Ulighed i Storbritannien | SRO

Side 1

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Indholdsfortegnelse:

• Indledning s. 2

• Præsentation af begrebet stykkevis lineær funktion s. 2

- Forklaring af Lorenzdiagram s. 4

• Redegørelse for begrebet Gini-koefficient s. 6

- Metode til beregning af Gini-koefficient s. 6

• Analyse af artiklerne “I felt guilt and rage” og ”Class divide in health widens, says s. 9 thinktank”.

• Diskussion s. 11

• Konklusion s. 12

• Litteraturliste s. 14

• Bilag 1, Gini-koefficient udregnet med nspire s. 15

Side 2

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Indledning:

Jeg vil i denne opgave skabe et overblik over aspekter i uligheden i Storbritannien. Dette vil jeg blandt andet gøre ved at redegøre for begrebet stykkevis lineær funktion og begrebet Gini-koefficient, og derefter udregne Gini-koefficienten for Storbritannien for at skabe et

økonomisk billede af uligheden. Derudover vil jeg analysere artiklerne “ I feel guilt and rage”^{1}

og ”Class divide in health widens, says thinktank” [2]. Jeg vil også diskutere grundene til klasseinddelingen, hvor jeg vil komme ind på både historiske og samfundsmæssige forhold, der kan forklare uligheden.

Stykkevis lineær funktion:

En stykkevis lineær funktion er en funktion, hvor grafen består af flere linjestykker [3]. For en stykkevis lineær funktion har hvert af disse linjestykker samme forskrift som en almindelig

lineær funktion nemlig^{4}

f(x) = ax + b

Dog vil der altid være en begrænsning på x-værdien.

En stykkevis lineær funktion kan eksempelvis bruges ved et punktdiagram til at beskrive punkternes beliggenhed i forhold til hinanden.

Til at opskrive forskriften for en stykkevis lineær funktion bruges det, der kaldes en gaffelforskrift. En gaffelforskrift indeholder mindst to forskrifter og gerne flere. [5] Et eksempel på en stykkevis lineær funktion kunne se således ud:

𝑓(𝑥){ 0,5𝑥−2 10<𝑥<20

0,3𝑥 0<𝑥<10

0,7𝑥−6 20<𝑥<30

͏

1

Guttenplan, DD: ”I feel guilt and rage”, The Guardian, 4. juli 2003.

2

Campbell, Dennis: ”Class divide in health widens, says thinktank”, The Guardian, 23. August 2013.

3

Vestergaard, Erik: Lineære funktioner, s. 16 l. 1.

4

Wikipedia: “Stykkevis Lineær Funktion”, 22. marts 2013.

5

“Hvad er en gaffelforskrift”. Aventures.

Side 3

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Den stykkevise lineære funktion er også at finde i et lorenzdiagram.

Et lorenzdiagram er et diagram, hvor man kan få et overblik over ulighed mellem et antal parter. [6] Nederste kurve i diagrammet er udtryk for den reelle fordeling, mens øverste kurve er et udtryk for den perfekte lige fordeling. Lorenzdiagrammet består af en lineær funktion og en stykkevis lineær funktion.

Øverste kurves udvikling, altså den perfekte lige fordeling, kan i et lorenzdiagram beskrives ved en lineær funktion

f(x) = x

Et lorenzdiagram kan bl.a. bruges til at illustrere indkomstfordelingen i Storbritannien.

Lorenzdiagrammet på følgende side er lavet ud fra tabel over indkomstfordelingen i 2011-

2012 efter skat. [7] Dataet indeholder indkomst for hver procentdel af befolkningen. Disse data er her lagt sammen til deciler. Indkomsten er kumuleret og omregnet til procent.

Det første decil svarer til 10 % af befolkningen, mens andet decil svarer til 20 % af befolkningen osv. helt op til det tiende decil, som svarer til 100 % af befolkningen.

6

Christiansen, Ole m.fl.: ”Lorenz diagrammer”, Origo, s. 163.

7

HM Revenue & Customs: ” Percentile points from 1 to 99 for total income before and after tax”, Statistics – National statistics

Side 4

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

I nedenstående tabel ses den omregnede indkomstfordeling.

1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Kumulere 87.360 195.560 321.860 468.16 636.76 832.36 1.062.56 1.341.460 1.697.06 2.221.16 t 0 0 0 0 0 0 indkomst

Indkomst 3,9 % 8,8 % 14,5 % 21 % 28,7 % 37,5 % 47,8 % 60,4 % 76,4 % 100 % i %

Disse tal sættes ind i et diagram, hvor befolkningen i procent er hen ad x-aksen og den procentvise indkomst er op ad y-aksen.

Derefter tegnes grafen for funktionen for den perfekte lige fordeling.

Da kurven for den reelle indkomstfordeling er stykkevis lineær, kan forskrifterne for linjestykkerne mellem hvert af disse punkter findes vha. to-punkts formler.

Side 5

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Redegørelse for gini-koefficient:

Gini-koefficienten er et mål for ulighed. Gini-koefficienten er en beskrivelse af, hvor stor en del af den samlede indkomstmasse i en bestemt gruppe eller land, der skal omfordeles for at

                               8
opnå en total lige indkomstfordeling.

Ved en gini-koefficient på 0 er der en perfekt lige indkomstfordeling, og 0 % af den samlede indkomst i gruppen skal omfordeles. [9]

Mens der ved en gini-koefficient på 1 er total ulighed, hvilket vil sige at en person i gruppen får hele den samlede indkomstmasse, mens resten af gruppen ingenting får. I dette tilfælde skal 100 % af den samlede indkomstmasse omfordeles for at opnå lighed.

På lorenzdiagrammet er gini-koefficientens størrelse bestemt af arealet mellem den perfekte lige fordeling og den reelle fordeling. [10]

Jo større afstanden mellem den perfekte lige fordeling og den reelle fordeling er, jo højere gini-koefficient.

Hvis man ganger gini-koefficienten med 100, har man det der kaldes gini-indeks. [11] Gini-indekset fortæller, hvor stor procentdel af den samlede indkomst, der skal omfordeles for total lighed i indkomstfordelingen. Hvis gini-indekset f.eks. er 20, skal 20 % af den samlede indkomst omfordeles for totalt lighed i indkomstfordelingen.

Der findes en række metoder til at udregne gini-koefficienten er ved at regne arealet mellem den perfekte lige fordeling og den reelle fordeling på lorenzdiagrammet og dividere med arealet under den perfekte lige fordeling, som jo er den øverste graf. [12]

Arealet under den perfekte lige fordeling er en retvinklet trekant, og arealet kan derfor findes som

        1
𝐴𝑟𝑒𝑎𝑙=   ∙ℎø𝑗𝑑𝑒 ∙𝑔𝑟𝑢𝑛𝑑𝑙𝑖𝑛𝑗𝑒
        2

8

Wikipedia: ”Gini koefficient”, d. 3. januar 2015.

9

Jørgensen, Steen Toft: ”Gini-koefficient” s. 1.

10

Christiansen, Ole m.fl.: ”Lorenz diagrammer”, Origo, s. 164.

11

Wikipedia: ”Gini koefficient”, d. 3. januar 2015.

12

Christiansen, Ole m.fl.: ”Lorenz diagrammer”, Origo, s. 164.

Side 6

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Både højden og grundlinjen vil for denne trekant være 100, og arealet må derfor være

1

2

∙100 ∙100=5000

Arealet mellem de to grafer findes ved først at finde arealet under kurven for den reelle indkomstfordeling, og derefter trække det fra arealet under grafen for den perfekte lige fordeling.

Til beregning af gini-koefficienten for Storbritannien bruges ovenstående data for indkomstfordelingen i

13

Arealet under kurven for den reelle indkomst findes ved at udregne arealet søjlevis. Altså først udregnes arealet under grafen mellem 0-10 % af befolkningen. Det ses her, at området under danner en retvinklet trekant, og arealet kan findes ved

         1
𝐴𝑟𝑒𝑎𝑙Δ =  ∙ℎø𝑗𝑑𝑒 ∙𝑔𝑟𝑢𝑛𝑑𝑙𝑖𝑛𝑗𝑒
         2

Punkt A har koordinatsættet (10.3,9), hvor 10 derfor er grundlinje i trekanten og 3,9 er højden. Arealet grafstykket er derfor

1

2

∙3,9 ∙10=19,67

Arealet af næste søjle, altså området under grafen mellem 10 – 20 % af befolkningen, er et trapez, som består af både en retvinklet trekant og et rektangel, og arealet findes ved at lægge disse to arealer sammen.

Arealet af rektanglet findes ved

𝐴𝑟𝑒𝑎𝑙=ℎø𝑗𝑑𝑒 ∙𝑔𝑟𝑢𝑛𝑑𝑙𝑖𝑛𝑗𝑒

Højden i rektanglet er den procentvise indkomst for det laveste decil i trapezet. I dette tilfælde er højden derfor 3,9.

13

HM Revenue & Customs: ” Percentile points from 1 to 99 for total income before and after tax”, Statistics – National statistics

Side 7

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Højden i trekanten findes ved at trække den procentvise indkomst for laveste decil i trapezet fra den procentvise indkomst for højeste decil. I denne søjle er højden af trekanten derfor

8,8 – 3,9 = 4,9

I følgende tabel ses arealerne for hver af trekanterne og rektanglerne samt de sammenlagte arealer hver af søjlerne. Nederst til højre ses det samlede areal for alle søjlerne.

Arealet under grafen for den reelle indkomstfordeling i Storbritannien er 3490,84.

Arealet mellem de to grafen findes ved at trække arealet under den nederste graf fra arealet under øverste graf.

Areal = 5000 – 3490,84

Areal = 1509,16

Gini-koefficienten for Storbritannien i findes ved at dividere dette areal med arealet under grafen for den perfekte lige fordeling.

               1509,16
Gini-koefficient =
                5000

Gini-koefficient = 0,302

Side 8

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Gini-koefficienten for Storbritannien var i år 0,302, hvilket vil sige, at 30,2 % af den samlede indkomst skal omfordeles for at opnå en perfekt lige fordeling.

For at dokumenter at gini-koefficienten er korrekt udregnet, er den også udregnet vha. nspire.

Se bilag 1.

Analyse:

Artiklen ”I feel guilt and rage” er skrevet af London korrespondent DD Guttenplan^{14} i The

Guardian d. 4. juli 2003.

Artiklen handler om, hvordan forfatteren og hans familie er flyttet fra Brooklyn, USA til London, England. I England vælger han og hans kone at sætte deres datter på den lokale offentlige skole. I starten er de tilfredse med datterens faglige udbytte og de er mere end tilfredse med det sociale udbytte, men efterhånden som hun bliver ældre, bliver skolegangen ringere og ringere. Klasserne er overfyldte og lærerne er stressede over det store antal elever.

Der er hverken bibliotek eller nogen form for kreativ undervisning på skolen. Deres datter er en kvik pige, som har brug for at blive udfordret. Det bliver hun da også i de helt små klasser, men lærerne fokuserer al deres energi på de elever med indlæringsvanskeligheder og som kommer fra svære sociale kår, hvilket betyder, at de mere fagligt dygtige børn i høj grad bliver overladt til sig selv. Undervisningen er langt under et niveau, hvor børn i den alder generelt vil føle sig udfordret. Forfatteren vælger at trække datteren ud af skolen og sætte hende på privatskole. Dette strider meget imod hans politiske standpunkt, da andre ligeså begavede børn som hans egen datter fra familier med færre midler ikke har samme mulighed for privatskoleuddannelse. På trods af dette sætter han sin datter på privatskole, da han ingen interesse har i at risikere hans datters uddannelse på politik.

Den anden artikel er skrevet af sundhedskorrespondent Dennis Campbell [15] i The Guardian d.

23. august 2012.

Artiklen handler om, hvordan den mere velhavende del af Englands befolkning får sundere og sundere vaner. De kvitter smøger, alkohol og fastfood og dyrker motion. Mens underklassen fortsat har samme usunde vaner. De er generelt i forvejen usundere end overklassen og

14

Londonkorrespondent på The Guardian og forfatter.

15

Sundhedskorrespondent på The Guardian og The Observer

Side 9

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO middelklassen, da fx usund mad er billigere og nemmere at lave end sund mad. I artiklen er det beskrevet, hvordan de fattigste i samfundet gennemsnitligt dør 7 år tidligere end de rigeste. Dette skyldes bl.a. følgesygdomme ved usund livsstil så som kræft. Klasseskellet mellem rig og fattig kan ifølge artiklen klart ses på livsstilen og ikke mindst på vægten.

Begge artikler beskriver forskellen mellem rig og fattig, mellem over- og underklasse, dog med to vidt forskellige fokuspunkter.

I Guttenplans artikel om skolesystemet er skrevet over hans egen oplevelse af skolesystemet i England. Hans politiske standpunkt er meget tydeligt, nemlig at den offentlige grundskole skal reddes for at udligne klasseforskellene.

Han bruger etos i sin argumentation, da han taler om erfaringer han selv har gjort sig.

Desuden bruger han også patos, når han omtaler de nervesammenbrudte lærere som helte, der giver alt for at hjælpe eleverne, men som ender med at fejle på grund af det store antal.

Han bruger også patos, når han fortæller om de intellektuelle børn fra mindre bemidlede hjem, som ikke har råd til en privatskoleuddannelse, og derfor ikke får muligheden for at udvikle deres evner.

Guttenplan stiller en række retoriske spørgsmål i artiklen for at få læseren til at overveje nogle problemstillinger. De fleste af spørgsmålene svarer han selv mere eller mindre på. Han bruger desuden metaforer så som ”the hurly-burly” [16] til at beskrive tumulten i den offentlige skole og ”night kitchen” til at beskrive hans dybeste angst. Undervejs i artiklen kommentere han på sin egen beretning for at understrege, hvordan læseren skal forholde sig til hans historie.

Sproget i artiklen er hverdagsagtigt og uformelt. Der er blandt andet en række sammentrækninger, hvilket gør det afslappet og talesprogsagtigt.

Artiklen henvender sig til en stor befolkningsgruppe, da den omhandler et aktuelt emne. Dog henvender den sig til forældre med børn i skolealderen. Det uformelle simple sprog gør den læselig for alle, men den henvender sig mest til folk i samme klasse som Guttenplan, som kan tillade sig at gøre de samme overvejelser, som han gør.

16

Synonym/ metafor betydende noget kaotisk eller turbulent.

Side 10

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Artiklens formål er at få folk overbevist om, at der skal ske ændringer i det offentlige skolesystem. Hans kritiserer politikerne, bl.a. Labour regeringen, for at være passive. Han prøver med artiklen at lægge pres på politikerne.

I anden artikel om sammenhængen mellem sundhed og klasse bruger forfatteren mest brug af logos. Han forklarer ud fra statistiske undersøgelser, hvordan underklassens helbred generelt er værre end overklassens grundet livstil. Hans argumenter er begrundet med tal og kausale forklaringer.

Sproget er formelt men simpelt, så de fleste kan læse og forstå det.

Denne artikel henvender sig til den brede befolkning. Det er et aktuelt og relevant emne, som ville henvende sig til de fleste politisk interesserede.

Artiklens formål er ikke at overbevise underklassen om at spise sundere og kvitte smøgerne, men at oplyse befolkningen om problemet og lægge et pres for at skabe ændring og hjælp for underklassen.

Artiklerne har begge til fælles, at de vil skabe en politisk reaktion, så der sker en ændring i forholdene.

Artiklerne giver to aspekter af klassesamfundet i Storbritannien, et uddannelsesmæssigt og et sundhedsmæssigt. Klasserne er ikke kun adskilt af deres indkomst men også af deres livsstilsvaner og dannelsesniveau.

Diskussion:

Uligheden i Storbritannien er både indkomstmæssig, hvilket man kan se ud fra den relativt høje gini-koefficient. [17] Dog tager den, som man kan se i artiklerne, også form i uddannelse og helbred. Uddannelsen i Storbritannien er generelt meget omkostningsfuld og næsten umulig at få uden en stor pengepung eller at være villig til at afbetale studiegæld op til 40 år efter uddannelsen er færdig. Derfor tager den uddannelsesmæssige ulighed også økonomisk form. I

artiklen ”The Great British Class Survey”^{18} forklares det, hvordan Storbritannien under

17

Set i forhold til gini-koefficienten for lande i det nordlige Europa, ikke i forhold til u-lande osv.

18

Savage, Mike: ” The Great British Class Survey”, BBC.

Side 11

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO industrialiseringen i det 19. århundrede var præget af at være inddelt i tre klasser, arbejdsklassen, direktører og ejere.

Også tidligere har England været præget meget af klasseopdeling, hvilket man bl.a. kan læse i

”Emma”^{19}, hvor en kvindes medgift var vigtig for hendes giftemål. Grunden til den store

ulighed i nutidens Storbritannien kunne skyldes den historisk set store ulighed, som aldrig er blevet udlignet. England er i forhold til Danmark meget konservativt, og derfor er landet præget af stor social arv. Man ser det ikke på samme måde som statens opgave at forsørge de svageste, men i højere grad familiens, der er dog bistandsydelser.

Det at bryde ud af sin klasse er ikke normalen, og hvis man bryder ud, er der en tendens til, at man stadig ikke bliver accepteret pga. sprog og holdning, som røber, at man ikke er overklasse.

Den økonomiske ulighed i Storbritannien er mere afgørende for socialarv, end den er i Danmark. Da man skal betale eksempelvis tutution fees for at få sit barn på en ordentlig skole.

Forældre med muligheden for at spare op begynder i mange familier allerede før børnene er født at spare op til deres uddannelse. Børn fra kultiverede og dannede hjem, som kunne trække niveauet op i den offentlige skolesektor og som kommer fra familier med ressourcer til at forbedre skolesystemet, bliver i Storbritannien ofte placeret på private skoler, hvorefter børnene fra mere uoplyste mindre bemidlede hjem bliver efterladt til den offentlige skole.

Dette er med til at gøre det næsten umuligt økonomisk og uddannelsesmæssigt at bryde den sociale arv, for muligheden for en ordentlig uddannelse er ikke stor uden en massiv pengepung.

Som man kan se i lorenzdiagrammet, er kun 8,8 % af den samlede indkomst i landet fordelt mellem de 20 % fattigste af befolkningen. Ved en retfærdig indkomstfordeling burde de 20 % af befolkningen også have 20 % af den samlede indkomst til rådighed.

Konklusion:

Uligheden i Storbritannien er markant. Der er både et økonomisk aspekt med en underklasse der tjener langt mindre end overklassen og et dyrt uddannelsessystem, der er med til at holde mindre

19

Austen, Jane: Emma, 25. december 1815.

Side 12

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO bemidlede fastlåst i underklassen. De sociale ydelser er ikke høje nok til, at kunne betale de høje gebyrer for undervisning.

Det store økonomiske klasseskel har en helbredsside, hvor de fattigste er mere tilbøjelige til at spise usund mad, ryge og drikke større mængder alkohol. De to sidste viser en psykisk side af fattigdommen. Desuden dyrker overklassen generelt mere motion end underklassen. Dette resulterer i en underklasse, der er plaget af livsstilssygdomme, fedme og tidlig død.

Klasseskellet kan både forklares med en historisk side, da Storbritannien altid har været præget af et stort klasseskel, både økonomisk og kulturelt. Derfor er det at bryde den sociale arv og blive en del af den økonomiske overklasse ikke ensbetydende med at være en del af den kulturelle overklasse.

Desuden kan klasseskellet forklares med, at England er kendt for at være meget konservative i forhold til i Danmark, og det er derfor svært at ændre på klassestrukturen, da socialisme ikke har været fremtrædende i England. [20] Social mobilitet er derfor heller ikke nær så udbredt. Til sidst men ikke mindst har overklassen, historisk og i dag, langt mere at skulle have sagt politisk end

           21
underklassen.

20

Labour partiet beskriver sig selv som et socialistisk parti, dog formåede de aldrig at ændre skolesystemet.

21

To-hus systemet, overklassen er både repræsenteret i The House of Commons og The House of Lords.

Underklassen er kun repræsenteret i The House of Commons.

Side 13

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Litteraturliste:

1. Guttenplan, DD: ”I feel guilt and rage”, The Guardian, 4. juli 2003

http://www.theguardian.com/education/2003/jul/04/publicschools.schools

2. Campbell, Dennis: ”Class divide in health widens, says thinktank”, The Guardian, 23.

August 2013

http://www.theguardian.com/society/2012/aug/23/class-divide-health-widens-thinktank

3. Vestergaard, Erik: Lineære funktioner

4. Christiansen, Ole m.fl.: ”Lorenz diagrammer”, Origo

5. Jørgensen, Steen Toft: ”Gini-koefficient”

https://steen-toft.dk/mat/gini/gini.pdf

6. Wikipedia: “Stykkevis Lineær Funktion”, 22. marts 2013.

http://da.wikipedia.org/wiki/Stykkevis_line%C3%A6r_funktion

7. Wikipedia: ”Gini koefficient”, d. 3. januar 2015.

http://da.wikipedia.org/wiki/Gini-koefficient

8. “Hvad er en gaffelforskrift”. Aventures.

http://avenbuild.ventures.dk/viden_om.asp?styleID=2&cryptID=id5enILi5JokA&laeringsres
sourceID=1281&skabelonID=3&side=3

9. Savage, Mike: ” The Great British Class Survey”, BBC.

http://www.bbc.co.uk/labuk/articles/class/

10. HM Revenue & Customs: ” Percentile points from 1 to 99 for total income before and after tax”, Statistics – National statistics

https://www.gov.uk/government/statistics/percentile-points-from-1-to-99-for-total-income-

before-and-after-tax

Side 14

[navn fjernet] Katedralskole

2.C LM, MF SRO

Bilag 1:

Gini-koefficient for Storbritannien i udregnet ved brug af nspire.