Cowboys and Indians | Analysis

Side 1

Study guide til ”Cowboys and Indians”

EN HJÆLPENDE HÅND .................................................................. 1 NOTEPAPIRET ..................................................................................... 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................... 1

1. SUMMARY ............................................................................ 2 FACTS OM TEKSTEN ”COWBOYS AND INDIANS” .......................................... 2 SELVE NOVELLEN ................................................................................. 2

2. CHARACTERIZATION OF THE NARRATOR ................................ 3 JEGFORTÆLLERENS PERSONLIGHED .......................................................... 3 Fortælleren er selvbevidst og reflekterende ............................... 4 Fortælleren er splittet ................................................................. 4 Karakteristik af jegfortælleren alt i alt ....................................... 6

3. COMMENT ON SIMILARITIES AND DIFFERENCES BETWEEN

DAVID AND THE NARRATOR ......................................................... 6 DAVID ............................................................................................... 6 Davids udseende, attitude og baggrund .................................... 6 Karakteristik af David alt i alt ..................................................... 7 LIGHEDER MELLEM FORTÆLLEREN OG DAVID ............................................. 7 Outsidere ..................................................................................... 7 Forvandlingen.............................................................................. 8 Ligheder alt i alt .......................................................................... 8 FORSKELLE MELLEM JEGFORTÆLLEREN OG DAVID........................................ 9 David er mere hård en jegfortælleren ......................................... 9 Kønsforskellen ............................................................................. 9 Tilknytning til barndomsmiljøet ................................................ 10 Forskelle alt i alt ........................................................................ 12

4. DISCUSSION OF WHAT MAKES A PERSON AN OUTSIDER ...... 12

HVADGØR, AT MAN BETRAGTER EN PERSON SOM OUTSIDER ........................ 12 TEMAET I FORHOLD TIL NOVELLEN ......................................................... 14 Tip: For at springe til et afsnit, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af situationer og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og fortolkning af teksten. Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal der-imod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og for-tolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder.

På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til B-opgaven her.

Side 3

2

1. Summary (Resumé af teksten)

Det er ikke så lige til at skrive et summary. Det kan være svært at afgøre, hvilke ting, der er de mest vigtige for en tekst. Det kommer an på teksten, hvad man skal være særlig opmærksom på, og der er derfor ikke nogen overordnet skabelon. Dog er det vigtigt, at du kommer ind på hvem, hvornår, hvor og hvad. Hvordan du vil komme ind på disse dele er op til dig, men for at give et overblik og gøre det nemmere at skrive resumeet, har vi opstillet de væsentligste ting i punktform. Det er op til dig at struk-turere resuméet ud fra disse punkter.

Facts om teksten ”Cowboys and Indians”

• Forfatter: Lorien Crow

• Titel: “Cowboys and Indians”

• Udgivelsesår: 2008

• Indledning: En god måde at indlede afsnittet, hvor du skal give et summary kan derfor være: "’Cowboys and Indians’ was published by Lorien Crow in 2006. The short story is about…”

Selve novellen en takeaway-bod for at få noget mad

Personer (hvem)

• Hovedpersonen er den unavngivne kvindelige fortæller

• Bipersonerne er

− David
− De andre familiemedlemmer, der dog står i baggrunden
− Indianerkvinderne, der tiltaler hovedpersonen og David

Tid (hvornår)

• Nutid: Novellen foregår i nutiden

• Novellens tid: Novellen strækker sig over omkring en dag

Sted (hvor)

• Begravelsen: Novellen starter ved fortællerens bedstemors begravelse

• Kører ind mod byen: Fortælleren og David kører ind mod byen, fordi fortælleren siger, at hun vil ud og have Margaritas

• På bar: Jegfortælleren og David tager på bar

• En sydlig skrænt: Efter, de har været på bar, tager de hen til en sydlig skrænt for at se solnedgangen

• Ved en takeaway bod: Efter, de har siddet på skrænten, kører de til

• Hjemme hos bedstemoren: Novellen slutter, hvor den startede: ved bedstemorens gamle hus

Side 4

3

Handlingen (hvad)

• Udgangssituationen: I starten af novellen introduceres læseren til miljøet, hvor jegfortælleren kommer fra. Hun er fra et mindre bymiljø og er kommet hjem for at være med til sin bedstemors begravelse, selvom hun nu bor i Amerikas storbymiljø på østkysten

• På baren: Jegfortælleren føler ikke, hun passer ind i resten af familien ved begravelsesforberedelserne og ringer derfor til sin fætter David.

Sammen kører de alt for hurtigt igennem byen og ignorerer de røde trafiklys før, de når hen til en bar, hvor de drikker tequila og slår sig løs

• Ved solnedgangen: Jegfortælleren og David kører hen til en sydvendt skrænt for at se solnedgangen. På skrænten sidder hun og tænker på, at David aldrig vil kunne forstå den beundring, hun har over for bedstemoren, der var hjemmegående husmor hele sit liv og klarede at passe fem børn og samtidig tage forskelligt arbejde på sig. Fortælleren og David sidder på skrænten og ser solnedgangen, mens de ryger marihuanacigaretter. Derefter kører de videre for at få noget at spise

• Mødet med indianerkvinderne: Da jegfortælleren og David tager hen til en takeaway bod for at få noget mad, møder de nogle indianerkvinder, der taler til dem. De siger, at de har bragt djævlevinden med sig. David bliver skræmt af det, mens jegfortælleren ikke lader sig berøre af kommentaren

• Tager afsked: Da de er kørt hjem til bedstemorens hus igen, tager de afsked. David vil ikke konfronteres med nogen af familiemedlemmerne og lader jegfortælleren gå alene ind til dem, fordi han ikke er i stand til at lægge sin vilde attitude og rebelskhed fra sig ligesom hende

2. Characterization of the narrator

(karakteristisk af fortælleren)

Jegfortællerens personlighed

Når du går ind i de karakteriserende afsnit, er det vigtigt, at du (modsat i summary-afsnittet), underbygger dine analyser og fortolkninger med cita-ter og eksempler fra teksten. Nedenfor har vi angivet, hvad der er det væsentlige at komme ind på i forhold til hovedpersonen, der også er for-tælleren. Det vil ikke være nødvendigt at inddrage alle punkterne eller alle citaterne, men du bør overveje, hvad du selv synes er vigtigst, og hvad der skal medtages i din opgave.

Side 5

4

Fortælleren er selvbevidst og reflekterende

Bevist om deres fremtræden

Jegfortælleren er meget bevidst om, hvordan hun og David fremtræder, når de kommer ind på baren. Hun er den eneste kvinde der, og David har også en hel speciel attitude, der gør, han tiltrækker opmærksomhed:

“I’m the only female in the place. Any eyes momentarily raised are quickly lowered when they encounter David. He makes an imposing impression on people” (p. 9, ll. 60-62)

Tryg i Davids selskab “He would never think of them as accomplishments; he would never Jeg fortælleren ved, hun bør være bekymret både over at David kører alt for hurtigt og over for, at der kan ligge slanger der, hvor de sætter sig.

Alligevel skyder hun det fra sig, fordi Davids tilstedeværelse gør, at hun ikke er bange:

• ”After two more shots and a beer, I don’t care that David drives too fast” (p. 9, l. 73)

• “I should be worrying about rattlesnakes, but when I’m with David I forget about worldly dangers” (p. 9, ll. 79-80)

Tænker meget

Jegfortælleren er en meget reflekterende person. Hun tænker over alle de ting, hendes bedstemor udførte og beundrer hende for at have levet et helt liv som hjemmegående husmor og at have opdraget fem børn. Hun siger, at det er noget, David aldrig vil kunne forstå, fordi der ikke ligger den slags forventninger på ham og, at forventninger ofte er det, der er det tilintetgørende. På den måde tænker hun over små detaljer, der får hende til at tænke over eksistentielle spørgsmål og komme med store betragt-ninger over livet: be expected to perform any of them, or even to try. It’s expectation that’s so crushing sometimes, I think” (p. 10, ll. 95-97)

Fortælleren er splittet

Storbyen over for landet

Fortælleren undrer sig over den respekt, der omgærder døden i den by, hvor hendes bedstemor skal begraves. Denne respekt for døden har hun aldrig oplevet i det storbymiljø på den amerikanske østkyst, hvor hun bor nu. Man kan tolke det på den måde, at der er mere respekt, der omgær-der døden i de små byer, fordi de fleste mennesker kender hinanden dér,

Side 6

5 og at det derfor berører dem dybere, når der sker et dødsfald. Fortælle-ren er splittet mellem disse to steder og dermed mellem en ligegyldighed over for døden og en respekt over for den:

”There seems to be an innate respect for death out here, one I’ve never experienced back East” (p. 7, ll. 7-8)

Jegfortælleren føler sig forkert i forhold til sin alder

Jegfortælleren siger, at hun er gammel nok til at skulle stå for flere af de Ikke hård nok praktiske omstændigheder omkring begravelsen, men at hun alligevel føler sig som en teenager. Det viser, at hun er splittet i forhold til det an-svar, hun bliver givet og den alder, hun føler, hun har. Hun føler, hun er alt for ung og uansvarlig til at tage sig af det, hun skal i forbindelse med begravelsen: ikke psykisk er hårdhudet dvs. modstandsdygtig og hård, men har en fe-

“I’m old enough that I’m expected to replace plastic utensils and thank people for attending, but I still feel like a teenager who needs to escape” (p. 7, ll. 12-14)

Forsøger at spille hård

Jegfortælleren ved, at det er meningen, det skal få hende til at se tøset ud, når David spørger hende, om hun stadig vil have en Margarita, og hun siger, at hun i stedet vil have tequila for at virke hårdere. Hun er på den måde meget bevidst om, hvordan hun tager sig ud og hvordan, hun gerne vil have, at andre skal se hende:

“This is supposed to make me look frilly, dare me to be tougher. Bars like this don’t serve dainty pitchers of frothy drinks. The bartender smirks. ‘Not if you’re buying’,’ I say. ‘Two shots of Patron Silver’” (p.

9, ll. 65-67).

Til trods for, at jegfortælleren forsøger at spille hård over for David og altid har set op til ham, føler hun selv, at hun ikke er hård nok. Hun mær-ker, at hendes hænder ikke er hårdhudede og, at det eneste spor, der er på dem, er af neglelak. Dette kan fortolkes på den måde, at hun heller minin side repræsenteret gennem neglelakken, hun har på. På den måde er hun splittet mellem sit ønske om at fremstå hård og den blødere side, hun i virkeligheden har:

“I study my hands, which seem too soft, not callused enough. No needles pricks or cast-iron burns, just ink spots and some fading nail polish” (p. 10, ll. 102-103)

Side 7

6

Karakteristik af jegfortælleren alt i alt

Jegfortælleren føler sig splittet på flere områder. Hun er opvokset i en mindre by, hvor hendes familie stadig bor, men er derefter flyttet til stor-bysområdet på østkysten. Hun er blevet voksen og har derfor ansvar for flere ting ved sin bedstemors begravelse, men føler sig stadig som en teenager. På den ene side er hun vild og rebelsk ligesom sin fætter David, og på den anden side er hun en meget reflekteret person, der tænker over tingene og ser det beundringsværdige i hendes bedstemors levede liv som hjemmegående husmor. Hun forsøger at spille hård, men inderst inde er hun ikke så hård, når det kommer til stykket.

3. Comment on similarities and differences bet-ween David and the narrator

(ligheder og forskelle mellem David og fortælleren)

David

Du bliver ikke direkte bedt om at karakterisere David, men for at kunne opsætte kontraster og ligheder imellem fortælleren og ham, kan det være en hjælp med en kort karakteristik af ham.

Davids udseende, attitude og baggrund

Davids ydre

David er jegfortællerens fætter. Han bor i en campingvogn i en bjerg-landsby, ejer fire motorcykler og har et hårdt job på en olieboreplatform, hvor han arbejder en hel måned i træk. Alt ved ham viser, at han er rebel:

“David is six-foot-six, owns four motorcycles, and works for one of the big oil companies […] David screams rebellion, always has” (p. 7, ll. 15-18)

Fortællerens syn på David

Da fortælleren var barn, var David virkeliggørelsen af alt det, der var vildt for hende. Det betyder, at David for jegfortælleren har været en slags symbolsk figur og et billede på vildskab og det rebelske:

“As a kid, he embodied to me all that was wild in the world” (p. 7, ll.

18-19).

Har været med i Golf Krigen

David har kæmpet som soldat i Golf Krigen. Da han var af sted roste han jegfortælleren for ikke at have ondt af ham. Det viser igen hans hårde

Side 8

7 attitude, hvor han ikke vil have at folk skal have ondt af ham. Han vil være hård og gennemgå de barske vilkår med oprejst pande:

“He says this is why I’m his favorite cousin, because I never felt bad for him” (p. 8, l. 30)

Kører over for rødt lys

David kører uanfægtet over for rødt lys. Det viser, at han er ligeglad med lov og orden, men bare gør, hvad der passer ham. Han er en lovløs på samme måde som en cowboy i det vilde vesten:

“He cranes his neck around. I stare at him resolutely. He grins and runs the red light” (p. 8, l. 49)

Karakteristik af David alt i alt

David har været jegfortællerens forbillede som den vilde rebel, da hun var lille, og det er han stadigvæk. Han har været soldat under Golf Krigen, har en vild attitude og lever med en hård livsstil. Han er som en lovløs, der gør, hvad der passer ham.

Ligheder mellem fortælleren og David

Outsidere

Føler sig som outsidere

Jegfortælleren føler, at både hun og David er outsidere. Hun føler, at de har noget tilfælles ved begge at være ”de sorte får” i familien. Deres bed-stefar, der var patriarken i familien, så skævt til dem begge, og det binder dem sammen, at de begge er outsidere:

“We are the black sheep of the family, and we understand this about each other. Our grandfather, the patriarch of the family, despised us both” (p. 8, ll. 56-58)

I tvivl om deres position i familien

Jegfortælleren og David har også det tilfælles, at de begge føler sig i tvivl om deres position i familien. Nu hvor både bedstefaren, der ikke brød sig om hverken fortælleren eller David, og bedstemoren, der omvendt for-søgte at integrere dem ind i familien, er døde, ved de ikke rigtig, hvor de er:

“Our grandmother tried failingly to make up for it. Now they’re both dead, and we’re not really sure where that leaves us.

Side 9

8

Forvandlingen cowboy. Jegfortælleren kan også forvandle sig. Hun kan forvandle sig fra Forvandlingshistorien

Jegfortælleren og David var på campingtur sammen, da de var yngre, og David fortalte dengang en historie, jegfortælleren stadig husker. Den handlede om en indianer, der var fanget i en bjørnekrop og som var i stand til at forvandle sig frem og tilbage mellem de to skikkelser. Jegfor-tælleren troede på historien, fordi David, der fortalte den, selv var adop-teret og vild ligesom indianeren i historien. Det viser, hvor meget respekt, hun har over for ham og, hvor stor fascination, hun har over for hans vild-skab. Hun ser ham som én, der ligesom indianeren er i stand til at for-vandle sig:

“The first night, David told my younger cousin Edie and I a story about a crazed Indian trapped in the body of a bear. The bear ate on-ly little girls and could transform back and forth between bear and human at will” (p. 8, ll. 40-42)

David kan forvandle sig

Jegfortælleren ser David som en blanding mellem en indianer og en cow-boy. Han lader sig ligesom indianerne skræmme af overtroiske historier om onde ånder, men har samtidig også den vilde og lovløse side som en den vilde tøs til den kloge østkyst pige. Dermed har David og jegfortælle-ren det tilfælles, at de kan forvandle deres personlighed. De har begge forskellige sider, de kan skifte imellem. Det minder om den forvandlings-historie, David fortalte, da de var børn:

“He winks, morphing back into Wild Charming Boy, and I back into

Wise Ass East Coast Girl” (p. 11, ll. 140-141)

Ligheder alt i alt

David og jegfortælleren er begge outsidere i familien. De er blevet set ned på af bedstefaren, der ellers har været familiens overhoved. Bedstemoren har forsøgt at integrere dem mere ind i familien, men nu er begge bedste-forældre døde, og de føler sig som de sorte får, der er ladt uden for fami-lien. Jegfortælleren og David har begge en evne til at skifte personlighed.

Mens David både har en overtroisk indianerside og en vild lovløs side, kan jegfortælleren skifte mellem at være vild og være den pæne og kloge pige fra østkysten. På den måde er det det, at de er anderledes, der binder dem sammen.

Side 10

9

Forskelle mellem jegfortælleren og David

David er mere hård en jegfortælleren

David er hendes lærermester

Da jegfortælleren bestiller tequila i stedet for Margarita på baren, de ta-ger hen til, siger han til hende, at han har oplært hende godt. Det viser, at han på en måde er hendes lærermester. Der er på den måde en niveau-forskel på de to, fordi David er mere erfaren og mere trænet i at være rebel end hun:

“David raised his eyebrows. ‘I thought you well,’ he says.” (p. 9, l. 70) Davids udseende og attitude i forhold til fortællerens

Til trods for, at jegfortælleren har en rebelsk side og har set op til sin fæt-ter Davids livsstil, er hans enorme rebelskhed og radikalt vilde attitude alligevel mere vild og oprørsk end hendes. Hun har derfor kun tilegnet sig en del af hans attitude, og der er en forskel imellem dem på den måde, at han er mere vild end hun er:

“David screams rebellion, always has. As a kid, he embodied to me all that was wild in the world” (p. 7, ll. 18-19)

Kønsforskellen

David er mere uansvarlig

David har besøgt bedstemoren meget sjældnere end jegfortælleren selv-om, han har boet meget tættere på. Fortælleren ved, hun bør trøste ham og fortælle ham, at det er i orden, da han siger, at han burde have besøgt hende oftere. Hun kan dog ikke sige noget trøstende til ham, for hun sy-nes også, det har været uansvarligt af ham ikke at besøge bedstemoren flere gange:

“’You live across the country and you saw her more than I did.

Grandpa’s been dead for twelve years. I should have gone to see her more.’ I realize I am supposed to offer some sort of comfort, but I can’t. He’s right. He should have gone to see her more” (p. 9, ll. 81-

83)

Anderledes ansvar som kvinde

Jegfortællerne siger, at en vigtig forskel på hende og David er, at hun er kvinde, og han er mand. Fordi hun er kvinde, kræves der et andet niveau af respekt fra hendes side, end fra hans. Deres situationer er forskellige, fordi der kræves noget andet end hende end af ham og stilles forventnin-ger til hende, som der ikke gøres til ham:

Side 11

10

“It’s different for me though,’ I say. ‘I’m a woman. It’s a different le- Tilknytning til barndomsmiljøet vel of respect, especially now that I’m older…” (p. 9, ll. 86-87)

Jegfortælleren ser dybde i bedstemorens liv

Jegfortælleren ser en dybde i bedstemorens liv og alle hendes hverdags-beskæftigelser. Hun beundrer bedstemoren for at have født syv børn, opdraget de fem af dem, der overlevede, for at have gjort rent, lavet mad og have taget alt forefaldende arbejde for at forsørge og passe sin familie.

Dette ved hun, at David aldrig vil kunne se som nogen nyttige færdighe-der. Han vil aldrig kunne beundre bedstemoren for alt det, fortælleren David er blevet der beundrer hende for. Heri ligger en af de største forskelle mellem fortælle-ren og David. Mens fortælleren ser dybden i alle hverdagstingene, bed-stemoren har sørget for, gælder det for David kun om at være rebelsk og vild. Han vil ikke kunne se det som noget værdifuldt at tage ansvar og sørge for en familie, som bedstemoren har gjort det:

“I am frustrated with my inability to express the importance of these out of here.’ things to David. He would never think of them as accomplishments; he would never be expected to perform any of them, or even to try”

(p. 10, ll. 94-96)

Fortælleren føler, bedstemorens hus er kvælende

Fortælleren føler, at der er noget kvælende over bedstemorens hus. Hun er flyttet væk fra den mindre by hen til storbymiljøet på østkysten. Det viser, at hun har haft brug for at flygte fra det hele:

“There is something suffocating about my grandmother’s house” (P.

7, ll. 24-25)

David er i modsætning til jegfortælleren blevet boende i nærheden af familien, og han er flyttet op i en campingvogn i et bjergområde ikke lagt derfra. Han har set hele verdenen, men kan alligevel ikke løsrive sig fra stedet, hvor han er vokset op:

“’I’ve seen the world,’ he starts, ‘but I just can’t seem to get the fuck David er ikke blodsbeslægtet med resten af familien

David har selv sagt, at han har lovløst blod i sine årer. Han er blevet adop-teret og er derfor ikke direkte blodsbeslægtet med fortælleren og resten af familien. På den måde er han anderledes end dem:

Side 12

11

“David always says he has outlaw blood running in him; that’s why he was given away as a baby. Part outlaw, part Indian, he jokes; never had a chance” (p. 8, ll. 53-54)

Byen består af cowboys og indianere

David siger til fortælleren, at tilstanden i byen, stadig er som en kamp mellem cowboys og indianere. Det vil sige, at der er en situation, hvor der er to grupper, der bekæmper hinanden, som var det det vilde vesten for over hundrede år siden. Novellens titel er ”Cowboys and Indians” og den slutter også af med, at fortælleren konkluderer, at det ikke kun er i den by, hun kommer fra, men alle steder, at der er en modsætning mellem cowboys og indianere. Det er derfor helt centralt for novellen, at der er denne modsætning mellem to forskellige grupper. Det specielle ved David er, at han synes at tilhøre begge grupper. Han er splittet mellem at være cowboy og indianer og står på den måde i en mellemposition:

“It’s not just here. It’s like this everywhere. Cowboys and Indians; that’s how it is.” (p. 11, l. 150)

David lader sig skræmme af indianerhistorier

Da jegfortælleren og David vil bestille mad, bliver de tiltalt af nogle india-nerkvinder, der siger, at de har bragt den onde ånd med sig. David lader sig skræmme, mens jegfortælleren ikke forstår det. Først, da hun kommer i tanke om, at han hele sit liv er blevet set som en lovløs forstår hun, hvor-for, han føler sig skræmt. David er på den måde meget mere knyttet til byen og mytologien omkring indianerne og de lovløse cowboys end hun er:

“I can’t figure out why he is so spooked – they were just having fun with us. Then I consider what the words might have meant if I’d been considered an outlaw my whole life” (p. 11, ll. 134-136)

Jegfortælleren er i stand til at skifte gear

Jegfortælleren føler, at hun har det tilfælles med David, at de kan for-vandle sig. David kan forvandle sig fra at være den overtroiske mand, der er knyttet til byen og de gamle indianerhistorier og til at være den vilde og lovløse rebel. På samme måde kan jegfortælleren forvandle sig fra at væ-re vild og til at være en rolig og klog østkyst pige. Der er dog den forskel, at mens David er enten eller: enten det ene eller det andet, formår jegfor-tælleren at skifte gear. Hun kan på den måde trappe langsomt ned og tage sig af forpligtelserne ved bedstemorens begravelse og alle de andre familierelaterede problemer, hvilket David ikke er i stand til:

Side 13

12

“I turn form the Ducati’s dust to the well-lit house. Why is it that I can do this, switch gears, when David cannot? I will recount memories of familiearrangementerne.

my grandmother to drunken mourners, throw out paper plates, make polite conversation, and clean coffee cups while David rides through the desert with devil spirits at his boot heels” (p. 11, ll. 145-

148)

Forskelle alt i alt

David og jegfortælleren har begge en vild og rebelsk side, der gør, at de skiller sig ud fra resten af familien. David er dog noget ældre end jegfor-tælleren og har på en måde været hendes læremester i forhold til at være vild og oprørsk. David er også meget mere uansvarlig end jegfortælleren.

Der ligger en stor forskel i, at hun er kvinde og, at der derfor er andre forventninger til hende end til David. Fortælleren forstår samtidig at se det beundringsværdige i, at bedstemoren har slidt og slæbt for at skabe et godt hjem til familien, hvilket David ikke forstår. Egentlig er det dog David, der er mest knyttet til egnen, hvor de er vokset op. Han er som en blan-ding mellem indianer og cowboy, idet han er overtroisk, men samtidig lovløs og vild. Han har set hele verdenen, men er stadig knyttet til barn-domsstedet, mens jegfortælleren er flyttet væk. Mens David ikke er i stand til at skifte gear og træde ind i familiens univers, kan jegfortælleren gå fra vildskaben og til at være en klog og pæn pige, der hjælper til ved

4. Discussion of what makes a person an outsider

(hvad gør en person til en outsider)

Det sidste, du bliver bedt om, er at diskutere, hvad der gør en person til en outsider. En diskussionsopgave kan struktureres på mange forskellige måder. Det kan være, du fremdrager nogle ting, som andre slet ikke har fokuseret på og omvendt. Det vigtigste er imidlertid at holde tungen lige i munden og blive ved med at følge den røde tråd, du fra starten har valgt, at du vil følge. Diskussionsafsnittet skal ikke være bundet direkte op på novellen, du har analyseret, men stå som et selvstændigt afsnit. Alligevel kan du dog godt drage paralleller til teksten. I forhold til emnet kan du fokusere på flere ting. Vi giver her nogle bud på retninger, din diskussion kan gå i og sætter de forskellige diskussionsemner i relation til teksten:

Generelt om, hvad der gør, at man betragter en person som outsider

Spørgsmål omkring temaet

Du kan generelt overveje disse spørgsmål og muligvis inddrage dem i din diskussion:

Side 14

13

• Hvilke ting omkring ens udseende kan gøre, at man bliver betrag-tet som en outsider? man dermed automatisk skubbet mere og mere i baggrunden.

• Er der mennesker, der med vilje forsøger at blive betragtet som outsidere?

• Er der bestemte beskæftigelser/erhverv, der kan gøre, at man bli-

ver set som en outsider?

• Er der bestemte hobbyer, der kan gøre, at man lettere bliver stemplet som outsider?

• Hvilke fordele kan der være ved at være outsider?

Påstande omkring emnet

Der er mange forskellige måder at anskue emnet på. Her følger nogle påstande, du kan erklære dig enten enig eller uenig i og derefter diskute-re. Disse kan eksempelvis bruges til at indlede dit diskussionsafsnit:

Påstand 1

Man kan være det sorte får i mange sammenhænge, men det er aldrig sjovt at være outsideren. Når man er en outsider betyder det, at man står uden for de andres fællesskab og på den måde er en udenforstående.

Som outsideren er der altid ting, man ikke bliver indviet i, fordi det at til-høre et fællesskab gør, at man også bliver en del af alle de ting, der bliver snakket om blandt menneskerne, der er i gruppen. Som outsider bliver Påstand 2

At være outsider er efterhånden blevet et negativt ladet ord, men sådan behøver det ikke at være. At være outsider betyder bare at stå udenfor eller ved siden af, og det kan også være en god ting. Det kan være et ud-tryk for, at man selv har valgt at stå udenfor af forskellige grunde. Det kan være, man synes, det er kedeligt at være ligesom alle andre eller, at man ikke er enige med flertallets holdning, påklædning eller andet. Vælger man at være outsider behøver det derfor ikke at betyde noget negativt, men kan være et tegn på selvstændighed.

Indledning af diskussionsafsnittet

Du kan fx vælge en af ovenstående påstande som det, der indleder din besvarelse af diskussionsafsnittet. En måde at indlede det på kunne være:

Eksempel på indledning:

”Some people think [indsæt en af de to påstande], however, I believe that…” og herefter modsige den påstand, du er fremkommet med. Du kan også direkte bruge den og indlede med: ”I think [og indsætte påstanden herefter]”.

Side 15

14

Temaet i forhold til novellen

At være outsider i relation til novellen

I teksten ”Cowboys and Indians” er både jegfortælleren og David outside-re i familien. Jegfortælleren beskriver det på den måde, at de begge er familiens sorte får. De er mere rebelske og vilde end resten af familien, og jegfortælleren er flyttet væk, fordi hun føler, at det hjemlige miljø er kvæ-lende. Jegfortælleren ved ikke længere, hvor hun og David hører til i fami-lien, fordi deres plads er blevet forrykket. Hun er dog i stand til at skifte gear og både indtage en position som rebel og samtidig være en del af familien. David er ikke på samme måde i stand til at være en del af famili-en samtidig med, at han kan være vild og rebelsk. Deres position som outsidere er derfor noget forskellig, selvom det, der binder dem sammen, er, at de begge står udenfor.

Overvejelser i forhold til teksten

Du kan overveje de to forskellige måder, fortælleren og David er outsidere på. Fortælleren formår at stå ved siden af og være vild og rebelsk somme-tider, men kan også træde ind i familien og være iblandt familiemedlem-merne. Dette formår David ikke. Han er hele tiden uden for familien og kan ikke træde ind i den og være lige så fleksibel som hovedpersonen. Du kan overveje: Betyder det, at jegfortælleren er overfladisk, fordi hun ikke har en ”fast” identitet, men skifter imellem at være familiemenneske og rebelsk storbymenneske. Gør det en forskel, at fortælleren selv har valgt at være rebel, mens David automatisk er blevet en outsider fordi han er adopteret og derfor fra starten har været udenfor familien rent biologisk?