspension pga. fedme.

Dette koster samfundet mange penge, da de af den grund ikke arbejder og betaler skat, men i stedet modtager penge fra det offentlige.

Der er altså store økonomiske fordele i at forbygge fedme og nedsætte antallet af allerede svært overvægtige mennesker i Danmark. Det vil uden tvivl få betydning for det danske samfund, hvis antallet af svært overvægtige fortsat stiger. Det koster rigtig mange skatte-kroner og meget tid og mange kræfter at behandle så mange mennesker. Desuden vil det også gavne samfundet og miljøet, hvis flere f.eks. valgte cyklen frem for bilen.

Diskussion

De tre beskrevne kampagner har overvejende fokus på sund kost og motion og derved de adfærdsmæssige årsager til fedme. Der bliver ikke sat fokus på de andre to vigtige faktorer, der også spiller ind, nemlig de biologiske årsager og de samfundsrelaterede årsager.

Selvfølgelig er det på ingen måde nemt at lave en kampagne omhandlende de biologiske årsager til fedme, men emnet bliver slet ikke berørt. Dette skyldes højst sandsynligt at der ikke er nok viden om emnet endnu, og hvis der var, så ville en kampagne ikke have mulig-hed for at ændre på det. Man kunne måske gøre befolkningen opmærksom på, at nogle mennesker har gener, der kan føre til overvægt, men dette kunne skabe problemer. Det ville blive nødvendigt at gå til lægen, for at få testet om man f.eks. har FTO-genet og der-ved få sat et ”label” på sin tilstand. Dette kunne føre til, at personer med disse ”fedme-gener”, muligvis ikke ville være villige til at gøre noget ved deres overvægt og derved forøge overvægten og få følgesygdomme. En kampagne om de biologiske årsager til fedme er der-for ikke nødvendigt.

De samfundsrelaterede årsager bliver heller ikke direkte berørt i kampagnerne. Men det at sætte fokus på sund kost og motion hjælper familierne til at træffe sundere valg og lærer bl.a. forældre om emnet. Disse forældre kan derefter videregive deres viden om en sund livsstil til deres børn.

For at vende tilbage til Pierre Bourdieu, så ville barnet få ændret sine kapitaler og få dan-net nogle andre vaner og normer, som barnet senere kan lære til sin kommende familie. På denne måde vil sundhedskampagnerne på længere sigt være til gavn for samfundet og en-kelte personer og familier.

Uden der er tænkt over det, berører de tre beskrevne kampagner, og andre sundhedskam-pagner, altså både det at leve sundt og dyrke motion, men kan også ændre en smule på den sociale arv i familierne. Derved berører kampagnerne indirekte de samfundsrelaterede år-sager til fedme.

25

Indenrigs- og sundhedsministeriet. ”De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt”. Maj 2007

Side 18

18

Manglende sund kost og motion er selvfølgelig den væsentligste årsag til fedme, da lipoge-nesen gør, at overskydende energi deponeres og kun forbrændes igen ved underskud af energi gennem f.eks. fysisk aktivitet. Derudover er det også mest hensynsfuldt fra kampag-neførernes side at sætte fokus på dette emne og ikke på social arv. En kampagne om at æn-dre den sociale arv ville højst sandsynligt skabe en masse debat og gøre mange temmelig sure, da det er en meget personlig sag, hvordan man gør i sin familie. Af denne grund er sundhedskampagnerne et smart træk fra regeringens side. De får sat fokus på emnet, uden at skabe nogen negativ debat og ved hjælp fra kommunerne og organisationerne får de skabt en positiv og åben stemning, omkring det at leve en sund livsstil.

Kampagnerne om forebyggelse af fedme har af ovenstående grunde sat fokus på de væ-sentligste årsager til det stigende antal fede mennesker. Dette er gjort på en måde, så næ-sten alle er blevet bevidste om problemet og om, hvordan man fører en sund livsstil.

Vurdering

Efter en redegørelse af de faktorer, der har indflydelse på fedme, og en analyse og diskus-sion af tre af de kampagner, der er sat i værk for at bekæmpe og forbygge fedme, vurderes de socialt betingede årsager til være grunden til de stadig flere fede mennesker.

Uden en sund livsstil, med velovervejede måltider og daglig motion, vil man have større risiko for at udvikle overvægt eller fedme. Selvom man eventuelt har FTO-genet eller nogle af de andre 147 gener, der fremmer fedme, kan man med en sund livsstil holde fedmen nede. Uden sund kost og motion vil selv personer, der ikke har ”fedme-gener”, blive fede pga. lipogenesen. De genetiske årsager til fedme er altså ikke ligeså afgørende som de soci-ale. Biologisk er de fleste mennesker ens og selvom man har et gen, der koder for fedme, bliver man ikke fed over natten. Fedme er noget man selv opbygger igennem en usund livsstil.

Derudover gør vores mange stillesiddende timer på arbejdet, eller i sofaen foran fjernsy-net, også at vi gradvist bliver federe. Den stillesiddende livsstil, der er kommet til inden for de sidste 20 år, hjælper ikke med at gøre op med fedme, og dén er i høj grad en social år-sag.

Desuden afgør social arv i de fleste tilfælde, hvor høj en uddannelse man får og derved om man får en god økonomi, og i de fleste tilfælde, et godt socialt liv. Fra afsnittet om sam-fundsrelaterede årsager til fedme (side 10) vides det, at personer med lav kapital har større risiko for at udvikle fedme. Social ulighed spiller af den grund en stor rolle, derved er social arv også en social betinget årsag til fedme.

Ud fra overstående argumenter vurderes det, at fedme er socialt betinget.

Side 19

19

Perspektivering

Fedme er ikke kun er et problem vi har Danmark. I USA er hvert tredje barn overvægtig eller fed. Dette fik i 2010 Michelle Obama (gift med præsident Barack Obama), til at starte en kampagne lignende den danske GetMoving-kampagne. Michelle Obamas kampagne hedder ”Let’s Move” og har som mål at afskaffe børns overvægt indenfor én generation.

Dette skal gøres gennem sundere mad i skolekantinerne og informationer til forældre om, hvor meget sukker og fedt, der egentlig er i de produkter de indtager. [26] Da kampagnen kun er 5 år gammel, og den skulle virke inden for én generation (ca. 30 år), så er det ikke til at sige om den vil leve helt op til forventningerne endnu. Men da der er rigtig meget fokus på kampagnen og Michelle Obama er et idol for mange, så kunne se ud som om, at den kunne virke. Det virker dog ikke sandsynligt at afskaffe al overvægt og fedme blandt børn, men hvis bare halvdelen afskaffes, så vil det kunne mærkes i samfundet.

Kigger man ud i verden er der flere lande, der gerne vil bekæmpe den stigende fedme. Hvis alle sætter fokus på området og gør deres, kunne tallene godt falde inden for den næste generation, især da mange af kampagnerne er rettet mod børn.

Der kunne også tages andre initiativer. Det kunne f.eks. være mere undervisning i sundhed i folkeskolen eller, som der er forsøgt med sukker- og fedtafgifter, højere priser på usunde fødevarer og lavere priser på sunde. Det ville automatisk få folk til at købe sundere fødeva-rer og personer med lav indkomst ville også have mulighed for at leve sundere.

Afslutning

Fede er noget vi alle kan blive. Lipogenesen gør at overskydende energi deponeres i krop-pen og kan kun fjernes ved underskud af energi. Derudover er der flere mulige årsager til fedme, i denne opgave er der blevet belyst de tre vigtigste, nemlig adfærdsmæssige, sociale og biologiske årsager.

Overvægt og fedme er uden tvivl en byrde for samfundet. I hele verden stiger antallet af overvægtige og fede mennesker. Heldigvis er der blevet gjort opmærksom på problemet og flere kampagner er påbegyndt. Kampagner i Danmark sætter fokus på den sunde livsstil og har til mål at gøre danskerne mere aktive. Dog ser kampagnerne ikke ud til at virke, men det kan de komme til at gøre på længere sigt. Fedme kan nemlig ikke bekæmpes på få år, men skal forbygges over mange år. Ved at lære børn om faren ved overvægt og fedme, kan man ændre deres vaner og de kan lære deres kommende børn om at leve sundt.

Om fedme er socialt betinget eller genetisk er svært at beslutte, men gennem denne opgave er det blevet vurderet at fedme er overvejende socialt betinget. Det er nemlig svært at und-gå overvægt, hvis man er inaktiv og spiser usundt. Hvis man så evt. har nogle gener, der koder for fedme, så kan disse ”bremses” ved hjælp af en aktiv og sund livsstil. Derfor vur-deres fedme til at være socialt betinget.

26

www.politiken.dk/mad/madnyt/ECE899738/obama-kaemper-mod-boerns-fedmeepidemi/

Side 20

20

Litteraturliste

Bøger

• Bruun, Kim. ”Gyldendal Gymnasie Bios”, 2009

• Bundgård, Maria Bruun m.fl. ”Sociologisk SET” (iBog)

• Storey, Kenneth B. ”Functional Metabolism – Regulation and Adaption”. Wiley-Liss a John Wiley & Sons, Inc., Publication, 2004

Artikler

• Hansen, Janne. ”Tarmbakterier kan være skyld i fedme”. Videnskab.dk, 5. feb. 2010

• Hansen, Karin Dahl. ”Flere fede mænd end kvinder”, kristeligt-dagblad.dk, 24. januar

2001

• Nissen, Louise Stigsgaard. ”Danskerne føler, de har for lidt tid”, berlinske.dk, 4. juli

2015

• Palm, Marianne. ”Slank på den sunde måde”, sund-forskning.dk, sommer 2012.

• Ringgaard, Anne. ”Verdens største studie: Så tæt er sammenhængen mellem fedme og gener”, videnskab.dk, 11. feb. 2015

• Sjøgren, Kristian. ”Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme”, videnskab.dk,

3. maj 2013

• Vestergaard, Nikoline. ”Kostrådene gennem tiden”, dr.dk, 17. september 2007

Rapporter

• Indenrigs- og sundhedsministeriet, ”De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt”, maj 2007

• Lissau, Inge. ”Den sociale arv og udviklingen af fedme”, Arbejdspapir 26 om social arv,

1999

• Statens Institut for Folkesundhed, ”Overvægt og fedme”, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

• Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, ”KRAM-undersøgelsen i tal og billeder”

• Sundhedsstyrelsen ”Evaluering af Sundhedsstyrelsens kampagne 2004: Rør dig 30 mi-nutter om dagen”, sep. 2004

Hjemmesider

• www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Nyheder/2012/08/24-stillesiddende-arbejde
• www.netdoktor.dk/overvaegt/aebleform.htm (set 13/12-2015)
• www.politiken.dk/mad/madnyt/ECE899738/obama-kaemper-mod-boerns-

fedmeepidemi/

• www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-
stofskifte/sygdomme/overvaegt-og-kost/overvaegt-og-fedme/ (set 15/12-2015)
• www. sundhedsstyrelsen.dk/da/kampagner/get-moving/getmoving-2006-til-2008 (set
14/12-2015)
• www.sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion5.htm (set 15/12-2015)
• www.youtube.com/watch?v=FiAtcvRM7n0 (set 11/12-2015)

Side 21

Bilag 1
Andel moderat eller svært overvægtige (BMI≥25)
Procent | OR | 95 % sikkerhedsgrænser | Antal svarpersoner
År
1987 | 30,9 | 0,53 | (0,49-0,56) | 4.658
1994 | 36,6 | 0,66 | (0,62-0,70) | 4.618
2000 | 41,9 | 0,81 | (0,78-0,84) | 16.400
2005 | 44,0 | 0,87 | (0,83-0,90) | 14.487
2010 | 46,7 | 1 | | 172.220
Mænd
16-24 år | 24,9 | 0,20 | (0,19-0,22) | 8.127
25-34 år | 46,1 | 0,52 | (0,49-0,55) | 7.750
35-44 år | 57,6 | 0,83 | (0,78-0,87) | 12.773
45-54 år | 62,2 | 1 | | 14.844
55-64 år | 65,3 | 1,14 | (1,08-1,20) | 16.724
65-74 år | 66,6 | 1,21 | (1,14-1,28) | 12.677
≥75 år | 55,7 | 0,76 | (0,71-0,82) | 6.452
Alle mænd | 54,2 | | | 79.347
Kvinder
16-24 år | 20,2 | 0,32 | (0,30-0,34) | 9.996
25-34 år | 32,6 | 0,61 | (0,58-0,65) | 10.209
35-44 år | 39,8 | 0,84 | (0,80-0,88) | 16.213
45-54 år | 44,1 | 1 | | 17.525
55-64 år | 47,9 | 1,16 | (1,11-1,22) | 17.973
65-74 år | 48,7 | 1,20 | (1,14-1,27) | 13.260
≥75 år | 40,8 | 0,87 | (0,82-0,93) | 7.697
Alle kvinder | 39,4 | | | 92.873
Uddannelse
Under uddannelse | 20,5 | | | 11.939
Grundskole | 59,0 | 1,86 | (1,78-1,95) | 19.221
Kort uddannelse | 52,5 | 1,39 | (1,34-1,43) | 58.765
Kort videregående uddannelse | 49,3 | 1,33 | (1,28-1,39) | 18.294
Mellemlang videregående uddannelse | 42,9 | 1 | | 32.010
Lang videregående uddannelse | 36,7 | 0,68 | (0,65-0,71) | 16.772
Anden uddannelse | 52,4 | 1,40 | (1,32-1,49) | 7.647
Erhvervsmæssig stilling
Beskæftiget | 47,7 | 1 | | 91.660
Arbejdsløs, herunder i aktivering | 51,1 | 1,27 | (1,19-1,36) | 5.926
Førtidspensionist | 59,3 | 1,46 | (1,37-1,56) | 6.183
Efterlønsmodtager | 56,5 | | | 6.713
Alderspensionist | 53,0 | | | 36.804
Andet | 52,2 | | | 4.415
Samlivsstatus
Gift | 52,7 | 1 | | 101.715
Samlevende | 41,8 | 0,93 | (0,90-0,97) | 19.115
Enlig (separeret, skilt) | 49,0 | 0,88 | (0,84-0,92) | 10.618
Enlig (enkestand) | 48,1 | 1,00 | (0,94-1,05) | 9.486
Enlig (ugift) | 33,6 | 0,80 | (0,77-0,84) | 24.936
Etnisk baggrund
Dansk | 47,1 | 1 | | 161.990
Anden vestlig | 40,8 | 0,80 | (0,75-0,85) | 4.649
Ikke-vestlig | 45,1 | 1,11 | (1,04-1,18) | 5.581
Region
Hovedstaden | 41,3 | 0,78 | (0,77-0,80) | 53.098
Sjælland | 51,1 | 1,08 | (1,05-1,11) | 20.393
Syddanmark | 49,3 | 1,06 | (1,04-1,08) | 37.714
Midtjylland | 46,9 | 0,99 | (0,96-1,01) | 36.735
Nordjylland | 50,9 | 1,13 | (1,10-1,16) | 24.280
Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010

Side 22

Bilag 2
Moderne — Traditionel
Pragmatisk — Idealistisk
Høj uddannelse; Høj prestige; Høj indkomst
Mennesker knyttet til det private erhvervsliv, resultatorienterede. De „blå“
Høj uddannelse; Høj prestige; Middel indkomst
Mennesker knyttet til det offentlige og uddannelsessystemet. Indre værdier. De „grønne“
Lav uddannelse; Middel prestige; Høj indkomst
Mennesker knyttet til de primære erhverv og håndværk. Praktisk arbejde. De „violette“
Lav uddannelse; Lav prestige; Lav indkomst
Mennesker knyttet til familie og lokalområde. Omsorg, indre værdier. De „rosa“
Jeg-svage; Medie-orienterede; „De grå“
Frisind; Individualitet; Sensivitet; Empati; Konsensus; Politisk miljøorientering; Teknologi; Tolerance; Egalitær; Globalisering; Kulturel liberalisme; Politisk indflydelse; Forbrug; Anti-elite; Robust; Medieskepsis; Afbalanceret karriere; Aktiv miljøbevisthed; Dominans; Værdighed; Åndernes magt; Resultat; Ny familie; Ligestilling m/k; Liberalisme; Hensynsløs; Regulering; Hensyn; Materialisme; Ydre sanselighed; Selvtillid; Investering; Naturglade; Solist; Æstetik; Spænding; Arbejdernarkomani; Fritid; Religion; God vilje; Rødder; Nøjsom; Terrorisme; Status; Privatisering; Kalkulerende; Nationalisme; Frit erhvervsliv; Lov og orden; Frygt for vold; Teknologiangst; Egoisme; Konformitet; Familien

Side 23

Bilag 3

Projektmål 1: Fastholde et højt kendskab blandt den voksne befolknings til Sundheds- sty-relsens anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet.

Succeskriterium: Mindst 75% af befolkningen skal hjulpen kende til anbefalingerne tre uger efter uge 24. 50% skal uhjulpen kende til anbefalingerne.

Projektmål 2: Øge den voksne befolknings bevidsthed om, at manglende fysisk aktivitet udgør en risiko for det enkelte individs sundheden

Succeskriterium: Ikke under 60% af befolkningen skal vide, at det er farligt at være inaktiv, tre uger efter uge 24.

Projektmål 3: Styrke den lokale netværksdannelse mellem offentlige, frivillige og private organisationer.

Succeskriterium: Mindst 80% af de deltagende amter skal angive, at de har opbygget nye netværk eller styrket deres eksisterende netværk i forbindelse med informations- indsat-sen.

Projektmål 4: Sikre en forankring af aktiviteter vedrørende fysisk aktivitet i amter og kommuner.

Succeskriterium: De deltagende amter skal angive mindst to aktiviteter om fysisk aktivitet, der videreføres efter informationsindsatsen i mindst et år.

Projektmål 5: På længere sigt at bidrage til at fastholde og forøge danskernes aktivi tetsni-veau med henblik på en reduktion af inaktivitetsrelaterede sygdomme. Succeskriterium:

Danskernes aktivitetsniveau måles løbende. Målet er at mindske den mest inaktive del af befolkningen, som p.t. er på 20-30%, på lang sigt. På årsbasis er det et mål, at denne grup-pe ikke stiger yderligere.

Fra: Sundhedsstyrelsen. ”Evaluering af Sundhedsstyrelsens kampagne 2004: Rør dig 30 minutter om dagen”. Sep. 2004

Side 24

Bilag 4
Figur 4.1 Inkluderede fysiske konsekvenser af svær overvægt
Svær overvægt
Kræftsygdomme
Kræft i spiserør
Kræft i tyktarm
Brystkræft
Prostatakræft
Nyrekræft
Kræft i livmoderhule
Hjertekarsygdomme
Forhøjet blodtryk
Blodpropper i arterier og vener
Hjertekrampe
Hjerteinfarkt
Hjertesvigt
Hjertestop
Apopleksi
Hjerneinfarkt
Åreforkalkning
Endokrine sygdomme
Type-2 diabetes
Polycystisk ovariesyndrom
Sygdomme i fordøjelsessystemet
Galdesten
Knoglesygdomme
Slidgigt i knæ og hofter
Urinsyregigt