SRP light om minimalistiske huse i Teknologi A og Design B

Side 1

22. Januar 2016

SRO – MINIMALISTISKE HUSE

HTX 2. år

[navn fjernet] 2.F HTX EUC Nordvest

Ud

18. Januar 2016

HTX 2. år

22. Januar 2016

(Mitchell, 2010)

Side 2

[navn fjernet] 2.F HTX

1

Titelblad

Opgavetype: studieretningsopgave (SRO)

Forfatter: [navn fjernet]

Opgavetitel: Minimalistiske huse –Fra miløskadelige til bæredygtige huse

Omfang: 19795 tegn m. Mellemrum / 2400 = 8,25 normal sider

Ud: 18. Januar 2016

Af: 22. Januar 2016

Vejledere: Lars Rask Mortensen og Søren Bauder

Uddannelsessted: HTX 2.F – EUC Nordvest.

Abstract

In this SRO, I’m going to describe how big a problem it is that students, use almost or all of their SU on an apartment. And how you can make a house completely minimalist, so the price of the apartment is affordable and the expenses of energy and warmth for the house is affordable as well for especially students. So they can use some of the SU on example personally stuff.

And then I’m going to explain how my view of a minimalist house is supposed to be build up, so you have space for everything you need in an apartment. And I’m going to do that with an analysis model for architecture. I’m also going to explain a lot about sustainability and why it’s important why you need to make the minimalist houses sustainable. And that you can press everything you need in a house to somewhere between 10 and 20 square meters, and still have a place to sleep, bathroom, kitchen and table space for office or dining table.

Side 3

[navn fjernet] 2.F HTX

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ......................................................................................................................................................... 1 Indholdsfortegnelse ....................................................................................................................................... 2

1.0 Indledning ................................................................................................................................................ 2

1.1 Afgræsning ........................................................................................................................................... 3

1.3Problemformulering ............................................................................................................................. 4

2.0 Byggeri. .................................................................................................................................................... 4

2.1 Bebyggelsesprocenter, afstand og højder. .......................................................................................... 4

2.2 Bæredygtighed. ................................................................................................................................... 5

2.3 Bæredygtigt energi. ............................................................................................................................. 5

3.0 Minimalistisk byggeri ............................................................................................................................... 6

3.1 Hvad er et minimalistisk hus? .............................................................................................................. 6

3.2 Eksempel på et minimalistisk hus. ....................................................................................................... 7

4.0 Analysemodel .......................................................................................................................................... 7

4.1 Hvilke elementer består bygningen af (form og komposition?) ......................................................... 7

4.2 Bygningens materialer ......................................................................................................................... 8

4.3 Bygningens konstruktion ..................................................................................................................... 8

4.4 Bygningens funktion, kommunikation og målgruppe ......................................................................... 8 Konklusion ..................................................................................................................................................... 9 Kildeliste ...................................................................................................................................................... 10

Side 4

[navn fjernet] 2.F HTX

3

1.0 Indledning

Især unge, som er under uddannelse og står og mangler en bolig, kan ikke finde et sted at bo. Danmarks Radio (DR) har været ude og interviewe unge folk, som er begyndt at bygge deres egne boliger. Så de kan få et sted at bo og dermed komme i gange med at studere deres fag. (Søby, 2015)

Det er ikke kun fordi der ikke er huse nok til at kunne komme i, men også fordi de er så dyre i de større byer. hele 25 procent af de studerende har ikke råd til at købe de boliger eller lejligheder der står tomme.

Ifølge DJØFs undersøgelse af studerende og boligmangel, har de bevist at kandidatstuderende bruger i gennemsnit 102 procent af deres SU på at betale deres boliger. og folk på de mellemlange uddannelser bruger i gennemsnit 96 procent af deres SU. Og som Ann Lehmann Erichsen, som er privatøkonom i Nordea påpeger, at det kun vil blive værre da SU-reformen skal stilles efter dagpenge og kontanthjælpen. (Richter,

2013)

Og problemet ligger også i, at når de studerende bruger næsten eller mere af deres SU på deres boliger, skal de enten have et fritidsjob eller tage et lån for at kunne have penge til mad og personlige sager.

På baggrund af dette problem, har jeg valgt at undersøge hvor lille et hus man kan bygge sig, og stadig have plads til alle sine huslige sager.

1.1 Afgræsning

Valg:

Jeg har valgt at gå i dybden med hvordan man kan bygge sig et minimalistisk hus, ved undersøge hvor meget plads man har til at kunne bygge på. Og hvor lille et hus man kan bygge sig og stadig have alle sine huslige sager. Så har jeg også tænkt at jeg vil undersøge hvor mange af disse minimalistisk huse man kan placere sammen, ved at udnytte mest plads.

Så vil jeg kort nævne lidt om studerende og om hvor de har brug for minimalistiske huse

Jeg har også tænkt mig at komme ind på bæredygtighed, da bæredygtige huse ville være billigere i drift og man vil kunne genanvende diverse materialer som man bruger til at bygge disse minimalistiske byggerier med.

Så vil jeg også gå i dybden med hvordan man bygger sit hus på på den bedst mulige måde.

Hvilke hovedfunktioner skal huset have for at kunne fungere som en bolig.

Og blandt andet analysere et par eksempler om minimalistiske huse som allerede er blevet bygget.

fravalgt:

Jeg har valgt at lade være med at gå i dybden med hvor billigt man kan bygge sit hus op, men stadig have lidt om de materialer man skal bruge. Jeg vil ikke forklare hvordan huset skal bygges, altså hvordan håndværkerne arbejder for at bygge huset.

Og jeg vil ikke gå i dybden med SU-reglerne

1.2 Metodevalg

Jeg vil komme ind på analysemodellen til arkitektur til at beskrive hvordan mit bud på et minimalistisk hus er. Denne model består af 5 underpunkter til at forklare forholdsvis

1)elementerne 2)materialerne 3) konstruktionen 4) bygningens funktioner, kommunikation og målgruppe 5)stil og signalværdi.

Side 5

[navn fjernet] 2.F HTX

4

1.3Problemformulering

1) Hvor lille et hus kan man bygge sig, og stadig have plads til alle sine huslige sager?

2) Hvordan skal huset bygges op, hvis det skal bygges på den mest bæredygtige og miljøvenlige måde?

3) Kan man sænke prisen på boliger så studerende har råd til dem?

2.0 Byggeri.

2.1 Bebyggelsesprocenter, afstand og højder.

Der mange regler og love om hvor meget man må have lov til at bygge på sin grund.

Hvis man skal have mange boliger til de ’’fattige’’ studerende skal der laves mange a disse minimalistiske bygninger på lidt plads, derfor er det vigtig at vide hvordan husene må have lov til at stå, og hvor høje de må være

Bebyggelsesprocenten på grundene må ikke overstiges med mere end 30 procent hvis dit hus er en fritliggende ejendom, villa og lign.

Og i byzonen, villakvarterer, rækkehusbebyggelse må det ikke overstige 40 procent.

ved etagebyggeri, som kommunen har godkendt må det ikke overstiges med 60 procent.

og for anden bebyggelse, til erhvervs- og institutionsbrug må det ikke overstige 45 procent.

og i sommerhusområder er det helt ned til 15 procent som ikke må overstiges.

Man beregner bebyggelsesprocenten ved hjælp af formlen herunder.

                                                                         2
det gør man ved at dividere bruttoetagearealet med grundens størrelse i kvadratmeter (m ) og så gange

det med 100.

𝐵𝑟𝑢𝑡𝑡𝑜𝑒𝑡𝑎𝑔𝑒𝑎𝑟𝑒𝑎𝑙𝑒𝑡

𝑘𝑣𝑎𝑑𝑟𝑎𝑡𝑚𝑒𝑡𝑒𝑟(𝑚^{2})

∗ 100

Bruttoetagearealet beregnes ved at tage alt gulvplanet, altså det totale areal af alle de etager som huset har. Og man regner alle bygningerne med som man har på hele grunden. Det eneste som ikke tæller med er kælderen hvis den ligger mindre end 1 meter under jorden. En ting mere som man kan trække fra sit etageareal, er 35 kvadratmeter skur eller garage fra, hvis man har et fritliggende hus. Hvis man bor i et landzoneareal, må man ikke have lov til at bygge en bolig på mere end 250 kvadratmeter. Hvis man vil have en større bolig skal man have en landzonetilladelse. (Byggeguide, 2012)

Der er også regler for hvor lang afstanden fra dit byggeri til skel eller midten af vejen.

For fritliggende ejendomme, villaer og lign, er det 2,5 meter.

For sommerhusområderne er det 5 meter.

og hvis ens hus har stråtag, skal man have mindst 10 meter fra huset til skel eller midten af vejen.

Der er også regler for hvor høj dit hus kan bygges op.

det er maksimalt 2 etager, men med sommerhuse er det ofte 1 etage.

og det er ca. 8,5 meter højt, hvor det for sommerhuse er 5 meter højt.

dette kan beregnes med denne formel.

𝑎𝑓𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑 𝑡𝑖𝑙 𝑣𝑒𝑗𝑒𝑛𝑠 𝑠𝑘𝑒𝑙 𝑒𝑙. 𝑚𝑖𝑑𝑡𝑒𝑛 ∗ 1,4

Hvor man tager afstanden til vejens skel eller midte, og ganger det med 1,4. (Byggeguide, 2012)

Side 6

[navn fjernet] 2.F HTX

5

2.2 Bæredygtighed.

ved et bæredygtigt byggeri, skal der tages hensyn til bygningens virkning på miljøet. Så det betyder at der skal tages hensyn under disse 3 faser.

-Under opførelse

-Ved brug og vedligeholdelse

-ved nedrivning, bortskaffelse og genanvendelse (Lindegaard & Jensen, 2014)

Hvis din bolig skal være bæredygtig, skal du tænke over:

-a) Hvilke materialer du bruger til at bygge dit hus med. I forhold til hvordan det er blevet fremstillet, transporteret og hvordan det skal vedligeholdes.

Det er ikke ligemeget hvordan materialerne er blevet fremstillet. Materialer som træ er meget bæredygtigt, da det jo kommer lige fra naturen, man kan i princippet bare tage og gå en tur i skoven, og med det samme begynde at bygge et hus ud af de træer, som er rundt om én.

angående transporten af de materialer, som man bruger har jo også noget at sige. Hvis man skulle bygge sit hus ud af træ, ville det være mest bæredygtigt og miljøvenligt at få træet fra skovhugger firmaer, som ikke ligger langt væk. De bæredygtige materialer skal også kunne vedligeholdes på en meget miljøvenlig måde, ved eksempel at bruge en maling som er bevist at være miljøvenlig.

-b) En anden rigtig god bæredygtig mulighed for varme og energi til dit bæredygtige hus, er solvarme og jordvarme. Disse 2 eksempler af bæredygtigt energi, gør på ingen måde skade på Jorden. Da man udnytter noget som Solen giver til os.

-c) Om de materialer som du bruger kan genanvendes, eller om de materialer som du bruger kan bortskaffes nemt og uden at bruge en masse energi på det. ’’Hvis man bruger genanvenlige materialer, tænker man måske igen på træ. Det kan nemt genanvendes hvis træet ikke er meget gammelt eller råddent.

For når træet bliver for gammelt, kan det enten brændes ellers ved naturen, hvordan det skal nedbrydes. For man ser jo kviste og grene falde ned fra træerne og lægger sig i skovbunden og bliver til jord igen. På den måde forurener træ jo ikke.’’ (Rask, 2016)

2.3 Bæredygtigt energi.

Når man tænker på bæredygtigenergi, tænker man jo at udvinde energi uden at bruge fossile brændstoffer som er dårligt for miljøet. Og et par eksempler på bæredygtigt energi er solceller, vindmøller, jordvarme og bølgeenergi.

Ved at bruge bæredygtigt energi, vil det gøre vores minimalistiske huse mere bæredygtige. Og det vil ikke koste nær så meget at holde dem kørende.

-a) Solceller. Solen stråler sender årligt ca. 120.000 terawatt ned på jorden. Som rundt regnet svarer til

20.000 gange mere end hvad hele verden bruger. Solceller er rigtig godt, da det udvinder ca. 20 procent elektricitet ud af de solstråler, som kommer ned på Jorden. Solceller forurener heller ikke når de er sat til,

Side 7

[navn fjernet] 2.F HTX

6 men under produktionen og transporten vil der forurenes en smule. (Lindegaard, bolius.dk, 2015)

-b) Vindmøller. I Danmark blæser det rigtig meget, så derfor har man fundet ud af at bygge sig en vindmølle. En vindmølle fungere ved at man har nacelle(mølletårnet) som står på et tårn. Ud fra denne nacelle finder man en roter som har 2-4 vinger, som får roteren til at snurre rundt når det blæse. Inde i nacellen sidder der så en gearkasse som udvinder elektricitet ud fra den mekaniske energi som sker ved at roteren snurrer rundt. (designprocessen.dk)

-c) Jordvarme. En god måde at varme sit hus op på er jordvarme. Dette foregår ved at man graver en slange ned i jorden rundt om i haven, så bliver det varmet op af solen som varmer jorden op. Så er der en pumpe som pumper vandet rundt i slangen. Det er beregnet at for hver kilowatt strøm du bruger på pumpen, får du 3-3 og en halv kilowatt varme igen.

Den eneste dårlige ting ved jordvarme er at der stadig kommer en smule CO_{2} ud, men dog 50-75 procent

mindre end ved almindelige opvarmningsformer. (Andersen & Jensen, 2014)

-d) bølgeenergi. Ligesom vindmøllerne danner bølgeenergi elektricitet ud af mekanisk energi. Det kan foregå ved flere forskellige metoder. De har alle det tilfælles at de bruger de kraftige bølger til at drive f.eks. nogle arme som følger bølgernes toppe, og disse arme går op til en generator, som omdanner det via mekanisk energi til elektricitet. (Wikipedia, 2015)

2.4 Hold huset varm

Når der skal varme i de minimalistiske bygninger, skal der tænkes på hvor meget plads, man vil give de ledninger, elbokse og diverse fordelingsrør.

Jeg har valgt at gå ud fra, at der ikke skal være synlige radiatorer eller elbokse. Så derfor tænker jeg at den bedste måde at varme sit hus op på, vil være ved at lægge gulvvarme, da det jo ligger under jorden og ikke flyder. Derfor skal der også isoleret med isolation og vinduerne skal være 3 lags vinduer da de er bedst til at kunne holde på varmen, så huset holder på varmen. (jysk-vindueskompagni)

3.0 Minimalistisk byggeri

3.1 Hvad er et minimalistisk hus?

Et minimalistisk hus er forskelligt fra andre almindelige huse. Minimalistiske huse sætter ikke så stort et fodaftryk. Huset er bygget til at være bæredygtigt, altså have et meget lidt indvirkning på miljøet. Det er også bygget op af materialer som også er bæredygtigt. Der er sørget for at al den plads som er i huset bliver brugt. så den ubrugte plads ikke vil give omkostninger. Blandandet når huset bliver bygget, men også når det skal holdes varmt. Dermed sikre man sig at holde omkostningerne nede.

Side 8

[navn fjernet] 2.F HTX

7

3.2 Eksempel på et minimalistisk hus.

(Mitchell, 2010)

Som man kan se på billedet, er det meste af huset bygget op af træ. Så dette hus er bygget ud af bæredygtigt materiale. En ulempe ved huset, er at man ikke har noget sted til at kunne vaske sit tøj. Med mindre man tog kassen, i badeværelset, ud og erstattede den med en vaskemaskine.

4.0 Analysemodel

(Kristensen, Nørregaard, Kleis, Korsholm, & Klausen, 2011)

I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan jeg mener et minimalistisk hus skal være.

Det vil jeg gøre med hjælp af analysemodellen af arkitektur., som består af 5 hovedpunkter med 2-3 underpunkter ved hver af dem.

4.1 Hvilke elementer består bygningen af (form og komposition?)

a) Selve huset skal være småt. På et sted mellem 10 – 20 kvadratmeter. Så for at kunne få udnyttet mest muligt plads, har jeg tænkt mig at huset skal være rektangulært. Med et mindre rum indeni.

b) I huset skal der være flest vinduer for at kunne få masser af lys ind, og varme fra solen. Der skal kun være en dør ud, som skal være af almindelig størrelse. Så skal der være en sovehems, som skal være over et andet rum, for at udnytte mest mulig plads, som man kommer til via en lille trappe. Taget, skal være enten kugleformet eller skråtag, så man har plads til sovehemsen. Det mindre rum er det eneste lukkede rum, som skal være badeværelset, med toilet, bruser og vaskemaskine.

så skal der være plads til et lille køkken så man har mulighed for at kunne lave mad. Og skabsplads til diverse køkkensager. Og så skal der også være et klædeskab.

På billedet ser du:

-’’Soveværelse’’, som er placeret op under taget, ovenpå to rum, som man går op ad trappen for at komme til.

-Badeværelse, med bad, toilet og håndvask, som er placeret i højre hjørne. Man kan så lukke døren hvis man ikke vil blive forstyrret.

-Køkken, med vask, miniovn, køleskab og et par skabe.

-Den tomme plads kunne man for eksempelvis slå et bord op, så man har spisebord eller skrivebord.

Kameramanden står umiddelbart op ad væggen.

så her i dette lille hus har man alt hvad en enkelt studerende eller et kærestepar har brug for.

Side 9

[navn fjernet] 2.F HTX

8

c) huset er meget minimalistisk, så man udnytter mest mulig plads for at spare på materialer og bedre holde varmen inde.

4.2 Bygningens materialer

a) de materialer som skal bruges skal være bæredygtige. Så derfor har jeg tænkt at det skulle laves af holdbart træ. Taget skal bygges af et tykt lag træ med græstag ovenpå. Vinduerne skal være vinduer som er god til at holde varmen inde. Så skal der også være isolation i væggene

b) Materialerne fremstår meget lyse, så man kan udnytte al det lys som kommer udefra. Så man ikke behøver at have lys tændt.

4.3 Bygningens konstruktion

a) alle 4 ydervægge skal være lavet af træ. Med isolation i væggene. Badeværelsets vægge skal ikke isoleret.

b) Huset skal være meget robust da det gerne skal kunne holde i mange år, så man ikke skal til at bruge ressourcer på at bygge nyt eller renovere.

4.4 Bygningens funktion, kommunikation og målgruppe

a) Det er meningen at huset skal vise at det er bæredygtig og miljøvenligt, med væggene af træ og græstaget.

b) husets primære funktion, skal være en bolig som er meget billig at bo i, som enten privat eller offentlig bolig. Så især studerende har råd til at bo der. Den sekundære funktion, er at huset også vil kunne bruges af

c) målgruppen for huset, er primært tænkt for de studerende, som bruger rigtig mange penge på bolig at de bliver nødt til at få penge ud over SU’en

4.5 Bygningens stil og signalværdi

a) byggestilen er minimalistisk, økonomisk og meget simpel. Huset er bygget på den måde at varmen bliver i huset og at alt den plads som er i huset bliver brugt mest muligt.

b) byggestilen signalere at huset er bæredygtigt, ved at huset er minimalistisk, og er bygget ud af bæredygtigt materiale. Og er meget miljøvenligt.

c)ideologien med huset er, at vi skal have flere folk ud i de bæredygtige og miljøvenlige huse. Og at vi ikke behøver ret meget for at bo godt.

For at passe på vores egen planet. –Det er jo den eneste vi har!

Side 10

[navn fjernet] 2.F HTX

9

Konklusion

Min problemformulering:

1) Hvor lille et hus kan man bygge sig, og stadig have plads til alle sine huslige sager?

2) Hvordan skal huset bygges op, hvis det skal bygges på den mest bæredygtige og miljøvenlige måde?

3) Kan man sænke prisen på boliger så studerende har råd til dem?

Huset kan faktisk gøres ret minimalistisk og simpelt. Som jeg beskrev i min analysemodel (4.4) kan man få klemt alle sine huslige sager ind på en plads på 10-20 kvadratmeter. Hvor man har plads til soveværelse, badeværelse, køkken og bord plads til skrivebord eller spisebord. Huset er bygget op, så man bruger mest mulig af den plads som er i huset.

Og grunden til at huset er minimalistisk er, at man ikke bruger meget energi på at varme huset op. Så udgifterne på varme falder i bund. Derfor er huset bygget op, så man holder varmen inde. Huset er også bygget op så man bruger solens varme og energi på at varme op, ved f.eks. solceller, vindmøller og jordvarme. Huset er lavet af træ, hvilket gør at huset er meget bæredygtig, og taget er græstag.

Så skal huset også have tykke vægge med isolation så varmen ikke slipper ud.

Og prisen på disse boliger, burde gerne falde i bund, da huset er så småt som det er. Og udgifterne på varme og energi er minimale på grund af bæredygtigt energi.

Side 11

[navn fjernet] 2.F HTX

10

Kildeliste

Andersen, L. L., & Jensen, M. (28. april 2014). bolius.dk. Hentede 20.. januar 2016 fra

https://www.bolius.dk/jordvarme-17870/

Byggeguide. (2012). byggeguide.org. Hentede 20.. Januar 2016 fra

http://www.byggeguide.org/planlaegning/forundersogelser/hvad-skal-man-undersoge.html

designprocessen.dk. (u.d.). designprocessen.dk. Hentede 20.. Januar 2016 fra

http://designprocessen.dk/baeredygtigt/vind/produktion/

jysk-vindueskompagni. (u.d.). jvk.dk. Hentede 20.. Januar 2016 fra http://jvk.dk/vaerd-at-vide/teknisk-
info/opbygning-af-vinduer-og-doere-med-3-lags-energiruder.html

Kristensen, R., Nørregaard, P., Kleis, J., Korsholm, M., & Klausen, D. (2011). Design B. I R. Kristensen, P.

Nørregaard, J. Kleis, M. Korsholm, & D. Klausen, Design B (s. 227). Nyt Teknisk Forlag.

Lindegaard, D. (5. maj 2015). bolius.dk. Hentede 20.. Januar 2016 fra https://www.bolius.dk/solceller-

17935/

Lindegaard, D., & Jensen, M. (19.. Febuar 2014). Bolius.dk. Hentede 20.. Januar 2016 fra

https://www.bolius.dk/generelt-om-baeredygtige-boliger-17871

Mitchell, R. (18. Juli 2010). thetinylife.dk. Hentede 20.. Januar 2016 fra http://thetinylife.com/tag/small-

house-video/

Rask, L. (20.. Januar 2016). Bæredygtighed af træ. (P. Jensen, Interviewer)

Richter, S. T. (13.. Marts 2013). information.dk. Hentede 20. Januar 2016 fra

http://www.information.dk/454188

Søby, K. (16. Aug 2015). dr.dk. Hentede 20. Jan 2016 fra http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-

boligmangel-unge-bygger-deres-egne-ungdomsboliger

Wikipedia. (1.. april 2015). Wikipedia . Hentede 20.. Jaunar 2016 fra

https://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8lgeenergi