Virksomhedens rapportering | Vejledning til opgaver i VØ

Side 1

Side 1 af 24

Typevejledning – Virksomhedens rapportering

Virksomhedens rapportering, også kaldet årsafslutning eller årsrapporten, forekommer i dag typisk i forbindelse med skriftlig eksamen i virksomhedsøkonomi B, men kan dog stadig godt forekomme i forbindelse med virksomhedsøkonomi A. Denne guide vil indeholde en oversigt over klassiske posteringer, klassiske fejl der begås og tips til hvordan du finder disse typiske fejl i et afslutningsskema.

I dag bliver der lagt mere fokus på enten at opstille resultatopgørelse eller balancer og spørgsmål tilhørende til en af disse opstillinger og udviklingen i løbet af året. Derfor vil denne guide indeholde følgende områder:

1. Regnskabsafslutning – Posteringer, fejl og fejlfinding

2. Opstilling af resultatopgørelsen

3. Opstilling af balancen

4. Beregning af nøgletal

5. Afskrivningsmetoder

6. Typiske ekstraopgaver

Side 2

Side 2 af 24

1. Regnskabsafslutning – Posteringer, fejl og fejlfinding

Når regnskabsåret er udløbet, skal regnskabet for året afsluttes, så årets resultat kan udregnes. Til dette anvendes et afslutningsskema, der er et praktisk hjælpemiddel, som kan give et godt overblik over regnskabsafslutningen. I en opgave med regnskabsafslutning får du altid et afslutningsskema som bilag.

Opgaven får så ud på at udføre de sidste posteringer og dermed afslutte skemaet.

Klassiske posteringer

På A-niveau vil afslutningsskemaet altid være for en produktionsvirksomhed. Dette gør at afslutningsskemaet rummer konti som råvarer, varer under fremstilling og råvarer. Opdelt i grupper er der følgende posteringstyper som du kan blive udsat for:

1. Lagerafslutning

Denne opgavetype er forekommet i 9 ud af de 9 seneste eksamensopgaver hvor regnskabsafslutning har været inkluderet og derfor er det meget vigtigt at have styr på disse posteringer. Overordnet set er der 2 opgavetyper indenfor lagerafslutning, der har henholdsvis 4 og 3 oplysninger:

Type 1: Forbruget oplyses

Råvarer udleveret til produktion udgør xx

Forbrugt arbejdsløn i produktionen udgør xx

Færdigproducerede varer tilgået færdigvarelageret udgør xx

Færdigvarelageret er optalt og vurderet til xx

Denne opgavetype er den sværeste af de to. Den forekommer knap så hyppigt som type 2, men har alligevel været at finde i 3 af de seneste 10 eksaminer. I det følgende præsenteres der en trin-for-trin guide, der

benytter eksamensopgaven Rondo A/S som eksempel. Følgende posteringer bliver præsenteres:

• Råvarer udleveret til produktionsafdelingen udgør kr. 2.432

• Forbrugt arbejdsløn i produktionsafdelingen udgør kr. 5.000

• Færdigproducerede varer tilgået færdigvarelageret udgør kr. 8.567

• Færdigvarelageret er optalt og vurderet til kr. 21.782

Side 3

Side 3 af 24

Trin-for-trin vejledning

1. Det oplyste forbrug af færdigvarer krediteres råvare-kontoen og debiteres VUF (markeret med grøn). Det totale råvarelager kan nu beregnes:

Råvarelager = Råvare primo – Forbrug = 30.194

2. Det oplyste forbrug af arbejdsløn debiteres VUF og krediteres Skyldig Arbejdsløn (markeret med orange)

3. Den oplyste værdi af færdigvarer som er tilgået færdigvarelageret krediteres VUF og debiteres Færdigvarer (markeret med blå). Nu er der oplysninger nok til at beregne værdien ultimo af VUF-lageret:

VUF-lager = Værdi primo + Overført fra råvarer + Arbejdsløn – Forbrug
= 34.235 +2.432 + 5.000 – 8.567
=33.100

4. Ud fra den optalte værdi af færdigvarelageret kan forbruget af færdigvarer beregnes:

Forbrug = Værdi primo + Overført fra VUF – Værdi ultimo
= 23.560 + 8.567 – 21.782
= 10.345

Dette beløb krediteres færdigvarelageret og debiteres Variable produktionsomkostninger

(markeret med rød)

Type 2: Lageret er optalt

Råvarer er optalt til xx

Varer under fremstilling er optalt til xx

Færdigvarer er optalt til xx

Denne opgavetype forekommer lidt oftere end type 1. Som det fremgår af ovenstående boks så bliver værdien af det optalte lager oplyst og derfor går opgaven ud på at regne forbruget (altså hvor meget der skal Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver

1100 Varesalg 518.330

2110 Variable produktionsomkostninger 345

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

12110 Råvarer 2 30.194

12120 Varer under fremstilling 34.235 2.432 + 33.100

12130 Færdigvarer 782

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

14270 Skyldig arbejdsløn 100 5.000

Kontonavn

Side 4

Side 4 af 24 krediteres) den enkelte konto. Dette gøres ud fra den oplyste saldobalance og forbruget. I det følgende kigges

der nærmere på regnskabsafslutningen for Jyde Trappen A/S hvor lageroptællingen har givet følgende tal:

• Råvarer: 3.124

• VUF: 4.412

• Færdigvarer: 311

Trin-for-trin

1. De oplyste lagerbeholdninger indtastes under aktiver (markeret med grøn)

2. Forbruget af Råvarer kan nu beregnes:

Forbrug = Saldobalance – Værdi af lager = 4.395 – 3.124 = 1.271

Dette beløb skal krediteres råvarelager og debiteres VUF (markeret med orange)

3. Overførslen fra varer under fremstilling til færdigvarelager kan nu beregnes:

Overførsel = Saldobalance + Overført fra råvarelager – VUF-lager = 4.542 + 1.271 – 4.412 = 1.401

Dette beløb skal krediteres Varer under fremstilling og debiteres Færdigvarer (markeret med blå)

4. Forbruget af færdigvarer kan nu beregnes:

Forbrug = Saldobalance + Overført fra VUF – Optalt færdigvarelager = 271 + 1.401 – 311 = 1.361

Dette beløb skal krediteres Færdigvarer og debiteres Variable produktionsomkostninger (rød)

2. Afskrivninger

Disse posteringer forekommer stort set i hver eneste opgave. I opgaven oplyses som hovedregel hvor meget afskrivningen er på. I en produktionsvirksomhed er der afskrivninger på:

• Tekniske anlæg og maskiner

• Biler

Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver

1100 Varesalg 102.514

2110 Variable produktionsomkostninger 1

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

12110 Råvarer 3.124

12120 Varer under fremstilling

12130 Færdigvarer 361 311

Kontonavn

Side 5

Side 5 af 24

I det følgende vil afskrivningerne for Rondo A/S blive brugt som eksempel:

• Afskrivning på tekniske anlæg og maskiner for 2007 udgør kr. 6.000

• Afskrivning på biler for 2007 udgør kr. 9.000

• Afskrivning på inventar for 2007 udgør kr. 3.000

Trin-for-trin

1. Afskrivningen på tekniske anlæg og maskiner på 6.000 debiteres kontoen ”Afskrivning på tekniske anlæg og maskiner” og krediteres ”akkumulerede afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner”

(markeret med grøn)

2. Afskrivningen på biler på 9.000 debiteres kontoen ”Afskrivning på biler” og krediteres kontoen ”Akkumuleret afskrivning på biler” (markeret med orange)

3. Afskrivningen på inventar på 3.000 debiteres kontoen ”Afskrivning på inventar” og krediteres kontoen ”Akkumuleret afskrivning på inventar” (markeret med blå)

3. Forudbetalte omkostninger

Grundet periodiseringsprincippet i forbindelse med aflæggelse af regnskaber, så skal omkostninger der er forudbetalte periodiseres ud af regnskabsåret og frem til næste regnskabsår. Et klassisk eksempel som benyttes meget hyppigt i opgaverne er at virksomheden har forudbetalt noget husleje for januar måned i det følgende år. For at få disse omkostninger ud af det år der afsluttes og ind i det næste år benyttes kontoen ”Periodeafgrænsningsposter”.

Af klassiske eksempler på disse opgaver kan nævnes:

Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver

2310 Afsk. på tek. anlæg og maskiner 6.000

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

3310 Afskrivning på biler 9.000

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

4310 Afskrivning på inventar 3.000

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

11110 Tekniske anlæg og maskiner 110.715

11111 Akk. afsk. tek. anlæg og maskiner 0

11120 Biler 45.230

11121 Akkumulerede afsk. biler 0

11130 Inventar 22.340

11131 Akkumulerede afsk. inventar

Kontonavn

Side 6

Side 6 af 24

• Forudbetalt husleje for januar kvartal 2008 udgør kr. 350. Heraf kr. 200 for produktionslokaler, kr. 80

for lokaler til distributionsafdelingen og kr. 70 for lokaler til administrationen (Rondo A/S)

• Beholdning af salgsbrochurer er pr. optalt og vurderet til kr. 35 (EM Møbler A/S)

•

Trin for trin (husleje)

1. Identificer kontoen for produktionslokaler i afslutningsskemaet. Disse lokaleomkostninger vil ligge i det område af skemaet hvor alle omkostningerne til produktions er – ved Variable produktionsomkostninger, Afskrivning på tekniske anlæg og maskiner osv. (markeret med grøn).

Her krediteres 200 og der debiteres 200 i periodeafgrænsningsposter.

2. Identificer kontoen for lokaler til distributionsafdelingen i afslutningsskemaet. Disse lokaleomkostninger vil ligge i det område af skemaet hvor omkostningerne til distributionen er – ved Salgsfremmende omkostninger, Bilers driftsomkostninger osv. (markeret med orange)

Her krediteres 80 og der debiteres 80 i periodeafgrænsningsposter.

3. Identificer kontoen for lokaler til administrationen. Disse lokaleomkostninger vil ligge i det område af skemaet hvor alle omkostningerne til administrationen er – ved Afskrivning på inventar osv.

(markeret med blå).

Her krediteres 70 og der debiteres 70 i periodeafgrænsningsposter.

4. Nu kan periodeafgrænsningsposten opgøres:

200 + 80 + 70 = 350

(markeret med rød)

Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver

1100 Varesalg 518.330

2110 Variable produktionsomkostninger 433.630

2210 Lokaleomkostninger 3.400 200

2220 Personaleomkostninger 3.090

2230 Reparationer og vedligeholdelse 801

2290 Øvrige omkostninger 432

2310 Afsk. på tek. anlæg og maskiner

3210 Lokaleomkostninger 650 80

3220 Personaleomkostninger 4.237

3230 Salgsfremmende omkostninger 121

3240 Bilers driftsomkostninger 467

3290 Øvrige omkostninger 320

3310 Afskrivning på biler

4210 Lokaleomkostninger 324 70

4220 Personaleomkostninger 3.285

4290 Øvrige omkostninger 324

4310 Afskrivning på inventar

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

12220 Periodeafgrænsningsposter 350

Kontonavn

Side 7

Side 7 af 24

4. Momsafslutning

I stort set samtlige opgaver om regnskabsafslutning vil du blive bedt om at afslutte momsregnskabet. Dette foregår altid på samme måde:

Momsregnskabet afsluttes ved at benytte kontoen ”Momsafregning”. Mængden af købsmoms krediteres kontoen for købsmoms og krediteres kontoen ”Momsafregning”. Mængden af salgsmoms debiteres salgsmomskontoen og krediteres ”Momsafregning”.

Ordlyden for denne opgave er stort set altid bare ”Afslut momsregnskabet”.

Trin-for-trin

1. Mængden af købsmoms krediteres kontoen ”Købsmoms” og debiteres kontoen

”Momsafregning” (markeret med grøn)

2. Mængden af salgsmoms debiteres kontoen ”Salgsmoms” og debiteres kontoen

”Momsafregning” (markeret med orange)

3. På kontoen ”Momsaftegning” udlignes den krediterede salgsmoms og den debiterede købsmoms. Modregningen ender ude i balancen (markeret med blå)

5. Rettelse af fejlposteringer

Denne opgavetype forekommer også i enkelte eksamenssæt. I opgaven er der tale om at der tidligere på året er blevet foretaget en forkert bogføring som nu skal rettes. Et klassisk eksempel på en fejlposteringsopgave

er fra Gramas A/S:

Reparation af en varebil for kr. 58 er ved en fejl blevet debiteret konto 2230: Reparation og vedligeholdelse. Fejlen rettes.

Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver

14260 Momsafregning 3 5.168

14261 Købsmoms

14262 Salgsmoms 23

Kontonavn

Side 8

Side 8 af 24

Trin-for-trin guide

1. Først handler det om at identificere hvor transaktionen burde have været debiteret/krediteret. I

disse opgaver vil det typisk være således at der er blevet debiteret forkert (men krediteret korrekt) eller krediteret forkert (men debiteret korrekt). Ved denne opgave er der tale om en fejldebitering.

”Reparation af en varebil” skal debiteres ”Bilers driftsomkostninger” og ikke ”Reparation og vedligeholdelse”, da denne konto vedrører maskinparken og bygningerne.

2. Nu skal fejlen rettes. Kontoen ”Reparation og vedligeholdelse” er blevet debiteret 58 kroner for meget og skal derfor krediteres 58 kroner. Modposteringen bliver således at debitere den korrekte konto, ”Bilers driftsomkostninger”, med 58 kroner (markeret med grøn).

6. Skyldige omkostninger

Når virksomheden har modtaget en ydelse som den ved årets afslutning endnu ikke har fået betalt, så skal der laves en postering, der sikrer at omkostningerne ved denne ydelse bliver bogført i det år, som er ved at blive afsluttet. Typiske eksempler:

• Skyldigt revisorhonorar

• Skyldig reparation af maskiner

• Skyldige salgsfremmende omkostninger

Til løsning af dette problem benyttes kontoen, andre kreditorer, der viser, hvor stort et beløb virksomheden ved regnskabsårets afslutning skylder til andre end varekreditorer.

Et eksempel på denne opgavetype findes i eksamenssættet om Midt Køkken A/S:

Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver

1100 Varesalg 512.028

2110 Variable produktionsomkostninger 289.999

2210 Lokaleomkostninger 22.691

2220 Gager 25.866

2230 Reparationer og vedligeholdelse 10.520 58

2290 Øvrige omkostninger 9.385

2310 Afsk. på tek. anlæg og maskiner

3110 Salgsprovision 3.124

3210 Lokaleomkostninger 9.163

3220 Gager 7.795

3230 Salgsfremmende omkostninger 17.699

3240 Bilers driftsomkostninger 12.536 58

Kontonavn

Side 9

Side 9 af 24

Anslået skyldigt revisionshonorar pr. udgør kr. 362

Trin-for-trin guide

1. Lige så snart der er tale om skyldige omkostninger, så ved du at det er kontoen ”Andre kreditorer” der skal krediteres. I dette eksempel skal kontoen krediteres med 362 kr. (markeret med grøn).

2. Nu handler det om at identificere hvor der skal debiteres. Et skyldigt revisorhonorar skal debiteres ”Øvrige omkostninger” i den del af afslutningsskemaet der omhandler administrationen (markeret med grøn). Havde der været tale om en skyldig reparation af maskiner, så var det kontoen

”Reparationer og vedligeholdelse”, der skulle debiteres. Havde det været skyldige salgsfremmende omkostninger, så var det kontoen ”Salgsfremmende omkostninger”, der skulle debiteres.

Klassiske fejl og fejlfinding

Der er adskillige fejltyper i forbindelse med en årsafslutning. Disse fejl er meget kritiske, da de vil gøre at afslutningsskemaet ikke stemmer. Under en eksamen vil dette skabe et stort pres selvom fejlen som regel vil være meget lille. De klassiske fejl, der begås i forbindelse med årsafslutningen er:

Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver

1100 Varesalg 718.023

2110 Variable produktionsomkostninger 541.877

2210 Lokaleomkostninger 20.570

2220 Gager 4.416

2230 Reparationer og vedligeholdelse 3.560

2290 Øvrige omkostninger 1.589

2310 Afsk. på tek. anlæg og maskiner 16.523

3110 Salgsprovision 14.030

3210 Lokaleomkostninger 879

3220 Gager 3.256

3230 Salgsfremmende omkostninger 18.225

3240 Bilers driftsomkostninger 6.852

3290 Øvrige omkostninger 2.460

3310 Afskrivning på biler

4210 Lokaleomkostninger 1.056

4220 Gager 5.589

4290 Øvrige omkostninger 8.425 362

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

14290 Andre kreditorer 258 362

Kontonavn

Side 10

Side 10 af 24

• Man glemmer at debitere de variable produktionsomkostninger når man har opgjort forbruget af råvarer.

• Man glemmer at overføre forbruget af råvarer til VUF eller forbruget af VUF til færdigvarer.

• Ved bogføringen af en skyldig omkostning får man ikke brugt ”Andre kreditorer” men krediterer i stedet ”Periodeafgrænsningsposter”.anlæg og maskiner” under balanceposterne.

Det kan ofte spare dig en del tid hvis du har en systematisk metode til at finde dine småfejl. Det ultimative tjek er at undersøge om forskellen mellem omkostningerne og indtægterne er den samme som forskellen mellem aktiverne og passiverne (markeret med grøn).

Hvis forskellen ikke er den samme, så er der begået en fejl!

Tips til fejlfinding

1. Meget ofte vil en afvigelse skyldes en dum fejl når efterposteringerne lægges til eller fratrækkes saldobalancen. Undersøg derfor først om du har glemt at lægge en debetpostering til en debetkonto eller lignende.

2. Beregn forskellen mellem de to opgørelser. Hvis du har lavet en enkelt fejlpostering, så vil fejlposteringen som regel blive afsløret, da forskellen mellem de to poster vil svare til netop størrelsen af den postering, der er forkert.

3. Undersøg om afvigelsen kunne svare til det dobbelte af nogle af de posteringer der er blevet foretaget i opgaven. Hvis du eksempelvis er kommet til at kreditere i stedet for at debitere så vil afvigelsen svare til det dobbelte af posteringen.

4. Hvis intet af ovenstående giver resultat så handler det om at gennemgå posteringerne systematisk.

Her er det en god idé at undersøge om man har begået en af de klassiske fejl (se Del 3).

Ovenstående informationer vedrørende regnskabsafslutning vil ikke forekomme særligt ofte i eksamenssammenhæng mere, hverken på A- eller B-niveau, men derfor er det stadig en god ting at have styr Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

: : : : : : : : : :

2610

75

Kontonavn

Side 11

Side 11 af 24 på, da der vil kunne forekomme en del opgaver i løbet af din tid på handelsgymnasiet, som kunne involvere opgaver som dem der blive gennemgået i ovenstående eksempler.

2. Opstilling af resultatopgørelsen

En funktionsopdelt resultatopgørelse er som navnet afslører opdelt efter funktioner. I langt de fleste opgaver vil der være tale om produktionsomkostninger, distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.

Nettoomsætningen, renteindtægterne, renteomkostninger, og skat er alle oplyst direkte i afslutningsskemaet. Det der skal beregnes er altså produktionsomkostningerne, distributionsomkostningerne og administrationsomkostningerne:

Ud fra ovenstående opstilling vil du også være i stand til at svare på et spørgsmål, der typisk vil ligge sig op af opgaver vedrørende resultatopgørelser. Du vil oftest blive spurgt om hvorfor den ”samme” omkostningspost forekommer flere gange i løbet af resultatopgørelsen. Dette skyldes, at virksomheden benytter sig af den funktionsopdelte resultatopgørelse, hvor der skelnes mellem de forskellige funktioner i virksomheden.

Kr.

Nettoomsætning xx

- Produktionsomkostninger xx

Bruttoresultat xx

- Distributionsomkostninger xx

- Administrationsomkostninger xx

Resultat før renter xx

+ Renteindtægter xx

- Renteomkostninger xx

Resultat før skat xx

- Skat af årets resultat xx

Årets resultat xx

Resultatopgørelse

2210 Lokaleomkostninger xx

2220 Personaleomkostninger xx

2230 Reparationer og vedligeholdelse xx Produktion

2290 Øvrige omkostninger xx

2310 Afsk. på tek. anlæg og maskiner xx

Produktionsomkostninger xx

3210 Lokaleomkostninger xx

3220 Personaleomkostninger xx

3230 Salgsfremmende omkostninger xx

3240 Bilers driftsomkostninger xx Distribution

3290 Øvrige omkostninger xx

3310 Afskrivning på biler xx

Distributionsomkostninger xx

4210 Lokaleomkostninger xx

4220 Personaleomkostninger xx

4290 Øvrige omkostninger xx Administration

4310 Afskrivning på inventar xx

Administrationsomkostninger xx

Side 12

Side 12 af 24

I opgavesammenhæng vil også kunne blive bedt om at opstille en resultatopgørelse efter bidragsmetoden.

Denne opstilling er en smule anderledes end den funktionsopdelte resultatopgørelse, da der her ikke skelnes mellem de forskellige afdelinger. Opstillingen ser således ud:

Nettoomsætning, variable produktionsomkostninger, salgsprovision, renteomkostninger og skat kan tages direkte fra afslutningsskemaet. De kontante kapacitetsomkostninger og de totale afskrivninger skal beregnes ved at lægge omkostningerne fra de forskellige afdelinger sammen:

Nettoomsætning xx

- Variable produktionsomkostninger xx

- Salgsprovision xx

Dækningsbidrag xx

- Kontante kapacitetsomkostninger xx

Indtjeningsbidrag xx

- Afskrivninger xx

Resultat før renter xx

- Renteomkostninger xx

Resultat før skat xx

- Skat xx

Årets resultat xx

Resultatopgørelse

Produktion:

Lokaleomkostninger xx

Personaleomkostninger (gager) xx

Reparationer og vedligeholdelse xx

Øvrige omkostninger xx

Afsk. på tek. anlæg og maskiner xx

Distribution:

Lokaleomkostninger xx

Personaleomkostninger (gager) xx

Salgsfremmende omkostninger xx

Bilers driftsomkostninger xx

Øvrige omkostninger xx

Administration:

Lokaleomkostninger xx

Personaleomkostninger (gager) xx

Øvrige omkostninger xx

Total xx

Kontante kapacitetsomkostninger

Side 13

Side 13 af 24

I opgavesammenhæng vil resultatopgørelsen efter bidragsmetoden også kunne kaldes for artsopdelt, da du her inddeler de forskellige omkostninger efter deres art og ikke den funktion de hver især tilhører. Herved tager du eksempelvis alle de personaleomkostninger der måtte forekomme på tværs af virksomhedens forskellige funktioner og ligger disse sammen til en post i resultatopgørelsen – alt efter hvilken saldobalance du bliver stillet overfor.

3. Opstilling af balancen

Du vil ofte kunne blive bedt om at opstille en balance ud fra det netop bearbejdede afslutningsskema eller den oplyste saldobalance. Her vil der være tale om at overføre tallene direkte fra de to kolonner yderst til højre i afslutningsskemaet. Under anlægsaktiverne er det vigtigt at det er de bogførte værdier der benyttes:

Bogført værdi = Inventar – Akkumulerede afskrivninger på inventar

Et meget godt tjek af dit resultat er om ”Aktiver i alt” er identisk med ”Passiver i alt”.

I forbindelse med opgaver, hvor du bliver bedt om at opstille en balance vil du også kunne komme ud for at du skal udarbejde en tilhørende anlægsnote. Til en sådan opgave vil du typisk få stillet en opstilling til Afskrivninger på maskiner xx

Afskrivninger på inventar xx

Afskrivninger på biler xx total xx

Afskrivninger

Aktiver Kr. Passiver Kr.

Anlægsaktiver Egenkapital

Tekniske anlæg og maskiner xx Aktiekapital xx

Biler xx Reserver xx

Inventar xx Overført resultat xx xx Årets resultat xx

Omsætningsaktiver xx

Varelagre xx Gæld

Varedebitorer xx Langfristet lån xx

Periodeafgrænsningsposter xx Kassekredit xx

Kasse xx Varekreditorer xx

Bank xx Skyldigt ATP-bidrag xx xx Skyldigt AM-bidrag xx

Skyldig A-skat xx

Momsgæld xx

Skyldig arbejdsløn xx

Andre kreditorer xx xx

Aktiver i alt xx Passiver i alt xx

Balance

Side 14

Side 14 af 24 rådighed, hvor du herigennem vil skulle udfylde de ændringer der er sket for de gældende aktiver i løbet af regnskabsåret. Opstillingen kunne se ud som følgende:

Produktionsanlæg Driftsmateriel og maskiner og inventar

1.000 kr. 1.000 kr.

Kostpris 01.10.12

Årets tilgang

Kostpris 30.09.13

Akkumulerede afskrivninger 01.10.12

Årets afskrivninger

Akkumulerede afskrivninger 30.09.13

Bogført værdi 30.09.13

Når du skal udfylde ovenstående opstilling vil du kunne tage udgangspunkt i den saldobalance du har fået udleveret, som opgavemateriale, hvor alle de informationer du skal bruge oftest vil være. Oftest vil du herudover også blive informeret om hvorvidt den gældende virksomhed har investeret i nye aktiver.

I forbindelse med denne opgavetype er det vigtigt, at du er opmærksom på forskellen mellem kostpriserne og den bogførte værdi og hvilke værdier, der fremtræder i saldobalancen. I saldobalancen er alle posteringer som regel opgjort fuldt ud, hvilket betyder, at de tal du vil kunne finde frem til i saldobalancen fremkommer som kostpriser ultimo for det gældende regnskabsår. Grundet denne situation vil du også herigennem være nødsaget til at regne baglæns for at finde frem til primoværdierne, da du ikke vil få disse oplyst.

Sådanne opgaver vil slutteligt typisk medfører, at du vil skulle diskutere den udvikling der er forekommet i løbet af året eller hvad der skyldes at den bogførte værdi af de gældende aktiver er lavere end året før, til trods for eventuelle investeringer.

4. Beregning af nøgletal

I opgaver hvor du er blevet bedt om at opstille resultatopgørelse og balance er du i stand til at beregne AG, OG og AOH forholdsvist let, da du nu har de tal du skal bruge:

𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

( 𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 + 𝑓𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑖𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟) ∗ 100

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

𝑂𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

( 𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 + 𝑓𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑖𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟) ∗ 100

𝑁𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛

Side 15

Side 15 af 24

𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟𝑛𝑒𝑠 𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 =

𝑁𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

Du vil som regel blive bedt om at analysere udviklingen i disse nøgletal. Overordnet set handler det om at forklare udviklingen i AG ud fra udviklingen i OG og AOH.

Udover beregningen af AG, OG og Aktivernes omsætningshastighed vil du også kunne blive stillet overfor en opgave vedrørende forskellige indtjeningsmål for virksomheden. Her kan der blandt andet være tale om dækningsgraden og bruttoavanceprocenten, som er vist ved følgende formler:

𝐵𝑟𝑢𝑡𝑡𝑜𝑎𝑣𝑎𝑛𝑐𝑒𝑝𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡 = 𝑥 100

𝐵𝑟𝑢𝑡𝑡𝑜𝑓𝑜𝑟𝑡𝑗𝑒𝑛𝑒𝑠𝑡𝑒

𝑂𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔

𝐷æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑𝑒𝑛 = 𝑥 100

𝐷æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔

𝑂𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔

Bruttoavanceprocenten viser hvor stor en del af virksomhedens omsætning der er tilbage efter vareforbruget er blevet fratrukket. Dækningsgraden viser hvor stor en andel af omsætningen der er tilbage efter både vareforbruget og de variable salgsomkostninger er blevet fratrukket.

Du vil også kunne blive stillet over for opgaver vedrørende nøgletallenes udvikling, hvorigennem du vil skulle kunne forklare hvorfor de gennemløber den udvikling du har beregnet dig frem til. I sådanne tilfælde, vil du skulle ligge fokus på hvilke elementer, der er indeholdt i de forskellige nøgletal og hvordan disse har udviklet sig igennem perioden.

5. Afskrivningsmetoder

I forbindelse med opgaver vedrørende virksomhedens rapportering vil du også kunne blive bedt om at udregne virksomhedens afskrivning på et specifikt aktiv. Her vil du typisk blive stillet overfor en række informationer vedrørende en ny investering, som virksomheden har foretaget og hvordan afskrivningerne kan beregnes på forskellige måder, alt efter hvilken metode du benytter.

I pensum til virksomhedsøkonomi findes der to forskellige måder, som en virksomhed kan afskrive deres aktiver på. Her er der tale om saldometoden og den lineære metode. Ved saldometoden afskrives det gældende aktiv hvert år med en fast procent, hvorigennem afskrivningerne bliver mindre for hvert år der går og denne metode benyttes typisk til afskrivningen af anlægsgoder, der mister en stor del af deres værdi i de første år af deres brugstid. Den lineære metode indebærer, at virksomheden afskriver det gældende aktiv

Side 16

Side 16 af 24 med lige store beløb over aktives brugstid. Denne metode benyttes oftest i praksis, da der er tale om den mest enkle metode.

Nedenstående eksempel vil vise forskellen mellem de to forskellige afskrivningsmetoder og hvordan disse beregnes hver især. Ved den lineære metode beregnes afskrivningsraten ved følgende formel:

𝐴𝑓𝑠𝑘𝑟𝑖𝑣𝑛𝑖𝑛𝑔 =

𝐾𝑜𝑠𝑡𝑝𝑟𝑖𝑠 − 𝑆𝑐𝑟𝑎𝑝𝑣æ𝑟𝑑𝑖

𝐵𝑟𝑢𝑔𝑠𝑡𝑖𝑑

Hvis du bliver stillet overfor en situation, hvor virksomheden køber et nyt aktiv til 500.000 kr., som forventes at have en brugstid på 4 år samt en scrapværdi på 120.000 kr., så vil dette give følgende beregning af afskrivningerne gennem brugen af den lineære metode.

Den lineære metode

År Værdi primo Afskrivning Værdi ultimo

Kr. Kr. Kr.

1 | 500.000 | 95.000 | 405.000
2 | 405.000 | 95.000 | 310.000
3 | 310.000 | 95.000 | 215.000
4 | 215.000 | 95.000 | 120.000

Herved vil virksomheden hvert år skulle afskrive det gældende aktiv med 95.000 kr. for så herigennem at kunne sælge det efter brugstiden er overstået til 120.000 kr. Ved saldometoden vil virksomheden skulle beregne en ny afskrivningsrate for hvert år, hvilket gøres gennem brugen af følgende formel:

𝐴𝑓𝑠𝑘𝑟𝑖𝑣𝑛𝑖𝑛𝑔 =

𝑉æ𝑟𝑑𝑖 𝑝𝑟𝑖𝑚𝑜 ∗ 𝑎𝑓𝑠𝑘𝑟𝑖𝑣𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑝𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡

100

Hvis der tages udgangspunkt i samme situation, som ved ovenstående eksempel og blot med en afskrivningsprocent på 30 giver dette følgende sæt af afskrivninger for de efterfølgende fire år gennem brugen af saldometoden.

Side 17

Side 17 af 24

Saldometoden

År Værdi primo Afskrivning Værdi ultimo

Kr. Kr. Kr.

1 500.000 150.000 350.000

2 350.000 105.000 245.000

3 245.000 73.500 171.500

4 171.500 51.450 120.050

Herved vil du komme frem til stort set samme scrapværdi, som ved den lineære metode, men afskrivninger starter på et højere niveau og slutter på et lavere ved saldometoden. Grunden til at virksomheder ville benytte sig af saldometoden er fordi den giver et mere retvisende billede af virksomhedens løbende værdiudvikling af deres aktiver.

I opgaver vedrørende virksomhedens afskrivninger vil du også kunne blive stillet overfor situationer, hvor du skal vurdere hvordan det vil påvirke virksomhedens resultat og egenkapital, hvis der eksempelvis benyttes en kortere afskrivningsperiode. Sådanne opgaver kan gøres meget overskuelige ved at tage et kig på hvordan afskrivningerne er fordelt gennem brugen af saldometoden. Ved saldometoden har et fast antal år med en tilhørende fast afskrivningsværdi og hvis antallet af år nedsættes vil afskrivningsværdien skulle presses ind på færre år, hvilket leder til højere omkostninger for virksomheden. Højere omkostninger må føre til et lavere årets resultat, som herved vil mindske egenkapitalen i forhold til hvad den ellers havde været på, hvis afskrivningsperiodens længde ikke var blevet ændret.

6. Typiske ekstraopgaver

De typiske ekstraopgaver der vil forekomme i forbindelse med virksomhedens rapportering vil være relateret til regnskabsafslutningen samt opstillingen af resultatopgørelsen og balancen. Nedenstående vil gennemgå en række mulige områder og opgaveformuleringer, som du vil kunne blive stillet overfor.

Påvirkning af resultat samt egenkapital ved forskellige ændringer i regnskabet

Her vil der eksempelvis være tale om hvordan virksomhedens resultat og egenkapital vil påvirkes, hvis der sker en ændring i en af de relevante poster i regnskabsafslutningen. Sådanne opgaver vil både kunne fremkomme som beregnings- og forklaringsopgaver til eksamen, men hvis der er mulighed for det, er det altid en god idet at foretage beregningen. Nedenstående er et eksempel på en mulig opgaveformulering til eksamen:

Side 18

Side 18 af 24

• Forklar hvad det vil betyde for årets resultat og egenkapital, hvis afskrivningerne bliver 400.000 kr.

større som følge af en kortere afskrivningsperiode

Her vil du skulle gå ind og se nærmere på, hvordan resultatet i den tidligere løste opgave vil påvirkes, hvis du ændre på afskrivningens størrelse. Dette kan du gøre både ved at opstille den gældende ændring i hhv.

resultatopgørelsen og balancen. Men da der i spørgsmålet primært bliver lagt fokus på en forklaring vil det være tilstrækkeligt eksempelvis at nævne, at virksomheden vil opleve en stigning i omkostningerne, hvorfor resultatet må forventes at falde med samme beløb. Egenkapitalen påvirkes med det overskud, der genereres i løbet af det gældende regnskabsår, hvilket betyder at denne også må forventes at være 400.000 kr. lavere ved brugen af den kortere afskrivningsperiode. Denne ændring vil også påvirke virksomhedens aktiver i form af en lavere bogført værdi af det omtalte aktiv, hvorfor balancen herigennem vil stemme og have en værdi der er 400.000 kr. lavere end tidligere.

Omkostninger stiger - Resultat forværres – Egenkapital forværres

Omkostninger falder – Resultat forbedres – Egenkapital forbedres

Kortere afskrivningsperiode – Afskrivninger pr. år forøges – Resultat forværres – Egenkapital forværres Længere afskrivningsperiode – Afskrivninger pr. år nedsættes – Resultat forbedres – Egenkapital forbedres

• Redegør for, hvad der kan være årsag til, at egenkapitalen ultimo år 20x5 er lavere end egenkapitalen primo år 20x5

I ovenstående opgaveeksempel, vil du skulle gå ind og se nærmere på hvilke forhold, som kan påvirke virksomhedens egenkapital i løbet af et regnskabsår. En egenkapital, vil typisk, i sådanne opgaver, kunne blive påvirket gennem tre forskellige poster:

1. Aktiekapital

2. Overført overskud

3. Reserver

Du vil kunne se på de tilhørende opgaver omkring virksomhedens rapportering, hvorvidt der har været et overskud, som kunne overføres til egenkapitalen. Hvis dette ikke er tilfældet, så vil dette kunne være grundlaget for faldet i egenkapitalen i løbet af regnskabsåret, og modsat, hvis der skulle være tale om en stigning i egenkapitalen.

Side 19

Side 19 af 24

I sådanne opgaver, vil ændringer i egenkapitalen sjældent skyldes ændringer i aktiekapitalen. Hvis nye ejere får muligheden for at skyde penge i selskabet, så vil egenkapitalen kunne stige denne vej igennem. Der vil i endnu sjældnere tilfælde være tale om en nedsættelse af aktiekapitalen. I sådanne tilfælde vil virksomheden skulle have tilbagekøbt aktier fra ejerne.

Derfor vil den mest sandsynlige mulighed ligge i, at ændringerne i virksomhedens egenkapital kommer fra

ændringer i reserverne, hvis der ikke er tale om åbenlyse ændringer fra det overførte overskud/underskud.

Da du i sådanne opgaver aldrig helt kan være sikker på, hvorfor udviklingen fremkommer som den gør, vil det være en god idé at argumentere for hvordan de tre forskellige poster, hver især kunne være med til at udgøre ændringen i egenkapitalen.

Virksomhedens ejerform

Du vil som ekstraopgave i forbindelse med virksomhedens rapportering kunne blive spurgt til virksomhedens ejerform, da dette kan have en del at sige i forhold til den rapportering som virksomheden skal foretage.

Dette kunne ske i forbindelse med følgende opgaveformulering:

• Forklar hvilken ejerform virksomheden har

Herved ligger denne type af ekstraopgave sig altså ikke så tæt op af opstillingen af de forskellige regnskaber, som ovenstående automatisk vil gøre, men derfor er det stadig et relevant område at se nærmere på.

I pensum til virksomhedsøkonomi B findes der fire forskellige ejerformer, som du kan benytte dig af. I forbindelse med hver af disse skelnes der mellem antallet af ejere, kravet til indskud i virksomheden og ejernes hæftelse i virksomheden. Nedenstående opstilling viser forskellen mellem de forskellige ejerformer, som du vil kunne vælge imellem i opgavesammenhæng.

Ejerformer Antal ejere Krav til indskud Hæftelse

Enkeltmands 1 Ingen Personligt m. hele formuen

Interessentselskab Mindst 1 Ingen Personligt og solidarisk m. hele formuen

Anpartsselskab Mindst 2 Mindst 500.000 kr. Begrænset m. værdien af anparterne

Aktieselskab Mindst 1 Mindst 50.000 kr.^{1} Begrænset m. værdien af aktierne

1

Pr. 1/1 2014 blev kapitalkravet til anpartsselskaber nedsat fra 80.000 kr. til 50.000 kr. ifølge: http://www.ret-
raad.dk/Offices/partneradvokater/Business/Articles/Article%20list/%20Mindre-kapitalkrav-

til%20Aps.aspx#.U71TI5R_tHU

Side 20

Side 20 af 24

Du vil i forbindelse med en sådan opgave typisk få stillet informationer vedrørende virksomheden og dens ejere stillet til rådighed, så du kan løse opgaven derud fra. Herudover vil du kunne se nærmere på

aktiekapitalen/egenkapitalens værdi i selve saldobalancen, som du typisk vil have stillet til rådighed i

forbindelse med opgaver omkring virksomhedens rapportering.

I denne type af opgave gælder det typisk om, at du formår at argumentere, bedst muligt ud fra de givne informationer, omkring hvor virksomheden passer bedst ind. Eventuelt kunne du knytte nogle kommentarer omkring selve selskabsformen samt hvilke fordele og ulemper der forekommer i forbindelse med valget af den udvalgte type.

Eksempelvis er fordele ved en enkeltmandsvirksomhed, at der kun forekommer få formelle krav og der forekommer ingen krav til størrelsen af indskud af egenkapital, som er tilfældet ved eksempelvis anparts- og aktieselskaber. Dog forekommer der en stor økonomisk risiko for ejeren af sådan en virksomhedstype, da der hæftes med ejerens samlede personlige formue omkring virksomhedens drift og gældsættelse.

Ejerne i anparts- og aktieselskaberne hæfter ikke personligt med nogen værdi udover det som de har investeret i virksomheden, men dog vil denne indskudskapital typisk være høj og svær at få fat på for mange individuelle personer, der ønsker at starte en virksomhed.

Virksomhedens regnskabsklasse

Udover ejerformen kan virksomheder også kategoriseres efter deres regnskabsklasse, hvilket igen er en opgave der ikke nødvendigvis ligger sig lige op af de primære opgaver omkring virksomhedens rapportering, men derfor vil denne form for kategorisering stadig være relevant at se nærmere på. En sådan opgave kunne forekomme i følgende opgaveformulering:

• Redegør for, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører

Når virksomheder skal inddeles efter deres regnskabsklasse vil dette typisk afhænge af tre forskellige forhold: omsætning, balancesum samt antallet af medarbejdere. Nedenstående opstilling vil herigennem vise hvordan forskellige typer af virksomheder bliver inddelt.

Side 21

Side 21 af 24

Regnskabsklasse A Regnskabs Regnskabsklasse C Regnskabs klasse B klasse D

Personligt ejede Helt små aktie- og Små aktie- og Mellemstore aktie- Store aktie- og Børsnoterede virksomheder anpartsselskaber anpartsselskaber og anpartsselskaber anpartsselskaber selskaber Balancesum 0-7 mio. kr. 7-36 mio. kr. 36-143 mio. kr. >143 mio. kr.

Omsætning 0-14 mio. kr. 14-72 mio. kr. 72-286 mio. kr. >286 mio. kr.

Antal ansatte 0-10 10-50 50-250 >250

I forbindelse med en sådan opgave vil du typisk få stillet informationer omkring de tre ovenstående forhold til rådighed. Som sagt vil undtagelsen befinde sig, hvis der enten er tale om personligt ejede virksomheder eller børsnoterede selskaber. Her vil du ikke skulle benytte de tre forskellige forhold til kategoriseringen.

Opgaven handler som sådan om, at du skal redegøre for, hvilken regnskabsklasse den omtalte virksomhed tilhører. Hvis du har tiden til det, vil du eventuelt kunne gå ind og se nærmere på de forskellige rapporteringskrav der ligger til den enkelte virksomhed. Kravene til de forskellige regnskabsklasser kan ses i nedenstående opstilling.

Regnskabsklasse A Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse D

Mellemstore aktie- og Store aktie- og anpartsselskaber anpartsselskaber

• Ledelsespåtegning | • Ledelsespåtegning | • Hoved- og | • Hoved- og | • Hoved- og

• Evt. • Evt. nøgletalsoversigt nøgletalsoversigt nøgletalsoversigt revisionspåtegnin revisionspåtegnin • Ledelsesberetning • Ledelsesberetning • Ledelsesberetning g g • Ledelsespåtegning • Ledelsespåtegning • Ledelsespåtegning

• Anvendt | • Anvendt | • Revisionspåtegning | • Revisionspåtegning | • Revisionspåtegning

regnskabspraksis regnskabspraksis

• Resultatopgørelse • Resultatopgørelse regnskabspraksis regnskabspraksis regnskabspraksis

• Balance | • Balance | • Resultatopgørelse | • Resultatopgørelse | • Resultatopgørelse
• Noter | • Noter | • Balance | • Balance | • Balance

• Opgørelse over • Pengestrømsopgørels • Pengestrømsopgørels • Pengestrømsopgørels bevægelser i e e e egenkapitalen

• Anvendt | • Anvendt | • Anvendt
• Noter | • Noter | • Noter
• Opgørelse over | • Opgørelse over | • Opgørelse over

bevægelser i bevægelser i bevægelser i egenkapitalen egenkapitalen egenkapitalen

Side 22

Side 22 af 24

Der er dog hovedsagligt her, at du ikke bruger tid på, at forklare yderligere omkring den specifikke regnskabsklasse, hvis du ikke har rigeligt med tid til det. Det kan gøres på få linjer og få minutter, men husk at disponere din tid på at få udarbejdet alle opgaver inden du begynder at tilføje de ekstra detaljer.

Metode for værdiansættelse af varelageret

Du vil også kunne blive stillet overfor opgaver vedrørende værdiansættelsen af varelageret for en virksomhed i henhold til deres rapportering. Der forekommer en række krav til virksomheder og deres rapportering, som skal overholdes på streng basis. Et eksempel på en opgaveformulering vedrørende værdiansættelsesmetode af varelageret kunne være som følgende:

• Vurder, om virksomheden må ændre metode for værdiansættelse af varelageret

I en sådan situation vil du skulle gå ind og trække på de 7 forskellige grundlæggende principper/krav til

virksomheders årsrapporter. Her er der tale om principper der sikrer, at virksomheden giver et retvisende billede af deres drift og fremtid. De forskellige principper er som følgende:

Princip Grundlæggende forudsætninger

Klarhedsprincip Årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde.

Væsentlighedsprincip Årsrapporten skal indeholde alle betydelige forhold.

Going concern-princip Årsrapporten skal udarbejdes under den forudsætning, at virksomheden fortsætter sin drift.

Kontinuitetsprincip Årsrapportens opstilling samt metoder for værdiansættelse må ikke ændres fra år til år.

Neutralitetsprincip Årsrapporten skal medtage enhver værdiændring, uanset hvordan denne vil påvirke virksomhedens resultat og egenkapital.

Periodiseringsprincip Årsrapporten skal indeholde samtlige af de forhold, der er indtruffet i regnskabsåret, uanset tidspunktet for deres betaling.

Bruttoværdiprincip Årsrapportens regnskabsposter skal værdiansættes hver for sig og regnskabsposterne må ikke modregnes i hinanden.

Disse forskellige principper vil ikke nødvendigvis alle være relevante for den givne situation. Du vil herigennem skulle udvælge det princip du finder mest relevant til den opgave du sidder med. Hvis der er tale om, at virksomheden ønsker at ændre metode for værdiansættelsen af deres varelager således at de eksempelvis vil kunne opnå et højere årligt resultat vil du kunne tage brug af kontinuitetsprincippet.

Side 23

Side 23 af 24

Dette princip viser, at virksomheder ikke må ændre metoder for værdiansættelse fra år til år, hvorigennem det ikke vil være muligt at ændre på metoden bare fordi ejerne syntes at det ser bedre ud på papir. Dette er hele grundlaget for de forskellige principper – at virksomheden bliver nødsaget til at give det mest retvisende billede af deres drift og indtjening.

Disse forskellige principper vil herigennem også kunne benyttes på andre opgavetyper der omhandler hvad virksomheden må og ikke må i forbindelse med udarbejdelsen af deres rapportering. Hvis alle principperne er overholdt vil der ikke være nogen grund til at virksomheden ikke skulle have lov til at gennemføre deres udvalgte regnskabsmæssige ændring, men hvis der blot er tale om et principbrud, så vil disse ændringer ikke kunne gennemføres.

Resultatkontrol

Når resultatet for perioden er blevet opstillet, så er det muligt at sammenligne resultatopgørelsen med resultatbudgettet og undersøge eventuelle afvigelser.

Når der tales om afvigelse, menes der afvigelse fra budgettet. Dermed beregnes afvigelsen i omsætningen således:

Afvigelse = Budget – Regnskab

Dermed kan den procentvise afvigelse beregnes:

afvigelse=− 100% x

Budget

Afvigelse kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 %

Omsætning xx 490.000 xx xx

-Variable produktionsomkostninger xx 297.000 xx xx

-Salgsprovision xx 3.000 xx xx

Dækningsbidrag xx 190.000 xx xx

- Kontante kapacitetsomkostninger xx 138.000 xx xx

Indtjeningsbidrag xx 52.000 xx xx

- Afskrivninger xx 9.000 xx xx

Resultat før renter xx 43.000 xx xx

- Renteomkostninger xx 12.500 xx xx

Resultat før skat xx 30.500 xx xx

Overskudsgrad xx xx xx

Dækningsgrad xx xx xx

Resultatkontrol

Regnskab Budget Afvigelse

Side 24

Side 24 af 24

Nulpunktsomsætning

I forbindelse med opgaver, hvor du bliver bedt om at opstille en resultatopgørelse, vil du også kunne blive bedt om at foretage beregninger for virksomhedens nulpunktsomsætning. Et eksempel på et spørgsmål, som kunne komme til din skriftlige eksamen er som følger:

• Vurder, hvor meget omsætningen mindst skal stige, hvis det skal være lønsomt at ansætte en ny sælger.

Du har altså udarbejdet en resultatopgørelse, hvori du har informationerne omkring virksomhedens nuværende omsætning og omkostninger. Du bliver nu stillet i en situation, hvor virksomheden skal ansætte en ny medarbejder, som leder til en forøgelse af virksomhedens omkostninger. Nulpunktsomsætningen er givet ved følgende formel:

𝑁𝑢𝑙𝑝𝑢𝑛𝑘𝑡𝑠𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔 =

𝐾𝑎𝑝𝑎𝑐𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 ∗ 100

𝐷æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑

Du tager altså udgangspunkt i virksomhedens nuværende kapacitetsomkostninger og tillægger de nye omkostninger, som virksomheden forventer at få i den kommende periode.

Ved brugen af ovenstående formel, vil du kunne komme frem til hvor meget virksomheden, som minimum skal omsætte for i en given perioden, før den får dækket sine nuværende og forventede fremtidige omkostningerne og dermed opnår overskud.