Tulip | Virksomhedsanalyse

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Indledning: Side 3

Beskrivelse af markedsforhold: Side 3-6

Efterspørgsels- og konkurrenceforhold: Side 6-7

Parametermix: Side 7-10

Beskrivelse af virksomheden. Herunder Side 11-15

SW-analyse og værdikæde.

Konklusion: Side 16

Kildefortegnelse: Side 17

Side 2

2

Opgave uge 46 – VØ & Afsætning

Tulip Food Company

Indledning

I denne opgave har vi valgt at skrive om Tulip, som er en produktionsvirksomhed som producerer forædlede kødprodukter. Tulip er et datterselskab til Danish Crown.

Vi skal ud fra denne opgave tage udgangspunkt i eksport til Tyskland, hovedsageligt Bayern. Vi vil fortælle om det Tyske marked og de Tyske forhold, og vi vil lave en analyse af konkurrenceforholdende og Tulip og derefter redegøre hvorvidt eksport til Tyskland er en god ide.

Tulip har dog allerede 2 fabrikker i Tyskland, og sælger deres produkter dér.

Beskrivelse af markedsforhold:

Demografiske forhold:

Tyskland har et befolkningstal på indbyggere. Det er det land med flest indbyggere i

EU, og det land i Europa med anden flest indbyggere, næst efter Rusland. Ud af de indbyggere bor og arbejder 12.44 mio. i Bayern. Der er 14.4 % ud af de indbyggere i

Tyskland, som er under de 15 år og der er 18.8 % der er over de 65 år.

En kvinde får i gennemsnit 1.3 barn i Tyskland.

Tyskland er et af de tættest befolkede lande i verden med deres kun 357.021 km2.

Kulturelle forhold:

Religion:

Katolsk: 33 % - Protestanter: 33 % - Islam: 4 % - Konfessionsløse: 28 %.

Bayern er katolsk.

Mange tyskeres livsstil indebærer øl og til dem bliver der ofte spist mange pølser. De er glade for pølser og der fremstilles 2-3000 forskellige pølser i Tyskland, mens vi i Danmark nøjes med omkring et par hundrede.

Tyskerne kan også lide at grille pølserne og i gennemsnit griller en tysk statsborger seks gange om året. Der grilles tit kun pølser på grillen og intet andet.

Hotdoggen blev endda opfundet i Tyskland i slutningen af 1869 med navnet ”Der Dachshund” (På dansk: Gravhund) og tyskerne var med deres frankfurtere og wienere pølseførende fra 14-1500

Side 3

3 tallet.

Pølsevognen kom til Danmark fra Tyskland.

Mange tyskere er nærmest besat af pølser og hjemmefremstilling er en hel videnskab. Mange tyskere og også virksomheder har deres egne opskrifter og disse bliver ofte bevaret som en stor hemmelighed. Opskrifterne kan gå i arv fra generation til generation.

Ofte kan det være en norm for en forbruger at spise pålægs- eller pølseprodukter i forskellige situationer. F.eks. til den daglige madpakke, eller som et mellemmåltid hvis det er en færdigret.

Dette er også gældende i Tyskland.

Politiske forhold:

Tysklands styreform er demokrati.

Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år. Forbundspræsidenten har ikke politisk magt. Han har meget den samme magt som Dronning Margrethe i Danmark. Hvert 5. år er der valg og det er Forbundsrådet samt en nationalforsamling der vælger den nye præsident eller genvælger den samme. Den nuværende forbundspræsident er Horst Köhler.

Valg til Forbundsdagen finder sted hvert 4. år. Der er ikke sket de store ændringer i valgsystemet siden det blev indført i 1949.

Det er meget svært for nydannede partier at blive valgt ind i regeringen på grund af en høj spærregrænse på 5 %. Landsdækkende folkeafstemninger er ikke tilladt og der kan ikke udskrives valg uden for de faste valgperioder. Derfor har forbundskansleren en meget stærk stilling. Hun kan kun væltes fra sin post hvis der kan dannes flertal for en anden regering. Selv om forbundsdagen

kan ændre grundloven (med 2/3 flertal), er der visse friheds- og menneskerettigheder der ikke kan

ophæves.

Tyskland anses i dag for at have bidraget meget til Den Europæiske Unions fremgang og til samlingen af det vestlige og østlige Europa. Tyskland har også selv været meget i fremgang i de seneste år (Europæisk set). Fx har de ophævet forbuddet mod tyske tropper uden for landets grænser og der er nu også tyske soldater udstationeret i Afghanistan. Tyskland arbejder også på at få en plads i FN’s sikkerhedsråd med hjælp fra Frankrig og England.

Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 delstater, hvoraf tre er dem er bystater: Berlin, Bremen og Hamborg. Forbundslandene har egentlige rettigheder indenfor bl.a. skole- og kulturpolitik, men også finans- og skattepolitik kan de nogenlunde selv styre. Grænsen mellem delstaternes og forbundsregeringens rettigheder er til debat stadig. Der er stor forskel på forbundslandenes økonomi

Side 4

4 og størrelse og en forening af forbundslande er blevet diskuteret men aldrig gennemført. (Fx Berlin- Brandenburg og en ”Nordstat” af Slesvig-Holsten, Hamborg, Bremen, Niedersachsen og

Mecklenburg-Vorpommern.

I Bayern er der et parti der hedder CSU (Christlich-Soziale Union) og de arbejder udelukkende i delstaten Bayern. Det er et tysk konservativt politisk parti.

Partiet blev grundlagt i 1946 som efterfølger til Bayerische Volkspartei, der blev opløst i 1933.

CSU har siden dengang, med det landsdækkende søsterparti CDU udgjort unionsfraktionen i Rigsdagen. Af historiske årsager er CSU stadig et selvstændigt parti og CDU findes ikke mere i Bayern. De kan dog stadig samarbejde men ikke uden problemer. CSU’s politik er mere konservativ og social end CDU’s. I delstaten Bayern har CSU regeret siden 1957, og de har ofte haft et stort flertal. Ved delstatsvalget i 2003 fik CDU 60,7 % af stemmerne. Formanden er siden

2007 Erwin Huber, der er minister for økonomi, infrastruktur, transport og teknologi i Bayern.

De mest almindelige farvestoffer, som Tulip bruger er følgende:

E 120 er gruppen af carminer, som er et udtræk af det pulveriserede rygskjold af en (rød) skjoldlus, som lever på kaktusplanter i Mellem- og Sydamerika.

Farven kaldes cochenille og det kemiske navn er carminer eller carminsyre.

E 160b er ekstrakter af en frugt der vokser på Anatto-busken. Gruppen af farvestoffer kaldes Anattoekstrakter.

E 172 er jernoxid, der er oxideret jern(rust).

Disse kan fremkalde allergiske reaktioner og ved en politiskbeslutning kan det forbydes at bruge disse farvestoffer.

Økonomiske forhold:

Tyskland har igennem mange år været karakteriseret ved en lang tradition for højteknologisk industri, et højt uddannelsesniveau og en god infrastruktur.

Tysklands økonomi har været stigende de sidste par år. Den samlede vækst af BNP pr. indbygger i årene steg med henholdsvis 3,1 % og 2,6 %.

Arbejdsløsheden er Tysklands største problem. Den var størst i 2005 med 12 %, men var ved slutningen af 2007 tæt på 8 %. Der er fortsat store niveauforskelle mellem øst (ca. 14,7 %) og vest

(ca. 7,3%).

Underskuddet på de offentlige budgetter var efter 2006 på 1,7 %, hvormed Tyskland for første gang

Side 5

5 i mange år ligger pænt under vækst- og stabilitetspagtens treprocentskrav.

En stor ekstern efterspørgsel har været grund til Tysklands vækst, trods det store fald i dollaren som påvirker den tyske konkurrenceevne markant.

Den lange periode med arbejdsløshed har sænket det private forbrug og landet har derfor en meget høj privat opsparingskvote.

Efterspørgsels- og konkurrenceforhold:

Konkurrenterne:

Tyskland er det største marked for dansk svinekød i Europa, og kampen om forbrugernes gunst er hård. Der er udbydere som Herta og Könnecke som er dobbelt så store som Tulip, og Stockmeyer som er 8 gange så stor. De nævnte virksomheder har en markedsandel for forædlede produkter

(produkter, der er stegt, kogt eller på anden måde forarbejdet, så det ikke længere er fersk kød) på to-tre procent i Tyskland, hvor mere end 900 producenter slås om markedet.

Konkurrentanalyser:

Vi vil bruge skydeskivemodellen fordi, at den er god til at se hvilke konkurrenter man konkurrerer med på det pågældende marked. Hvilke konkurrenter man har bred konkurrence med og hvilke konkurrenter man har snæver konkurrence med.

Skydeskivemodellen:

Alle produkter:

Konkurrenterne her er virksomheder som sælger stereoanlæg, fjernsyn osv.

Samme basale behov dækkes:

Konkurrenterne her er producenter som sælger andre fødevareprodukter. Fx Daloon (forårsruller).

Samme produktkategori:

Konkurrenterne her er producenter som sælger andre fødevareprodukter til detailforretninger osv.

Samme produkt til samme målgruppe:

Konkurrenterne her er Herta og Könnecke fordi de er de største udbydere af samme produkt til samme målgruppe. De er begge større end Tulip.

Konkurrencestrategi:

Tulip Food er markedsleder, fordi de henvender sig til en så bred målgruppe som muligt, hvis man i hvert fald ser på alle produkterne samlet. Når en virksomhed udbyder et unikt produkt, kan man gøre det på flere forskellige måder. Det kan gøres på kvalitet, funktion, design og service. Da Tulip

Side 6

6 er den bedste på markedet til disse ting, gør de deres produkt unikt. Men Tulip har været bedst til at yde den bedste service og kvalitet til sine kunder. Derfor er Tulips konkurrencestrategi differentiering.

Men man kan diskutere om den konkurrencemæssige fordel er lave omkostninger da de selvfølgelig har store og effektive produktionsanlæg eller unikt produkt da de jo laver kendte mærkevareprodukter. Hvis man går ud fra deres sortiment, som jo er mærkevarer, er det unikt produkt.

Bostonmodellen:

På det danske marked er Tulips forædlede produkter en malkeko i bostonmodellen, hvilket svarer til modningsfasen i PLC-kurven. De har opkøbt mange konkurrenter og har derfor den relative største markedsandel, men markedet er ikke længere i vækst, hvilket er grunden til at de tænker på at eksportere til Tyskland.

Ser vi derimod på det Tyske marked ville Tulips produkter være et spørgsmålstegn i

Bostonmodellen. Dette er fordi den største på markedet er Stockmeyer som er otte gange så stor som Tulip, og Tulip vil derfor få en lille markedsandel. Det Tyske marked er en lille smule i vækst, f.eks. fordi mange tyskere er begyndt at grille mere.

Parametermix:

Produkt:

Tulip Food Company er en moderne fødevarevirksomhed, som ligger vægt på høj kvalitet og fødevaresikkerhed.

Tulip laver en masse kendte og populære mærker, når man snakker om bacon, frikadeller, pålæg, pølser, supper, færdigretter og konserves. Mærkerne som Tulip står bag er blandt andet: PåLækker og Livretter, Mou, Gøl, Steff-Houlberg og den Grønne Slagter, som består af en serie af fedtfattigt pålæg og færdigretter.

Ud over Tulips egne mærkevarer laver Tulip også en del produkter, som sælges under detailhandlens egne mærker. Fx står der et lille ikon på deres bacon hvor der står ”Netto” eller ”Fakta”.’

Kvaliteten betyder meget for Tulip Food Company. Fødevaresikkerheden tjekker altid deres produkter uanset om de kommer fra et dansk slagteri eller et udenlandsk slagteri. Tulip siger derfor, at hvis leverandøren kan levere kødet, som skal være god kvalitet, så er det ligegyldigt om kødet er fra Danmark eller fra udlandet. Myndighederne tjekker også efter, om kvaliteten og

Side 7

7 fødevaresikkerheden er i orden.

Tulips sortiment er meget bredt:

Steff-Houlberg: Pølser, middagsretter, toppings og toast.

PåLækker: Pålæg og sandwichskiver.

Livretter: Frikadeller køl, kyllingefilet, frikadeller frost, middagsretter, panderetter.

Gøl: Pølser, salami- og spegepølser, pølseklokken, farspølser.

Den Grønne Slagter: Pålæg, leverpostej, frikadeller, kalkunbacon, middagsretter, supper, sandwichpålæg.

Mou: Specialsupper, traditionelle supper, kød- og melboller.

Tulip: Bacon, leverpostej, fedtreduceret pålæg, frikadeller, spareribs.

Jaka: Konserves.

Danish Prime: Middagsretter.

Tulips service er særligt god. Hvis man fx har lyst til at starte en pølsevogn eller leje en pølsevogn kan Tulip Food byde dig forskellige ting som:

- Et bredt sortiment af alle typer fast food

- Hjælp til markedsføring.

- Profilbeklædning og emballage.

- Oplæring af dit personale i korrekt betjening og tilberedning.

- Support af konsulenter med lokalkendskab.

- Løbende produktudvikling.

Konsekvenser ved at eksportere Tulip Food’s produkter kan være at der er mange pølseproducenter på det tyske marked. Her i Danmark fremstilles der kun et par hundrede pølser, mens der i Tyskland fremstilles omkring de 2-3000, derfor er der hårdere konkurrence på det tyske marked end det danske. Tulip lægger meget vægt på kvaliteten af deres kød og det kan have en fordel frem for andre fødevareproducenter. Tulips varer er altid tjekket af fødevarekontrollen og myndighederne, så det er helt sikkert at man får et produkt, som er i orden.

Place (Distribution):

Tulip Food Company har hovedsæde i Randers. De har fabrikker i Danmark, Tyskland og Sverige. I Danmark har de otte fabrikker, i Tyskland har de to og i Sverige har de én. Trods det, eksporterer de til mange flere lande end de to. Fx til USA. Deres fabrikker er godkendt efter både danske og flere internationale standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed.

Udover at kende Tulip fra når man er ude og handle i et indkøbscenter eller supermarked, kender

Side 8

8 mange danskere også Tulip fra pølsevogne, tankstationer og forskellige sportsarenaer. Udover de kendte navne som Tulip og Steff-Houlberg har Tulip i de senere år åbnet nye former for butikker der blandt andet hedder Tulip Timeout og Steff’s Place, som mange måske kender fra Københavns Lufthavn hvor man kan få en bid mad ved Steff’s Place i fem af de seks terminaler.

Tulip leverer blandt andet frikadeller, farserede porrer og schnitzler til mange kantiner of cafeterier.

De laver også en masse sunde retter til danske skolebørn i samarbejde med firmaet 1-2-3 skolemad.

Tulip er meget populære i Danmark såvel som internationalt. Specielt Tulips’ konservesprodukter er meget populære verden rundt. Fx i Mellemamerika og den Japanske Ø Okinawa, som er det sted i verden der bliver spist mest af luncheon meat produkter, som er dagligdags mad mange steder i verden, hvor Danmarks fx er rugbrød.

De sælger deres køl- frost og konservesprodukter på mere end 130 markeder og de har deres egne salgsselskaber i syv lande og et repræsentationskontor i Rusland.

Tulip ser hele Norden som deres hjemmemarked. De sælger en tredjedel af deres produkter dér.

Men der er også mange andre lande i Europa der er vigtige for Tulip ligesom de også er en kendt leverandør i både USA og Asien.

Ca. 50 % af Tulips produkter eksporteres og sælges i de nordiske lande, mens de andre 50 % bliver fordelt ud over det meste af verden.

Konsekvensen ved at være på så mange markeder er at det er risikospredende. Hvis det nordiske marked pludselig er gået dødt er det godt at have noget at falde tilbage på. Eller hvis et land kommer ud for en økonomisk krise eller fødevarepriserne stiger, så er der ikke mange som vil købe produktet. Det kan også være en konsekvens for Tulip. Men stadigvæk, når de er på så mange markeder, mener jeg ikke at det kan gå så galt.

Ulempen ved at eksportere til Bayern fra en af de danske produktionsvirksomheder er at kødet er længere under distribution hvilket gør at det ikke er lige så friskt som det kunne være hvis man f.eks. havde produktion i Bayern. Dette ville også spare en masse penge i distribution, f.eks. benzin og løn. Ved produktion i Bayern skal der selvfølgelig stadig bringes varer ud til kunderne, men da vejen er meget kortere spares der penge. Tulip skal så derimod investere penge i dyre produktionsanlæg. Hvis dette ikke er muligt kan de lukke en produktion i Danmark og flytte den til Bayern.

Side 9

9

Pris:

Fødevarepriserne er høje, både i Danmark og i Tyskland. Prisen er ikke det Tulip lægger mest vægt på med deres produkter. Det er derimod kvaliteten.

Tulip Food Company er World Wide. De er på disse markeder og omsætningen på 4.8 mia. kr. i

regnskabsåret 06/07 er fordelt således:
Danmark: 37,1 % UK / Irland: 16,4 %

Tyskland: 14,0 % Sverige: 9,8 %

Frankrig: 4,3 % Øvrige Europa: 6,9 %

Nordamerika: 2,2 % Asien: 4,7 %

Øvrige markeder: 4,6%

Efter en handel med Mecom Group i Slovakiet vil omsætningen blive øget til 5,7 mia. kr.

Konsekvensen ved at sælge til det tyske marked er de lave fødevarepriser som der er i Tyskland.

Momsen her i Danmark er på 25 %, mens den tyske ligger på 7 %. Dermed er det altså billigere at handle i Tyskland og tyskerne vil måske foretrække de billige pølser frem for kvalitetspølser.

Promotion:

Under Tulip markedsføres Tulip Bacon. Under Tulip forstår man også en masse andre mærker som hører under deres sortiment, såsom ”Livretter”, ”Gøl” og ”Mou”.

De har også fabrikker både her i Danmark og Tyskland, og er et velkendt og populært mærke i flere dele af verdenen såsom USA, Asien, Nordamerika, Mellemamerika osv.

Da Tulip producerer så gode og kvalitetsbevidste produkter som de gør, er folk vilde med det. Og hvis en person får en smagsoplevelse når de smager fx deres pølser og fortæller andre personer om det, er dét den bedste markedsføring man kan få. Og da Tulip laver så mange forskellige produkter som de gør, kan det være svært for fødevareproducenter i Tyskland at hamle op med dem. Igen, hvis efterspørgslen for Tulips bacon eller pølser falder, er det godt for dem, at de har en masse andre varer at falde tilbage på.

Konsekvensen ved at eksportere til Tyskland er at Tulip skal føre en aggressiv promotion for at blive set, da der er mange udbydere af samme produkt på det Tyske marked, og for at Tulip skal kunne bryde igennem, er de nødt til at få de mulige kunder til at ligge mærke til dem. Promotion er dyrt og det vil blive en udfordring for Tulip.

Side 10

10

Beskrivelse af virksomheden:

Virksomhedsanalyse for de seneste 3 år:

Tulip Food Company producerer og markedsfører forædlede kødprodukter, primært til detailhandlen og food service-sektoren både på det danske marked og på internationale markeder.

Produkterne markedsføres under mærkerne Tulip, Steffhoulberg, Gøl, Mou, Den Grønne Slagter, Livretter, Pålækker, Danish prime, Majesty og Schächter.

2004/2005:

I årets løb blev virksomhedens konkurrencekraft presset bl.a. pga. den øget internationalisering.

Høje priser på produktionskød og lave valutakurser påvirkede indtjeningen negativt. Virksomheden

gennemførte store omkostningsbesparelser, lukkede og/eller flyttede nogle fabrikker. Dette og andre

tilpasninger af produktionen i Danmark resulterede i en væsentlig konkurrencemæssig gevinst. I efteråret var Tulip Food Company igen helt fremme som betydende leverandør af mærkevarer inden for forædlede kødprodukter.

Tulip var i 04/05 mere innovative, da nye koncepter kan afsættes på flere markeder, og de tænkte

også på ernæring f.eks. det voksende fedmeproblem og fødevareallergikere.

Resultatet for 04/05 var ikke tilfredsstillende, men dog var det bedre end forventet.
Konkurrencekraften blev genvundet og der blev udsigt for en fremtidig positiv udvikling, og 04/05

blev året hvor fundamentet for fremtiden blev støbt.

2005/2006:

Dette år har været godt for Tulip. Det primære resultat er forbedret og lever op til både budget og strategiplan, selv om betingelserne har været vanskelige. Det skyldes stigende omkostninger til både kød, emballage, ingredienser, energi og transportydelser samt øgede omkostninger til lønninger på grund af dyre overenskomster. Virksomheden har reduceret de faste omkostninger trods inflationsudviklingen.

2006/2007:

Antallet af fabrikker er reduceret fra oprindelig 18 til nu 9 fabrikker. I dette år har Tulip satset på at udvikle sine medarbejdere og der er gennemført udviklingsforløb for nyudnævnte ledere og lederuddannelse for tekniske chefer.

Side 11

11

Regnskabsåret 2006/07 viser fremgang i forhold til sidste år og overskudsgraden er forbedret til 3,0

%.

Nøgletal for Tulip

Da det ikke var muligt at finde nogle regnskaber, årsrapporter eller resultatopgørelser kunne vi ikke lave rentabilitetsanalyse og nøgletal.

Intern analyse:

SW-analyse:

SW-analysen identificerer og analyserer Tulips stærke og svage siger. Denne analyse tvinger virksomhedens ledelse til at gøre sig bevidst omkring virksomhedens stærke og svage sider.

Analysen kan bruges til at vurderer hvorvidt Tulip er klar til at begynde at eksportere til Tyskland.

Hvis analysen kun viser svage siden er det selvfølgelig klogt at arbejde med disse inden der tænkes på nye projekter, så som eksport til Tyskland. Viser analysen derimod en masse stærke sider er det tegn på at virksomheden kunne være stærk nok til at begynde at eksportere.

SW-analysen belyser kun virksomhedens stærke og svage sider, mens SWOT-analysen også belyser muligheder og trusler.

Beslutningen om eksport kan derfor ikke fuldt ud tages med henblik på SW-analysen, men man er også nødt til at se på muligheder og trusler, som er noget virksomheden ikke har indflydelse på da det er eksterne forhold.

Stærke sider:

• Innovation, produktudvikling og design

Side 12

12

• Bredt og varieret sortiment

• Stærke og velkendte mærkevarer.

• Tilpasning af forbrugerønsker og ændrende livsstile (f.eks. fedtfattige produkter)

• Tilpasning af allergikere (produkter uden hvede, gluten eller mælk)

• Markedsføring (mange reklamer i tv, på busser og plakater)

• God kvalitet.

• Efter nogle år med dårlig omtale ang. hygiejne, er der strammet op omkring dette, og hygiejnen er nu god.

Svage sider:

• Dårlig fortid ang. hygiejne

• Bruger ikke kun dansk svinekød, selvom de har sagt det.

Værdikæden:

Støtteaktiviteter:

Virksomhedens infrastruktur: Tulip Food Company er en del af Danish Crown-koncernen og har hovedsæde i Randers. Virksomheden har datterselskaber i en række lande verden over, og produktionen foregår på fabrikker i Danmark og Tyskland. Tupil Food Company har i alt 10 datterselskaber fordelt over 8 lande: Sverige, Norge, Tyskland, England, Frankrig, Italien, Rusland og Japan.

Tulip Food Company blev juridisk etableret den 1. oktober 2002 efter en fusion mellem Tulip International og Danish Prime.

Menneskelige ressourcer:

Bestyrelse: Formand Kjeld Johannesen (Administrerende direktør i Danish Crown),

Næstformand Niels Mikkelsen (Gårdejer, formand for Danish Crowns bestyrelse), Mads O. Krage, Erik Larsen (gårdejer) ,Peder Philipp (gårdejer), Morten Rahbek Hansen

Medarbejdervalgte repræsentanter: Lea Bonde Jensen, Kaj Jørgensen, John Blaksdal Møller Direktion: Flemming N. Enevoldsen, administrerende direktør, Henrik Weihrauch, økonomidirektør, Bruno Olesen, salgsdirektør, Peter Philipp Hansen, produktionsdirektør.

Tulip Food Company har ca. 2.099 ansatte. Virksomheden sikrer deres ansattes sundhed ved bl.a.

rygestopkurser, måling af blodtryk og kolesteroltal samt vejledning i god motion. De får tilbudt

Side 13

13 samarbejde med diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre, der kan hjælpe medarbejderne til et sundere liv og virksomheden har gennemført udviklingsforløb for nyudnævnte ledere og lederuddannelse for tekniske chefer.

Teknologi: Tulip har syv fabrikker i Danmark og to fabrikker i Tyskland.

For at Tulips produkter lever op til deres høje kvalitetskrav har de i 2004 udviklet et kontrolsystem som er i stand til at lave meget avancerede kamerabaserede overvågningssystemer for at kunderne og forbrugerne har en sikkerhed for, at hvert eneste produkt er kontrolleret på en helt ensartet måde.

Det er avanceret software og teknologi til billedbehandling, der indgår i systemet. De specielle kamera tjekker at produktets pakning lever op til alle kontrolparamenterne er i orden. Hvis det ikke er i orden frasorteres produktet automatisk.

Indkøb: Tulip Food Company arbejder tæt sammen med leverandører, når de udvælger råvarer, for at få de bedste.

Primæraktiviteter:

Indgående logistik: Inden råvarerne kommer ind i produktionen, gennemgår de en omfattende modtagekontrol, så virksomheden er helt sikre på, at de lever op til specifikationerne.

For at optimere indkøbene fastlægger Tulip præcist hvad der skal købes og hvornår en uge frem.

Tulip ser hele tiden på indkøbsoptimering tre uger frem med mulighed for prisændringer i uge to og tre.

Der bliver i løbet af natten beregnet hvilke af de indkomne råvarer, der skal sendes til hvilke produktionslinjer.

Produktion: Tulip ligger vægt på høj kvalitet og fødevaresikkerhed og det er vigtigt for dem at indpakningen ikke er deformerede, at plastlågene er sat på bakkerne, at de rigtige etiketter er anvendt og korrekt placeret og at datomærkningen er korrekt placeret og klart læselig for forbrugeren. I samarbejde med en emballage-producent har Tulip udviklet en ny emballage, der har konservesdåsens egenskaber, og som kan klare holdbarheder på op til to år. Plastikemballagen kan tåle microbølgeovnens stråler, og emballagen kan genlukkes.

Tulip har et bredt sortiment som henvender sig til mange. De producerer blandt andet bacon, frikadeller, pålæg, pølser, supper, færdigretter og konserves, og de har også fedtreduceret vare og vare til allergikere og i 2008 er de også begyndt at producere bl.a. økologisk bacon.

Side 14

14

Tulip har en lang række mærkevare, som: PåLækker og Livretter, Mou, GØL, Steff-Houlberg, og Den Grønne Slagter, der består af en serie af fedtfattigt pålæg og færdigretter. Ved siden af mærkevarerne producerer Tulip en række produkter, der sælges under detailhandlens egne mærker.

Udgående logistik: Der findes ingen lagre i Tulip. Med en høj grad af fleksibilitet producerer Tulip

et meget bredt sortiment on demand (demand=efterspørgsel). De færdige fødevarer kører direkte fra

produktionslinierne til aftagerne.

Markedsføring og salg: Tulips produkter afsættes til detailhandlen, food service-sektoren samt til industrien, såvel på det danske som på internationale markeder.

Tulip reklamerer meget med tv-spots og også på f.eks. busser og plakater ved indkøbscentre.

Udover at være synlige i butikkerne kender mange danskere Tulip fra pølsevogne, tankstationer og sportsarenaer. Mange kender måske Tulip Timeout og Steff’s Place i Københavns Lufthavn, hvor man kan få stillet sulten i fem af de seks terminaler.

Tulip benytter en emballage der sender de rigtige signaler, der giver en stop-effekt for kunderne.

Tulip sælger også mad til en lang række kantiner og cafeterier og de sælger sunde retter til danske skolebørn i samarbejde med firmaet 1-2-3 Skolemad.

Service: Tulip har deres egen hjemmeside hvor man kan finde oplysninger om dem, bestille diverse ting og kontakte dem. Andre virksomheder har stor mulighed for at servicere sig selv på hjemmesiden. Tulip har en B2B side med overskrifterne: Detailhandel, Food Service, Industri, Fast Food og Leverandører, hvor der kan ses billeder, fødevaresikkerhedsrapporter osv. Man kan også kontakte Tulip og leverandører kan f.eks. komme med tilbud. Denne B2B side gør det lettere for detailhandlere, fordi de kan servicere sig selv og se beskrivelser og billeder af Tulips varemærker.

Forbrugerne kan se opskrifter og også komme med deres egen mening og/eller ideer om hvad Tulip

skal producere i fremtiden.

Side 15

15

Konklusion:

Vi kan konkludere at det ville være godt at begynde at eksportere da der forventes stagnation på hjemmemarkedet. Men at eksportere til Tyskland vil være en udfordring fordi der allerede er store producenter af forædlede produkter, bl.a. Stockmeyer som er 8 gange så stor som Tulip. Der er mange udbydere på det Tyske marked og der vil derfor være hård konkurrence. Hvis Tulip vil eksportere til Tyskland er de nødt til at blive set, de skal derfor investere i promotion, hvilket er dyrt, og selv med aggressiv promotion bliver det svært at komme ind på markedet og blive der.

Tulip har dog mange stærke sider, hvilket er et godt grundlag for at begynde at eksportere. De er bedre rustet til det, end hvis de havde en masse svage sider.

Tulip har dog et meget bredt sortiment og hvis de begynder at eksportere til Tyskland ville der være muligt at et eller flere af deres produkter blev et hit, og derfor kunne eksport blive en succes for Tulip.

Eksport fra Danmark til Tyskland kan ende op med at blive dyrt, og produkterne er ikke ligeså friske, selvom de er under køl, som hvis produktionen var i Tyskland. Derfor kunne det overvejes at f.eks. at lukke en produktion i Danmark og flytte den til Tyskland.

Side 16

16

Kildeangivelse:

http://www.tulip.dk/
http://www.danishcrown.dk/page20001.aspx
http://www.danishcrown.dk/page20350.aspx
http://www.sas.com/offices/europe/denmark/2788.html
http://www.um.dk/da
http://www.maskinbladet.dk/article/article_view.php?id=18925
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2006/11/24/Ny+Tulip-
direktoer+sigter+mod+toppen+af++poelseligaen.htm
http://www.bentbay.dk/daarlig_tulip.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/Tyskland
http://www.leksikon.org/art.php?n=2944&t=257
https://www.cia.gov/
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaTyskland