Umættede carbonhydrider i flaskegas - Rapport i Kemi

Teori

Organisk kemi: I kemi skelner man mellem organiske og uorganiske forbindelser. De organiske indeholder carbon (C), dog er der nogle få uorganiske forbindelse der også indeholder carbon. Bla. Kulsyre, carbonmonoxid og carbondioxid. Langt de fleste organiske forbindelser indeholder også hydrogen (H), desuden kan der også indgå oxygen, nitrogen, svovl, halogener og i sjældne tilfælde andre grundstoffer.

I dagligdagen bruger vi mange organiske stoffer. Nogle er naturstoffer og andre er kunstigt fremstillet, det vi kalder syntetiske. Vi finder det f.eks. i lægemidler, sæbe, maling og plastic. At der findes så mange forskellige organiske forbindelser skyldes især at carbonatomer kan bindes til andre carbonatomer ved hjælp af elektronparbinding. De kan danne kæder og ringe på alle tænkelige måder, og det er en speciel egenskab for carbon. De andre grundstoffer danner sjældent kemiske forbindelser af ens atomer der er bundet til hinanden . Carbonhydrider (kulbrinte): Carbonhydrider er et organisk stof der kun indeholder carbon og hydrogen. Disse inddeles i alifatiske og aromatiske carbonhydrider.

Hvis der kun findes enkeltbindinger mellem molekylerne i en carbonhydride kaldes det alkaner og er en mættet forbindelse. Hvis der derimod er dobbelt- eller tripelbinding kaldes det alkener og alkyner, disse er umættede forbindelser. Alifatiske forbindelser der er sluttet sammen i en ring, kaldes alicycliske forbindelser. De aromariske forbindelser betegnes arener.

Reaktionstype: I organisk kemi kan der foregå en substitition, addition, aromatisk substitution, elimation og polymerisation. I dette forsøg foregår der en additionsreaktion. Ved en sådan reaktion bindes to reaktantmolekyler sammen til et produktmolekyle. En additionsreaktion er typisk for molekyler med dobbelt- eller tripelbindinger. Vi kan f.eks. kigger på en addition af hydrogen bromid til propen. Her brydes der to bindinger, men der opstår to nye bindinger i stedet. I dette eksempel er der faktisk to additionsmuligheder: I praksis bliver der mest dannet 2-brompropan (den øverste). Da hydrogenatomet generelt altid binder sig til det carbonatom der i forvejen har flest hydrogenatomer bundet til sig. Dette kaldes markovnikovs regel.

I laboratoriet kan man afgøre om et stof er umættet (dvs. Indeholder dobbelt- eller tripelbindinger) ved at undersøge om stoffet kan addere dibrom (Br ). I praksis kan man se at dibroms rød/brune farve forsvinder.

Teori til forsøget: Flaskegas består overvejende af mættede carbonhydrider fx propan C H og butan C H . Der findes dog også få umættede carbonhydrider.