SRO: Ungdomsliv og identitetsdannelse | Engelsk A og samfundsfag A

Side 1

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

1

Abstract

This study investigates the script “Sweet Sixteen” and the movie of the same name. Central themes such as the relationship between young people and their parents, creating your own identity and criminal role models will be examined in the light of the script “Sweet Sixteen” by Paul Laverty and the film by Ken Loach but also of theories by Erik Erikson, Anthony Giddens and Travis Hirschi.

In order to understand why so many young people are criminal and what there is to do about it and analysis and interpretation of the script “Sweet Sixteen” and the film by the same name has been undertaken. To further elaborate this analysis I have read about a younger boy who is telling about his previous criminal life. Furthermore I have used certain sociological theories to substantiate my assertions.

Some of the results show that many young people are really influenced by their criminal role models because role models are often those you spend most time with and if they are criminal it is easier for you to become criminal too. On the other hand it is also shown that the influence their friends and family has in the young people’s life really does have an effect on the young people’s way of creating their own identity.

This study draws the conclusions that the criminal role models really have an effect on the young people.

Creating an identity is very hard for the young people because they are so influenced by their parents and their criminal friends. There are still many young people who are criminal but many companies are doing their best to get more and more young people into work.

Side 2

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

2

Ungdomsliv & identitetsdannelse

Klasse: 2.t

Dato: 08-04-11

Fag: Samfundsfag og engelsk

Lærere: Stine Petersen og

Martin Brorson Prag

Side 3

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

3

Indholdsfortegnelse:

Abstract s.1

Forside s. 2

Indholdsfortegnelse s. 3

Problemformulering s. 4

Indledning s.5

Identitetsdannelse s.5-7

Nye rollemodeller s. 7-8

”Sweet Sixteen” af Paul Laverty s. 8-12

Unges kriminelle miljø s.12-14

Kriminalitet – et resultat af mangel på social kontrol s. 14-16

Konklusion s. 16

Litteraturliste s. 17

Bilag 1 s. 18

Side 4

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

4

Titel: Ungdomsliv og identitetsdannelse

Temaer: Ungdomsliv og forældre, når kriminelle bliver unges rollemodeller, identitetsdannelse Problemformulering:

Hvordan påvirkes unges identitetsdannelse af deres forhold til forældre og kriminelle omgangskreds?

Problemstillinger:

- Hvad er identitetsdannelse ifølge Erik Erikson og hvad vil det sige at have en rollemodel?

- Hvordan skildrer Paul Laverty forholdet mellem unge og forældre samt det at de har kriminelle rollemodeller i filmmanuskriptet af ”Sweet Sixteen”?

- Hvilke konsekvenser har det for de unge og deres identitetsdannelse at have kriminelle rollemodeller og vokse op i et kriminelt miljø?

- Hvad kunne samfundet have gjort for at Liam ikke var endt i den kriminelle løbebane?

Side 5

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

5

Indledning

Forholdet mellem unge og deres forældre har ændret sig meget op gennem årene. Man har også diskuteret meget, hvorvidt de unge ser op til andre unge frem for at se op til deres forældre og tage ved lære af deres normer og værdier i livet. Målet med denne opgave er at finde ud af, hvordan unge og deres identitetsdannelse påvirkes af deres forhold til forældre og kriminelle omgangskredse. Med henblik på min problemformulering vil jeg gøre rede for, hvad identitetsdannelse set fra Erik Eriksons synsvinkel og dernæst vil jeg redegøre for, hvad en rollemodel er. Med udgangspunkt i filmmanuskriptet ”Sweet Sixteen” samt dele af filmen vil jeg fokusere på, hvordan Paul Laverty skildrer forholdet mellem unge og forældre samt det, at de har kriminelle rollemodeller. Dernæst vil jeg komme ind på, hvilke konsekvenser det har for de unge og deres identitetsdannelse at have kriminelle rollemodeller og vokse op i et kriminelt miljø. Dette vil jeg bl.a. gøre med udgangspunkt i Anthony Giddens teorier omkring identitetsdannelse. Afslutningsvis vil jeg vurdere, hvad samfundet kunne have gjort for, at Liam ikke var endt i den kriminelle løbebane ved at gøre brug af den amerikanske kriminolog, Travis Hirschis, teorier om, hvad der resulterer i ungdomskriminaliteten, og hvad man kan gøre for at forebygge kriminel adfærd.

Identitetsdannelse

Der er mange forskellige faser i identitetsdannelse. Psykoanalytiker og udviklingspsykolog Erik H. Erikson

                                1
beskriver menneskets udvikling i 8 faser

, hvor han lægger meget vægt på, at den vigtigste fase i et menneskes udvikling sker i puberteten altså i teenageårene, hvor de gennemløber en stor udvikling, modning og social bevidsthed i forhold til de andre faser. Alle de udviklingsfaser, barnet gennemløber, skal danne en samlet helhed, for gennem hele livet vil man gennemløbe en masse udviklingsfaser, og ens identitet vil hele tiden blive ændret, jo ældre du bliver. Intet er bestandigt – heller ikke en persons

jeg/identitet. De bliver tildelt forskellige ideologiske rammer, roller og opgaver, der skal få barnet til at

1

Bilag 1

Side 6

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

6 finde ud af, hvem det selv er og gøre sig anerkendt blandt andre. Identitetsdannelse hos de unge er meget

                                                                       2
stærkt påvirket af de sociale grupper, man er omgivet af såsom klasse, nation og kultur.

Stadierne beskriver en persons generelle udvikling og ikke i noget bestemt socialt eller kulturelt miljø. Et menneske vil igennem hele livet være i en fase, hvor der vil være en eller anden form for ”krise” dvs. at når en person overgår fra en fase til en andre, vil mennesket befinde sig i en krise. Eriksons brug af ordet krise er ikke noget negativt men nærmere noget positivt, da alle mennesker har brug for at gennemleve kriser for at komme til den næste fase i livet. Krisen er et vigtigt vendepunkt for det enkelte menneskes liv. Krisen

                                                              3
kan og skal helst løses, for at et menneske kan nå til en ny fase i sin udvikling.

Ens identitet bliver dannet i en sammenhængende biologisk, psykologisk og social proces ifølge Erik H.

Erikson. Det hele starter med at man danner et kropsbillede, hvor man ser kroppen som et sammenhængende hele. Til dette kropsbillede får man nogle primære egenskaber og træk, som bliver knyttet til en via identificeringer. De første et barn identificerer sig med, er som regel forældrene, og gennem de identificeringer danner barnet en identitet, der kaldes jeg-identiteten. Det er her, vi lærer, hvad der er rigtigt og forkert. Vi imiterer vores forældre. I jeg-identiteten er det konstant ureflekterede og spontane handlinger, og barnet tænker ikke rigtig over, hvad han eller hun gør. Når man identificerer sig med sine forældre, sker der samtidig også en kønsidentitet dvs. en seksuel orientering. Før vi starter i skole, har vi dannet os en grundlæggende identitet, som bliver udviklet, så snart vi starter i børnehave, i skole, på uddannelse osv. Dog ligger den vigtigste fase som sagt i puberteten. I puberteten har personen udviklet sin endelige kønsidentitet, hvilket bl.a. er et grundlag for, at man nu er i stand til at træffe de vigtigste

                4
beslutninger i livet.

I den første definition af identitet er identitet noget der konstant dannes. Altså en proces der aldrig stopper. Vi bliver klogere og lære noget nyt hele tiden og vores relationer til andre mennesker vil også hele

                         5
tiden udvikle sig gennem livet.

En anden definition af identiteten handler om hvordan man oplever af være sig selv. At være sig selv omhandler selvbevidsthed, selvrefleksion og selvidentitet. Alle disse egenskaber er meget vigtige egenskaber hos et menneske. Disse tre begreber medvirker alle til at beskrive, hvordan vi oplever os selv og vores omgivelser. Vi oplever alle os selv og vores omgivelser på forskellige måder, og hvordan vi oplever og selv og vores omgivelser afhænger af vores identitet. Selvbevidstheden bliver knyttet til kropsbilledet, da

2

http://www.ingerbach.dk/kultur/erikson.htm

3

Ibid

4

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet

5

Ibid

Side 7

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

7 bevidstheden skaber integrationen af en persons selvbevidsthed og kropsbillede. Selvbevidstheden og kropsbilledet er to identiteter, der dannes og har rod i samme fænomen. Der er forskel på, hvad vi oplever ting ud fra, og hvordan vi oplever os selv. Vi kan opleve sig selv på en måde, mens andre kan opleve os på

en anden måde. Vores identitet er ikke nødvendigvis sådan, som vi selv går og tror den er.^{6}

Et tredje aspekt af identitet er identitet som gruppetilhør. Dette omhandler, hvordan vi danner vores sociale roller og vores identitet, fx når vi er sammen med andre mennesker i en gruppe. Når vi starter i børnehave, skole osv. påtager vi os konstant en masse forskellige roller bl.a. gennem leg. Vi indgår i en

                                                        7
masse forskellige sociale situationer og lever os ind i en masse roller.

Nye rollemodeller

De unge er op gennem årene begyndt stræbe mere og mere efter at blive ligesom andre lidt ældre unge i stedet for at se op til sine forældre eller andre voksne, som tidligere var referencepunktet for de unge mennesker. I dag handler det for de unge mere om at stå sig godt blandt de unge mennesker, der er lidt ældre end dem selv, da de gerne tydeligt vil markere, at de ikke længere er børn. De stræber efter at bevise, at de ikke længere befinder sig i den barnlige zone, men sagtens selv kan tage affære. Dog ønsker de unge ikke at være ligesom de voksne på den samme måde som deres forældre, men samtidig stræber de efter at være ikke-barnlige. De vil gerne være mere voksne end børn, men på en ikke-forældreagtig-voksen måde. Løsningen på, at de unge kan komme til at virke ældre, er netop at de i højere grad begynder at se op til de lidt ældre fra deres generation dvs. at de 13-årige opføre sig ligesom de 14-årige, de 14-årige som de 15-årige osv. De unges billede af, hvordan alle andre unge opfører sig, er dog blot en masse fejlagtige forestillinger. De ryger, drikker, stjæler, fester og har sex – de opfører sig som det passer dem.

                 8
Flertalsmisforståelser er med til inspirerer de yngre unge til at træde i de ældre unges fodspor og gøre

ligesom dem. Dette vil derfor til sidst ende med at de unge alligevel har de voksnes livsstil som model men med et meget forvrænget billede af, hvordan de voksne lever deres liv. De unge bliver voksne men på en

                           9
ikke-forældreagtig-voksen måde.

Både flertalsmisforståelser, identitetsusikkerhed og aldersopsplitning fik let spil hos de unge. De har nogle meget overdrevne billeder, af hvordan andre unge opfører sig og danner sig nogle fejlagtige billeder af, hvordan de lidt ældre unge stjæler fra supermarkederne og bare generelt gør som det passer. Dette er blevet til stor inspiration for de lidt yngre unge, der ser op til dem som deres rollemodeller. Der er med

6

Ibid

7

Ibid

8

Når man går rundt og tror, at et flertal mener eller gør noget, som det kun i virkeligheden er et mindretal, der mener

eller gør.
9

Christoffersen, Mørck og Sørensen, ”Ungdomssociologi” 2. udgave 2006 s. 152

Side 8

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

8 tiden kommet mange flere fristelser for de unge, hvilket medfører mere kriminalitet. Verden har fået mange flere materielle goder op gennem årene, og det gør det ikke ligefrem lettere for de unge mennesker at modstå alle goderne, når de træder ind i fx et supermarked. Alle varer i supermarkeder er så let tilgængelige – ja de bliver næsten kastet i hovedet på en. Det samme med transportmidler, der også op gennem årene har hobet sig langs kantstenene på gaden og alle mulige andre steder. For de unge bliver det tolket som en meddelelse om, at de umiddelbart ikke er nogen lige nu, der har brug for den cykel, der står parkeret med busstationen eller den bil, der holder langs kantstenene. Når de unge kommer hjem fra skole, er der stadig ingen voksne i miles omkreds, hvilket vil sige, at der både er garager, kældre, lofter, haver,

huse og lejligheder som ingen har brug for lige nu og heller ikke holder øje med.^{10}

Samtidig med det stigende antal af materielle goder er reklameindustrien også rettet mod de unge. Der bliver hele tiden reklameret med, hvor vigtigt og interessant det var at både købe eje og leje alt muligt forskelligt tøj fra bestemte mærker eller elektronisk udstyr. Vi kender det fra fx iPhone. Der var nogen, der startede med at få en og pludselig så render alle rundt med en. De unge får samtidig hele tiden af vide, at alle disse materielle goder næsten ikke koster noget, og at ethvert ungt menneske har råd til det, hvilket de også hurtigt får bekræftet så snart en af deres klassekammerater kommer gående med fx en ny iPhone eller et par dyre G-Star bukser. Mange supermarkeder gør også et meget stort nummer ud af at fortælle de unge, at deres varer er så billige, at de næsten er gratis. Dette er med til at skabe en undren hos de unge, der ikke kan forstå, hvorfor man så overhovedet skal betale for varen, hvis den næsten er gratis. Hvorfor

                                                   11
ikke bare gøre varerne helt gratis, så man bare kan tage for sig?

”Sweet Sixteen” Af Paul Laverty

Forholdet mellem børn og forældre er noget helt specielt. For de fleste mennesker er det det stærkeste forhold man nogensinde kommer til at danne i sit liv og helt specielt er forholdet til moderen. Båndet til ens mor vil for det meste altid være et af de stærkeste bånd, du har til en person i livet, uanset omstændighederne, det sociale miljø osv.

Manuskriptet af ”Sweet Sixteen” er skrevet af Paul Laverty og selve filmen er instrueret Ken Loach og udkom i 2002. ”Sweet Sixteen” omhandler en ung teenage-dreng ved navn Liam, der er fra arbejderklassen og bor i Scotland. Liam er 15 år og bliver snart 16. Hans mor er i fængsel, og derfor bor han hos sin utrolig kværulantiske og krakilske morfar og hans grove stedfader, Stan, som sælger stoffer. Vi følger Liam gennem hans meget hårde, følsomme og meget sårbare teenage-liv, hvor han kæmper for at skaffe penge

10

Christoffersen, Mørck og Sørensen, ”Ungdomssociologi” 2. udgave 2006 s. 153-154

11

Christoffersen, Mørck og Sørensen, ”Ungdomssociologi” 2. udgave 2006 s. 153-154

Side 9

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

9 til et hus til sig selv og moren, så de kan starte et nyt liv sammen, når hun bliver løsladt og leve som en normal og lykkelig familie.

Vi oplever tydeligt gennem teksten og filmen, hvor meget Liam elsker sin mor og ønsker det bedste for hende. Han ønsker at starte på en frisk sammen med sin mor, som er i fængsel. Her kommer det stærke forhold mellem mor og barn meget tydeligt til udtryk.

Liam: ”Mam would love this… after aw that time cooped up in a cell, man…”

Pinball: “Six! Thousand! Smackers!”

Liam: ”A picnic… wi Mam, Chantelle and Charlie boy… you, me, Lunch-time and Side-kick…”^{12}

Det første indtryk, man får er Liam, er, at han er en hård og rå dreng, men når man kommer tættere ind på livet af ham, finder man hurtigt ud af, at han er en meget kærlig og omsorgsfuld person, der også tænker på andre, selvom han har haft en utrolig hård barndom. Hans kærlighed til moderen kommer også meget tydeligt til udtryk i teksten, når han indspiller et bånd til sin mor med en hilsen fra ham og hans venner.

”But the big news is, we’re selling fags by the barra load… This means Ah just might hiv a wee ’surprise’ fir

yi… maybe even a ’big surprice’… Just sixty one days tae go, Mam and we’ll hiv yi hame…”^{13}

Liams mor, Jean, sidder inde pga. sine kriminelle handlinger, og dette påvirker Liam utrolig meget. Han ønsker ikke selv at havne i det kriminelle miljø, men ender alligevel med det, fordi han skal tjene nogen hurtige penge til sig selv og sin mor. Liam begynder at sælge stoffer for at skaffe penge og ender på den måde i den kriminelle løbebane. Det er typisk de personer, der står en meget nært, som er ens rollemodeller og i Liams tilfælde er det altså hans mor, hvilket også kommer meget tydeligt til udtryk i teksten. I slutningen af historien ender det også med at gå helt galt for Liam, da han stikker Stan med en kniv i maven. Liam ryger dermed i fængsel og ender med at blive ligesom sin rollemodel - sin mor.

Historien foregår i Greenocks arbejderklasse miljø og Port Glasgow. Liam kommer fra en fattig familie, hvor der samtidig er en masse problemer. Paul Laverty’s attitude til personerne og de ting der sker i historien, er meget trist og grå. Alt hvad han beskriver i teksten helt fra bygningerne til hvordan vejret er, er beskrevet meget trist og gråt og indeholder ikke mange farver. Det, at Paul Laverty vælger at beskrive tingene på denne måde, er med til forstærke den meget triste, deprimerende og hårde stemning, som historien er bygget op omkring. Dog er der et sted i historien, hvor der bliver fortalt om solen, og det er, når Liam og hans bedste ven, Pinball, står foran den campingvogn, som Liam vil købe til sin mor og sig selv. Dette er

12

Laverty 2002, ”Sweet Sixteen” side 37

13

Laverty 2002, ”Sweet Sixteen” side 48

Side 10

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

10 udeladt af teksten, men i filmen bliver der snakket om solen. Her snakker Liam meget om, hvor dejligt det kunne være at have denne campingvogn og sidde udenfor i solen med sin mor og nyde den gode udsigt.

Solen og campingvognen er klart et symbol på de håb og drømme, som Liam har for sig selv og sin mor og deres fremtid sammen.

Højdepunktet i Liams liv er når hans mor bliver løsladt. Han elsker sin mor så utrolig højt og vil rigtig gerne købe en campingvogn til sig selv og sin mor. For at tjene penge til at købe en campingvogn, ser Liam ingen anden udvej end at stjæle de stoffer, som Stan sælger og derefter sælge dem selv. Dette fører en masse problemer med sig, men i modsætning til Stan, der bare sælger stoffer for at få penge, så sælger Liam stoffer for at tjene penge til at forsørge både sig selv og sin mor. Liam er drevet af sine drømme, håbet om en bedre fremtid samt kærligheden til hans mor.

Liam: ”How much is it worth?”

Pinball: “’If’ it’s good gear… ‘if’ we can sell it… maybe two grand.”

Liam: “Ah’m gonni git that caravan…”^{14}

Historien er meget realistisk, hvilket gør, at man har nemmere ved at have sympati med hovedpersonerne, samt at det også er med til at skabe meget mere spænding. Der er et tidspunkt i historien, hvor Liam skal stikke en mand ned med en kniv på bar ude på toilettet for at bevise sin loyalitet overfor den bande, han arbejder for. Her bliver der i filmen hverken gjort brug af musik eller andre effekter for at opbygge nogen form for spænding. Vi mærker kun angsten og spændingen ud fra situationen og vores sympati med Liam.

Dog var denne ubehagelige opgave kun en test og en måde, hvorpå de kunne teste hans loyalitet og hvor modig han er, hvilket skaber en nærmest opstemt følelse af lettelse. Dette er dog kun ét eksempel på en af de scener, hvor vi får rigtig meget sympati med Liam eller med nogen af de andre hovedpersoner.

Liam lever et liv med en masse problemer, hvilket primært skyldes, at han aldrig har haft nogen rigtige forældre til at opdrage ham og være der for ham. Han har ikke nogen far og hans mor, som er den person som man ofte er mest tæt knyttet til i barndommen, sidder i fængsel. Han har sin stedfader som sælger stoffer, men en stedfader der ikke har ordentlig styr på sit liv, har ikke de bedste muligheder for at opdrage et barn. Dette skaber store problemer for Liam, da han ikke har nogen i sin familie, der har styr på deres liv eller følger loven, hvilket medfører at Liam har meget svært ved ikke selv at havne i den kriminelle løbebane som de andre fra hans familie.

14

Laverty 2002, ”Sweet Sixteen” side 46

Side 11

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

11

Liam har dog en søster, Chantelle, som har valgt at bryde kontakten til deres mor både fordi hun ikke selv gider tage del i det kriminelle miljø, men også fordi hun har en søn, som hun ønsker skal vokse op i sunde og anstændige omgivelser. Liam og Chantelle har det godt sammen, og Liam prøver gang på gang at genforene familien, men Chantelle ønsker ikke at snakke med sin mor. Dette medfører til sidst, at Liam vælger at forlade sin søster pga. sin store kærlighed til moderen. Liam havde en mulighed for at lave om på sit liv på en positiv måde, hvis han ville lytte til Chantelle, men i stedet valgte han sin mor, som hverken er en god rollemodel og som også i slutningen vælger Stan frem for ham.

Liam: “Ya poisoned cow! Get the fuck out o’ ma house!”^{15}

Liams mor bliver løsladt dagen før Liam bliver 16 år, hvilket måske kunne være en af grundene til, at man har valgt at kalde historien ”Sweet Sixteen”. Titlen er meget ironisk, idet den beskriver 16-års alderen som noget godt, men i Liams tilfælde er det jo netop det helt modsatte. Forholdet mellem moderen og Liam er meget højt prioriteret i filmen. Liam elsker sin mor rigtig højt, og hun elsker også ham, men hun tør ikke vise det på samme måde som Liam, hvilket vi tydeligt ser i slutningen, da hun vælger at gå tilbage til Stan i stedet for at starte på en frisk med Liam. Det at Jean vælger Stan frem for Liam skyldes højst sandsynligt Stans meget aggressive og truende adfærd. Jean bilder sig selv ind, at hun elsker Stan, men i virkeligheden er hun bange for ham og meget usikker.

Liam: ”Mam… It’s me that loves yi! No’ him. Can yi no’ see that? Ah love yi… Ah need yi, Mam” Stan: ”Ah’ll hiv tae spell it out word for word, ya dumb spastic”

Mother: “Please, Stan…”

Stan: “She’s here, wee man, because she wants tae be… all cuddled up beside me… Know why? Because she loves me. Aye, loves me… and she’s Gonni be here fir the rest o’ her life… Bye-bye, Mamie ‘for ever’… bye-

bye!^{16}

I modsætning til sin Mor er Liam meget mere frygtløs og tør både svare Stan igen og opføre sig som det passer ham overfor Stan. Igennem hele filmen er Liam ikke på noget tidspunkt bange for svare Stan igen.

Det lader ikke umiddelbart til, at de snakker særlig meget sammen før i slutningen af filmen, hvor de har deres største skænderi om, hvorvidt moderen skal med Liam eller om hun skal blive hos Stan. Liam er så sur og indebrændt, at han til sidst ender med at stikke Stan ned med en kniv, der efterlader os som læsere med en kæmpe følelse af lettelse. Liams mor giver ikke udtryk for, at hun er lettet, men et eller andet sted

15

Laverty 2002, ”Sweet Sixteen” side 107

16

Laverty 2002, ”Sweet Sixteen” side 111

Side 12

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

12 kan vi sanse, at hun er det. Hun føler sig tvunget til at elske Stan, da hun er bange for, hvad der vil ske, hvis hun forlader ham.

Mother: Stan… Stan… Oh, Christ… Whit hiv yi done, son? Oh, Jesus… Don’t die on me… Stan…”^{17}

Det ses tydeligt, at Jean har en del blandede følelser omkring det med, at Liam stak Stan ned. Et eller andet sted er hun lykkelig og føler sig fri, men samtidig bliver hun bange for, hvad der nu skal ske med hende. Hun er ikke i stand til at kunne klare sig selv, og uden Stan føler hun sig hjælpeløs, da det var ham der beskyttede hende.

En af grundende til at Jean vælger at blive hos Stan kunne eventuelt være, at hun føler, at hun har brug for en til at beskytte og tage sig af hende. Hun tror ikke på, at Liam er stærk nok til at kunne beskytte og forsørge både sig selv og hende, og samtidig er hun bange for, at ikke kun hende selv men også hendes elskede søn Liam vil være i fare, hvis hun forlader Stan. En anden grund kunne være, at hun føler, at det er den nemmeste måde at leve videre på. Hvis hun er sammen med Stan bliver hun beskyttet, og samtidig er det også svært at danne nye venskaber, bo et nyt sted og ændre sit liv fuldstændig i forhold til, hvordan hun levede sit liv før. Ud fra dette er det derfor meget nemt at konkludere, at Jean ikke er en selvstændig eller uafhængig kvinde. Hun er meget usikker, bekymret og bange.

Ungdomsliv og forældre spiller en væsentlig stor rolle i ”Sweet Sixteen”. De personer, man omgås mest og dem man holder mest af, er typisk de personer, der er ens rollemodeller. Jean er Liams rollemodel, hvilket ikke fører andet end dårlige ting med sig, fordi Jean ikke har styr på sit liv. Der er tale om en meget stærk moderbinding. Liams liv kunne have set en hel del anderledes ud, hvis han havde valgt at lytte til sin søster, men det er aldrig nemt at skulle give slip på de personer, der betyder allermest for en.

Unges kriminelle miljø

Anthony Giddens er en anden teoretiker, der også har mange teorier omkring identitetsdannelse.

Anthony Giddens teorier fortæller mere om unge mennesker og det senmoderne samfund, hvorimod Erik Eriksons teorier mere omhandler børn.

Anthony Giddens er en engelsk sociolog, der mener, at vi, der lever i det senmoderne samfund, har mulighed for at handle mere frit end tidligere. Vi bliver ikke påvirket eller begrænset af vores opvækstmiljø i lige så høj grad. Alt dette kom efter at man i det senmoderne samfund begyndte at indse, at ens fremtid var afhængig af en selv, hvilket medførte at nogle af ens mentale

17

Lavert 2002, ”Sweet Sixteen” Side 112

Side 13

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

13 begrænsninger fra ens sociale baggrund blev nedbrudt. Danske undersøgelser understøtter

Anthony Giddens synspunkter og mener også at unge mennesker skaber deres kulturelle værdier gennem deres uddannelse i modsætning til tidligere hvor det primært var gennem familiens sociale status at man skabte sine kulturelle værdier. [18]

Giddens mener, at vilkårene både for socialiseringen og for identitetsdannelsen er ændret gennem årene. Før hen i tiden var man en del af en fortælling, hvor der både var faste traditioner, normer og værdier i den familie, man kom fra og det samfund, man var født ind i. Den enkelte persons liv var på en måde planlagt fra fødslen. Uddannelse, arbejde, bolig og familieform var næsten fastlagt fra start. Denne livsform mener Giddens ikke kan fungerer mere. Man bliver nødt til at skrive sin egen fortælling, for ellers finder man ikke sin egen identitet. Man skal ikke længere være påvirket af traditioner og normer og følge en form for manual for at finde ud af, hvad man skal i sit liv. Det handler om at finde ud af, hvad man selv vil. Man bliver nødt til at se indad for at kunne danne sin

            19
egen identitet.

Mange unge mennesker er i dag havnet i den kriminelle løbebane, og det kan skyldes mange ting.

Zemnako Khoshobroc er blot én af de unge mennesker der har haft problemer med kriminalitet.

Der, hvor han bor, er der en del kriminalitet, hvilket ikke har den mest positive indflydelse på ham.

”Jeg var bare helt oppe at køre, og det blev værre og værre. Først var det småting som at drille og

                                  20
svine nogen til, og så begyndte jeg at slå.”

Zemnako startede med at lave småting, og så udviklede det sig pludselig til det der var værre.

Mange unge mennesker begår kriminalitet bl.a. fordi de keder sig og har brug for at komme og lave noget, og mange er også skoletrætte og meget urolige i skolen. De render sammen med de forkerte mennesker og bliver ofte udsat for et fristelsespres, der gør at de føler sig nødsaget til at gøre nogen ting, som de egentlig ikke gider. Fristelsespresset kommer også af de mange materielle goder, der er kommet med tiden og dermed er der mange flere ting, der frister en til at bl.a. at stjæle.

18

Christoffersen, Mørck og Sørensen, ”Ungdomssociologi” 2. udgave 2006 s. 41

19

Christoffersen, Mørck og Sørensen, ”Ungdomssociologi” 2. udgave 2006 s. 42

20

Østerby, side 1 ”I morgen vil jeg gøre det endnu bedre” (Bilag 2)

Side 14

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

14

”Tidligere stod jeg sent op og gik måske over til en kammerat og så film. Vi kedede os. Vi vidste

                    21
ikke hvad vi skulle lave.”

Dette resulterede i, at han begyndte at rende rundt på gaden sammen med en masse kammerater og lave ballade. Han har været sigtet mange gange, men han har kun fået én dom. Han kom i fængsel i halvandet år for at hjulpet en af sine kammerater med at flygte fra fængslet sammen med fire andre.

Hjælpen fra en mentor har hjulpet Zemnako rigtig meget. Han har fået en læreplads som kokkeelev og arbejder 5 dage om ugen fra 10-22, hvilket gør, at han ikke har tid til at rende rundt på gaden og lave ballade. Han har valgt at se indad og har fundet af, hvad han selv havde brug for og har dermed dannet sig en næsten ny identitet i forhold til den han var tidligere.

Jobprojektet High Five har fået ca. 310 unge tidligere kriminelle i arbejde og Zemnako er bare en af dem. Fastholdelsesprocenten er på 70 %, så det må siges at hjælpe meget med hjælpen fra en mentor. De unge har brug for at nogen tror på dem og brug for at vide, at de ikke er uduelige. [22] ”Det er vigtigt, at de unge kan og vil arbejde, og at de har sagt farvel til deres tidligere liv, slår han fast og fortæller, at High Five matcher virksomheder med unge ved at kigge på virksomhedens muligheder og krav,

og den unges kompetencer og motivation.”^{23}

De kriminelle rollemodeller er i høj grad medvirkende til, at de unge havner i den kriminelle løbebane. Der, hvor Zemnako bor, er der som tidligere nævnt mange kriminelle, hvilket kun gør det sværere for Zemnako ikke at lave kriminalitet. Når de unge ser op til andre unge, er det på en måde ikke dem selv, der skaber deres identitet, men derimod de mennesker, de ser op til.

Zemnako var blevet den person, som hans rollemodeller ønskede, at han skulle være. Han valgte at gøre som dem og være som dem for at blive accepteret. Først nu har han valgt at fokusere på, hvad der er bedst for ham, og hvad han egentlig har lyst til med sit liv og har dermed fundet sin helt egen identitet.

Kriminalitet - et resultat af mangel på social kontrol

21

Østerby, side 2 ”I morgen vil jeg gøre det endnu bedre” (bilag 2)

22

http://domino.danskedagblade.dk/www/aiu/dcms.nsf/6636A1EA6118C390C12574A900485CD4/$File/Det%20begyn

dte%20med%20kedsomhed,%20tirsdag.pdf
23

http://domino.danskedagblade.dk/www/aiu/dcms.nsf/6636A1EA6118C390C12574A900485CD4/$File/Det%20begyn

dte%20med%20kedsomhed,%20tirsdag.pdf

Side 15

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

15

Den amerikanske kriminolog Travis Hirschi har fremsat en teori omkring hvad der er skyld i ungdomskriminaliteten. Han mener at ungdomskriminaliteten er et resultat af mangel på sociale bånd hos de lovlydige i samfundet og at vi har gennemløbet en form for defekt socialisering. [24] Det er meget vigtigt at vi har gode relationer og er tilknyttet nogle mennesker der lever et sundt og fornuftigt liv. Hvis man kun er sammen med folk, der er kriminelle, er der meget større chance for, at man selv bliver kriminel, men hvis man står betydningsfulde personer mere nært, har man

                                                         25
også selv større chance for at leve et socialt etableret liv ligesom dem. Problemet med Liam var,

at han hans barndom har været utrolig hård. Han har ikke altid haft personer omkring sig til at lære, hvordan man skal opføre sig og blive socialiseret i samfundet. Der er brug for en ekstra hånd om de unge mennesker, så de ikke går helt tabt i samfundet.

Investering er en anden vigtig komponent til at beskrive de sociale bånd. Når man afgør, om man skal begå en lovovertrædelse eller ej, er man som regel tilbøjelig til at vurdere, hvilke fordele og ulemper der er ved denne kriminelle handling. Hvis man har brugt tid og kræfter på at investere i uddannelse, familie og hus sætter man pludselig rigtig meget på spil ved at begå kriminalitet.

Gennem vores handlinger har bundet os til at leve et godt liv og man ville tabe for meget ved at

begå en lovovertrædelse.^{26}

Travis nævner også deltagelse som en vigtig del, da det ikke kun er vigtigt at have en uddannelse eller et arbejde, men vi skal også være engageret på andre måder fx gennem fritids- og foreningsaktiviteter. Jo mere vi er engageret i lovlige aktiviteter, jo mindre tænker vi på at begå

          27
kriminalitet. Vi oplevede hvordan Liam og hans venner også bare nogen gange sad på værelset

uden at lave noget særligt. Kedsomheden fik dem til at begå mere kriminalitet, da de ikke havde andet at tage sig til. De havde brug for nogle fritidsinteresser for at tænke på nogle andre ting.

Det er samtidig også vigtigt, at man tror på de normer og værdier, man er blevet tillært. Hvis man ikke tror på det, har man nemmere ved at bryde de sociale bånd, hvilket kan medføre, at man

                    28
begår mere kriminalitet. Liam har aldrig rigtig fået tillært sig nogen normer og værdier. Han er

24

Christoffersen, Mørck og Sørensen, ”Ungdomssociologi” 2. udgave 2006 s. 198

25

Ibid

26

Ibid

27

Ibid

28

Ibid

Side 16

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

16 opvokset med en kriminel mor, som også har en kriminel kæreste. En dreng som Liam vil derfor hurtigt være tilbøjelig til at tro, at kriminalitet er normalt.

Det er vigtigt at samfundet sørger for at hjælpe så mange ressourcesvage familier som muligt. Det også vigtigt, at de sørger for at gribe ind, så snart man begynder at kunne se, at de unge klarer sig dårligt i skolen for det giver dem dårlig selvtillid, hvilket gør, at deres motivation forsvinder. Der skal være lektiehjælp til dem der har det svært i skolen. Samfundet skal prøve så vidt muligt at fjerne ghettoerne, så mange kriminelle ikke bor sammen samt give de unge nogle reelle muligheder for at klare sig godt i samfundet. De skal tilbydes arbejde eller en uddannelse, så de ikke ender med at begå lovovertrædelser.

Konklusion

Unges identitetsdannelse bliver altså påvirket af deres forhold til forældre og deres kriminelle omgangskreds. Med henblik på Liams liv kan man hurtigt konkludere, at hans identitetsdannelse har været påvirket af hans opvækst i det kriminelle miljø samt, at han havde sin mor som rollemodel som var kriminel. Havde Liams rollemodel været hans søster, Chantelle, havde hans liv set en hel del anderledes ud. Zemnakos identitetsdannelse er også blevet påvirket af hans barske barndom og hans kriminelle rollemodeller, som bestod af en hel bande som han var medlem af.

Når unge ser op til andre unge er det ikke rigtig deres egen identitet de skaber, men en identitet i form af hvordan de andre i ens omgangskreds ønsker at man skal være. De unge kriminelle skal lære at se indadtil og fokusere på, hvad der er bedst for dem i livet. For at forhindre, at unge ryger i den kriminelle løbebane er det utrolig vigtigt, at samfundet sørger for at gøre uddannelse og job meget mere attraktivt og hjælpe dem på vej når de har det svært i fx skolen. Der er hårdt brug for masser af lektie hjælp så de unge ikke går rundt og tror, at de ikke kan finde ud af noget, og dermed mister motivationen til at foretage sig noget fornuftigt. Kriminelle skal ikke bo i samme område da de påvirker hinanden og så skal de unge have sig nogen fritidsinteresser så de har andet at tænke på end at begå kriminelle handlinger.

Side 17

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

17

Litteraturliste:

Bøger:

Christoffersen, Mogens Nygaard

Mørch, Yvonne : ”Ungdomssociologi” af forlaget Columbus 2. udgave, 2.oplag 2006

Sørensen, Kjeld Mazanti

Tekster:

Laverty, Paul, ”Sweet Sixteen”

Østerby, Anders Christian, ”I Morgen vil jeg gøre det endnu bedre” fra Jyllands-Posten

Internet:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identit

et

http://www.ingerbach.dk/kultur/erikson.htm

http://domino.danskedagblade.dk/www/aiu/dcms.nsf/6636A1EA6118C390C12574A900485CD4/$File/Det

%20begyndte%20med%20kedsomhed,%20tirsdag.pdf

Side 18

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 08-04-11

SRO-opgave samfundsfag og engelsk Microsoft Word

18 cirka alder periode psykosociale kriser

+..............................................................................-

0-1 spædbarnsalder tillid................................................................mistillid

1-3 småbarnsalder autonomi.....................................................skam/tvivl

3-6 børnehavealder initiativ................................................................skyld

6-12 skolealder konstruktiv foretagsomhed....................underlegenhed

12-? teenagealder identitet.........................................identitetsopløsning

ungdom nærhed/distance.....................isolation/selvabsorbtion

midalder generativitet.................................................stagnation

alderdom integritet.......................................bitterhed/fortvivlelse