SRO om Storbritannien og EU | Samfundsfag A og engelsk A

Side 1

Side 1 af 12

Abstract

This study investigates the relationship between the Danish and the British people and the European Union and their point of view of the political parties. It will be evaluated by a review of an article written by Margaret Thatcher 1990 and a speech to the European

Parliament given by the former Premier Tony Blair of Great Britain. From that there will be analysed the posture of the above-mentioned Prime Ministers, succeeded by an appraisal of the people's opinion compared to the results of the Parliament Elections 2004 and 2009.

The study contains rhetorical analyses and discussions about results of opinion polls and tests made by Eurobarometer. It appears that both Denmark and Great Britain are some of the countries participating EU with reservation. It has been like that from the commencement at the 60s and 70s. In addition, through the changes of governments and extraordinary debates, the people of Great Britain will continue their partial membership of the Union as well as the Danes continual membership of reservation. Eventually there might be changes in the future since the Danish Government argue whether to hold a referendum on a complete membership of the EU or not.

Side 2

Side 2 af 12

Indholdsfortegnelse

Problemformulering & indledning............................................................... 4 Fra 60'erne til 90'erne.................................................................................. 5 Artikel af Margaret Thatcher....................................................................... 6 Tale af Tony Blair......................................................................................... 8 Den Europæiske Union i dag...................................................................... 9 Konklusion................................................................................................... 12 Litteraturliste............................................................................................... 13

Side 3

Side 3 af 12

Problemformulering

Ud fra Margaret Thatchers artikel og Tony Blairs tale til Europaparlamentet vil jeg redegøre for de retoriske elementer i begge tekster og påvise forskellige virkemidler. Derudover vil jeg lave en analyse af begge taler og deres holdning til væsentlige emner, og hvilken indflydelse de har haft på briternes holdning til EU sammenlignet med danskernes. Til sidst vil jeg gennemgå resultaterne for Europaparlamentetsvalget i 2004 & 2009 og derved vurdere danskernes og briternes opfattelse til EU.

Indledning

Jeg har valgt emnet omkring Storbritanniens forhold til Den Europæiske Fællesunion, hvilket indebærer behandling af nogle politikeres taler fra slutningen af det 20. århundrede og et syn på de seneste europaparlamentsvalg i det nye årtusinde inklusiv diverse barometerundersøgelser. Grunden til valget af dette emne er, at jeg gerne vil sætte mig ind i den britiske poltik, hvilket jeg i forvejen ikke har noget kendskab til, og at jeg tidligere har arbejdet med udviklingen fra Kul- og Stålunionen frem til det nutidige EU. Gennem denne opgave kan jeg lære noget om den britiske politik og danskernes og englændernes syn på fællesskabet.

For at besvare min problemformulering, vil jeg starte med at gennemgå forløbet fra 1960'erne frem til 90'erne, for at få et overblik over selve politikken i de 30 år i Storbritannien. Derefter vil jeg lave en analyse af en artikel af Margaret Thatcher og en tale af Tony Blair omkring deres holdning til forskellige emner vedrørende EU, og en redegørelse af de retoriske elementer og sproglige virkemidler, som indgår. Til sidst vil jeg lave en vurdering af danskernes og englændernes holdning til EU vha. Eurobarometer og materiale fra undervisningen inklusiv fundet materiale på internettet med resultater fra parlamentsvalgene.

Margaret Thatchers artikel er skrevet af hende selv efter at have regeret i 11 år og er taget direkte fra en velkendt bog, og må derfor siges at være en meget pålidelig kilde. Tony Blairs tale er direkte nedskrevet og er en tale til Europaparlamentet, og er derfor også meget relevant for behandlingen.

Jeg har ikke valgt at inddrage andet materiale end disse to kilder, et kompendie om Storbritanniens udviklingsforløb fra 1960-90 historisk og samfundsfagligt set og data fra Internettet.

Side 4

Side 4 af 12

Fra 60'erne til 90'erne

Storbritanniens vej til et medlemsskab i Den Europæiske Union har over mange år via forskellige regeringer gennemgået en uforståelig proces, da der hele tiden har været partier for eller imod det europæiske samarbejde. Partierne har med årene svinget enormt med hensyn til hvem, der undertiden har ledet regeringen, og påvirkning udefra – både fra resten af Europas lande og USA.

Forløbet startede tilbage i 1960, hvor Storbritannien begyndte de første tanker om at udskifte det såkaldte EFTA (European Free Trade Association) med det nyopstartede europæiske fællesskab under ledelse af Harold Macmillan fra det konservative parti (Conservative and Unionist Party).

Samtidig så USA på sig selv med dårlige øjne med henblik på evnen til at deltage i eventuel krig med den østlige del af verden, hvoraf supermagten konkluderede, at den måtte oprette et samarbejde med Europa. Dertil kom det frem, at det europæiske fællesskab kunne blive udviddet med et større forsvar og en bredere økonomisk afdeling, og herunder så USA gerne Storbritannien som deltager af dette projekt.

Det kan altså konkluderes, at amerikanerne ville påvirke briterne og resten af europæerne på forskellig vis, og det gik briterne tilsyneladende med til på baggrund af den for tiden dårlige økonomi med lavere vækst end resten af landene fra den europæiske sammenslutning. Økonomien var nemlig ekstremt dårlig med storunderskud på betalingsbalancen, hvilket gjorde fællesskabet til en bedre løsning frem for EFTA, og der fremgik en langt større eksport til resten af Europa i forhold

til Commonwealth-landene^{1}. Det ledte til den første ansøgning til at blive medlem af Det

Europæiske Fællesmarked, hvor landet havde ønsker om, at der skulle tages store hensyn til de gamle commonwealth-lande, og at landet skulle have en stor indflydelse på bestemmelser om landbrugspolitik, så de kunne holde prisstabiliteten nede, da det kostede dem dyre domme for import af landbrug, hvilket ville resultere i, at alt ville få en højere pris.

Her vistes første tegn på en blandet holdning – de ønskede gerne deltagelse i samarbejdet men udviste samtidig en svag modstrid til det fælles marked. I forbindelse med ansøgningen anvendte den franske præsident, Charles De Gaulle, vetoret ved afstemning om optagelsen, hvor han udtalte negative kommentarer om Storbritanniens gøremål. Det andet tegn på, at landet var i strid med fællesmarkedets principper, var, at Storbritannien og USA i 1962 havde arbejdet sammen om kernevåben, hvilket fra Europas side var en handling, de selv havde som formål at håndtere. Altså så Gaulle negativt på briterne som et vanskeligt problem, da han og sin regering ville miste magt og

1 Det tidligere britiske statssamfund bestående af kolonier og områder styret af kolonimagten Storbritannien.

Side 5

Side 5 af 12 indflydelse på den europæiske politik ved Storbritanniens optagelse.

Efter et regeringsskifte med Harold Wilson (Labour Party) i spidsen fornyede landet sin ansøgning i

1967 men igen forgæves på grund af Gaulle, på trods af at Labour-partiet ikke før havde været for en optagelse til fællesmarkedet før det tidspunkt. 2 år senere startede forhandlingerne dog igen, da Charles de Gaulle ikke længere var ved magten, og med den konservative Edward Heath som ny premierminister var der blandede holdninger hos de to kontrastpartier efter en Labour-regering.

Labour opfordrede til en folkeafstemning men Conservative var imod denne, og i 1973 blev landet medlem af EF, bl.a. samtidig med Danmark. Til gengæld kom Labour tilbage til magten med Wilson, der allerede havde regeret nogle år forinden, og krævede en folkeafstemning, der skulle vurdere, om landet skulle forblive i EF, og gav et tydeligt flertal. Det varede ikke mange år, før de konservative kom tilbage på banen, hvor Margaret Thatcher i 1979 tiltrådte som vinder af valget, og herfra styrede konservative helt frem til 1997.

Det viste sig at være en succesfuld regering der førte landet til periodevis fremgang, da landet bl.a.

var førende inden for oliebranchen i 70'erne og endda var i stand til at eksportere råstoffet fra Nordsøen til de andre lande i Europa, og landet viste sig at have en større årlig vækst i forhold til resten af de europæiske lande.

Altså havde partierne delvist hele tiden blandede holdninger, da Conservative med forbehold inkluderet fik landet ind i det europæiske fællesmarked, hvilket Labour var kritiske mod. På trods af Labours kritik da de endelig kom til magten stemte folket ja til at forblive i EF, hvorefter Thatcher og de konservative efterfølgende ledede landet med en fasthold kritisk holdning til fællesskabet.

Sådan ser det stadig ud fra de konservatives synsvinkel. En britisk premierminister vinder ikke

                                                         2
stemmer ved at være fortaler for det europæiske samarbejde, tværtimod .

Artikel af Margaret Thatcher, 1990

Da Margaret Thatcher tiltrådte som premierminister i 1979, havde hun sat forskellige mål.

Indenrigspolitikken og fordelingspolitikken var tydelig at antage som kapitalistisk, i og med at hun ville mindske den offentlige sektor i form af lavere skatter og privatisering af markedet. Derudover ønskede hun at sælge alle kommuneejede ejendomme og afskaffe fagforeninger, og det viste sig i med tiden at gå delvist succesfuldt – landet havde dog en periode med høj arbejdsløshed, men

2 Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet Viborg

A/S. s. 338

Side 6

Side 6 af 12

                                                                           3
landet opnåede alligevel en vækstrate på 3,2 %, hvilket svarer til niveauet for resten af Europa .

I 1991 udgav Axel Krause en bog ved navn "International Herald Tribune, Inside the New Europe".

Bogen har til formål at give et indblik i det "nye" Europa, altså efter Europas opdeling, og lægger

                                                    4
op til en udviddelse af den Europæiske Union både fra øst til vest

. I sidste kapitel af bogen, har flere forskellige præsidenter og regeringsledere givet deres holdning til kende om deres syn på det nye Europas stilling i året 2000. En af dem var Margaret Thatcher: hun skrev artiklen den 19.

oktober.

Overordnet set udtrykker Margaret sine holdninger meget klart, og hun får tydeligt læseren til at forstå sine pointer. Modtageren af disse artikler må siges at være svær at definere, da det ligger i en tid, hvor Europa gennemgår forandring, og da det er en udgivet bog med visioner fra flere forskellige politikere verden over. Generelt er formålet med artiklen, ligesom resten af bogen og de andre artikler, at informere om EU. Dette bliver gjort på et diskuterende niveau, da Thatcher udtrykker lidt blandede holdninger til fællesunionen.

Thatcher udtrykker en klar holdning om, at så mange lande som muligt skal indgå i et bredt samarbejde, men at man skal bibevare de forskellige uafhængige nationer og stater hver for sig.

Hun mener nemlig, at det er de små nationers skyld, at Europa har opnået succes – og ikke samarbejdet. Dette grundlag med uafhængige stater blev der opbygget, og det skal der ikke ændres på, mener hun. Nationernes suveræne parlamenter skal beholde deres magt, og borgerne skal på fortsat vis føle det sidste århundredes drivkraft: national stolthed. Disse synspunkter konkluderer hun ved en kort bemærkning: "... the best way to build a succes European Community is through willing and active cooperation between independent sovereign states". Gennem dette citat kommer hendes holdning klart til udtryk om, at de suveræne uafhængige stater skal bevares.

Ifølge Thatcher, skal antallet af medlemslande være så højt som overhovedet muligt. Som eksempel bruger hun Spanien, Grækenland og Portugals optagelse i 70'erne, hvilket dermed også tillader en masse østeuropæiske landes optagelse gennem 90'erne. Et af de grundlæggende krav er just, at landet er demokratisk. Dertil nævner hun den daværende situation, hvor der er et "inward-looking" Europa, der ikke tænker eller tager hensyn til omgivelserne, men at unionen skal udvikles til at blive et "outward-looking" fællesskab, der i sidste ende bliver udviddet til et samarbejde helt fra det vestlige Amerika til det østlige Rusland (daværende Sovjetunion) i form af et udviklende frit

3 E. Damsgård Hansen (1998). Europøisk økonomisk historie: fra merkantilisme til Maastricht (Bind 2).

Handelshøjskolens forlag.

4 Inside the New Europe. Foreign Affairs. Fundet 21/4-10 på http://www.foreignaffairs.com/articles/47481/gregory-f-
treverton/inside-the-new-europe

Side 7

Side 7 af 12 handelsmarked og frie grænser, hvor alle (specielt de unge) kan rejse mellem landene både i

                                                        5
forbindelse med uddannelse og forretningsrejser såvel som turistrejser .

Thatcher må siges at være meget åben for samarbejdet inden for Den Europæiske Union, i og med at alle demokratiske lande skal kunne deltage, og at der skal åbnes op for markedet og grænserne osv.. Dog er hun kun åben for det på et delvist plan. Nationerne skal forblive stolte og uafhængige og have deres egen bestemmelsesret, så Thatcher ønskede kun at Storbritannien skulle være medlem på et mellemstatsligt niveau, hvor landene er med til at træffe beslutninger frem for en fuldstændig overdragelse af landets suverænitet til Bruxelles. Hun anvender ordene: "I want Europe to be more united and have a greater sense of common purpose. But it must be on the basis (...)", hvilket understreger hendes mellemstatslige synspunkt og tro på, at nationerne sagtens kan klare de fleste ting af sig selv.

Artiklen er skrevet meget ligefrem. En almindelig nyhedsartikel starter gerne med alle guldkornene, hvorefter der så kommer flere og flere detaljer på. Denne informerende artikel er meget ligetil, og er ikke opbygget på nogen vanskelig måde, der gør det forvirrende for læseren. Margaret starter med at præsentere sin artikel med, at det hele handler om hendes vision for året 2000 og præsenterer hendes generelle holdninger. Dertil anvender hun nogle tankevækkende vendinger, der får læseren til at undre sig, som en introduktion til sin artikel: "what it will be", "what it will not be", "I can say something about the Europe i would like to see". En god måde at fange læserens interesse. Derefter kommer en liste af 6 punkter, hvor hun ved hvert afsnit indleder med at nævne, hvilket punkt hun er kommet til. I slutningen kommer klimaks, hvor hun opsummerer sine synspunkter og anvender det virkemiddel man kalder anafor, hvor hun gentagende gange siger "that" i begyndelsen af sætningerne, i alt 4 gange. For hele tiden at understrege hendes iagttagen af det europæiske fællesskab, danner hun gentagende både en kontrast og en parallel mellem Europa og USA, for at eksemplificere forskellen mellem de forskellige organisationer verden over: "The CSCE

(Conference on Security and Cooperation in Europe, red.) is the only body which brings together all the European countries as well as the United States and the Soviet Union ...". Da dette er en artikel, der er ligefrem for læseren, anvendes der ikke yderligere retoriske elementer.

Tale af Tony Blair, 2005

Den 23. juni 2005 gav Tony Blair en tale til Europaparlamentet, og her var de socialistiske træk fra

5 Article for Inside the New Europe, Margaret Thatcher Foundation.Fundet 21/4-10 på
http://www.margaretthatcher.org/speeches/displaydocument.asp?docid=108225

Side 8

Side 8 af 12

Labour-partiet tydelige. Talen blev holdt i en tid, hvor Storbritannien er i økonomisk fremgang, hvilket han udtrykker således: “The idea that Britain is in the grip of some extreme Anglo-Saxon market philosophy…”. Gennem hele talen har han en ret positiv tilgang til tingene, og han taler meget direkte omkring borgerne, deres rettigheder, og at forbedre deres liv, og han tager forbehold til at de også har bekymringer: “They worry about (...)”.

Han starter med at indlede talen med at fortælle, at han vil kommentere på debatten om EU's fremtid, og at han godt ved den indebærer mange uenigheder. Han gør dog klart, at han er for EU-medlemsskabet, og tilføjer, at han i 1975 stemte for, da der blev genafstemt mht. medlemsskabet.

Tony udtrykker, at han tror på det politiske projekt og er stolt af dets 50-årige udvikling, hvor han ved hjælp af Logos appelerer til lytteren om at være taknemmelig for denne udvikling: “50 years of peace, 50 years of prosperity, 50 years of progress”. På trods af al denne tilfredshed, har han også nogle kritiske punkter. Blair ønsker forandring i form af fornyelse. Her lavet han et retorisk ordspil

(pun), hvor han indenfor meget få sætninger anvender 3 meget ens ord med samme præfix. Han nævner følgende ord: “renew”, “remarry” og “recover”, der hhv betyder forny, genforene sig og genfinde, hvilket understreger hans holdning til fornyelse og genforening.

Tony Blair lader til at være ret tilfreds med fællesskabet. Dog har han nogle ting, der endnu ikke er på sin plads. Blandt andet kommenterer han på, at Lissabontraktatens mål endnu ikke er nået, hvorefter han stiller et retorisk spørgsmål: “We are half way throught that period. Has it succeeded?” . Han appelerer også til lytteren, “... improve the lives of people. And right now, they arent convinced. Consider this”, hvilket åbenlyst er en hentydning til folket om, at EU altså endnu ikke har gjort dem fuldstændig lykkelige, og derfor holder han sig stadig lidt på det neutrale niveau.

Et andet træk, hvor han viser, at han ikke er 100% for EU, er sin omtale af migration. Han kommer med en masse fakta i form af tal, for at eksemplificere og understrege sin holdning til, at frie grænser altså uden tvivl resulterer i illegal indvandring, og at 100.000 kvinder hvert år sælges i den Europæiske Union.

Den Europæiske Union i dag

Der kan ses tydelige spor af holdningerne udtrykt i henholdsvis Blair og Thatchers taler i dag. At Storbritannien i mange år har udtrykt en skeptisk holdning til det politiske medlemsskab er fortsat, samtidig med at Danmark nærmest står i samme situation – med 4 forbehold.

Danmark har siden 1993, ved et kompris indgået ved Edinburgh-aftalen, haft et medlemsskab i den

Side 9

Side 9 af 12

Europæiske Union bestående af 4 forbehold^{6}. Landet ønsker ikke den fælles valuta, et

unionsborgerskab, et fælles forsvar, og at overdrage suverænitet til det overstatslige samarbejde.

Det 4. punkt kan sættes som en stor parallel til den holdning, som Margaret Thatcher udtykte i sin tale i 1990, om at bevare medlemsskabet på et mellemstatsligt niveau. I dag viser det bl.a., at Storbritannien også har forbehold – bl.a. deres egen valuta.

Opfattelsen af EU i Danmark er meget kompliceret. Det viser sig, at den typiske tilhænger er studerende eller har en længerevarende uddannelse, og at han typisk er hankøn. Den typiske

modstander er en kvinde med kortere uddannelse^{7}. Det kan altså antages, at jo mere bevidst man er

om det europæiske samarbejde, des villigere er man til at støtte det. Derudover er en person placeret i en lavere socialklasse i “mindre kontakt” med EU-støtten, da der for eksempel for en person med en uddannelse, der er taget i udlandet, findes større kendskab til, hvad EU egentlig bidrager til – frie grænser, billigere uddannelse i udlandet, osv..

Der er også en stor forskel på, hvordan man ser på Unionen. Ifølge Eurobarometer opfattes samarbejdet vidt forskelligt, alt efter om man ser på det som en Europæisk Union eller en politisk union. Spørger man om borgernes tilfredshed med EU samarbejdet, er danskerne enige med 60 %

om, at det er en god ting^{8}. Hvis man så spørger om danskerne personligt er tilfredse med

                                                       9
udviklingen af en europæisk politisk union, er kun ca. 40 % tilfredse , hvilket viser forskellen

mellem synspunktet på EU, om at fastholde den nationale følelse, stolthed, historie og tradition, frem for at skulle indgå fuldstændigt I det europæiske politiske samarbejde.

Land Parti Mandater i 2004 Mandater i 2009

Danmark Konservative 1 1

Folkeparti

Soc.dem. | 5 | 4
Venstre | 3 | 3
Socialistisk Folkeparti | 1 | 2
Folkebev. Mod EU | 1 | 1
Dansk Folkeparti | 1 | 2

6 De fire forbehold, EU-oplysningen. Fundet 21/4-10 på http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/dk/forbehold/

7 Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet Viborg

A/S. s. 333

8 Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet Viborg

A/S. s. 334

9 Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet Viborg

A/S. s. 335

Side 10

Side 10 af 12

Junibevægelsen | 1 | 0

Storbritannien Labour Party 19 13

Liberal Democrates | 12 | 11
United Kgd. | 11 | 13

Independence Party

Conservative | 27 | 26

                                                                         10
Tabellen ovenfor viser mandatfordelingen ved Europaparlamentsvalget i henholdsvis 2004 og

2009^{11} for de danske og de britiske partier. Af tabellen fremgår det, at i Danmark er de to

folkepartier gået frem, dvs. Socialistisk Folkeparti og Konservative Folkeparti. Med hensyn til Storbritannien har de konservative modtaget ca. samme antal stemmer, hvorimod Labour er gået væsentligt tilbage (6 mandater).

Det kan antages, at briternes holdning til EU er blevet påvirket af Tony Blairs tale I 2005. At han i talen giver udtryk for at støtte EU og være en væsentlig del af dette samarbejde, må i befolkningens øjne være negativt, og derfor kan de have valgt at lade deres stemme gå et andet sted hen. Herfra kan det sluttes, at folket hellere bakkede op om den konservative holdning, om at bibevare den uafhængige nation blot med en smule interesse for samarbejde inden for forskellige nationale interesser. Derudover kan det vurderes, at andre aspekter har spillet en rolle siden tabet af mandater for Labours vedkommende. I perioden kom han ind i en upopulær situation, hvor han, på trods af at befolkningen ville have soldaterne ud af Irak, ikke fik dem ud i tide, sagde, at han ville nedskære mængden af soldater. Kort efter denne handling trak han sig som minister, og det skabte en del upopularitet.

Den britiske befolkning har overordnet set gang på gang udvist en skeptisk holdning til EU, og interessen for samarbejdet tyder på at være på et lavt niveau. Ved Europaparlamentsvalget I 2009

var valgdeltagelsen i Storbritannien på 34,7 %, og 59,5 % I Danmark^{12}. Det underbygger min

påstand om, at briterne i hvert fald i forhold til Danmark er en skeptisk befolkning. Der snakkes altså om en lav grad af demokratisk legitimitet i Storbritannien, i forhold til mange af de andre lande. Til gengæld må det fastslås, at danskerne dog har en anderledes holdning end briterne på trods af de andre ligheder. Vi lever som det lykkeligste folkefærd i verden, og en undersøgelse viser, at vi er mere tilfredse med EU end andre lande fra Skandinavien. Det må også siges, at en

10 Europaparlamentsvalg 2009, Wikipedia. Fundet 22/4-10 på http://da.wikipedia.org/wiki/Europa-

Parlamentsvalg_2009

11 European Parliament Election, Wikipedia. Fundet 22/4-10 på
http://en.wikipedia.org/wiki/European_Parliament_election,_2004
12 Valgdeltagelse i EU-landene, EU-oplysningen. Fundet 23/4-10 på http://www.eu-
oplysningen.dk/emner/parlamentsvalg/underside1/valgtekand/valgdeltagelse/

Side 11

Side 11 af 12 forandring er ved at ske. “Et flertal af danskere synes enddog at beslutninger indenfor en del områder i højere grad bør tages af EU-niveau i stedet for nationalt niveau”, lyder det fra en

                            13
undersøgelse lavet i juni-juli, 2009

om danskernes holdning til EU og deres egen situation.

Konklusion

Det hele startede med, at USA gerne så Storbritannien som en del af EF. Det fik i starten af 60'erne landet til at starte forhandlingerne omkring dette emne – men med hensyn. Briterne ønskede, at der skulle vises hensyn til de gamle Commonwealth-lande, og at Briterne skulle have stor indflydelse på landbrugspolitikken. Allerede her kan man se, at landet ikke ønsker fuld deltagelse i samarbejdet.

Dog blev de afslået, og med et regeringsskifte med Labours Wilson i spidsen startede forhandlingerne påny, blandt andet på grund af Charles de Gaulles død, og endte med et medlemsskab af EF med de konservative som regering. Da Labour så kom til magten, krævede de en folkeafstemning, der skulle afgøre, om landet forsat skulle være medlem, men folket stemte ja.

Derefter kom Thatcher til magten i 79 og bragte landet ind i en økonomisk fremgang, herunder inden for oliebranchen. I hendes artikel fra '90 gør hun det klart, at landet kun skal deltage på et mellemstatsligt niveau som suveræne, uafhængige stater. Denne holdning havde hun altså regeret med i 18 år, inden hun blev udskiftet med en Labour regering. Da socialistiske Tony Blair holdt sin tale i 2005 til Europaparlamentet, fortalte han om sin tilfredshed med Unionen, og hvad han i fremtiden gerne vil ændre, men først og fremmest er han en stor fortaler for samarbejdet, og som sagt er en fortalende Premierminister for EU i Storbritannien ikke særlig populær.

Herefter viste det sig, heriblandt da Gordon Brown efterfulgte hans sæde, at briterne gav mindre stemmer til Labour Party. Inddrager man den lave grad af legitimitet og briternes holdning til Unionen, som er den mest negative i Europa, ønsker de sandsynligvis at forblive ved den konservative holdning om en suveræn, uafhængig stat, der kun deltager i EU på et mellemstatsligt niveau, hvor EU kun har magt ved store nationale interesser.

Storbritanniens borgere har altså en lignende holdning som danskernes, da begge folkefærd indgår i den Europæiske Union med forbehold, dog på et helt andet niveau, da danskerne er de lykkeligste i verden, og dem, som er mest tilfredse med Unionen i dag. Storbritannien udviser altså større interesse for de konservatives holdning, mens danskernes holdning bliver mere og mere positiv med

13 Det mener danskerne om EU og deres egen situation, Europa-Kommissionen. Fundet 23/4-10 på
http://ec.europa.eu/danmark/eu-politik/alle_emner/information/2009/090925_eb71_da.htm

Side 12

Side 12 af 12 årene. Dog hersker der stadig stor tvivl i Danmark om, hvorvidt der skal afholdes en folkeafstemning vedrørende at afskaffe de fire forbehold – eller ej. Danskernes opfattelse har med tiden ændret sig, mens briterne vedvarende er blevet ved den traditionelle negative holdning fra

70'erne.

Litteraturliste

Bøger:

• Anders H. K. & Morten Bülow (2009). SamfNU: Grundbog til samfundsfag (2. oplag). Special-trykkeriet

Viborg A/S.

• E. Damsgård Hansen (1998). Europøisk økonomisk historie: fra merkantilisme til Maastricht (Bind 2).

Handelshøjskolens forlag.

Leksikonsider:

• Europaparlamentsvalg 2009, Wikipedia. Fundet 22/4-10 på http://da.wikipedia.org/wiki/Europa-

Parlamentsvalg_2009

• European Parliament Election, Wikipedia. Fundet 22/4-10 på
http://en.wikipedia.org/wiki/European_Parliament_election,_2004

Artikler:

• Inside the New Europe. Foreign Affairs. Fundet 21/4-10 på
http://www.foreignaffairs.com/articles/47481/gregory-f-treverton/inside-the-new-europe
• Article for Inside the New Europe, Margaret Thatcher Foundation.Fundet 21/4-10 på
http://www.margaretthatcher.org/speeches/displaydocument.asp?docid=108225
• De fire forbehold, EU-oplysningen. Fundet 21/4-10 på http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/dk/forbehold/
• Valgdeltagelse i EU-landene, EU-oplysningen. Fundet 23/4-10 på http://www.eu-
oplysningen.dk/emner/parlamentsvalg/underside1/valgtekand/valgdeltagelse/
• Det mener danskerne om EU og deres egen situation, Europa-Kommissionen. Fundet 23/4-10 på
http://ec.europa.eu/danmark/eu-politik/alle_emner/information/2009/090925_eb71_da.htm