SRO om den engelske velfærdsstat samfundsfag B og engelsk A

Side 1

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 1 af 9

Indledning

I denne opgave vil jeg redegøre for udviklingen af den engelske velfærdsstat i perioden fra 1945 til

2010. Jeg vil bl.a. undersøge den engelske politik i den pågældende periode, og derved undersøge hvilken påvirkning de repræsentative regeringer har haft på den engelske velfærdsstat.

Dernæst vil jeg analysere Margaret Thatchers artikel ”Don’t Undo My Work”. Jeg vil undersøge hvilke appelformer Thatcher benytter sig af, samt Thatchers personlige og politiske ståsted ved ar-tiklens udgivelse. Afslutningsvis vil jeg vurdere ulemper og fordele ved hhv. den danske og den engelske velfærdsmodel. Til den vurdering vil jeg inddrage et fiktivt eksempel, og forsøge at afgø-re, hvor det som arbejdsløs er bedst at bo.

Redegørelse for udviklingen af det engelske velfærdssystem ()

For at belyse udviklingen af det engelske velfærdssystem, må man have en forståelse af baggrunden for velfærdssystemet, herunder Englands situation efter 2. Verdenskrig. Udformningen af den en-gelske velfærdsstat som er fungerende i dag, er primært blevet påvirket af de to største partier i Storbritannien, Conservative Party og Labour Party, som skiftende har været regeringspartiet for Storbritannien i perioden fra

I 1945 vinder det socialistiske parti Labour magten, og de fik ansvaret for at genopbygge England både økonomisk såvel som samfundsmæssigt. En del af genopbygningen bestod i en stram økono-misk politik som indebar rationeringer og en begrænset import. I sin regeringstid etable-rede Labour en stor del af fundamentet til det engelske velfærdssystem som vi kender det i dag. [1] Den moderne velfærdsstat blev altså mere eller mindre grundlagt med tiltag som oprettelsen af NHS, National Health Service i 1946. NHS var et nationalt sundhedsvæsen som gav gratis behand-ling til alle. Et andet tiltag fra Labour regeringen, skete i 1946 med oprettelsen af National Assi-stance Act, NNA. [2] Med oprettelsen af NAA blev velfærdsstaten ’fuldendt’ da dette gav hjælp til folk, hvis indkomsten ikke var tilstrækkelig, f.eks. i situationer med arbejdsløshed, sygdom, barsel og alderdom. Desuden blev en stor del af de nationale firmaer nationaliserede, f.eks. blev kulminer

1

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsforhold_i_verden/Storbrita
nnien_(Sundhedsforhold) (brugt d. 25/3-20)

2

http://www2.rgu.ac.uk/publicpolicy/introduction/uk.htm (brugt d.23/3-10)

Side 2

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 2 af 9 og stålindustrien nationaliseret. Labour etablerede altså en stor servicesektor, som først blev foran-dret da Thatcher kom til magten.

I 1951 taber Labour til Conservative Party som bevarede magten helt frem til 1964. Under de kon-servatives regeringstid skete der kun en lille udbygning på velfærdsstaten; i 1951 blev NHS udvidet, så den også omfattede tandlæge og optisk behandling. Det økonomiske opsving i Europa i

1950’erne smittede også af på den engelske velfærd. Rationeringer og import begrænsninger blev fjernet, hvilket blandt anden resulterede i flere boligbyggerier og at levestandarden steg. I 1961 trådte The National Insurance Act, NIA i kraft. [3]

Man fik nu ikke længere et fast pensionsbidrag, da den blev bestemt efter ens indtægt, hvilket var et lille skridt tilbage for den engelske velfærd. [4] Fra Labour magten, og i de fire skete der ikke store ændringer i velfærdsstaten, udover en konsolidering af allerede tidligere vedtaget love, som f.eks. The National Insurance Act, Natio-nal Health Service og National Assistance Act. Allerede fire år efter må Labour vige pladsen for Conservative Party, men også de fik kun lov til fire år som regeringsparti, da Labour vinder valget i

1974. De skiftede regeringer kan være et symbol på englændernes frustration over den lave økono-miske vækst i Storbritannien, og der er uenighed om hvem der kan få Storbritanniens økonomi op at køre igen.

Labour har magten helt indtil 1979 hvor de konservative med Margaret Thatcher vinder og partiet bevarer magten helt indtil 1997. Thatchers regering ville standse Storbritanniens nedtur ved, at føre en nyliberalistisk politik med vægt på markedskræfter og individuel ansvarlighed.

I de følgende år blev den offentlige sektor udskiftet med en enorm privatisering af de of-fentlige virksomheder, da man ville gøre op med de ineffektive statsforetagender, som f.eks. kulmi-nerne. Privatiseringerne førte til en stor del arbejdsnedlæggelser og strejker i 1984-85. Tidligere regeringer havde efter nogen tid givet efter for disse strejker, da man var bange for at strejkerne ville gøre mere ondt end godt. Det var dog ikke tilfældet med Margaret Thatcher, og regeringen vandt det store opgør med de strejkende kulminearbejdere. Efter denne sejr faldt antallet af strejker og arbejdsnedlæggelser, hvilket havde en positiv virkning på den britiske økonomi da produktivitet og forbrug steg. Det er vigtigt at forstå, at trods de nyliberalistiske tiltag, blev velfærden ikke af-skaffet, men der skete en markant opstramning på området.

3

http://www2.rgu.ac.uk/publicpolicy/introduction/uk.htm (brugt den. 23/3-10)

4

http://www.historum.com/showthread.php?t=10586 (brugt den 23/3-10)

Side 3

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 3 af 9

I 1990 blev Margaret Thatcher presset til at gå af, og John Major trådte til i stedet. Conservative Party fortsatte med en politik om det frie valg og individuel ansvarlighed. Mr. Major tabte valget i

1997 til det nye New Labour Party som Toni Blair stod i spidsen for. Man ville gøre Storbritannien konkurrencedygtig på det globale plan, og dette ville man gøre ved at give uddannelserne et kvali-tetsløft. Ikke kun på uddannelsesområdet sker der et løft, for i 2000 bliver der vedtaget store stig-ninger i indkomststøtten til familier med børn, og året efter i 2001 bliver det vedtaget af minimum indkomsten for pensionister skal stige.

I 2002 gennemgik NHS en omstrukturering. [5]

Den statslige styring og skattebetalt finan-siering blev ikke ændret, men der kom en væsentlig udvidelse af sundhedsuddannelserne. Omstruk-tureringen skal på længere sigt aflede NHS’s problemer med underkapacitet og lange ventelister.

Labour vinder valget for tredje gang i træk nogensinde ved valget i 2005. I 2007 gik Toni Blair af, og Gordon Brown overtog posten som Præmiereminister.

Under Labour regeringen er den britiske økonomi blevet stærkere, arbejdsløsheden lavere og der har været vækst i de offentlige udgifter til sociale og uddannelsesmæssige formål.

Analyse og fortolkning af Margaret Thatchers ”Don’t Undo My Work” (1992)

For at kunne analysere og fortolke Margaret Thatchers artikel ”Don’t Undo My Work”, bør man først have kendskab til Thatchers egne personlige og politiske aspekter i tiden, hvor artiklen blev udgivet.

1992 er året hvor Thatchers eget parti, Conservative Party, vinder valget for fjerde gang i træk og hvor John Major bliver i sit embede som premierminister. Det embede som hun to år forinden hav-de været nødt til at trække sig tilbage fra, og overlade til John Major. Conservative Party vandt overraskende valget d. 9. april 1992. Margaret Thatcher havde i sin sidste tid som premiereminister gjort sig upopulær, ikke kun nationalt men også inden for partiet. Det resulterede i at hun d. 27. no-vember 1990, meddelte at hun trak sig tilbage som partileder og premierminister. Efter sin udtræ-delse af Parlamentet, blev Thatcher udnævnt til baronesse Thatcher af Kesteven og medlem af det engelske overhus. Hun var altså ikke helt udenfor den engelske politik, men den magt hun var van til var blevet indskrænket markant. Som medlem af Overhuset var hun kun en ud af syvhundrede

5

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsforhold_i_verden/Storbrita
nnien_(Sundhedsforhold) (brugt den 25/3-10)

Side 4

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 4 af 9 medlemmer.

Da Thatcher skriver artiklen ”Don’t Undo My Work”, som blev udgivet d. 27. april 1992, stod hun altså til at skulle starte et helt nyt kapitel i hendes karriere og liv. Som noget nyt skulle hun nu som udenforstående, se tidligere partikammerater løbe af sted med succesen, og se en anden be-stige den trone som hun selv i elleve år havde besiddet. Derfor forstår man måske godt, at titlen på hendes artikel har en bitter, og nærmest befalende, undertone. Oversat til dansk betyder titlen; ”lav ikke om på mit arbejde”. Som sagt kan titlen virke ligefrem og direkte befalende, og hvem budska-bet er rettet imod er op til den enkelte at vurdere. Men ser man på Thatchers politiske og personlige ståsted på daværende tidspunkt, ligger forslaget til en modtager ikke langt væk, nemlig Mr. Major.

Allerede i første linje nævnes hans navn, da hun fortæller at hun bliver spurgt, om han er i sin ret til at gå egne veje [6]. Her lægges der altså op til tonen i artiklen, og allerede her kan man fornemme Thatchers budskab.

Man kan herfra se på hvilke retoriske virkemidler Thatcher bruger i sin artikel, til at få sit budskab frem. Som tidligere nævnt er tiden omkring udgivelsen af artiklen, en følsom periode for Thatcher, og det afspejler sig i hendes artikel. Sproget er præget af en vis nervøsitet, som er forsøgt skjult bag fremhævelsen af de gode ting, som hun selv mener at have udrettet for engelsk politik.

I dette citat kan man spore nervøsiteten for, at det som hun har udrettet vil blive ’glemt’ og foran-dret af Mr. Major.

”Don’t forget, I set out our principles before we came into power so that people knew exactly what

we stood for”^{7}

Og måske er det ikke kun en frygt for, at hendes arbejde skal blive glemt, eller lavet om, men også et udtryk for hendes frygt for at hun som person vil blive glemt. I ovenstående citat får hun omdan-net denne frygt til en påmindelse til læseren, om at det var hende som fastsatte partiets principper.

Senere i artiklen fastslår hun, at John Major endnu ikke er så en stor politiker som hun selv var, da hun skriver at der ikke er noget der hedder Majorisme. Endnu engang kan man som kritisk læser opfatte dette som et umodent, måske endda barnligt, forsøg på at blive husket. Thatcher stiller sig selv op imod Mr. Major, som et forsøg på at for det overfladiske budskab ud, at John Major er en god mand, men at han stadig har en del og lære, hvilket også er grunden til, at hun mener at en ideo-

6

”Don’t Undo My Work” by Margaret Thatcher, linje 1

7

”Don’t Undo My Work” by Margaret Thatcher, side 1, linje 3.

Side 5

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 5 af 9 logi endnu ikke kan blive opkaldt efter ham.

Som et andet retorisk virkemiddel, benytter Thatcher sig meget er appelformerne i hendes artikel.

Appelformerne bruges oftest i taler og andre situationer, som et redskab til overbevisning [8]. Det er bemærkelsesværdigt at sproget i artiklen ”Don’t Undo My Work”, kan ligne sproget fra en tale, og netop af den grund skinner Thatchers brug af retoriske virkemidler, som appelformerne, tydeligere igennem. Som et eksempel på dette, nævner hun det britiske folk;

”I always said and believed that the British character is quite different from the characters of the

                                                                  9
people of the Continent – quite different.[...]They don’t like being pushed around” .

I dette citat bruger hun appelformen pathos, som er henvendende til modtageren, i dette tilfælde læseren. Med pathos appellen formår Thatcher at frembringe store følelser hos læseren, da hun som i ovenstående citat beundre, og nærmest roser, den engelske befolkning. Man kan næsten forestille sig læserens nikkende enighed, da dette bliver læst. Pathos er dog først fuldendt når læseren skaber indre billeder af det skrevne, og dette formår Thatcher også. Da hun beskriver hvordan hun opmun-trede sine partifælder under den sidste valgkamp, den hvor hun ikke selv stillede op, dannes et indre billede hos læseren;

                                                                               10
”[..]they had everything to be positive about, they turned and looked at our remarkable heritage”.

Som læser kan man forstille sig et billede, om hvordan de opgivende vender sig om med triste an-sigter, som straks bliver lyst op, ved synet af alt det som de i Conservative Party har udrettet for det engelske samfund. Margaret Thatchers artikel er altså præget betydeligt meget af hendes egen poli-tiske og personlige situation i perioden omkring udgivelsen

Vurdering af fordele og ulemper, ved det danske og det engelske velfærdssystem

Ved at undersøge nogle forskellige velfærdsmodeller kan man vurdere hvilke fordele og ulemper der er ved velfærdssystemerne i Danmark og England. De tre mest anerkendte velfærdsmodeller er

8

http://www.akti.dk/talerteknik/images/Kap.%203.pdf

9

”Don’t Undo My Work” by Margaret Thatcher side 1, linje 17-22.

10

”Don’t Undo My Work” by Margaret Thatcher side 2, linje

Side 6

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 6 af 9 den liberale model, forsikrings modellen og den skandinaviske model. [11]

Af de nævnte modeller, vil den liberale model være den der bedst beskriver det engelske velfærds-samfund. I den liberale model er skatteniveauet lavt, da skat ifølge denne velfærdsmodel, i princip-pet opfatter skat som tyveri. Herved kommer der lave overførselsindkomster, små serviceudgifter og få offentlige ansatte. Det er altså kun de svageste i samfundet som modtager støtte fra staten, hvilket også kan forklares med at de sociale ydelser finansieres af skatten, som jo er lav i denne velfærdsmodel. Derved giver det næsten sig selv, at omfordelingen mellem de bedrestillede og de dårligere stillede er meget lille. I den liberale model har man altså flest fordele og muligheder som

               12
rig, end som fattig.

I modsætning til den liberale model, er skatteniveauet i forsikringsmodellen højt. Skatten på arbejde er i denne værdfærdsmodel høj, hvilket også er grunden til de store overførsler. Forsikringsmodel-len skiller sig dog ud, da det er den eneste velfærdsmodel, hvor de sociale ydelser er bestem af bor-gerens tilknytning til arbejdsmarkedet over tid, hvilket medfører at det er de bedrestillet der får de højeste ydelser. Dette skyldes som sagt tilknytningen til arbejdsmarkedet, så de personer der enten har, eller har haft tilknytning, modtager mest. De sociale ydelser finansieres i denne velfærdsmodel ikke af skat, men af et tvungent socialt bidrag, hvilket kan lade sig gøre af den moderate omforde-ling der er mellem de bedre stillede og de dårligere stillede.

Den sidste velfærdsmodel er den vi kender bedst, nemlig den som det danske velfærdssystem er bygget op omkring. Den skandinaviske model har et højt skatteniveau, hvilket finansierer de sociale ydelser. I denne velfærdsmodel får alle grundlæggende de samme ydelser. De moderate overførsler med tilhørende høje serviceudgifter og mange ansatte i en stor offentlig sektor er kendetegn ved denne velfærdsmodel. Omfordelingen er høj, hvilket resulterer i at det er personer med lavest ind-komst og en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, som har flest fordele ved denne model.

Man kan herefter diskutere med sig selv, hvor det er bedst at bosætte sig? Er det i et land som Dan-mark, hvor man altid kan få hjælp, men også skal betale en rigtig høj skat for, at få hjælpen? Eller vil det være bedst, at bo i et land med den liberale velfærdsmodel, som f.eks. England, hvor skatten

11

”SamfNU” af Anders Hedegaard Kristiansen & Morten Bülow, s. 259

12

”SamfNU” af Anders Hedegaard Kristiansen & Morten Bülow, s. 253

Side 7

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 7 af 9 er lav, men hvor hjælpen også vil være det samme, hvis nøden pludselig opstod?

Der er fordele og ulemper ved begge lande, med sine tilhørende velfærdsmodeller. Man skal huske at der er en tydelig politik ideologi bag dem begge, og at fordelene og ulemperne derfor kan varierer efter den enkeltes politiske overbevisning.

Med udgangspunkt i en familie på fire, hvor far Ole er blevet arbejdsløs pga. krisen, kan man vurde-re ulemper og fordele ved det danske og det engelske velfærdssystem. I det engelske velfærdssy-stem vil man igennem sit arbejde få dagpenge, da man har et socialforsikringsbidrag, også kaldet arbejdsløshedsforsikringen, som vil sikre Ole ved arbejdsløshed. [13]

Hvis bliver Ole arbejdsløs i

Danmark, vil han sandsynligvis også være medlem af en fagforening og en a-kasse. Forudsat at Ole er berettiget til dagpenge, vil han i Danmark kunne få udbetalt dagpenge pr. 1 ledighedsdag.

I Danmark vil det være kommunens ansvar, hurtigst muligt at få Ole i aktivering. Man sætter altså gang i et forløb, for at Ole hurtigst muligt skal komme ud på arbejdsmarkedet igen, og blive selv-forsørgende. Ole får altså bedre hjælp i Danmark, men også mindre til sig selv og sin familie efter skat. I England vil Ole få mere til sig selv og sin familie, de penge kan han bruge på en arbejdsløs-hedsforsikring, som kan sikre ham hvis uheldet skulle være ude.

Som sagt er det meget forskelligt om man vægter frihed til at bestemme over sine egne penge, højere end trygheden ved at vide, at samfundet vil være til hvis man skulle få brug for det.

En fordel ved det engelske velfærdssystem, kan være at du selv kan bestemme hvor meget du vil forsikre dig selv, hvilket f.eks. vil skabe mere frihed til at udleve sine drømme. En ulempe kan der-for også være, at forskellen mellem rig og fattig, i et samfund som det engelske, vil være mere mar-kant end i det danske. Det kan forklares med, at det ikke er alle som kan håndtere friheden, og nogle vil måske derfor have brug for en hjælp, som de ikke kan få.

Hjælpen er derfor også en stor fordel i det danske velfærdssystem. At der altid er hjælp at finde, enten i form af aktivering, sygedagpenge eller bistand. Ulempen ved hjælpen er dog, at den kan være nem at misbruge og at mange som i realiteten ikke har brug for hjælp, kræver den fordi de lever i et dansk velfærdssystem hvor den findes. Men samtidig kan hjælpen skabe et bredt samfund, hvor der er ”plads til alle” og klasseforskellen vil ikke være så tydelig. Desuden vil muligheden for at få folk i arbejde igen, automatisk være større i Danmark end i England, da man ikke i princippet ikke vil være så overladt til sig selv.

13

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Sociale_forhold_i_verden/Storbritannien_(Soci
ale_forhold)?highlight=storbritannien (brugt d. 25/3-10)

Side 8

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 8 af 9

Konklusion

På baggrund af denne opgave kan jeg konkludere, at den engelske velfærdsstat i perioden fra 1945 til 2010 har gennemgået store forandringer. Velfærdstaten blev opbygget efter 2. Verdenskrig af Labour, og er efterfølgende blevet udbygget i to forskellige politiske retninger, afhængigt af hvilket parti der har haft magten hvornår. Margaret Thatchers politik har betydet meget for det engelske velfærdssystem som eksisterer i dag, og derfor var det svært for hende, at trække sig tilbage som Premierminister. Det viser sig tydeligt ud fra analysen af artiklen, at hun har svært ved at give slip på politikken, ligesom at hun har svært ved at acceptere John Major som hendes stedfortræder.

Dette er grunden til, at hun ved hjælp af appelformen pathos, forsøger at påminde læseren om hen-des storhedstid og at de ting som hun udrettede for det engelske samfund. Hun mener ikke det skal laves om af John Major eller nogen anden.

Det kan herefter konkluderes at det teoretisk set vil være bedst at bo i Danmark, hvis man er ar-bejdsløs, da den danske velfærdsstat giver den største mængde sociale ydelser. Da der ligger en politisk ideologi bag begge velfærdsmodeller, er det også forskelligt hvad den enkelte ser som en fordel og ulempe, afhængigt af den enkeltes politiske overbevisning.

Side 9

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 9 af 9

Litteraturliste

Internet adresser:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Sociale_forhold_i_verden/Storb
ritannien_(Sociale_forhold)?highlight=storbritannien (brugt d. 25/3-10)

http://www.akti.dk/talerteknik/images/Kap.%203.pdf (brugt den 22/3-10)

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsforhold_i_v
erden/Storbritannien_(Sundhedsforhold) (brugt den 23/3-10)

http://www2.rgu.ac.uk/publicpolicy/introduction/uk.htm (brugt den. 23/3-10)

http://www.historum.com/showthread.php?t=10586 (brugt den 23/3-10)

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsforhold_i_v
erden/Storbritannien_(Sundhedsforhold) (brugt d. 25/3-20)

http://www2.rgu.ac.uk/publicpolicy/introduction/uk.htm (brugt d.23/3-10)

Artikler: ”Don’t Undo My Work” by Margaret Thatcher (1992)

Bøger: ”SamfNU” af Anders Hedegaard Kristiansen & Morten Bülow