Noter

På denne side kan du få et hurtigt overblik over de vigtigste begreber indenfor eksistentialisme. Du kan finde mere detaljeret information om de enkelte emner i det relevante afsnit i kompendiumt.

Hvad er eksistentialisme?

Eksistentialisme undersøger, hvordan et menneske lever, vælger og tager ansvar i en konkret situation. Frihed, mening, angst, andre mennesker og døden er centrale spørgsmål. Tænkerne giver forskellige svar, så angiv altid, hvem et begreb tilhører.

Hos Sartre går menneskets eksistens forud for dets essens: livet følger ikke en på forhånd fastlagt moralsk opskrift. Men frihed er ikke fuld kontrol over omstændighederne. Beauvoir undersøger netop, hvordan sociale og materielle forhold kan begrænse menneskers muligheder.

Brug noterne som en genvej ind i den fulde forklaring. Når du anvender en pointe, skal du kunne give et konkret eksempel og nævne en vigtig begrænsning.

Søren Kierkegaard

Kierkegaard undersøger især det æstetiske, etiske og religiøse som forskellige eksistenssfærer. Spidsborgeren er en figur for et ureflekteret liv og skal ikke gøres til en fjerde, selvstændig sfære. Sfærerne er heller ikke en automatisk udviklingstrappe.

I Enten-Eller taler forskellige pseudonyme stemmer. A undersøger æstetiske livsholdninger; assessor Wilhelm argumenterer for det etiske valg. Johannes Forførerens manipulation af Cordelia viser en problematisk livsholdning.

Frygt og Bæven undersøger Abrahams tro gennem Johannes de silentio, som selv siger, at han ikke kan forstå troens bevægelse. Billedet af de 70.000 favne vand hører derimod til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. Her skelner Johannes Climacus mellem religiøsitet A og B.

Læs mere om Kierkegaard og de enkelte værker, før du bruger noterne til at fortolke en tekst.

Friedrich Nietzsche

Nietzsche undersøger, hvad der sker, når overleverede værdier mister deres autoritet. Udtrykket om Guds død angår en kulturel og værdimæssig krise, ikke blot en biologisk død eller et bevis for, at ateister ingen moral har.

Viljen til magt angår blandt andet at udfolde kræfter og overvinde modstand. Begrebet er omdiskuteret og omfatter mere end enten dominans over andre eller almindelig selvtillid. Overmennesket er et ideal om selvoverskridelse og værdiskabelse, ikke en biologisk race.

I Moralens oprindelse skal du skelne mellem første afhandlings moralvurderinger og anden afhandlings undersøgelser af gæld, skyld og dårlig samvittighed. I Således talte Zarathustra kan kamel, løve og barn vise forskellen mellem at bære krav, bryde med dem og skabe nyt.

Læs mere om Nietzsche, og undersøg også de problematiske eller elitære sider af hans position.

Albert Camus

Hos Camus er det absurde spændingen mellem menneskets krav om mening og verdens tavshed. Han afviser, at selvmord er svaret, og fastholder livet gennem bevidsthed, oprør og lidenskab. Det er mere end en passiv accept af meningsløshed.

I Sisyfos-myten belyses vilkåret gennem den tilbagevendende opgave med stenen. I Den fremmede skal Meursaults manglende interesse for normer i begyndelsen skelnes fra hans bevidsthed om døden i slutningen. At fortolke ham som absurd figur er ikke at retfærdiggøre hans drab.

Camus diskuteres ofte sammen med eksistentialisterne, men afviste selv betegnelsen. Læs den fulde forklaring, så begreberne ikke bliver blandet sammen med Sartres.

Jean-Paul Sartre

Sartres tidlige filosofi undersøger bevidsthedens frihed og forholdet mellem det givne og mulighederne. Væren-i-sig angår tingenes væren; væren-for-sig angår bevidstheden. Skellet er ikke en empirisk teori om, at alle dyr er uden bevidsthed.

Eksistens før essens betyder, at mennesket ikke har en færdig livsopskrift. Valg foregår stadig under konkrete vilkår. Radikal frihed skal derfor ikke oversættes til ubegrænset handlekraft eller skyld for alt, der rammer en person.

Ond tro er selvbedrag om forholdet mellem fakticitet og mulighed. Man kan undvige muligheder ved at gøre sig til en fast rolle eller undvige sin fortid ved at hævde ren frihed. I Eksistentialisme er humanisme forbinder Sartre valg med ansvar og spørgsmålet om, hvad handlingen viser som værdifuldt.

Læs mere om Sartre og hans senere undersøgelse af sociale og historiske betingelser.

Simone de Beauvoir

Beauvoir undersøger mennesket som et situeret subjekt. Immanens angår gentagelse og det givne; transcendens angår projekter og muligheder. Begge sider findes i menneskelivet. Problemet er, når en gruppe fastholdes i at understøtte andres projekter og nægtes egne muligheder.

I Det andet køn undersøger hun kvinden som den Anden i en relation, hvor manden står som norm. Hun afviser, at biologi alene forklarer social underordning, og viser betydningen af opdragelse, normer og materielle forhold.

Frihed indebærer derfor også et forhold til andres frihed. Læs mere om Beauvoir, og skeln mellem hendes historiske analyser og en konkret nutidig situation.

Eksistentialistisk litteratur

En tekst kan rumme eksistentielle spørgsmål om valg, skyld, mening eller død uden at tilhøre en bestemt filosofisk skole. Hos blandt andre Dostojevskij, Kafka, Martin A. Hansen og Peter Seeberg kan sådanne spørgsmål være relevante indgange.

Begynd med tekstens handling, sprog og fortælleform. Brug dernæst et præcist begreb til at undersøge en sammenhæng, og prøv en modlæsning. En tematisk lighed mellem Seebergs gentagelser og Camus’ Sisyfos er ikke i sig selv dokumentation for direkte påvirkning.

Du kan læse om litterære sammenhænge eller se et kort, eget analyseeksempel. Eksemplet viser en metode; din egen opgave skal bygge på den tekst, du faktisk arbejder med.

Prøv grebet

Forklar uden noterne. Dæk noterne til og forklar én forskel mellem Sartre og Camus. Åbn dem igen og kontroller, om du fik begreberne knyttet til den rigtige tænker. En mulig forskel er Sartres fokus på valg og selvbedrag over for Camus’ undersøgelse af det absurde og oprøret.