A Simple Exchange of Niceties

Side 1

1

Study guide til ”A Simple Exchange of Niceties”

NOTEPAPIRET .....................................................................2 JEGFORTÆLLERENS SYN PÅ ANDRE GENERELT ............................ 10 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ....................................................2 RESUMÉ AF TEKSTEN ...................................................... 3 INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN 3

OPGAVEFORMULERINGEN ............................................. 4 THE NARRATOR’S VIEW OF HERSELF .............................. 4

FORTÆLLERENS SOCIALE STATUS ..............................................4 FØLSOM ............................................................................5 UBETYDELIG .......................................................................6 RELATIONEN TIL MOREN ........................................................6 RELATIONEN TIL DAMIEN ......................................................7 RELATIONEN TIL BARBIE ........................................................8 OPSUMMERING PÅ JEGFORTÆLLERENS SYN PÅ SIG SELV .................8 THE NARRATOR’S VIEW OF OTHERS ............................... 9

THE SIGNIFICANCE OF THE BENCH ................................ 11 BÆNKENS OVERORDNEDE BETYDNING .................................... 12 THE NARRATOR’S LANGUAGE ...................................... 13 TITLE ............................................................................ 14 THE MAIN THEME ........................................................ 15 Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af situationer og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen.

Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din ana-lyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent til vejledningen til essay her.

Side 3

3

Resumé af teksten

Novellen centrer sig om historiens unavngivne jegfortæller, der er otte uger henne i sin graviditet. Hun ønsker ikke at få barnet. Efter at have bestilt tid ved en abortklinik tager hun hen på sin yndlingsbænk i parken for at slappe af. Mens hun sidder der, tænker hun tilbage på at manden Damien, der har gjort hende gravid. Damien har kaldt hende skældsord og på ingen måde er interesseret i at få et barn. Hun har et særligt forhold til netop den bænk, hun sidder på, da hun føler, det er det eneste sted, hun er velkommen. Det irriterer hende derfor, da en anden kvinde sætter sig ved siden af hende. Den anden kvinde begynder at græde, fordi hendes mand og hun ikke er i stand til at få børn. Efter kvinden er gået igen, be-slutter, jegfortælleren sig for at få barnet for derefter at give det til kvin-den. Da jegfortælleren først har truffet beslutningen, opdager hun imid-lertid, at hun bliver mere glad for sig selv, og hun møder for første gang anerkendelse hos sin mor på grund af barnet. Derfor beslutter hun til sidst at beholde barnet, og da hun kommer tilbage til bænken igen, er den tom.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad der skal være den røde tråd igennem det. Det er meget vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen. På den måde får du struktur i dit essay, og du undgår at medtage overflødige ting. Din indgangsvinkel kunne være:

Graviditet

Du kan fokusere på graviditet. I den forbindelse vil det være centralt at overveje:

• Hvilke fordele og ulemper er der ved at få et barn?

• Hvilke overvejelser er værd at gøre sig, før man får foretaget en abort?

• Hvornår er man klar til at være forældre?

• Hvilke ændringer i sit liv skal man være forberedt på?

Selvopfattelse

Et andet fokuspunkt, du kunne vælge, er selvopfattelse. Her kan du over-veje:

• I hvilket lys fremstiller man ofte sig selv?

- Selvironisk

- Ærlig

- Tilslørende

- Ligefremt og direkte

Side 4

4

• Hvilke virkemidler kan man benytte for at overbevise andre om ens eget selvbillede? teksten, men som du ikke nødvendigvis behøver at inddrage. Det kan dog

• Hvad skal der til for at dette selvbillede bliver rykket?

• Hvad er forskellen og sammenhængen mellem selvopfattelse, selvværd og selvtillid?

Forholdet mellem barn og forældre

Et andet fokus, du kan lægge på teksten, er forholdet mellem forældre og barn. I den forbindelse kan du se på:

• Hvad betyder forældres anerkendelse for deres børns selvværd?

• Elsker forældre ubetinget deres børn?

• Hvordan kan forældreskab ændre ens selvopfattelse?

• Hvorfor er det så vigtigt for mange mennesker at kunne få børn?

Opgaveformuleringen

I din analyse og fortolkning bliver du bedt om at inkludere fortællerens syn på sig selv og andre, bænkens betydning, hovedtemaet og fortælle-rens sprog. Det er disse punkter, du skal fokusere på, men det betyder ikke, at du ikke må inddrage andre iagttagelser og fortolkninger. Nedenfor analyserer vi novellen ud fra de punkter, du skal ind på og i slutningen af hvert afsnit sammenfatter vi, hvad der overordnet kan siges om netop disse punkter. Vi inddrager dog også andre aspekter, vi finder centrale for højne niveauet af dit essay, hvis du har overskud til det.

The narrator’s view of herself

For Hjælpsom

Jegfortælleren mener, hun er for hjælpsom overfor andre. Hun siger, at det ikke er fordi, hun ikke kan lide at dele, at hun ikke vil dele sin bænk med andre, men at hun netop hjælper andre alt for meget. Hun har fået at vide af sin tilsynsværge, at folk udnytter hende, fordi hun får dem til at føle, at hun er nem:

”My parole officer said people take advantage of that sort of thing.

Makes them think you’re easy” (p. 8, ll. 25-26).

Fortællerens sociale status

Fattig

Jegfortælleren arbejder som servitrice, og det er kun på grund af sin ven-indes job som frisør, at hun har råd til at se godt ud:

”I always look good even on a waitress’s salary” (p. 9, ll. 63-64).

Side 5

5

Materialist Hårdhed

Jegfortælleren arbejder som servitrice og har derfor ikke ret mange pen-ge. Da hun taler med kvinden, der er ude af stand til at blive gravid, bliver brug: det tydeligt, at hun tænker meget på penge. I stedet for at fokusere på, om det er synd for den barnløse kvinde, tænker hun på, hvad hun ville kunne gøre, hvis hun var lige så rig som hende:

”I thought about what I could do if I owned diamond rings and Per-sian carpets” (p. 10, ll. 114-115).

Tidligere fængslet

Jegfortælleren har en værge, fordi hun tidligere har siddet i fængsel i tre måneder. Hun småstjal, og hendes mor ville ikke betale for løsesummen:

”The shoplifing thing just kind of happend, which led to the tree months inside” (p. 11, ll. 27-28).

Ingen fremtid

Jegfortælleren tænker om sig selv, at hun er dårlig nyt og kun har dårlige fremtidsudsigter. Hun hænger ud omkring barrene og vil aldrig finde et fast ståsted og blive gift:

”I’m bad news. I hang around in pubs after work. I’m not going to amount to anything. It’s not like I’m going to find a decent bloke and get married” (p. 11, ll. 129-131).

Jegfortælleren bruger mange hårde ord og har generelt et uvenligt sprog- ”but fuck it” (p. 8, l. 4) fx “like a double fist in the guts” (p. 9, l. 65).

Hun er afvisende overfor de mennesker hun møder og prøver også at fremstille sig selv som hård.

Følsom

Græder

Selvom jegfortælleren forsøger at fremstille sig selv som hård, afslører hun, at hun også har en blødere side. En dag, da hun har siddet og betrag-tet nogle svaner, har sceneriet rørt hende så dybt, at det har fået hende til at græde, uden hun kan sige, hvorfor:

”it was like a ballet. It sort of made med cry, I don’t know why” (p. 8, ll. 10-11).

Bevidst

Jegfortælleren er bevidst og selvrefleksiv. Hun siger bl.a., at hun er klar over, at det er dumt at føle et ejerskab over en bænk, der ikke tilhører hende, men hun kan alligevel ikke lade være:

”I know it’s stupid to be possessive about things that don’t belong to you, but I like to think of that bench as my bench” (p. 8, ll. 17-18).

Side 6

6

De små røde sko har lagt forliste drømme bag sig. Bænken får hende til at føle, at hun også Da jegfortælleren i sin beretning om den ældre dame, der sætter sig ved er noget værd: siden af hende på bænken, gentager, at hun har små røde sko i sin pla-sticpose, illustrerer det, at denne iagttagelse berører hende. Hun er ikke ufølsom, men kommer formodentlig til at tænke på sit eget barn, da hun ser de små sko, og derfor går hun kort efter:

”I got up soon after that and left her there, with her little red shoes in her plastic bag” (p. 9, l. 45). tilflugt ved bænken.

Ubetydelig

Relation til bænken

Jegfortællerens relation til bænken viser, at hun føler, hun er ubetydelig.

Hun glædes over sin forestilling om, at bænken får folk til at betyde noget. Relationen til moren Hun knytter sig til bænken med en forestilling om, at den er blevet sat der specielt for hende:

”I like to think of that bench as my bench. Put there especially for me, and only for me.” (p. 8, ll. 17-18).

Uopfyldte drømme ”She would have exchanged me for a week’s holiday at a three-star Som en indirekte kommentar, der beskriver hende selv, fortæller jegfor-tælleren om bænken. Hun er glad for, at bænken er imødekommende overfor alle også overfor folk, der ikke har opnået noget i deres liv, men ”Benches like that don’t seem to mind that you’ve never reached your potential or managed to finish anything you’ve ever started” (p.

8, ll. 13-14).

Det viser, at hun selv skammer sig over, at hun aldrig har opnået sine drømme eller har færdiggjort noget af det, hun har startet og må søge Intet opnået

Jegfortælleren har en følelse af intet at have udrettet:

”Look, I’ve never done anything with my life” (p. 11, l. 127).

Ubetydeligt barn

I relation til moren har jegfortælleren heller ikke følt sig værdsat. Hun er overbevist om, at hendes mor glædeligt ville have byttet hende ud for en uges ferie: resort” (p. 10, l. 101).

Side 7

7

Barndom ”We hadn’t spoken much, so I couldn’t have known he didn’t want Jegfortælleren har gennem barndom fået opfattelsen af at være bagefter.

Hun beskriver følelsen af som barn at blive efterladt, mens alle andre lø-ber foran:

”You know when you’re a little kid and everyone else runs ahead, and you feel like you’re going to be left behind?” (p. 8, ll. 18-20).

Denne følelse har hun taget med sig ind i sit voksenliv.

Værdsat 9, l. 54).

Jegfortælleren bliver helt overrasket, da hendes mor giver udtryk for, at der er noget ved hende, der er værd at beholde. Dette viser, at hun har meget lavt selvværd:

”I never thought of it like that. It gave me a lump in my throat. My mother thought there was something about me worth keeping” (p.

12, ll. 157-58). Damiens (mangel på) forelskelse

Relationen til Damien

Barnets far Damien

Læseren får kun et kort indblik i, hvordan jegfortælleren blev gravid.

Hendes relation til Damien, der har gjort hende gravid, synes overfladiske og bygger tilsyneladende ikke på meget andet end sex: kids” (p. 9, l. 58).

Jegfortællerens forelskelse

Jegfortælleren beskriver ikke nogen intim social forbindelse mellem hen-de selv og Damien, men hendes forklaring på, at hun gik i seng med ham var, at hun blev fascineret af hans selvtillid, og at han var lækker:

”I liked the confidence and he cut a fine figure in a pair of Levi’s” (p.

Sex

I sin udlægning af forholdet til Damien fylder beskrivelsen af deres sexliv langt det meste, hvilket tyder på, at de ikke har haft meget i deres forhold ud over det.

Jegfortælleren har tilsyneladende et fordrejet forhold til, hvad det vil sige at elske. Hendes argument for, at Damien elskede hende, er forbundet med sex:

”he held his strong hands behind your hair and licked you from your throat to your belly button in a way that made you think, you know, that maybe he loved you.” (p. 9, ll. 66-68).

Side 8

8

Grimt sprogbrug

Damien taler grimt til jegfortælleren og har endda kaldt hende en værdi-løs luder:

“a trashy whore” (p. 9, l. 59).

Brud

Til trods for alle disse ting, der peger i en negativ retning, kommer det alligevel som en overraskelse for jegfortælleren, at hun og Damien slår op på grund af, at hun er blevet gravid. Hun siger, at hun aldrig havde troet, at to røde streger, der på en graviditetstest angiver, at man er gravid, kunne være lig med et endt forhold:

”I guess I never thought before how those two pink lines kind of make an equal sign to the end of a relationship” (p. 9, ll. 59-60).

Alene

Jegfortælleren synes alligevel at have affundet sig med, at Damien har forladt hende. Hun er overbevist om, at det er værre at være sammen med én, man ikke er elsket af end at være alene:

”’There are worse things than being on your own’ I said[…]’Like being with someone who doesn’t love you’” (p. 10, ll. 95-97).

Relationen til Barbie

Bedste veninde

Barbie er jegfortællerens bedste veninde. Alligevel er den trøst, Barbie giver, ikke særlig god. Hun modsiger ikke Damiens hårde ord. I stedet siger hun blot, at det er bedre før end senere at finde ud af, hvis der er én, der synes, at man er en værdiløs luder:

”Better to know someone thinks you’re a trashy whore sooner rather than later” (p. 9, l. 61).

Frisør

Veninden Barbies bedste kvalitet synes at være, at hun er frisør og derfor søger for, at jegfortælleren altid ser godt ud:

”I see the greatest hairdresser, which is why I always look good” (p.

9, ll. 62-63).

Opsummering på jegfortællerens syn på sig selv

Der er nogle generelle træk i jegfortællerens syn på sig selv, du kan frem-drage:

Side 9

9

Udskud Irritation

Jegfortælleren har en forestilling om sig selv som et udskud, der ikke har opnået nogen af sine drømme og aldrig har gennemført noget af det, hun satte sig for. hvor mange gange, hun har fået sin plasticpose viklet om sit håndled:

Andres syn

Denne forestilling om sig selv som mindreværdig og ligegyldig bliver be-kræftet af de mennesker, jeg fortælleren omgiver sig med. Hverken hen-des bedste veninde, hendes kæreste og hendes mor modsiger dette.

Hård eller blød

Jegfortælleren bruger hårdt sprogbrug og vil gerne fremstille sig selv som hård, men hun afslører flere gange, at hun i virkeligheden er følsom og blød.

The narrator’s view of others

Kritisk over for andre

Jegfortælleren er i udgangspunktet meget kritisk overfor andre menne-sker. Hvis der sætter sig nogen på ”hendes” bænk uden at have spurgt om lov, finder hun dem uhøflige:

”well, that’s just bad manners” (p. 8, l. 31).

Jegfortælleren har meget let ved at blive irriteret over andre, som da en gammel dame sætter sig ved siden af hende, og hun bliver helt optaget af, ”It took her a good few minutes to work out which way it was twisted and how to untwist it and remove it.” (p. 9, ll. 36-37).

Uhøflig

Paradoksalt nok forholder jegfortælleren sig ikke selv særligt høfligt til sine medmennesker. Da kvinden, der ikke kan blive gravid, siger til hende, at hun ikke burde ryge, siger jegfortælleren bare, at det ikke rager hende:

”Not like it’s any of your business” (p. 9, l. 75).

Uengageret

Lige så afvisende som hun er overfor, at andre mennesker skal blande sig i hendes liv, er hun det også overfor at blive blandet ind i deres:

”I shrugged. ’It’s none of my business,’ I said” (p. 10, ll. 83-84).

Fordomme

Fortælleren har fordomme overfor andre, og hun forbinder fx det at drik-ke flaskevand med at være snobbet.

Side 10

10

”What is it with people and bottled water? Like there’s something God trøst trashy about tap-water” (p. 10, ll. 77-78). ”I swear people who drink mineral water obviously know something I don’t “ (p. 10, ll. 104-105).

Ligeglad

Da kvinden, der ikke kan få børn, begynder at græde, siger jegfortælleren kynisk, at hun var gået tidligere, hvis hun havde vidst, hun ville begynde at græde:

”And then, and I didn’t see this coming, or else I would have got up and left the bench much sooner, she started to cry” (p. 10, ll. 106-

107).

Dårlig trøster

Jegfortælleren er dårlig til at trøste kvinden. Hendes trøst er, at den barn-løse kvinde sparer en masse penge ved ikke at kunne få børn. Kvinden svarer, at de har brugt hele deres opsparing på at forsøge at blive gravide, og at hun ville sælge alt for at få et barn:

”And, you know what, I’d sell every single thing I own, just to be a mother” (p. 10, l. 112). For hende er det økonomiske underordnet.

Da jegfortælleren endelig formår at komme med mere trøstende ord, erklærer hun, at de ikke er hendes egne, men at det er som taget ud fra hendes barnepiges ord:

”’It wasn’t meant to be’, I found myself saying which really wasn’t me speaking. It was like my Nan just popped out of my mouth” (p. 10, ll.

115-116).

Jegfortællerens syn på andre generelt

Der er nogle generelle træk i jegfortællerens syn på andre mennesker:

Fordomsfuld

Generelt er jegfortælleren fordomsfuld overfor dem, der er rigere end hende selv eller ser ud til at have en højere social status. Hun tror at den barnløse kvinde på bænken føler sig højere hævet end hende, fordi hun drikker flaskevand, hvilket er en ulogisk og forsvarspræget forestilling.

Holde sig for sig selv

Jegfortælleren vil helst holde sig for sig selv, ligesom hun foretrækker, at andre ikke blander sig i hendes liv. Hun mener ikke, at det har nogen inte-resse for hende at høre om andres situation, men reelt får det enorm betydning, da hun indgår i samtalen med den fremmede, barnløse kvinde.

Side 11

11

The significance of the bench

Tilflugtssted

Bænken fungerer som et tilflugtssted for jegfortælleren. Da hun netop har bestilt tid ved abortklinikken, føler hun et behov for at tage derhen for at ryge:

”I needed to sit on a bench somewhere under a tree, have a smoke”

(p. 8, l. 3).

Én særlig bænk

Bænken er ikke bare en hvilken som helst bænk i parken, men en helt særlig:

”There is only one bench I like to sit on in the park” (p. 8, l. 7).

Beskrivelsen af bænken

Jegfortælleren beskriver, at bænken adskiller sig fra andre ved, at den har gavmilde lameller, der ikke generer ryggen. Den får hende til at glemme, at hun sidder på en offentlig ejendom. Hun får i stedet følelsen af at høre hjemme på bænken:

”[…]let you forget you’re sitting on public property” (p. 8, l. 9) Som et familiemedlem

Jegfortælleren sammenligner endda bænken med en ældre kusine, der trøster hende ved at stå sammen med hende, så hun ikke er den eneste, der står alene:

”Like an older cousin who stops and holds out a warm friendly hand, not minding being last together with you” (p. 8, ll. 21-22).

Besjæling

For at understrege, at jegfortælleren forbinder bænken med et familie-medlem, er den blevet besjælet. En besjæling betyder, at en konkret ting tillægges menneskelige egenskaber. Dette ses igennem, at jegfortælleren lader bænken tale:

”They just sit and wait for you, an invitation that’s never revoked: come, sit.” (p. 8, ll. 15-16).

Hendes personlige bænk

Jegfortælleren føler ejerskab over bænken og har en ide om, at den er blevet sat der specielt for hende:

”I like to think of that bench as my bench. Put there especially for me, and only for me.” (p. 8, ll. 17-18).

Side 12

12

Alene Den anden kvindes forhold til bænken

Hun bryder sig ikke om, når der er andre, der sætter sig på bænken, og hun går forbi den, hvis den allerede er optaget, når hun kommer. Hun vil ikke tale, når hun sidder der, men være i fred:

”When I’m sitting on my bench, I’m generally not in the mood for small-talk and chit-chat” (p. 9, ll. 43-44).

Overtager bænken

Jegfortælleren agerer barnligt i sit forsøg på at holde på bænken og læg-ger sig udstrakt på den for at sørge for, der ikke er andre, der sætter sig der: fødte datter Summer. Den barnløse kvinde er der imidlertid ikke. Den ”I quickened my pace, though there was no one else in sight, just to claim it. I lay down, taking up the entire bench with my body.” (p. 9, ll. 48-49). dig bænken for hendes, men den er tom, og hun sætter sig heller ik- Bænkens overordnede betydning

Betydningsfuld

Det helt centrale ved bænken er, at den får jegfortælleren til at føle sig betydningsfuld. Hun mener, at bænken får almindelige mennesker til at få en følelse af at betyde noget:

”They make you feel as if people matter, you know, ordinary people just like you” (p. 8, ll. 11-12).

Det viser sig, at den barnløse kvinde også har et personligt forhold til bænken og anser den for hendes yndlingsbænk. På den måde fratager hun den, den specielle betydning, den har i forhold til jegfortællerens forestilling om, at hun skulle have eneret på den:

”This is my favourite bench in the park. I always think it’s been put here specially for me, isn’t that silly” (p. 11, ll. 125-126).

Gensyn med bænken

Til sidst vælger jegfortælleren at komme tilbage til bænken med sin ny-sidste sætning i novellen er:

”But my bench was empty” (p. 12, l. 176). Jegfortælleren kalder sta-ke på den. Det kan forstås sådan, at hun er kommet videre og ikke længere har brug for den, fordi hun nu har datteren hos sig.

Side 13

13

The narrator’s language

Direkte sprog

Jegfortælleren har et hårdt og direkte sprogbrug. Da hun skal fortælle om sin forestående abort beskriver hun den sådan, at hun skal have skrabet barnet ud af sig:

”it was all going to be scraped out of me anyway, which is a lot worse damage than a cigarette” (p. 8, ll. 5-6).

Talesprog

Novellen fortælles i talesprog, hvilket understreges gennem brug af små-ord som:

”you know” (p. 8, l. 12 og p. 8, l. 18 og p. 9, l. 67 og p. 11, l. 136) Bandeord

Jegfortælleren bruger mange bandeord og gør hyppigt brug af ordene ”fuck” og ”hell”. Det giver sproget en talesprogsagtig udformning:

• ”but fuck it” (p. 8, l. 4).

• “it was a fucking cigarette” (p. 9, ll. 50-51).

• “Hell, she could read fast” (p. 10, ll. 86-87).

• “’Hell, I’ve got no certificate in sanity” (p. 11, l. 121).

Hårdt

Jegfortælleren bruger generelt hårdt sprog:

“like a double fist in the guts” (p. 9, l. 65).

Selvironisk

Jegfortælleren er humoristisk og selvironisk i sin måde at udlægge sin historie på. Der er flere eksempler:

• Hun siger ironisk, at hendes mor ville have byttet hende for en uges ferie, men at der ikke var nogen, der ville tilbyde hende det-te i bytte: ”She would have exchanged me for a week’s holiday at a three-star resort … not that anyone was offering… but if they had…” (p. 10, ll. 101-102).

• Hun fortæller, at hun ikke selv er helt normal: ”’Hell, I’ve got no certificate in sanity…’” (p. 11, l. 121).

• Hun beretter, at hun ikke lader sig binde, medmindre der er tale om seksuelle formål: ”I can’t be chained – unless it’s for sexual purposes, now and then” (p. 11, ll. 131-132).

Social baggrund

Fortællerens sprog viser, at hun kommer fra en hård social baggrund.

Hendes hyppige brug af bandeord og meget talesprogsagtige måde at skrive på, viser, at hun kommer fra en lavere social klasse.

Side 14

14

Svaghed Læserhenvendelse

Til trods for fortællerens hårde tone, er der alligevel tegn på, at hun har en svaghed overfor barnet. Det viser sig allerede i novellens første afsnit, hvor hun tænker på, at barnet når at udvikle både hænder, hjerne, øjen-vipper og knæ:

”That was in nine day’s time. Enough time for hands, brains, eyelids and knee joints to form[…]” (p. 8, ll. 1-2)

Græder

Fortælleren afslører gennem sit sprog, at hårdheden blot er et dække. Da hun indrømmer, at sceneriet med svanerne har fået hende til at græde, bekriver hun ikke direkte, at det fik hende til at græde, men hun underdri-ver ved at skrive, at det på en måde fik hende til at græde:

”it was like a ballet. It sort of made med cry, I don’t know why” (p. 8, ll. 10-11). (egen kursivering).

Dække

Fortælleren forsøger at dække over sin blødere side ved at indskyde småord og undskyldninger:

”It was the first time I ever thought about coincidence and fate and all that stuff; you, know, where pieces all just fit together” (p. 11, ll.

135-137).

Jegfortælleren henvender sig direkte til læseren flere steder:

”You know, when you’re a little kid[…]” (p. 8, ll. 18-19).

Retoriske spørgsmål

Fortælleren stiller retoriske spørgsmål:

”Did it look like I didn’t mind?” (p. 9, l. 71).

Forklarende

Jegfortælleren fortæller med en forklarende tone som om, det er en hi-storie, der fortælles mundtligt til læseren:

”Look, I’ve never done anything with my life” (p. 11, l. 127).

Overbevise

Sprogbrugen bærer præg af, at jegfortælleren forsøger at overbevise læ-seren om, at det, hun fortæller, er rigtigt:

”I swear” (p. 9, l. 62).

Title

Titlen

Titlen er ofte central for forståelsen af en novelle. Titlen på novellen er ”A simple Exchange of Niceties”. Jegfortælleren udveksler få ord med den

Side 15

15 barnløse dame på bænken, men alligevel bliver dette helt afgørende for • Graviditet hendes beslutning. Hun vælger at beholde barnet, fordi hun har haft en samtale med kvinden om barnløshed. Dermed kan titlen forstås på den måde, at små ting kan få helt afgørende betydning.

Citat

Citatet under titlen lyder ”Perhaps the truth depends on a walk around the lake”. Dette passer godt på novellen, fordi det netop er en simpel gåtur rundt om søen, der får afgørende betydning for jegfortælleren og hendes valg. En simpel tur og en samtale hun anser for uvedkommende, gør, at hun får ændret hele sit perspektiv. Egentlig bryder jegfortælleren sig ikke om at tale med fremmede, men da hun endelig gør det, viser det sig at være meget vigtigt for hendes senere valg. En morale i novellen er derfor, at man bør være åben og bevæge sig udenfor sin egen lille verden for at få et større perspektiv på tingene. At få indsigt i omverdenen og andre menneskers liv kan også udvide ens eget perspektiv.

The main theme

Temaer

Der er mange temaer, der tages op i novellen:

• Abort

• Relationen mellem forældre og børn

• Fordomme

• Selvopfattelse

• Selvfremstilling

Hovedtema

Det kan være svært at afgøre, hvad der er hovedtemaet i en tekst. Oven-stående er alle gode bud på centrale temaer. Hovedtemaet kan dog siges at være graviditet, da alle de øvrige temaer kan sættes i relation til dette.

Det er det, at jegfortælleren bliver gravid, der sætter historien i gang.

Jegfortælleren forsøger gennem hele novellen at overbevise læseren (og sig selv) om, at hun ikke ønsker barnet, men til sidst viser det sig, at hun alligevel beholder det. Graviditeten ændrer på hele hendes livsindstilling og selvopfattelse og samtidig forbedrer det også hendes relation til mo-ren. Hun finder ud af, at hun er værdsat og, at de forestillinger og for-domme, hun havde om sin mor, ikke holder stik.