Virksomhedsøkonomi - Logistikrapport

Side 1

Virksomhedsøk onomi

December 9

2009

Logistikrapport HHX 3. år

Side 2

[navn fjernet]

HH3øa

2

Indhold

Logistikbegrebet og logistisk effektivitet ........................................................................................................... 3 Indkøbsstyring ................................................................................................................................................... 4 Lagerstyring ....................................................................................................................................................... 4 Produktionsstyring ............................................................................................................................................ 5 Distributionsstyring ........................................................................................................................................... 6 Kvalitet i forsyningskæden ................................................................................................................................ 7 Produktbegrebet ........................................................................................................................................... 7 Kvalitetsbegrebet .......................................................................................................................................... 7 Benchmarking ................................................................................................................................................ 7 Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 8

Side 3

[navn fjernet]

HH3øa

3

Logistikbegrebet og logistisk effektivitet

Begrebet logistik omhandler håndteringen og styringen af flow af varer, information og andre ressourcer.

Derudover inkluderer begrebet også den strategiske håndtering af blandt andet indkøb, transport og lager.

Udtrykket har sin oprindelse i militæret, hvor det blev anvendt vedrørende forsyningstjenesten. Det har dog ændret sig i tidens løb, og benyttes nu mere bredt og omfatter nu ovennævnte aktiviteter.

Ved at benytte mig af figur 19.1 i lærebogen, vil jeg beskrive logistiksystemet i en produktionsvirksomhed,

                      1
der producerer færdigvarer .

Til venstre og til højre i modellen kan vi se, at virksomheden er omgivet af et forsyningsmarked og et afsætningsmarked. Pilene repræsenterer produktionsprocesser, og på billedet kan vi se, hvordan virksomheden får transformeret råvarer fra leverandørerne til færdigvarer, der er klar til at blive sendt videre til mellemhandlere og forbrugere.

Internt i virksomheden kan styringen af logistikken opdeles i produktions-, indkøbs- og distributionsstyring, hvilket også kaldes for indgående, intern og udgående logistik. Disse dele styrer den fysiske varestrøm fra leverandørerne.

Supply Chain Management er ledelse af integrerede forretningsprocesser på tværs af forsyningskæden, der frembringer produkter, serviceydelser og information af værdi for kunden. Når virksomhedens ledelse betragter virksomhedens værdikæde i samspil med andre virksomheder i forsyningskæden, bruges udtrykket Supply Chain Management.

I en forsyningskæde er de enkelte led afhængige af hinanden, hvilket betyder at alle leddene har et ansvar

                                     2
for, at forsyningskæden skal fungere optimalt .

Virksomhedens logistikstrategi omfatter virksomhedens mål og retningslinjer, der beskriver, hvordan logistikken i den givne virksomhed skal styres.

Logistikstrategien kan opdeles i tre dele. Den første er forsyningsstrategien, hvor virksomheden fastsætter de varer, de vil producere, og hvilke de vil købe ind hos deres leverandører. Strategidel nummer to er produktionsstrategien, der vedrører virksomhedens interne logistik. Denne strategi skal fastlægge, hvordan virksomheden vil sammensætte sine produktionsressourcer. Den tredje del, som logistikstrategien kan opdeles i, er distributionsstrategien. Denne del omhandler virksomhedens udgående logistik, hvor de skal bestemme, hvilke distributionskanaler de vil benytte når deres varer skal ud til slutbrugerne.

Når man skal vurdere om en virksomhed har en effektiv logistik, kigger man normalt på om en virksomhed har opnået en god leveringsservice samtidig med, at virksomheden har formået at holde sine logistikomkostninger nede på et relativt lavt niveau.

Leveringsservicen vedrører udelukkende den udgående logistik, og idet den er rettet mod kunderne, er den direkte forbundet med virksomhedens indtægter. Denne service er sammenkoblet med leveringen af varer, og omfatter følgende emner: leveringstid, leveringsservicegrad, leveringsoverholdelse, leveringssikkerhed, leveringsfleksibilitet og leveringsinformation.

Denne leveringsservice har ydermere en stor indflydelse på virksomhedens omkostninger. En høj service er lig høje omkostninger. Disse logistiske omkostninger kan opdeles i følgende poster: lageromkostninger, emballage- og pakkeomkostninger, transportomkostninger, administrative logistikomkostninger og mangelomkostninger.

1

Se bilag 2 - Logistiksystem

2

Se bilag 3 - Forsyningskæde

Side 4

[navn fjernet]

HH3øa

4

Der er som nævnt en klar sammenhæng mellem leveringsservicen og logistikomkostningerne^{3}. Den

logistiske effektivitet forbedres såfremt leveringsservicen forbedres mere end logistikomkostningerne stiger, eller hvis omkostningerne falder mere end leveringsservicen.

Indkøbsstyring

Når man skal beskrive en virksomheds indkøbsstyring, er der en række strategier, der skal bestemmes for at virksomhedens samlede logistiksystem skal fungere optimalt.

Den første strategi er forsyningsstrategien, der beskriver de varer en virksomhed ønsker at fremstille, og hvilke den ønsker at købe udefra. Det er vigtigt, at varen der fremstilles, hører til virksomhedens kernekompetence, idet de på den måde kan opnå konkurrencemæssige fordele. Det kan også være, at en virksomhed vælger at producere egne varer, hvis de vurderer, at de ikke vil være afhængige af en leverandør. Til slut spiller produktionsprisen også en vigtig rolle, idet en virksomhed ofte burde producere en vare selv, såfremt fremstillingsomkostningerne er lavere end kostprisen.

Den anden strategi er købestrategien. Der er generelt tre købestrategier: konkurrencebaseret, samarbejdsbaseret og differentieret købestrategi. Den konkurrencebaserede købestrategi, er, når en virksomhed køber en vare på helt normale vilkår, hvilket vil sige, at der ikke er andet end udbud og efterspørgsel til at regulere prisen. Idet der ikke er nogen særlige vilkår, køber man varen hos den leverandør, der kan tilbyde den laveste pris – med andre ord er der ingen præferencer. I den anden købestrategi, samarbejdsbaseret købestrategi, er der lagt mere vægt på, at virksomheden skal arbejde sammen med leverandørerne, hvor man indgår et langvarigt partnerskab med et gensidigt tillidsforhold.

Ved den sidste form for købestrategi, den differentierede købestrategi, bruger virksomheden en blanding mellem de to foregående. Dette kan munde ud i fire forskellige måder, hvorpå strategien kan benyttes: rammeaftale, partnerskab, rutinekøb og forhandling.

Den tredje strategi er indkøbsplanlægning, hvor man praktiserer indkøbsmarketing og leverandørvurderinger. Indkøbsmarketing dækker over indkøbsfunktionen i en virksomhed, og hvilke opgaver denne skal tage sig af. F.eks. skal indkøbsfunktionen have en almen forståelse af virksomhedens værdikæde samtidig med, at den spiller en aktiv rolle på forsyningsmarkedet. Det er vigtigt at oprette et samarbejde med leverandører, der kan styrke virksomhedens kernekompetence.

Derudover skal indkøbsfunktionen også vurdere virksomhedens leverandører. Nogle af ting de kan vurdere, er leverandørernes teknologiske niveau, deres økonomi og deres logistikstyring.

Indkøbsprocessen er alle de trin virksomheden skal igennem, før varen ligger på lageret. Det omfatter alt lige fra udarbejdelse af indkøbsrekvisitionen til reklamation af den modtagne vare.

Lagerstyring

Lagerstyringen er et vigtigt element i virksomhedens stræben efter at opnå den bedst mulige logistiske effektivitet.

En virksomhed vælger oftest at have et varelager idet det kan bidrage til, at virksomheden kan yde en god leveringsservice. Det er vigtigt for virksomheden at disponere sit lager, således at de rigtige varer er til

3

Bilag 1, formel for logistisk effektivitet

Side 5

[navn fjernet]

HH3øa

5 stede i de rigtige mængder på de rigtige tidspunkter. En virksomhed kan vælge at disponere sit lager på to måder, nemlig indkøb efter bestillingspunkt og periodisk indkøb.

Ved indkøb efter bestillingspunkt er der fastsat en minimumsbeholdning for en vare. Når beholdningen for varen når dette punkt, bestilles varen hjem hos leverandøren, og indkøbsmængden er den samme fra gang til gang.

Ved periodisk indkøb bestiller man varen hjem på faste tidspunkter. Det kan være at en virksomhed f.eks.

bestiller blyanter hjem hver dag. Indkøbsmængden bestemmes af, hvor mange varer der er solgt siden sidste bestillingspunkt, idet lageret skal fyldes op til en fastsat maksimumsbeholdning.

Den optimale indkøbsstørrelse findes, hvor de samlede ordre- og lageromkostninger pr. år er lavest. Denne optimale indkøbsstørrelse kan findes på to forskellige måder, nemlig vha. tabelløsningen og Wilsons formel.

I tabelløsningen beregnes de årlige lageromkostninger som 15 % af gennemsnitslagerets værdi, mens ordreomkostningerne beregnes ved at gange de årlige ordreomkostninger med antallet af gange virksomheden køber ind om året.

                                                                             4
Den anden metode, Wilsons formel, kan let bruges til at beregne den optimale indkøbsstørrelse . Der er en

række ting der skal være opfyldt, før formlen kan benyttes. For det første skal virksomhedens salg være jævnt fordelt, mens ordreomkostningerne og kostprisen skal være konstante. Der findes to formler til beregning af lager- og ordreomkostninger ved den optimale indkøbsstørrelse, samtidig med, at den

                                                                  5
gennemsnitlige tid mellem hver ordreafgivelse og bestillingspunktet kan beregnes .

Produktionsstyring

Virksomhedens produktionsstyring skal primært transformere råvarer til færdigvarer. Der er generelt fire produktionsformer, en virksomhed kan vælge at følge. Disse fire kaldes for styk- og projektproduktion, serieproduktion, masse- og procesproduktion og kundetilpasset masseproduktion. Hver af disse har deres egne styrker og svagheder, og hvilken der passer til en given virksomhed kan variere meget.

En anden vigtig faktor i virksomhedens produktionsstyring er selve produktionslayoutet, der beskriver den måde hvorpå maskiner og arbejdspladser er placeret inde i selve virksomheden. Der er igen fire forskellige layouter, som virksomheder generelt følger. Disse fire er som følgende: positionslayout, funktionslayout, linjelayout og gruppelayout. Det er en mulighed for virksomheden at kombinere de fire på kryds og tværs, alt efter behov, for at skabe omgivelser der vil give den størst mulige produktion. Idet alle fire principper har hver deres fordele og ulemper, er det svært at sige, præcis hvilken der vil fungere bedst uden at have

                    6
prøvet det i praksis først .

Produktionssystemet JIT, Just in Time, omhandler i korte træk produktionen af varer i det nødvendige antal, i den rigtige kvalitet og i rette tid. Med andre ord skal der aldrig produceres mere end der rent faktisk bliver brugt – der er et minimum af varer på lageret. Varerne skal være helt fejlfri og leveres til aftalt tid.

4

Bilag 1 - Wilsons formel

5

Bilag 4 – Eksempel på benyttelse af Wilsons formel

6

Bilag 5 – Illustrationer af produktionslayout

Side 6

[navn fjernet]

HH3øa

6

Udviklingen af dette system er sket med henblik på, at tilpasse produktionen i forhold til ændringer i efterspørgslen. Udover dette er det også lavet med henblik på at reducere varelagrene.

Virksomheder der anvender JIT, skaber arbejdsforhold hvor man arbejder systematisk for at opnå en række mål. Disse mål er intet spild, ingen lagre, ingen fejl, ingen maskinnedbrud, ingen omstillingstid, kort leveringstid og seriestørrelse på 1 stk.

Distributionsstyring

Der er generelt fire måder hvorpå virksomheder vælger at strukturere deres lagre. Disse begreber kaldes for egne lagre, terminaler, lagerhoteller og transportcentre.

Varerne passerer en masse forskellige typer af lagre på vejen fra producent til forbruger. Det første begreb kaldes egne lagre, hvilket vil sige, at der er tale om decentraliserede og centraliserede lager.

Det decentraliserede lager har et centrallager, dernæst en række decentrale ekspeditionslagre og til sidst kunderne. Ved at benytte disse lagre skaber virksomheden en høj leveringsservice, mens ulemperne er, at hvert decentraliseret lager skal have et forholdsvist stort sortiment af varer for at give kunderne de ønskede varer – med andre ord er der behov for, at have meget store varelagre.

Ved en centraliseret lagerstruktur sendes varer fra lageret ud til kunderne. Dette skaber store økonomiske fordele for virksomheden idet driftsomkostningerne bliver lavere, og samtidig bliver kapitalbindingen mindre. Det skal dog med, at transportomkostningerne stiger i og med, at der bliver længere afstand til kunderne.

Når man beskriver begrebet lagerstruktur, er der rimeligvis flere begreber, end bare centraliserede og decentraliserede lagre. Der er bl.a. begreber om henholdsvis terminaler, lagerhoteller og transportcentre.

En terminal er et slags omladningssted, hvor varer kun opbevares i et kort tidsrum. Terminaler kræver gode fra- og tilkørselsforhold samt effektive faciliteter til omladning af gods. På disse terminaler bliver der opsamlet småforsendelser fra forskellige virksomheder, hvorved transportkapaciteten bliver udnyttet maksimalt. Efter transport fra en terminal til en ny, opsplittes godset når det skal køres ud til de enkelte modtagere. Tendenser viser at godsmængden pr. forsendelse bliver mindre end tidligere pga. mange JIT-leveringer. Derfor øges behovet for terminaler, da man ønsker at holde transportomkostningerne nede.

Lagerhoteller er steder, hvor virksomheder kan opbevare deres varer frem for at have det på eget lager.

Man siger at virksomheden outsourcer dens lagerfunktion til en anden lagerholder eller transportør.

Lagerhotellet er udstyret med de nødvendige lagerfaciliteter og derfor overtages hele lagerstyringen fra virksomheden. Fordelen ved et lagerhotel er, at alle lageromkostninger er variable, da man betaler ud fra faktisk brug af hotellet. Dette er samtidig med til at gøre logistikomkostningerne mere synlige og overskuelige. Ulemperne er, at man kan komme i en situation, hvor man nærmest er afhængig af hotellet.

Dette kan f.eks. ske, hvis hotellet ligger langt fra den pågældende slutbruger.

Til sidst er der transportcentret. Dette er et sted, hvor der er en samling af terminaler, lagre eller lagerhoteller. De anlægges oftest steder med god infrastruktur, så det er let tilgængeligt. Fordelen ved dette er, at anlægsomkostningerne falder, idet man samler flere transportvirksomheder på ét sted.

Samtidig kan der udnyttes fælles faciliteter, så driftsomkostningerne kan holdes nede.

Side 7

[navn fjernet]

HH3øa

7

Til slut skal det med, at distributionsstyringen også omfatter hvilken transportform, en virksomhed skal benytte til at transportere deres varer. Der er fire transportformer, banetransport, vejtransport, flytransport og skibstransport. Disse bliver ofte kombineret for at opnå en maksimal effekt.

Kvalitet i forsyningskæden

Dette kapitel handler om kvaliteten i forsyningskæden. Såfremt kvaliteten er dårlig, vil det medføre en forringelse af den logistiske effektivitet.

Produktbegrebet

For kunden, er produktet ikke bare en fysisk vare, men også andre fordele man får ud af produktet. Jeg vil

beskrive produktbegrebet ved hjælp af figur 24.1^{7}. Den midterste boks er selve virksomhedens

kerneprodukt – med andre ord kaldes det den faktiske nytteværdi. Den næste boks er, sammenlagt med kerneproduktet, det fysiske produkt. Som det ses i modellen består den midterste boks af design, emballage, mærke og navn. Dette mellemlag bidrager til den smagsmæssige kvalitet. Til sidst har vi den yderste boks, som består af installation, garanti, kredit og service – altså nogle værdier ved ud over det fysiske produkt.

Kvalitetsbegrebet

”Ved kvalitet forstås et produkts eller en serviceydelses egenskaber og karakteristiske træk - set som en

helhed - som har noget at gøre med dens/dets evner til at opfylde specificerede eller underforstående
behov”^{8}. Med andre ord ser man på produktets egenskaber og karakteristiske træk, i forhold til hvad

produktet rent enkelt skal anvendes til.

Benchmarking

For at forbedre virksomhedens logistiksystem, skal der foretages målinger af dens præstationer. Disse målinger skal sammenlignes med andre virksomheders tilsvarende målinger. Det skal ikke bare være med de nærmeste konkurrenter, men sammenligninger med de bedste virksomheder inden for det pågældende område. Disse sammenligninger kaldes for benchmarking.

En given virksomhed kan ikke blive bedre ved med, at sammenligne sig med dårligere eller gennemsnitlige virksomheder, idet resultaterne i et sådant tilfælde ikke vil hjælpe virksomheden med at forbedre sig. En typisk benchmarkingproces gennemløber faserne: udvælgelse af indsatsområde, valg af sammenligningsgrundlag, dataindsamling og -analyse, udvælgelse af brugbare forbedringer, gennemførelse af forbedringer og kontrol samt opfølgning.

Til slut vil jeg nævne den certificering, virksomheder arbejder hen mod at få. Det er den såkaldte ISO 9001 standard, der angiver den europæiske standard. Disse certifikater kan hjælpe virksomhederne med at sammenligne sig med andre, hvilket giver dem et klarere syn på, hvor de ligger henne.

7

Bilag 6 - Produktbegrebet

8

Lærebogen side 716

Side 8

[navn fjernet]

HH3øa

8

Bilagsoversigt

• Bilag 1 – Formler

• Bilag 2 – Forsyningskæde

• Bilag 3 – Logistiksystem

• Bilag 4 – Eksempel med Wilsons formel

• Bilag 5 – Illustrationer af produktionslayout

• Bilag 6 - Produktbegrebet

Side 9

[navn fjernet]

HH3øa

9

Bilag 1 – Formler

Wilsons formel

𝑄=

√

2 ∗ 𝐹∗ 𝑂

𝑃 ∗ 𝑅

• 𝑄=𝑜𝑝𝑡𝑖𝑚𝑎𝑙𝑡 𝑖𝑛𝑑𝑘ø𝑏 𝑝𝑟.𝑔𝑎𝑛𝑔
• 𝐹=å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔
• 𝑂=𝑂𝑟𝑑𝑟𝑒𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟
• 𝑃=𝐾𝑜𝑠𝑡𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑝𝑟.𝑠𝑡𝑘.
• 𝑅=𝐿𝑎𝑔𝑒𝑟𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒

Lageromkostninger

𝐿=

𝐼𝑛𝑑𝑘ø𝑏 𝑝𝑟.𝑔𝑎𝑛𝑔∗ 𝑘𝑜𝑠𝑡𝑝𝑟𝑖𝑠∗ 𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒

2

Ordreomkostninger

𝑂=

Å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 ∗ 𝑜𝑟𝑑𝑟𝑒𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟

𝐼𝑛𝑑𝑘ø𝑏 𝑝𝑟.𝑔𝑎𝑛𝑔

Antal dage mellem ordreafgivelser

𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑑𝑎𝑔𝑒=

𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑑𝑎𝑔𝑒 𝑝𝑟.å𝑟

𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑖𝑛𝑑𝑘ø𝑏 𝑝𝑟.å𝑟

Bestillingspunkt

𝐵𝑒𝑠𝑡𝑖𝑙𝑙𝑖𝑛𝑔𝑠𝑝𝑢𝑛𝑘𝑡=

Å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 ∗ 𝑙𝑒𝑣𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔𝑠𝑡𝑖𝑑

360

Side 10

[navn fjernet]

HH3øa

10

Bilag 2 - Forsyningskæde

Side 11

[navn fjernet]

HH3øa

11

Bilag 3 - Logistiksystem

Side 12

[navn fjernet]

HH3øa

12

Bilag 4 – Eksempel med Wilsons formel

Jeg antager at en købmand har en afsætning på 3000 udenlandske flasker øl om året. Indkøbsprisen er 8 kr.

pr. flaske, de samlede ordreomkostninger er 40 kr. pr. ordre og der bliver kalkuleret med en lagerrente på

12 %.

𝑄= √ =500 𝑠𝑡𝑘.

2 ∗ 3000 ∗ 40

8 ∗ 0,12

Ved hjælp af Wilsons formel kan vi regne os frem til, at den gunstigste indkøbsstørrelse for købmanden i Tylstrup er 500 stk. eftersom det er ved denne mængde, at hans samlede ordre- og lageromkostninger er mindst. Dette kan også illustreres grafisk som i figuren nedenfor.

Af figuren fremgår det endvidere at kurven for ordre- og lageromkostninger i alt har minimum, hvor kurven for ordreomkostninger skærer kurven for lageromkostninger. Dette er et udtryk for, at de to basiskurvers grænseomkostninger, ved den optimale indkøbsstørrelse, er lig med hinanden.

Side 13

[navn fjernet]

HH3øa

13

Bilag 5 – Illustrationer af produktionslayout

Funktionslayout

Linjelayout

Gruppelayout

Råvar e

2

3

5

1 4

6

Færdi g

Råvar e

1 2

1 2 3 4

3 4

Færdi g

Råvar e

Færdi g

1 1 1

1 1

1

Side 14

[navn fjernet]

HH3øa

14

Bilag 6 – Produktbegrebet

Installation

Service Kredit

Garanti

Design Emballage

Kernefordele