SOP: Kvinderne under Franco-diktaturet

Side 1

Studieretningsprojekt

Kvinderne under Franco-diktaturet

HHX 3. år

Side 2

2

Abstract

The purpose of this study has been to investigate the historical development of women’s roles in Spain in the period from 1939 to 1975. The primary focus of the study has been on the women’s position during the dictatorship of General Franco. Furthermore, the study has examined women’s position in the society after the dictatorship.

Through an analysis of the enclosed Spanish text material and a short version of the Spanish novel

“Nada” written by Carmen Laforet the study has commented on the women’s position during the dictatorship of Franco. The analysis has compared how the women’s position is described in

literature/fiction with their real conditions.

The investigation points out that the women were the ones who really suffered under General Franco’s restrictive social policy. The women lost their civil rights - rights they had gained throughout the Republic. The woman’s only purpose was cooking, obeying the husband and taking care of the children. They were “nada” - nothing. The literature does not describe their position as terrible as other factual Spanish texts do. The explanation is the extensive censorship during the Franco regime. The censorship made it impossible to take a critical stand towards the dictatorship.

The results show that the Spanish women were better off during the Republic than during the period from 1939 to 1975. Today, the women have regained all their rights but the restrictive social policy towards women during the dictatorship of Franco results in a set back of the female population and their fight for equality between the sexes. Despite the set back, the Spanish women are becoming more independent but they are not there yet. The women’s wages are still 20-30 % lower than those of the men.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 4

UDVIKLINGEN I SPANIEN I PERIODEN 5

FRANCOS SEJR 5

FRANCOISMEN - POLITISK ENSRETNING, SOCIAL DISKRIMINATION, CENSUR OG PROPAGANDA 5

DEN TOTALITÆRE STAT – STATSSTYRING OG SELVFORSYNING 7

ISOLATIONEN – PROTEKTIONISME OG SELVFORSYNING 7

DEN DEMOKRATISKE FACADE 8

ØKONOMISK VÆKST OG POLITISK ÅBNING 9

FRANCOS EFTERFØLGER 11

KVINDERNES STILLING UNDER FRANCO-DIKTATURET 12

”NADA” AF CARMEN LAFORET – FIKTIONENS KVINDEROLLE 12

VIRKELIGHEDENS KVINDEROLLE 15

RESTRIKTIV SOCIALPOLITIK I FORHOLD TIL KVINDERNE 16

DE GIFTE KVINDERS STILLING I FORHOLD TIL DE UGIFTE KVINDER 18

FIKTIONENS KVINDEROLLE SAMMENLIGNET MED VIRKELIGHEDENS KVINDEROLLE 19

KVINDERNES STILLING I SAMFUNDET EFTER DIKTATURET 20

KONKLUSION 22

LITTERATURLISTE 23

Side 4

4

Indledning

Diktatur, på latin dictatura, er en statsform, hvor al magt er placeret hos én diktator, som ikke er

                                       1
underlagt lovmæssige eller andre restriktioner

. Magten, folkets almenvilje, er overladt til en

suveræn, som ifølge Hobbes er en måde, hvorpå man kan undgå kaos^{2}. I dag er ordet generelt

negativt ladet og anvendes om et system med et centraliseret magtapparat, hvor midler som censur, propaganda, fængsling og væbnet magt skal sikre styrets overlevelse. I perioden fra 1939 til 1975 var Spanien underlagt Francos diktatur.

Diktaturet havde store konsekvenser for landet, men hvordan var udviklingen i Spanien under Francos diktatur fra ? Hvordan var den spanske kvindens stilling under diktaturet? Og hvordan er kvindernes stilling efter diktaturet?

I det følgende vil der blive redegjort grundigt for udviklingen i Spanien i perioden fra 1939 til 1975.

For så efterfølgende at analysere kvindens stilling under diktaturet. Analysen vil tage udgangspunkt i det udleverede spansksprogede materiales syn på virkelighedens kvinderolle, som vil blive sammenlignet med fiktionens syn på kvindens rolle under Franco-regimet igennem en refereret udgave af den spanske roman ”Nada” af Carmen Laforet. Til sidst vil kvindens stilling i samfundet efter diktaturet blive vurderet ud fra, hvor kvinderne befandt sig ligestillingsmæssigt før og efter Francos diktatur.

1

http://da.wikipedia.org/wiki/Diktatur

2

Thomas Hobbes () - Hagen, 1999, s. 73

Side 5

5

Udviklingen i Spanien i perioden

Francos sejr

Da Borgerkrigen sluttede den 1. april 1939, betød det en betingelsesløs sejr til nationalisterne – los

          3
nacionalistas . Ikke nok med, at det var en betingelsesløs sejr til nationalisterne, var det også en sejr

                                                              4
til general Franco, øverstkommanderende for den sejrrige nationalistiske hær

. Franco stod nu som

Spaniens reelle enevoldshersker. Selvom Franco ikke ville genetablere monarkiet, og trods indbyrdes forskelle fra højreorienterede monarkister, konservative og religiøse traditionalister og

                 5
fascistiske falangister , var nationalisterne alligevel enige om Franco som leder af oprøret mod den

demokratiske republik, som de alle hadede som pesten. De værdier, som samlede dem var

                                               6
antikommunisme, katolicisme, patriotisme og nationalisme .

Folk havde ifølge Franco, modsat hos kommunismen, deres plads i samfundet, og der skulle de forblive, ellers ville samfundets naturlige orden nedbrydes og landet blive kastet ud i kaos. Dette

kom særligt til udtryk i Francos syn på kvindernes rolle og hans samarbejde med Sección Feminina^{7}

- begge ønskede de, at kvinderne blev tvunget tilbage til ”Kinder, Kirche und Küche”; altså børn, kirke og hjem. Dette kvindebillede var i overensstemmelse med en af Francos store støtter, den katolske kirke.

Fracoismen^{8} - politisk ensretning, social diskrimination, censur og propaganda

                                                                    9
Øverst på dagsordenen under Franco-regimet var regimets overlevelse og bevarelse . Regimet var

både organiseret, systematisk og anvendte vold til fordel for regimet og dets formål. Francos støtter og regimets hovedaktører var hæren, den katolske kirke og det fascistiske parti Falange.

Franco var desuden leder af den eneste lovlige politiske organisation Bevægelsen, som kontrollerede de nationale syndikater, topstyrede fagforeninger, der var den eneste lovlige tilladte

3

Jensen, 2007, s. 17

4

Jørgensen, 2009, s. 41

5

der tilsammen udgjorde Nationalisterne/los nacionalistas

6

Jensen, 2007, s. 17

7

Formålet med Sección Feminina var at koordinere kvindernes aktiviteter ind i de rette baner, og fortælle dem hvor deres opgave i det nye samfund var kommet for at blive, og hvordan de kunne støtte fædrelandet i kampen mod ”de røde horder”. Sección Feminina blev den eneste tilladte kvindeorganisation i Spanien. Kvindens grundlæggende pligt var at danne familie, støtte hendes mand og opdrage børnene i en ægte katolsk og nationalsyndikalistisk ånd, jf. Lundbæk og Poulsen,

”Da Franco sendte kvinderne tilbage til ”Kinder, Kirche und Küche”, maj 1981, s. 6
8

Jensen, 2007, s. 7 Historikere benævner perioden under Francos diktatur, som Francoismen, da der

er tale om et særskilt ideologisk fænomen, skabt og defineret af Franco og dennes magtanvendelse.
9

Jensen, 2007, s. 18

Side 6

6

organisation på arbejdsmarkedet, hvor både arbejdere og arbejdsgivere var medlemmer^{10}.

Syndikaterne holdte øje med, at al produktion fra virksomhederne ikke blev hold skjult, da al produktion skulle stå til rådighed for staten. Strejker var forbudt. Alle konflikter på arbejdsmarkedet skulle indbringes for en særlig domstol. Institutionerne i samfundet blev styret ovenfra med hærens

      11
hierarki .

I 1937 under borgerkrigen, var Falangens program fra 1934 gjort til Franco-styrets grundlov. I 1938 gav Franco en lov på arbejdsmarkedet, Fuero del Trabajo. Disse to love var til at starte med kun gældende i områder, hvor Franco overvågede. Efter Francos sejr, blev lovene gældende i hele landet.

Den 9. August 1939 sammensatte Franco sin første regering. Den nye regering som var blevet valgt i 1938, var domineret af militærfolk, men også katolikker og carlister var repræsenteret. Tyskland ønskede at have en betydningsfuld rolle på den internationale scene, hvilket gav sig til udtryk i støtten til Franco under borgerkrigen. Grundet den tyske indflydelse, blev ministerposterne givet til et større antal af falangister - heriblandt Ramón Serrano Suñer, Francos svoger, der fik nogle

              12                                                     13
betydelige poster . Falangisterne havde derfor betydelig indflydelse fra 1939 til 1942 .

Efter sejren i borgerkrigen ville Franco-styret slette alle spor af den anden republik. Den republikanske lovgivning blev annulleret med tilbagevirkende kraft. Den kollektiviserede landbrugsjord blev givet tilbage til de tidligere ejere. Kirken fik sine gamle privilegier tilbage. Det nye regime igangsatte ydermere et blodigt opgør med sine politiske modstandere i hele Spanien.

Dem som offentligt viste sympati med Republikken, blev udsat for heksejagt. Borgerkrigens tabere, borgerlige republikanere som socialister, kommunister og anarkister, blev efter borgerkrigen udsat for mangesidig social diskrimination. De havde svært ved at finde arbejde, og kunne ikke få økonomisk støtte. Dem, som havde politisk betingede fængselsstraf, fik den nedsat mod til gengæld

                                14
at arbejde under slavelignende forhold

- opgaven var at genopbygge Spanien. I Catalonien og

Baskerlandet gik man efter, at undertrykke landets kultur. Man nægtede dem at tale catalansk og

                    15
baskisk i offentligheden . Børnene lærte om den spanske nations og spaniernes uovertrufne

10

Jørgensen, 2009, s. 41,

11

Jørgensen, 2009, s. 41, l. 22

12

Han blev valgt til indenrigsminister og senere udenrigsminister i 1941.

13

Jørgensen, 2009, s. 42

14

Jørgensen, 2009, s. 43

15

Jørgensen, 2009, s. 42

Side 7

7

egenskaber. Mottoer som ”Franco reddede Spanien fra kommunismen”^{16} blev hyppigt brugt overfor

ungdommen. I 1938 havde Ramón Serrano Suñer præsenteret den såkaldte presselov og propagandalov, som var i kraft indtil 1966. Censur var blevet et udbredt fænomen i forhold med

ensretningsprocessen og blev opretholdt frem til 1975^{1718}. Regimet indførte forhåndscensur og

                                             19
bestemte, om avisen måtte udgives eller skulle forbydes .

Den totalitære stat – statsstyring og selvforsyning

Falangen ønskede at skabe konturerne af en fascistisk totalitær stat, hvor statslivet kontrolleres af ét parti, som identificeres med staten og påstår at repræsentere folkets vilje. De forsøgte at udnytte deres dominerende position for at nå målet. Falangisterne forsøgte også med kontrollen over syndikaterne og massemedierne at skabe fascistiske masseorganisationer efter italienske og tyske forbilleder. De organiserede massedemonstrationer og massemøder og foranledigede også, at

                                                     20
Franco-regimet overtog den fascistiske hilsen med opstrakt arm

. Inspirationen fra Tyskland er klar.

Staten fik en altdominerende rolle i samfundet. Jernbaneselskaber blev nationaliseret og forenet i et nationalt jernbaneselskab. Det samme gjorde bankerne og telefonselskaberne. Staten begyndte at virke som den store arbejdsgiver i konkurrence med private selskaber. Staten kontrollerede lønningerne igennem syndikaterne.

Isolationen – protektionisme og selvforsyning

På grund af Francos støtte til aksemagterne under 2. Verdenskrig, det fascistiske Italien og det nazistiske Tyskland, og på grund af Francos hårde undertrykkelse af borgerkrigens tabere, blev

Spanien isoleret fra FN-landene^{21}. Efter borgerkrigen lå den spanske økonomi i ruiner^{22}.

Foranlediget af isolationen på den internationale scene, blev løsningen en stram protektionisme og national selvforsyningspolitik. Det var for dyrt at importere, så Franco ønskede, at Spanien skulle

                                                                          23
være et selvforsynende land. I 1941 oprettede man derfor et statsligt holdingselskab, INI , med

inspiration fra Mussolinis fascistiske Italien. Indførelsen af en statsdirigeret selvforsyningspolitik

16

Jensen, 2007, s. 20 og http://www.lne.es/siglo-xxi/2010/05/02/franco-salvo-espana-barbarie-

comunismo-iglesia-exterminio/909448.html
17

Jensen, 2007, s. 20

18

Bevægelsens avisimperium omfattede 40 aviser, to nyhedsbureauer og to radiokæder,

statsradiofonien RNE, og et bogforlag Editora Nacional.
19

Jørgensen, 2009, s. 43

20

Jørgensen, 2009, s. 43

21

Jørgensen, 2009, s. 46

22

Døtre af Franco, 2007, s. 3

23 forkortelse for Det Nationale Institut for Industri

Side 8

8 var en stor ideologisk sejr for falangisterne, som drømte om at gøre Spanien til en uafhængig

stormagt^{24}. Selvforsyningsmodellen blev også anvendt i landbruget. Producenterne blev tvunget til

at levere en stor del af deres produkter til Den Nationale Hvedeorganisation og Det Nationale Kommissariat for Forsyning og Transport. Staten fastsatte priserne. Denne udviklingsmodel med selvforsyning og statsstyring, fungerede rigtig dårligt i 1940’erne. De mange restriktioner for udenrigshandlen, de overdimensionerede statslige indgreb og de utallige regelsæt, medførte en tilbagegang for landbruget og ødelagde den industrielle udvikling. Staten magtede ikke opgaven, der gik på at modernisere produktionen, da de ikke havde de tilstrækkelige ressourcer, og de valgte at bruge de ressourcer, der var på løbende poster. Mange helt fejlslagne investeringer var også årsag hertil. Selvforsyningspolitikken skabte et enormt bureaukrati, galoperende inflation og økonomiske flaskehalse. Da lønningerne ikke kunne følge med, og det private forbrug gik helt i bund, var nøden meget stor blandt spanierne i de år. Nu gjaldt det bare om at overleve, og rationering blev indført.

Dette førte til, at spanierne begyndte at handle med deres rationeringsmærker, og det sorte marked

opstod^{25}.

Den demokratiske facade

Den fascistiske styreform blev et problem for regimet, eftersom Francos udenlandske støtter, det nazistiske Tyskland og fascistiske Italien, tabte terræn i anden verdenskrig. Efter tabet forsøgte Franco at bevæge sig hen imod en demokratisk facade, som var stærkt katolsk præget, og væk fra fascismen. De Allieredes sejr i anden verdenskrig, tvang Franco endvidere at udvide sit

                                                                      26
”demokrati”. Grundlovene fra perioden 1942 til 1967, skulle legitimere Francos regime .

I 1947 lavede Franco en tronfølgerlov. Selvom Franco var imod at genindsætte monarki, så han dette som muligheden for sikre sit diktatur på livstid. Han skulle selvfølgelig selv vælge tronfølgeren. Franco fik denne lov igennem ved brug af stemmekontrol og massiv propaganda. I

                                                             27
1969 udpegede Franco Juan Carlos til sin efterfølger med Don Juans accept.

Franco ville vise Spanien, at de ikke var et fascistisk land. Dette ville han gøre via den institutionaliseringsproces han havde igangsat. Spanien blev dog ved med at være et fascistisk land, dog med en demokratisk facade. Francos planlagte monarki skulle ikke være et konstitutionelt

                                                           28
monarki, og skulle derfor ikke bryde sin internationale politiske isolation.

24

Jørgensen, 2009, s. 44

25

Jørgensen, 2009, s. 45

26

Jørgensen, 2009, s. 41,

27

Jørgensen, 2009, s. 47

28

Jørgensen, 2009, s. 48

Side 9

9

Økonomisk vækst og politisk åbning

Spanien var hårdt ramt af den økonomiske boykot, der varede indtil 1950^{29}. Men med støtte fra

Argentinas diktator, general Juan Domingo Perón, lykkedes det Franco at blive ved magten, da de havde indgået en protokol mellem Spanien og Argentina i 1948. Den gjorde, at Argentina sendte fødevarer til Spanien og kreditter i de værste år. Disse aftaler mellem Argentina og Spanien, blev indstillet i 1950, da Spanien ikke kunne tilbagebetale sin gæld, og ikke kunne levere de aftalte varer. Spanien måtte nu lede efter nye samarbejdspartnere. Franco havde ikke et godt forhold til England og Frankrig, så han forsøgte sig med USA. Dette lykkedes ham, da Den Kolde Krig på dette tidspunkt var så varm som nogensinde med Korea, der stadfæstede verdens opdeling i øst og vest med henholdsvis det kommunistiske Sovjetunionen og det kapitalistiske, demokratiske USA som dominerende supermagter. Europa kunne meget vel blive slagmark for den truende tredje verdenskrig, hvilket gjorde det attraktivt for USA at have baser – blandt andet i Spanien. Franco opnåede derfor hurtigt tiltrængte banklån i USA. Den 26. september indgik de en forsvarsaftale og handelsaftale, der indebar at USA fik ret til at anlægge og anvende flådebaser og luftbaser på spansk territorium. Spanien fik tilsagn om militær udrustning fra USA. De indgik også en aftale om gensidigt forsvarshjælp, men endnu vigtigere var lovgivningen på en overførsel af store kapitalsummer til diktaturet. Disse beløb havde en positiv virkning på Spaniens økonomiske

udvikling i 1950érne og frem.^{30}

1953 var et gennembrudsår for Franco diktaturets vej ud af internationale isolation. Udover aftalen med den vestlige verdens militære, økonomiske og politiske supermagt, USA, indgik Franco en aftale med den religiøse supermagt, den katolske kirke med paven øverst. Dette skete ved et møde i Vatikanet den 27. august 1953. Der blev underskrevet et konkordat, hvor Spanien juridisk blev erklæret for en katolsk stat. Spanien blev velsignet og taget under pavens vinger. Franco fik retten til at udvælge biskopper. Denne anerkendelse gjorde, at Franco-diktaturet fik pillet fascistiske etikette af og fik sat en ”ultra”-katolsk på. Den politiske isolation var i opløsning, og blev formelt afsluttet med Spaniens optagelse i FN 1955. Spanien var stadigvæk et lukket land, men Francos politiske magt var sikret sin forsættelse, men regimet stod overfor et stort problem - den lave

                 31
økonomiske aktivitet.

29

Jensen, 2007, s. 24

30

Jensen, 2007, s.26

31

Jensen, 2007, s.26

Side 10

10

Francos højre hånd, Carrero Blanco, banede vejen for den markante kursændring, der fandt sted i

1957. De tilbagevendende økonomiske kriser, gjorde det klart for Franco, at en ny politik var nødvendig. Regeringen blev omdannet. Alle ministerier af betydning for økonomien fik ministre

med en ting til fælles; de var alle medlem af den halvhemmelige katolske orden Opus Dei.^{32} Opus

Dei fik i de følgende år mere og mere greb om magten i Spanien. De mente, at en modernisering af Spaniens økonomi var en forudsætning for at beholde det politiske system. De gik ind for en fri kapitalistisk økonomi, men var politisk set antidemokratiske. Franco bekendtgjorde i maj 1958 loven om Bevægelsens Grundregler. Det var den sjette i rækken af ”grundlove”. Den afspejlede det skift, der havde fundet sted politisk. Den levede nemlig ikke op til de oprindelige falangistiske idealer. Den Nationale Bevægelse blev nu til ”et Spanien, der tror på de idealer der ledte til

         33
korstoget”.

I 1959 lavede Opus Dei en stabiliseringsplan, som ændrer den protektionistiske økonomi til en åben markedsøkonomi. Overgangen var barsk, og betød lavere offentlige udgifter og beskæftigelse. I

1961 begyndte landet, at komme på fode igen.^{34} I 1960’erne voksede BNP^{35} med 6,8% årligt^{36},

hvilket på verdensplan kun blev overgået af Japan. Landbrugssektoren, som traditionelt set var dominerende, blev mindre til fordel voksende industrisektorer og servicesektorer. Spanien fik glæde af den internationale højkonjunktur, som varede fra 1952 og indtil oliekrisen i 1973. På grund af

højkonjunkturen i Europa steg turismen i Spanien^{3738}. Den økonomiske vækst blev ledsaget af

voldsomme migrationsbølger både ud af landet og internt i Spanien. Man flyttede i håb om at finde bedre arbejde. Urbanisering medførte, at arbejdspladerne på landet faldt. Spanierne var nu

overvejende bosiddende i byområderne.^{39} Næsten hele befolkningen fik glæde af

32

Jørgensen, 2009, s. 50 og http://da.wikipedia.org/wiki/Opus_Dei, Societas Sacerdotalis Sanctae

Crucis et Opus Dei, som er deres fulde navn, var det Præstelige selskab for det Hellige Kors og Guds Værk. I 1950’erne have Opus Dei næppe mere end et snes tusind medlemmer, men der indflydelse var større end antallet af medlemmer. De sad nemlig på alle samfundets

kommandoposter. Man begyndte at tale om ”den hellige mafia”.
33

Jørgensen, 2009, s. 50

34

Jørgensen, 2009, s. 51 og Jensen, 2007, s.29

35 bruttonationalproduktet

36

En årlig BNP-vækst skal være over 2 % for at øge beskæftigelse, jf.

http://www.demetra.dk/finansblog/arlig-bnp-vaekst-skal-over-2-for-at-øge-beskaeftigelsen/ –

Spaniens økonomi kan derfor anses for god her.

37

De nyrige nordeuropæere strømmede til Spanien i millionvis for at nyde de 5 s’er – Sol, Saltvand, Sand, Sex og Sprut. Dette ville man give dem. Man havde den billige arbejdskraft, nu manglede

man bare et nyt hotelvæsen. Der blev nu bygget 400 nye hoteller årligt i Spanien om året
38

Jørgensen, 2009, s. 52

39

Jørgensen, 2009, s. 53 og Jensen, 2007, s.29

Side 11

11 velstandsstigningen, men der skete samtidig en stærk social differentiering. Landets økonomiske modernisering forstærkede de økonomiske uligheder mellem de forskellige socialklasser og skabte

                                                                 40
store fattigdomslommer. Den nye fattigdom opstod i ly af de store industricentre.

I 1960’erne begyndte Franco-regimet at slække lidt på de politiske tøjler. I 1966 ophævede man forhåndscensuren for pressen. Dog blev Franco-styret overrasket, da der stadigvæk var en større modstand fra de sektorer i samfundet, som nød godt af den økonomiske vækst. Spanierne begyndte

                              41
at kræve en forbedring af levevilkår.

Francos efterfølger

I 1966 ville Franco sikre regimets overlevelse efter hans død med Statens Organiske Lov. Det blev den sidste i rækken af ”grundlove”. Det fascistiske sprogbrug blev nedtonet, men loven krævede en

                                               42
korporativ stat med et etpartisystem uden fagforeninger.

Den 22. juli 1969, blev Juan Carlos officielt udråbt til Francos efterfølger med titlen konge. Franco kunne dog til en hver tid ændre sin

         43
beslutning.

I løbet af sommeren 1974 blev Franco alvorligt syg, og prins Juan Carlos overtog for første gang posten som stedfortrædende statshoved. I alle ender af det politiske spektrum fra højrefløjen og venstrefløjen begyndte man at stille sig i position - for eller imod styret. Alle spurgte hvad skulle der ske efter Franco? Spørgsmålet var let at besvare. Den økonomiske og kulturelle udvikling i de forudgående år havde ændret det spanske samfund betragteligt, men styret viste ingen vilje til national forsoning. I marts 1974 blev et medlem af den militante venstregruppe Salvador Puig

                                                                      44
Antich garrotteret for sin deltagelse i forskellige politisk motiverede bankrøverier . Hele det

internationale samfund protesterede over dette middelalderlige henrettelsesritual. Hele Francos system, der med hæren i spidsen, støttede op omkring El Caudillo, føreren, der ingen synlig efterfølger havde, gjorde en fredelig overgang til demokratiet usandsynligt. Franco-regimet døde på samme måde, som det blev født, voldeligt og isoleret fra resten af verden. I oktober begyndte Francos lange dødskamp på hospitalet. Den 30. oktober overtog Juan Carlos atter posten som

40

Jørgensen, 2009, s. 53

41

Jørgensen, 2009, s. 56

42

Jørgensen, 2009, s. 57

43

Jensen, 2007, s.39

44

Henrettelsen var smertefuld, og den dødsdømte fik en streng om halsen, som var fastgjort til et håndtag. Denne dødskamp kunne tage op til tyve minutter.

Side 12

12 midlertidig statsoverhoved. Den 20. november 1975 døde Franco. Den 22. januar 1976 blev Juan

                   45
Carlos udråbt til konge.

Kvindernes stilling under Franco-diktaturet

Som det fremgår af nedenstående citat, var kvinderne genstand for undertrykkelse, ophævelse af rettigheder og vejen mod ligestilling var så godt som ikke eksisterende.

“Bajo la dictadura de Franco, se cerró brutalmente el camino de las mujeres hacia la emancipación, la igualdad y la ciudadanía. El nuevo estado implementó décadas de represión,

                                    46
derogación de derechos y falta de libertad.”

Kvinderne var dem der betalte den sociale pris under Francos diktatur. De blev berøvet deres frihed og kunne ikke tage en beslutning uden mandens accept.

Det følgende vil indeholde en analyse af en refereret udgave Carmen Laforets ”Nada”^{47}, som

skildrer fiktionens kvinderolle under Franco-regimet for så at sammenligne med ”La mujer en la dictadura Franquista” og andre relevante spanske tekster, der skildrer kvindens rolle i det virkelige liv.

”Nada” af Carmen Laforet – fiktionens kvinderolle

”Nada”, som er skrevet i 1944 handler om en ung piges udvikling fra barn til voksen i efterkrigstiden – altså under perioden for Francos diktatur. Franco-regimets hårde censur gjorde det svært især for kvindelige forfattere at komme igennem med udgivelser, der forholdte sig kritisk til den samfundsorden, som var gældende under diktaturet. ”Nada” kan derfor ikke siges at være en direkte Franco-kritisk roman, men romanen formår alligevel at skildre kvinden som værende undertrykt.

45

Jørgensen, 2009, s. 60

46

2 december 2008, http://www.fpabloiglesias.es/actividades/jornadas/660_mujeres-dictadura-

franquista
47

Carmen Laforet () var en af de mest betydningsfulde efterkrigstidsforfatter. Alle hendes hovedpersoner er kvinder.

Side 13

13

Hovedpersonen Andrea kommer fra underklassen. Hun bor i Barcelona med hendes familie i Aribau. Andrea er anderledes fra de andre, da hun går på universitetet. Andrea bor sammen med hendes bedstemor og hendes børn Róman, Juan, Angustia og Gloria, som er Juans kone. Der er ikke meget fællesskab i den lille slidte lejlighed. Angustia, Andreas tante, gør hvad hun kan for at kontrollere Andreas liv. Angustia ligger vægt på de gamle traditionelle værdier og ønsker, at Andrea skal ville det samme. Eftersom Angustia dog ikke selv kan opfylde disse kriterier med ægteskab og børn, vælger hun at gå i kloster. Dette gør det lettere for Andrea at finde sig selv, da hun ikke har en, der er efter hende. Andrea har ikke mange frihedsudsigter i hjemmet, men på universitet har hun. Hun møder en pige, som hedder Ena, der kommer fra overklassen. Disse to bliver gode veninder, og Ena, som ikke har nogle forventninger til hende hjemmefra, viser Andrea vejen til frihed, og ikke bare vejen til et liv med ægteskab og børn. Forholdet til Ena viser Andrea rigdom, spontanitet, livsglæde og frihed. Enas familie skal senere flytte til Madrid, og Andrea får tilbuddet om at flytte med, hvilket hun gør, som giver Andrea en ny chance i livet med ny identitet, som bliver skabt uden familiens påvirkning. Andrea udvikler sig til ”den underlige” pige, da hun

                                                    48
ikke vælger at følge de sociale sædvaner, men går sine egne veje.

De tre fremtrædende kvinder, Angustia, Ena og Andrea, i ovenstående resumé repræsenterer hver især kvindelige stereotyper under Franco-regimet.

Angustia repræsenterer francoismens idealkvinde, da hendes mål i livet er indgå ægteskab og børn.

Denne drøm går ikke i opfyldelse, og hun forsøger at leve hendes mislykkede liv igennem Andrea.

Angustia begynder dog at miste håbet på hendes egen drøm og opgaven om Andrea som en ægte husmor. Angustia vælger derfor som en god katolsk kvinde at gå i kloster.

Sigmund Freud opdelte et menneskes psyke i tre instanser, som forklarer ens handlinger og personlighed. Den primitive del kaldes for id’et. Id’et er hvor ens lyster og ønsker befinder sig, og søger tilfredsstillelse. I modsætning til id’et som styres efter lyster og ønsker, findes overjeget, som, er personens censurinstans, og tager sig af personens samvittighed, moral og idealforestillinger.

Overjeget er det, som fortæller os, hvad vi bør gøre, hvis vi ikke kan leve op til overjegets krav, vil vi føle skyldfølelse. Imellem id’et og overjeget er jeget. Jegets opgave er at indgå en kompromis

mellem overjeget og id’et, så den ene ikke overgår den anden.^{49} Angustia er styret af hendes

48

Døtre af Franco, 2007, s. 3

49

http://da.wikipedia.org/wiki/Sigmund_Freud

Side 14

14

overjeg, som fokuserer på samfundets normer og værdier.^{50} Hun har lært, at hun hele tiden skal

stræbe efter at skulle være en katolsk hjemmegående husmor, og ikke arbejde, som hun gør nu. I francoismen skulle kvinden være hjemmegående, og kun have fokus på hjem, mand, børn og kirken. Hvis en kvinde ikke havde ægteskab og børn, skulle man være tro over for sin religion og gå i kloster. Angustia har kun to muligheder i livet – ægteskab og børn, eller kloster. Hun vælger at sige sit arbejde op, og gå i klosteret. Sådan var hun opdraget af samfundet.

Ena repræsenterer alt det, Andrea ikke er. Ena kommer fra overklassen, og har frihed – hun bestemmer selv over sit liv. Der er ingen forventninger til Ena, hendes forældre presser hende ikke til at skulle blive husmor. Ena tager livet som en leg, da hun ikke har nogle økonomiske problemer.

Hun tager tingene, som de kommer. Dette kan vi se, da hun uden forbehold tager med forældrene til

Madrid. Ena er styret af hendes id^{51}, da hun har løse forhold, og lever ikke op til den patriarkalske

familie struktur, hvor manden er overhovedet og kvinden adlyder manden. Enas overjeg er meget lille, da hun ikke lever efter, hvordan samfundet mener, hun bør gøre. Ena gør op med den traditionelle kvinderolle. Hun har taget skeen i egen hånd. Hun lader ikke hendes far eller andre bestemme over hendes liv.

Andrea står ved en skillevej i sit liv og ved sin identitet. Skal hun følge sit overjeg eller sit id? På den ene side har hun Angustia, som forsøger at presse hende hen imod den traditionelle kvinderolle.

Angustia holder øje med Andrea. Frygten for at skuffe familien, selvom der ikke er meget sammenhold, holder Andrea igen med hendes udforskning af den anden siden af skillevejen - indtil Angustia vælger at tage kloster. Efter Andrea ikke bliver overvåget, giver det Andrea mere plads til at udforske Enas måde at leve på. Andrea bliver fascineret af Enas tilgang til livet - ingen afhængighed af mænd og kun ren og skær selvbestemmelse. Andrea har svært ved at opnå den

                                                                        52
identitet hun gerne vil have, da hun stadigvæk er styret meget af hendes overjeg, og har

økonomiske problemer, hvilket gør, at hun vil være afhængig af en mandlig indkomst. Samtidig er hun meget præget af Ena, hvis liv er mere lyststyret. Da Andrea bliver inviteret med til Madrid af Enas familie, forsvinder hendes økonomiske problemer. Andrea fravælger at skulle ende som en traditionel husmor, og her vælger hun, hvordan hun vil leve sit liv. Hun har fundet sin identitet – som ikke indeholder ægteskab og børn i modsætning til, hvad Angustia ønskede.

50

http://da.wikipedia.org/wiki/Sigmund_Freud

51

http://da.wikipedia.org/wiki/Sigmund_Freud

52

http://da.wikipedia.org/wiki/Sigmund_Freud

Side 15

15

I starten Andrea står i midten af disse to kvinder. Men Enas livsglæde ved at bare være sig selv, viser Andrea, at der er en anden udvej. Andrea går fra at være ”nada” til en stærk person, som ikke vil lade sig undertrykke, men leve livet på hendes egne præmisser.

Grundet censuren er er romaen ikke en direkte kritik af Franco-regimets kvindeideal, men den viser Andreas svære valg mellem om hun skal gå i familiens fodspor, og samfundets kvindeideal, eller om hun skal skabe sit eget kvindeideal med hjælp fra Ena. Hun kan enten vælge at gå den sikre vej og træde i de francoistiske fodspor, eller gøre som Ena og lave hendes egne fodspor i livet. Andrea vælger, som sagt, til sidst at tage chancen og selv være herre over sit eget liv. Bogens titel fortæller

kvindernes plads i samfundet – ”Nada”^{53}. Kvinderne havde ikke noget at sige, og skulle bare kendes

deres plads. Franco ønskede at de gamle traditionelle roller skulle genetableres. Alle skulle kende deres plads i samfundet. Manden havde den overordnede magt, og kvinden skulle altid støtte manden. Der skulle være orden – rangorden i samfundet og i familien.

Virkelighedens kvinderolle

Det overstående afsnit illustrerer fiktionens syn på, hvordan kvindens stilling var under Franco-diktaturet.

”Es tableció por ley una orden patriarcal de dominio masculino que reguló la dependencia obligada de las mujeres. Convertidas en seres subalternos, sin derechos, relegadas a la domesticidad forzada del hogar, las mujeres fueron obligadas a permanecer bajo la permanente tutela masculina, sin identidad propia. Los derechos políticos y las conquistas sociales que alcanzaron en la Segunda República fueron denigrados y rechazados sistemáticamente. El régimen franquista pretendió impedir la presencia de las mujeres en la esfera pública, en el trabajo

                                 54
remuerdo, en la política y en la cultura”.

I virkeligheden var etableret en patriarkalsk mandlig dominans. Kvinderne blevet nærmest umyndiggjort ved indgåelse af ægteskab. De mistede rettigheder, blev forvist til hjemmet, og var tvunget til at forblive under permanente mandlige værgemål uden identitet. De politiske

         55
rettigheder de havde opnået i den anden Republik, havde Franco-regimet fået fjernet igen.

53 på dansk ”intet”

54

2 december 2008, http://www.fpabloiglesias.es/actividades/jornadas/660_mujeres-dictadura-

franquista
55

blandt andet retten til skilsmisse, prævention, abort og prostitution blev forbudt

Side 16

16

Restriktiv socialpolitik i forhold til kvinderne

”Esta política natalista se concibió en el marco de una visión tradicional de la familla. se trató de forzar a la mujer a abandonar el trabajo al casarse y se le prohibió por ley ejercer determinados trabajos cualificados (jueces, diplomáticos, notarios...). la mujer casada que trabajara no tenía derecho a cobrar los subsidios familiares y el ´´plus´´ familiar. sólo el padre de familia tenía

                  56
derecho a recibirlos.”

Francos opfattelse af den traditionelle familie fik han sat i værk i samarbejde med kvindeorganisationen Sección Feminina. Begge mente, at kvinderne skulle tilbage til ”Kinder,

Kircke und Küche”^{57}. Formålet med Sección Feminina var at koordinere kvindernes aktiviteter ind i
de rette baner og fortælle, hvordan de kunne støtte fædrelandet i kampen mod ”de røde horder”^{58}.

Sección Feminina blev den eneste tilladte kvindeorganisation i Spanien. Kvindens grundlæggende pligt var at danne familie, støtte hendes mand og opdrage børnene i en ægte katolsk og nationalsyndikalistisk ånd - i overensstemmelse med en af Francos store støtter, den katolske kirke.

Kvinden kunne ikke besidde høje stillinger. Det var usandsynligt, at en kvinde kunne blive dommer, diplomat eller notar.

Sección Feminina startede med at kæmpe for ophævelsen af de progressive kvindelove, som var blevet vedtaget under den anden republik. Under den anden republik havde kvinderne opnået valgret, ret til skilsmisse, prostitution blev forbudt og arbejdsmarkedslovgivningen var blevet

                                      59
forbedret. Med Francos sejr i 1939, blev lovene ophævet i hele Spanien.

Når en kvinde indgik ægteskab, kunne hun ikke have særeje, og hun skulle have tilladelse af ægtemanden, hvis hun ville forsætte med erhvervsarbejde. Det var kutyme, at kvinden blev

afskediget, når hun blev gift, og kvindernes løn var typisk kun 70 til 80 procent af mandens^{60}.

Denne diskriminerende lovgivning, havde kun til formål at få kvinderne hjem til køkkengryderne, hvis de ikke gik frivilligt. For at sikre, at alle fulgte trop også de lavestlønnet, havde man tilskudsordninger til familier med børn.

56

http://www.historiasiglo20.org/sufragespana/sufragismo_v2.swf

57

Børn, Kirke og Hjem

58

Socialisterne

59

Med undtagelse af stemmeretten

60

Lundbæk og Poulsen, ”Da Franco sendte kvinderne tilbage til Kinder, Kirche und Küche”, maj

1981, s. 6

Side 17

17

Disse love eksisterede indtil Francos død i 1975. I den ”nye” kvindeideologi er det værd at bemærke ligheden mellem det tyske, italienske og spanske kvindeideal på dette tidspunkt. I Spanien kopierede man flere tiltag mere eller mindre direkte, for eksempel arbejdsmarkedslovene, som

                                                              61
sendte kvinderne tilbage til hjemmet, som Mussolini havde stået fadder til. De spanske kvinder

var blevet til en tro kopi af de tyske og italienske kvinder. Franco-regimets tiltag hentede altså inspiration hos andre fascistiske landes socialpolitik.

“El modelo franquista se completó de cerrar con la dura penalización del aborto y la reforma del Código Penal de 1944 reintroduciendo los articulos discriminatorios referidos al alduterio

                                 62
amancebamiento y crímenes pasionales.”

Under Franco-diktaturet kunne kvinderne ikke få abort uanset årsagen hertil. Kvinderne blev straffet for utroskab. Kvinderne kunne altså intet gøre, hvis de havde en uønsket graviditet - abort var ikke en mulighed. Heller ikke hvis kvinden var blevet voldtaget. Hvis en kvinde blev taget i utroskab, kunne hun blive straffet. Kvinderne fik ret beset frataget retten til at bestemme over deres egen krop.

Alle kvinder blev overvåget for at sikre, at de ikke brød reglerne. Hvis en kvinde blev taget i at være et sted hun ikke havde tilladelse til at være, var sanktionen vold. Kvinden kunne også risikere at komme i fængsel, hvis hun gjorde modstand.

“La redefinición del rol de las mujeres fue una pieza clave en la maquinaria represiva, el poder disciplinario y la imposición de una sociedad patriarcal, nacionalcatólica del régimen dictatorial.

Mediante leyes, normativas, modelos educativos y la Sección Femenina, el régimen franquista impulsó un arcaico arquetipo femenino recatado y sumiso, que expulsaba a las mujeres de toda

                                                                           63
actividad en el ámbito público, siendo el hogar y la familia los únicos espacios autorizados.”

“Muchas mujeres fueron brutalmente reprimidas, encarceladas o ejecutadas a causa de su actuación en la Guerra Civil y por su resistencia al régimen dictatorial. En el universo carcelario

61

Lundbæk og Poulsen, ”Da Franco sendte kvinderne tilbage til Kinder, Kirche und Küche”, maj

1981, s. 6

62

http://www.historiasiglo20.org/sufragespana/sufragismo_v2.swf

63

2 december 2008, http://www.fpabloiglesias.es/actividades/jornadas/660_mujeres-dictadura-

franquista

Side 18

18 se juntaron militantes, madres y reclusas presas en unas condiciones deplorables bajo la perversa

                           64
lógica represiva del franquismo.”

Overvågningen og sanktionerne gjorde, at kvinderne blev udelukket fra det offentlige rum. En kvinde havde ikke indsigt i, hvad der skete i samfundet. En kvinde havde ikke noget at sige eller gøre i samfundet, Lystrede hun ikke, ventede straffen og volden. Det var altså ikke kun Spanien, som var isoleret fra omverdenen – kvinderne var totalt isoleret fra omverdenen. Hele denne undertrykkelse som Franco-regimet og Sección Feminina presser ned over kvinderne, er netop den, som Angustia forsøger at presse ned over hovedet på Andrea i romanen ”Nada” - og som Andrea forsøger at undgå.

De gifte kvinders stilling i forhold til de ugifte kvinder

De spanske kvinder var godt på vej mod ligestilling i Spanien under den anden republik, men har efter Francos tiltræden oplevet en markant tilbagegang.

Socialpolitisk var der forskel på, om man var en gift eller ugift kvinde under Franco-regimet. De kvinder, som var ugift eller enke, ligesom Angustia og var under 35, skulle igennem den kvindelige dannelses-værnepligt Servicio Social. Her blev de undervist i børnepasning, religion,

                                                 65
husholdningsopgaver og i at være lydige overfor deres mand.

De gifte kvinder skulle ikke igennem lige så mange dannelseskurser, som de ugifte og enkerne, der skulle have ”ekstra hjælp” for at være giftemateriale. Gifte kvinder havde ”bestået” Francos vigtigste del af kvindeidealet – ægteskabet. De kunne derfor være hjemme og opvarte manden.

Gifte kvinder var under deres mands opsyn, og skulle have deres mands accept for alt. De kunne ikke selv få lov til at udøve erhverv, og deres underskrift var ikke nok, mandens tilladelse var også nødvendig. De kunne ikke selv indgå en simpel handel. Det var heller ikke muligt for kvinderne at oprette en bankkonto i eget navn uden mandens underskrift.

“Estaban bajo la tutela de los padres y las casadas bajo la tutela de sus maridos. ¿En qué se traducía esta tutela? Por ejemplo, en que las mujeres no podían elegir

64

2 december 2008, http://www.fpabloiglesias.es/actividades/jornadas/660_mujeres-dictadura-

franquista
65

http://www.uclm.es/ab/humanidades/profesores/descarga/manuel_ortiz/mujer_franquismo.pdf, s.

3

Side 19

19 por sí mismas una profesión y ejercerla, realizar ninguna operación de compraventa, firmar un contrato de trabajo o la apertura de una cuenta bancaria sin la correspondiente

“autorización marital”. Por no poder, las mujeres casadas no podían no solamente disponer de sus propios bienes sin la autorización del marido, sino que ni siquiera podían disponer de sí mismas: cualquier cosa que quisieran hacer debía contar con la firma del

marido.”^{66}

Den gifte kvinde havde ingen juridiske rettigheder - ingen ret til skilsmisse eller over deres børn, eller til at eje noget. Ved indgåelse af ægteskab, gav hun afkald på sin frihed og overgav den til hendes mand. Den ugifte kvinde blev nok udstillet ved de ekstra kurser, som hun skulle tage, men den ugifte kvinde havde hendes frihed. Hun skulle ikke spørge hendes mand om lov til arbejde, til at have en bankkonto og for at købe eller sælge møbler, men hvis en ugift kvinde blev gravid, kunne faderen nægte hende forældremyndigheden. De gifte kvinder havde den bedste økonomiske sikring, men vi må konstatere, at de gifte kvinder gav afkald på mest frihed og flest ved at blive gift.

Mændenes kvindesyn på dette tidspunkt, var at kvinderne skulle beskyttes. Franco udnyttede

landets stærke tro, og mændenes kvindesyn til hans propaganda^{67}. Han fik det fremstillet sådan, at

kvinderne skulle være i hjemmet for at beskytte dem. Men kvinderne blev ikke beskyttet.

Kvinderne blev udnyttet og kontrolleret, som det fremgår i det overstående. Diktaturets restriktioner betød en betydelig indskrænkning af kvindernes frihed.

Fiktionens kvinderolle sammenlignet med virkelighedens kvinderolle

Fiktionens skildring af kvindens stilling under Franco er mere neutral and virkelighedens. Presset fra diktaturet og Sección Feminina skildres ikke. Der er ingen tegn på, at en kvinde ikke selv må bestemme, hvad hun vil med sit liv, men fremgår mere som en religiøs overbevisning, om hvad der er det rigtige at gøre. Dette ses hos Angustia, som er meget religiøs, og får det til, hos læseren, at virke som om, det hele kun er en religiøs overbevisning. Kvinder var som sagt meget mere undertrykte i virkeligheden. De kunne ikke engang selv bestemme, hvor de ville være. Hjemmet blev næsten gjort til det eneste tilladte sted for kvinderne. Titlen ”Nada” symboliserer, hvad

66

http://www.uclm.es/ab/humanidades/profesores/descarga/manuel_ortiz/mujer_franquismo.pdf, s.

5

67

http://www.uclm.es/ab/humanidades/profesores/descarga/manuel_ortiz/mujer_franquismo.pdf, s.

2

Side 20

20 kvinderne havde i samfundet – ”Nada” – ingen rettigheder og ingen selvbestemmelse. De var dem, der virkelig mærkede den sociale bagside af Francos diktatur. Dette ses også hos Angustia, som lever efter hvad hun tror, der er det rigtige, og hvad hun altid har fået fortalt om, hvordan man lever det ”gode” liv, men i sidste ende, ender Angustia med ingenting og kun et liv i kloster. Ena er den totale modsætning i forhold til, hvordan kvinderne havde det i virkeligheden. En kvinde som hende, fandt man ikke under diktaturet. Ena er mere lig kvinden i det senmoderne samfund. Hun lever ikke efter nogle frankistiske normer eller værdier, men personificerer oprøret og modsætningen til dette.

Hun er et billede på, at man godt kan leve et godt liv, uden man skal leve bag usynlige tremmer i sit eget hjem, og være en ”rigtig” husmor. Andrea symboliserer kvindernes splittelse under Franco-regimet. Frygten for at gå imod strømmen, og følge sine egne veje. Frygten for at blive udstødt af samfundet og familien.

Undertrykkelsen var langt mere markant i virkeligheden end i litteraturen, hvilket, som nævnt, skyldes den grove censur, som Franco-regimet indførte. I virkeligheden var kvinderne underlagt en lang række af restriktioner, og havde slet ikke den samme valgfrihed som Andrea havde – på trods af familiens pres. Kvinderne under Franco-regimet var i sandhed ”nada”, de var, som Angustia, styret af deres overjeg – styret af Franco.

Kvindernes stilling i samfundet efter diktaturet

Kvinderne i Spanien har ændret sig. Efter en lang periode med undertrykkelse af Franco-regimet, har kvinderne fået de rettigheder tilbage, som de havde fået under den anden republik, men som Franco tog fra kvinderne igen. Kvinderne har fået deres myndighed tilbage. De skal ikke længere være medlem af Sección Feminina for at kunne få kørekort eller pas. Forholdet på arbejdsmarkedet har også været igennem en forvandling, kvinderne skal ikke længere have ægtemandens underskrift for at må arbejde, men der er dog ikke helt ligestilling på arbejdsmarkedet endnu, da kvinder stadigvæk får 25% til 33% mindre i løn i forhold til den gennemsnitlige mandlige løn. Så selvom

der er sket fremskidt på arbejdsmarkedet er kvinderne stadigvæk undertrykte.^{68} I José Luis

Rodriguez Zapatero’s regering er 50 % i dag kvinder, og vicepræsidenten er en kvinde. Dette er et stort skridt, da kvinderne før i tiden ikke måtte besidde høje stillinger. Formanden for forfatningsdomstolen er for tiden en kvinde, og en af de mest emblematiske selvstyrende regioner i Spanien, er Madrid, som også er styret af en kvinde. De tre vigtigste teknologivirksomheder i

68

14 juli 2007, http://www.euroresidentes.com/Blogs/espana/2007/07/las-mujeres-en-espaa.hml

Side 21

21 verden som Google, Microsoft og IBM, har betroet vægten af tre kvinder repræsentation og

               6970
ledelsen i Spanien.

Selvom der er fremskidt, er der også forhold, som ikke har ændret sig. Spanien er et af de lande, som har den højeste kønsbestemte vold og ulykker hver år. Selvom tallet af kvindelige studerende er stigende, og kvinderne tager høje uddannelser, så er det mændene, der er dominerende på

                                   71
arbejdsmarkedet. Kvinderne bliver valgt fra .

Et af de store politiske kvindetiltag, der er blevet taget i Spanien siden Franco, er retten til abort i

2010^{72}. Spanske kvinder må i dag afbryde en uønsket graviditet inden for de første 14 uger.

Tidligere var det kun lovligt at få fjernet sit foster, hvis kvinden var blevet voldtaget eller hendes liv var i fare ved at gennemføre graviditeten, denne tidligere lovgivning blev dog først vedtaget efter

Franco i 1985^{73}. I Danmark fik man allerede fri abort i 1973^{74}. Kvinderne, der havde været

underlagt diktatur i 36 år, var og er altså bagud i forhold til et demokratisk land som Danmark, dette skyldes utvivlsomt perioden fra 1939-175 under diktaturet, hvor de blev frarøvet alle deres rettigheder og deres selvbestemmelse. De spanske kvinder har fået deres rettigheder tilbage, og retten over deres egen krop, men kvinderne har været igennem en udsædvanlig kamp for at komme frem til, hvor de er i dag. Kvinder var på vej mod ligestilling under republikken, men fik taget det hele fra dem igen under Franco-perioden. Efter diktaturet måtte de på ny kæmpe for de gamle rettigheder tilbage. Fængselsstraf for utroskab blev afskaffet, og børn født uden for ægteskab fik de

samme rettigheder som børn født i ægteskab^{75}. Kvinderne fik en anden vigtig rettighed –

rettigheden til skilsmisse. I dag kan en kvinde uden sin partners samtykke søge om skilsmisse. Dette

                                       76
er en milepæl for ligestillings- og kvindekampen

. Kvinderne i Spanien er ikke ligeså langt fremme som i Danmark. I Danmark er vores nuværende statsminister en kvinde, som viser anerkendelsen af kvinder i Danmark, hvilket Spanien ikke har haft endnu, men kvinderne er mere og mere på vej, og bliver mere og mere anerkendte. Det kan vi se, da vicepræsidenten i nutidens Spanien er en kvinde.

Det er også kun naturligt, at man i et land, hvor man i en så lang og sen periode har været underlagt

69

14 juli 2007, http://www.euroresidentes.com/Blogs/espana/2007/07/las-mujeres-en-espaa.hml

70

I dag er det Mariano Rajoy Brey som er Spaniens præsident.

http://da.wikipedia.org/wiki/Spaniens_regeringspræsidenter

71

14 juli 2007, http://www.euroresidentes.com/Blogs/espana/2007/07/las-mujeres-en-espaa.hml

72

Kimer, ”Spanien lader kvinder få abort”, juli 2010

73

http://flyt-til-spanien.com/sundhedsvaesen/abort-i-spanien/

74

http://danskkvindesamfund.dk/hvem-er-vi/skoletjenesten/har-dansk-kvindesamfund-
gjort-en-forskel-for-kvinders-rettigheder/retten-til-fri-abort.html

75

Grubbe, 2001, s. 170

76

http://www.inmujer.gob.es/conoceDerechos/familia/separacion/home.htm

Side 22

22 diktatur, vil være bagud udviklings- og ligestillingsmæssigt i forhold til et demokratisk land som Danmark, hvor kvinderne ikke har mødt samme hårde modstand fra et kvindefjendsk diktator. Den spanke kvinde har dog stadig udviklet sig fra at være som Angustia – den traditionelle kvinde til at være som Ena – den selvstændige kvinde med muligheder og frihed, som vi kender kvinden i det senmoderne samfund. En kvinde med frihed til at vælge. Det tog 71 år inden kvinderne fik retten til

at bestemme over deres egen krop fuldstændig^{77}, men det er utvivlsomt et ret, der er kommet for at

blive.

Konklusion

Spanien har været igennem en hård periode økonomisk og socialpolitisk fra Spanien var hårdt ramt af den økonomiske boykot frem til 1950, men da højkonjunkturen steg i Europa og turismen steg, hjalp dette Spaniens økonomi markant. Befolkningen blev rigere og en urbanisering var sat i gang, men forskellen på rig og fattig steg, denne højkonjunktur var til gav for alle. Francos restriktive socialpolitik være særligt rettet mod kvinderne i Spanien. Det var dem, der særligt mærkede diktaturets konsekvenser. De har været gennem en lang proces for at nå til, hvor de er i dag. Francos sejr betød at kvinderne måtte leve i deres mands skygge fra 1939 til Francos død i

1975. Franco diktaturet havde store konsekvenser for den kvindelige befolkning, de oplevede en markant tilbagegang i kampen mod ligestilling. Francos socialpolitik og diktaturets langvarighed er med til at forklare hvorfor kvindernes udvikling ikke er på samme niveau på kvinderne i det demokratiske Danmark

Disse kvinder har været gennem en udvikling, da man har skullet gå fra altid at få af vide hvor ens plads i samfundet var, til selv at kunne tage kontrollen over ens plads og liv i et samfund. På 71 år er der sket meget, men kvinderne er der ikke endnu. Der er stadigvæk tegn på undertrykkelse, og det skyldes kvinderne skal finde styrken frem og ikke være bange for at gøre, som de vil, men dette er en stor omvæltning, da man er gået fra at være et isoleret land med diktatorisk styre forhåndscensur på alt til et land, hvor kvinder har fået fri abort.

77

http://flyt-til-spanien.com/sundhedsvaesen/abort-i-spanien/

Side 23

23

Litteraturliste

Bøger:

Grubbe, Vibeke. Er Spanien anderledes? Den Jyske Historiker, 2001

Hagen, Jimmy Zander. Eksistens og ansvar. Købenahvn: Gyldendal uddannelse, 1999

Jensen, Jakob Buhl. Det brogede Spanien. København: Frydenlund, 2007

Jørgensen, Stig. Spanien. Viborg: Systime, 2009

Laforet, Carmen. Nada. Valencia: Grant and Culter, 1993

Artikler:

"Spanien lader kvinder få abort"

Kimer, ”Spanien lader kvinder få abort”, juli 2010

Lundbæk og Poulsen, ”Da Franco sendte kvinderne tilbage til Kinder, Kirche und Küche”, maj

1981, s. 6

Internetmateriale:

”Mujeres bajo la dictadura franquista”

2 december 2008, http://www.fpabloiglesias.es/actividades/jornadas/660_mujeres-dictadura-

franquista

"La mujer en la dictadura franquista"

http://www.uclm.es/ab/humanidades/profesores/descarga/manuel_ortiz/mujer_franquismo.pdf

”En årlig BNP-vækst skal være over 2 % for at øge beskæftigelse”

http://www.demetra.dk/finansblog/arlig-bnp-vaekst-skal-over-2-for-at-øge-beskaeftigelsen/

”Opus dei”

http://da.wikipedia.org/wiki/Opus_Dei

”Instituto de la mujer”

http://www.inmujer.gob.es/conoceDerechos/portada/home.htm
http://www.lne.es/siglo-xxi/2010/05/02/franco-salvo-espana-barbarie-comunismo-iglesia-
exterminio/909448.html

”Døtre af Franco”

2007, http://www.bogvaegten.dk/1-810-doetre-af-franco.html

"Las mujeres en España"

14 juli 2007, http://www.euroresidentes.com/Blogs/espana/2007/07/las-mujeres-en-espaa.hml

Side 24

24

”Fri abort”

http://flyt-til-spanien.com/sundhedsvaesen/abort-i-spanien/

"Historia de las mujeres en España durante el siglo XX"

http://www.historiasiglo20.org/sufragespana/sufragismo_v2.swf

”Danmark – fri abort”

http://danskkvindesamfund.dk/hvem-er-vi/skoletjenesten/har-dansk-kvindesamfund-gjort-en-
forskel-for-kvinders-rettigheder/retten-til-fri-abort.html

”Spaniens regeringspræsidenter”

http://da.wikipedia.org/wiki/Spaniens_regeringspræsidenter

”Sigmund Freud”

http://da.wikipedia.org/wiki/Sigmund_Freud

Definitionen på ”Diktatur”

http://da.wikipedia.org/wiki/Diktatur