Et eksempel fra STX 2.g

Ulighed i Storbritannien | SRO

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

SROEngelsk AMatematik B 14 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Engelsk A, Matematik B og fylder 14 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  •  Indledning
  •  Præsentation af begrebet stykkevis lineær funktion
  • Forklaring af Lorenzdiagram
  •  Redegørelse for begrebet Gini-koefficient
  • Metode til beregning af Gini-koefficient
  •  Analyse af artiklerne “I felt guilt and rage” og ”Class divide in health widens, say
  • thinktank”
  •  Diskussion
  •  Konklusion
  •  Litteraturliste
  •  Bilag 1, Gini-koefficient udregnet med nspire

Uddrag fra opgaven

Indledning

Jeg vil i denne opgave skabe et overblik over aspekter i uligheden i Storbritannien. Dette vil jeg blandt andet gøre ved at redegøre for begrebet stykkevis lineær funktion og begrebet Ginikoefficient, og derefter udregne Gini-koefficienten for Storbritannien for at skabe et økonomisk billede af uligheden. Derudover vil jeg analysere artiklerne “ I feel guilt and rage” og ”Class divide in health widens, says thinktank” . Jeg vil også diskutere grundene til klasseinddelingen, hvor jeg vil komme ind på både historiske og samfundsmæssige forhold, der kan forklare uligheden.

Stykkevis lineær funktion: En stykkevis lineær funktion er en funktion, hvor grafen består af flere linjestykker . For en stykkevis lineær funktion har hvert af disse linjestykker samme forskrift som en almindelig lineær funktion nemlig f(x) = ax + b Dog vil der altid være en begrænsning på x-værdien. En stykkevis lineær funktion kan eksempelvis bruges ved et punktdiagram til at beskrive punkternes beliggenhed i forhold til hinanden. Til at opskrive forskriften for en stykkevis lineær funktion bruges det, der kaldes en gaffelforskrift. En gaffelforskrift indeholder mindst to forskrifter og gerne flere. Et eksempel på en stykkevis lineær funktion kunne se således ud: Den stykkevise lineære funktion er også at finde i et lorenzdiagram. Et lorenzdiagram er et diagram, hvor man kan få et overblik over ulighed mellem et antal parter.

Nederste kurve i diagrammet er udtryk for den reelle fordeling, mens øverste kurve er et udtryk for den perfekte lige fordeling. Lorenzdiagrammet består af en lineær funktion og en stykkevis lineær funktion.

Øverste kurves udvikling, altså den perfekte lige fordeling, kan i et lorenzdiagram beskrives ved en lineær funktion f(x) = x Et lorenzdiagram kan bl.a. bruges til at illustrere indkomstfordelingen i Storbritannien. Lorenzdiagrammet på følgende side er lavet ud fra tabel over indkomstfordelingen i 2011- 2012 efter skat.

Dataet indeholder indkomst for hver procentdel af befolkningen. Disse data er her lagt sammen til deciler. Indkomsten er kumuleret og omregnet til procent. Det første decil svarer til 10 % af befolkningen, mens andet decil svarer til 20 % af befolkningen osv. helt op til det tiende decil, som svarer til 100 % af befolkningen. Redegørelse for gini-koefficient: Gini-koefficienten er et mål for ulighed. Gini-koefficienten er en beskrivelse af, hvor stor en del af den samlede indkomstmasse i en bestemt gruppe eller land, der skal omfordeles for at opnå en total lige indkomstfordeling.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm