Et eksempel fra HTX 2. år
Design under Den industrielle revolution | Design B
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen eller opgavens spørgsmål. Står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find et sted, hvor opgaven bruger en kilde eller et eksempel. Står der, hvor det kommer fra?
- 4 min
Find et afsnit, der vurderer eller diskuterer. Hvad gør det anderledes end et afsnit, der forklarer?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din konklusion?
Skal du selv skrive en opgave? Metoden står her: Akademisk opgaveskrivning
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HTX 2. år, Design B, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Den industrielle revolution,
Tema: Designperioder
HTX 2. år
Dato: 2. september 2016
Lærer: Klasse: 2. TD
Side 2
[navn fjernet] og [navn fjernet] 2. September 2016
2.TD
[navn fjernet] Gymnasium Design B
Side 2 af 5
Den industrielle revolution
I løbet af 1750’erne og begyndelsen af 1800-tallet begyndte industrialiseringen at give sig til kende. De håndværksmæssige arbejdsformer blev gradvist afløst af masseproduktion, i takt med samfundsmæssige forandringer såsom større økonomisk vækst og forhøjet forbrug i dagligdagen. I den tid blev en masse nye fabrikker bygget efterfulgt af små og store industribyer. Tusindvis af arbejdskraft strømmede til de nye industribyer og fabrikskvarterer.
Fra 1750 og fremover ændredes byggevirksomheden radikalt i forbindelse med den industrielle revolution. Byggeteknikerne forbedredes med henblik på en mere effektiv produktion og distribution for at kunne løse problemerne i forbindelse med industrialiseringen og urbaniseringen i begyndelsen af det 19. århundrede. Maskiner og teknologi lettede byggeriet og videnskabelig udvikling gjorde det muligt at udnytte de forhåndenværende ressourcer bedre. Nye materialer blev taget i anvendelse; uddannelse på specialskoler skabte grundlag for en række højt kvalificerede professioner indenfor byggesektoren.
Udbygningen af kommunikationsnettet - veje, kanaler og jernbaner - knyttede de nye industricentre til de gamle handelssteder. Befolkningstilvæksten og byernes ekspansion førte til øget byggeaktivitet og nye byggeopgaver som fabrikker, butikker, legepladser, lagerbygninger, broer, havne osv.
Industrialiseringen udviklede byggeteknikken, standardiseringen og masseproduktionen af byggeelementer. De blev hovedsagelig anvendt uden for arkitektens arbejdsområde. Den vigtige udvikling af jernkonstruktioner til stålskeletter, der muliggjorde opførelsen af det første «rigtige» højhus i USA omkring 1870, foregik i forbindelse med bygning af fabrikker, broer, udstillingsbygninger osv. Først hen mod slutningen af århundredet, blev de betydningsfulde byggeopgaver knyttet sammen med den industrielle byggeteknik.
Storbykasernernes ornamentale, udsmykkede «gadefronter» formåede ikke at dække over det, der var bag facaden - hverken den sociale elendighed eller de teknologiske muligheder for at skabe et bedre liv. Den borgerlige revolution havde givet løfter om et
Side 3
[navn fjernet] og [navn fjernet] 2. September 2016
2.TD
[navn fjernet] Gymnasium Design B
Side 3 af 5 offentligt rum, der åbnede for almen frihed, men samfundets anvendelse af rummet kan ikke blive mere åbent end samfundet selv! [1]
Dampmaskinen
I ældre tid lå industrien meget spredt og havde ikke nær så stor betydning som de små håndværkervirksomheder, der fremstillede langt de fleste af de nødvendige dagligvare.
Men dette ændrede sig, da maskinerne kom. I den sidste halvdel af 1700 - tallet blev bl.a.
spindemaskinen og dampmaskinen opfundet. Dampmaskinen var en særlig betydningsfuld del, fordi den kunne levere trækkræft til mange forskellige formål. Der blev snart opfundet en lang række maskiner, der var beregnet på at blive drevet af damp. De nye maskiner egnede sig bedst til massefremstilling af varer i fabrikker, og dermed begyndte industrien at trænge sig frem på håndværkets bekostning.
Det var dampmaskinen, som betød det store gennembrud for mekaniseringen. Den var især en fordel i større virksomheder. Dens kraft skulle udnyttes kontinuerligt, når den var i drift, for at være økonomisk. Både ma-skinerne og de trans-missionsaksler med remskiven, der førte kraften hen til de forskellige produktions-maskiner, var kostbare.
Eiffeltårnet
Eiffeltårnet blev bygget i 1889 af Gustav Eiffel. En anden imponerende jernkonstruktion, som blev opført i forbindelse med verdensudstillingen i Paris i 1889. Eiffel fik i første omgang tilladelse til, at tårnet kunne stå i 20 år, hvilket betød, at det skulle tages ned senest 1909. Ejerskabet skulle samtidigt tilbageføres til Paris’ bystyre. En del af de oprindelige betingelser for byggeriet var, at det skulle være nemt at rive ned igen, og det var stadig også planen at gøre det i 1908. Udviklingen af telekommunikation betød dog, at tårnet fik stor værdi i kraft af sin højde og dermed rækkevidde, og alle planer om
1
Den industrielle revolution / Andrew Langley, Flachs, 1997. - 48 sider - oversat af Mette Skot Perschke og Ole
Gielstrup
Side 4
[navn fjernet] og [navn fjernet] 2. September 2016
2.TD
[navn fjernet] Gymnasium Design B
Side 4 af 5 nedrivning blev derfor udskudt. Under 1. verdenskrig benyttede militæret bl.a. tårnet til at dirigere de parisiske taxaer, der blev brugt under slaget ved Marne. Eiffeltårnet var ligeledes et vigtigt element i jagten på spionen "Mata Hari". Efter krigen fremstod Eiffeltårnet som et sejrsmonument, og en nedrivning var fra nu af utænkelig.
Verdensudstillingerne skabte opmærksomhed om tekniske fremskridt og gjorde reklame for de mange nye varer med henblik på international udveksling og salg.
Verdensudstillingen skulle fejre hundredeåret for den Franske Revolution. Paris udskrev en konkurrence om tårnets udformning. Ikke mindre end 700 forslag blev sendt ind, men Gustave Eiffels blev enstemmigt valgt.
Eiffel var én af de første ingeniører, der tog højde for vindens påvirkning af høje bygninger, og han tog udgangspunkt i aero-dynamiske studier, kraftforløb og kraft-påvirkninger.
Han tegnede tårnets overflade til at være så minimal, at blæsten næsten ikke har noget at gribe fat i. Alle delene udgør et åbent gitter som vinden kan blæse gennem. Selv i hård vind svajer tårnet kun 12 cm.
Da det stod klart, var det med sine 321 m verdens højeste konstruktion.
300 håndværkere arbejdede i to år med at samle 18.000 støbejerns-dele, slå 2,5 mio.
nagler i og bruge 40 tons maling.
Det kostede næsten 10 mio. kr. og blev åbnet af Prinsen af Wales, senere kong Edward VII af England.
Crystal Palace (Krystal Paladset)
Crystal Palace blev bygget af den engelske drivhusarkitekt Joseph Paxton i 1851, og var et eksempel på industrialiseret og standardiseret byggeri, opført i nyklassicistisk stil.
Bygningen var produceret som et stort samlesæt bestående af masseproducerede dele,
Side 5
[navn fjernet] og [navn fjernet] 2. September 2016
2.TD
[navn fjernet] Gymnasium Design B
Side 5 af 5 der let kunne samles og skilles ad igen. Efter udstillingen blev bygningen pillet ned og flyttet til Southham syd for London, hvor den senere brændte. Som de senere verdensudstillinger havde udstillingen til formål at de nyeste frembringelser i samtiden: dampmaskiner symaskiner og våben var udstillet side om side med ting såsom porcelæn og møbler. Udstillingen havde som henblik på at belyse områder indenfor forskellige landes tekniske, økonomiske og kulturelle udvikling for interesseret personer.
Kilder
Nettet:
− http://leksikon.org/art.php?n=1194 − http://da.wikipedia.org/wiki/Den_industrielle_revolution − http://da.wikipedia.org/wiki/Dampmaskine − http://da.wikipedia.org/wiki/The_Crystal_Palace − http://da.wikipedia.org/wiki/Eiffelt%C3%A5rnet
Bøger:
− Den industrielle revolution / Andrew Langley, Flachs, 1997. - 48 sider - oversat af Mette Skot
Perschke og Ole Gielstrup
− Design gennem 200 år / Ida Engholm
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.