Afsluttende projekt grundforløbet som elektriker

Side 1

EUD (og HG) 1. år

Side 2

Denne side er blank i originaldokumentet.

Side 3

Indholdsfortegnelse

Indledning: Side 3

Udførelse: Side 3

Starten Side 3

Værktøjsliste Side 3

Skjult installation Side 4

Synlig installation Side 4

Tegninger: Side 4

Lysgruppe 1 og 2 Side 4

Lampesteder i loft Side 5

Kraft (motor styring) Side 5

Motor styring (Hovedstrøm) Side 6

Motor styring (Styrestrøm) Side 6

Gruppetavle Side 7

Kiptænding Side 7

Korrespondance Side 8

Afbryder: Side 8

Valg af korrespondance Side 8

Korrespondance A Side 8

Korrespondance B Side 9

Korrespondance C Side 9

Krydsafbryder Side 10

Krone afbryder Side 10

En-polet afbryder Side 10

Kontrollys og ledelys: Side 10

Kontrollys Side 10

Ledelys Side 11

Glimlampe Side 11

Gruppetavlen: Side 12

HPFI-afbryder Side 12

Sådan fungere Side 12

Sumstrømstransformer Side 13

Lysgruppe 1 Side 13

Lysgruppe 2 Side 13

Terifsikringer Side 13

Kip-relæ Side 13

Kraft-afbryder Side 13

Jordklemrække Side 14

Motorstyring: Side 14

Gensidig spærring Side 14

Side 4

Holde kreds Side 14

Bryde kreds Side 14

Termo-relæ Side 14

Fjernbetjening Side 15

Sikkerheds-afbryder Side 15

Nødstop Side 15

Stjerne start Side 15

Trekant start Side 15

Andet: Side 16

IP-koder Side 16

__________________________________________________________________________

Indledning

Dette er mit af, på grundforløbet på CEU Kolding, som elektrikere hvor jeg fortæller om de installationer jeg har lavet, og andre forskellige forbindelser.

__________________________________________________________________________

Udførelse

Starten

I starten fik jeg teori og en seddel over installationer jeg skulle lave, på sedlen blev der både tilføjet og fjernet pga. ændringer. Efter dette skulle jeg lave arbejdstegninger

(installationsdiagrammer), som først blev lavet på tegning, men da det blev noget rod, lavede jeg are tegningerne på pc, fik hurtigt godkendt tegningerne, (tegningerne kommer senere i rapporten), hvorfor efter jeg straks begyndte at måle og regne, efterfuldt af optegninger af linjer hvor underlag, måler, styreboks o.s.v. skulle sættes

Værktøjsliste

Værktøj Brugt til at

Skævbider | Klippe ledninger
Afisoleringstang | Afisolere ledninger

Sav Save pvc rør, fleksrør gipsplader

Stor ligekavet skruetrækker | Ligekavet skruer
Lille ligekavet skruetrækker | Mindre ligekavet skruetrækker
Stor stjerne skruetrækker | Stjerne skruetrækker
Lille stjerne skruetrækker | Mindre stjerne skruetrækker
Blyant | Optagning af streger

Viskelæder Til fjernelse af forkerte streger

Syl Gøre det nemmere at skrue skruerne

Side 5

Værktøj Brugt til at

Tomstok | Måle med

Waterpas Gøre vandrette og lodrette linjer lige

Polsøger | Finde fasen (+)
Boremaskine | Bore med

16mm spadebor Lave huller til pvc rør og fleksrør

56mm hulbor Lave huller i væggen til dåser til skjult installation

72mm hulbor Lave huller i loftet til de to lampesteder

Kniv | Afisolere kabler
Magger | Isolerings test
Trækfjeder | Trække ledninger gennem fleksrør

Skjult installation

Den skjulte installation omfatter mine installationer bag gipsvæggen, hvori jeg har brugt fleksrør, rundt til fuga dåserne, hvorfra der går fleksrør til hver sit lampested i loftet.

Ledningerne har jeg trukket gennem fleksrørene med en trækfjeder, som jeg stikker ind i fleksrøret og helt igennem, i den anden ende har jeg de ledninger, som skal igennem, tager ledningerne op en efter en og afisolere dem, hvor efter jeg bukker det afisoleret styk og hægter på i enden af trækfjederen.

Synlig installation

I den synlige installation, er de kabler der er monteret med bøjler, ned til underlagene og så er der den synlige rør installation en del af korrespondance.

__________________________________________________________________________

Tegninger

Lysgruppe 1 og 2

Side 6

Lampesteder

Kraft (motorstyring)

Side 7

Motorstyring (hovedstrøm)

Side 8

Motorstyring (styrestrøm)
F 1 2 3 4
E = Termorelæ
S1 = Nødstop
S2 = Stop
S3 = Start
S4 = Start
K1 = Relæ
K1 = NO hjælpekontakt
K1 = NC hjælpekontakt
K2 = Relæ
K2 = NO hjælpekontakt
K2 = NC hjælpekontakt
E
1 Blå
S1
S2
2 Brun
S3   3 K1 4   S4   3 K2 4
3 Sort          4 Grå
1 K2 2          1 K1 2
K1              K2
N
S B             S B
2 3             4 1

Gruppetavle
HPFI 40A
1 C 16A
2 C 13A
3 C 13A
Kiptændig
L1 L2 L3 N PE
L1 L2 L3 N PE
L1 N PE
L2 N K T PE

Side 9

Kiptænding

Korrespondance

Side 10

__________________________________________________________________________

Afbryder

Valg af korrespondance

Når man skal vælge enten A- eller B-korrespondance i en stærkstrømsinstallation (C-korrespondancen bruges ikke til stærkstrøm), kan man prøve at skitsere varianterne i et ledningsdiagram for at se, hvilken løsning der kræver færrest ledninger i forhold til, hvordan man har tænkt sig at føre kablerne mellem de forskellige komponenter. Færrest mulige ledninger på de længste stræk kunne også være et argument for at vælge den ene frem for den anden. Eventuelle stikkontakter, der placeres sammen med afbryderne, kan spille ind i regnskabet.

Bemærk, at der i alle nedenstående varianter kan indskydes et ubegrænset antal krydsningsafbrydere mellem de to korrespondanceafbrydere, alt efter hvor mange tændingssteder der er brug for. Er der kun brug for to tændingssteder ses der helt bort fra krydsningsafbryderen i diagrammerne og ledningerne går blot direkte fra de to frie klemmer på den ene korrespondanceafbryder til de to ledige klemmer på den anden.

Korrespondance A

A-korrespondance. Fasen er ført til den ene korrespondanceafbryder. Her kunne derfor yderligere placeres en stikkontakt, hvis der også trækkes en nul- og evt en beskyttelsesleder.

Er der kun brug for to tændingssteder, ses der bort fra krydsningsafbryderen i midten og ledningerne mellem de frie klemmer i korrespondanceafbryderne forbindes ubrudt med hinanden. I afbrydernes aktuelle position ville der ikke være lys i lampen - der er ikke nogen strømvej fra fasen (L) gennem lampen og tilbage til nul. Ændring af en vilkårlig afbryder af de 3 viste ville bringe lys i lampen.

Korrespondance B

B-korrespondance. Bemærk at den faste fase føres mellem to afbrydere. Kunne måske vise

Side 11

sig fordelagtigt, når der skal vælges mellem A- eller B-metode, hvis der alligevel skulle installeres en stikkontakt i kombination med 2 af afbryderne. For korrekt virkemåde, skal lampeledningen og fasen monteres i samme side når antallet af tryk fordrer en krydsningsafbryder. Prøv evt selv at undersøge, om samtlige afbrydere kan tænde og slukke ved alle kombinationer, hvis lampeledningen blev monteret til den højre korrespondanceafbryder i stedet for. Der er en ubrudt strømvej fra fase, gennem afbryderne og videre gennem lampen og tilbage til nul: der er lys i lampen.

Korrespondance C

C-korrespondancen kan man støde på i ældre lysinstallationer, men den bruges ikke til stærkstrøm nu om dage. Problemet er bla, at nullen ikke nødvendigvis forbindes til gevindet i fatningen sådan som den bør. Lampen er monteret mellem korrespondanceafbrydernes skinne-klemmer. Med afbrydernes øjeblikkelige position ville der være lys i lampen.

Krydsafbryder

Det er med at holde tungen lige i munden når der kigges på diagrammet til denne krydsningsafbryder. Den har ikke mindre end 6 terminaler (en enkelt terminal kan iøvrigt sagtens bestå af to "huller" af hensyn til at kunne forbinde to ledninger til samme terminal).

Ser man rigtig godt efter opdager man, at den kan bruges både som 1-polet afbryder, korrespondanceafbryder og krydsningsafbryder. Skal den anvendes som krydsningsafbryder skal der monteres to ledningsstumper ("lus") mellem terminalerne som det er markeret med de tynde streger i yderkanten af diagrammet. De to ankommende ledninger fra den ene korrespondanceafbryder monteres til terminalerne med de to vinkler pegende mod venstre og de 2 ledninger, der skal videre monteres til terminalerne med vinklerne pegende mod højre (eller omvendt).

Krydsningsafbryder 4

Krone afbryder

Det gode ved en krone afbryder er at man på et sted kan tænde to lamper på engang eller bare den ene af dem. Ned til krone afbryderen skal der kun 1 stk fase, 1 beskyttelsesleder, 1 stk nul, hvor nullen så bliver delt så den kommer ud til begge lampesteder, det samme sker med beskyttelseslederen, som bliver delt og kommer ud til begge lampesteder, fasen bliver

Side 12

monteret i selve krone afbryderen, hvor på der er to udgange et til hver lampested med en fase.

En-polet afbryder

En en-polet afbryder er den mest simple afbryde, skal kun bruge to ledninger, 1 stk fase til og 1 stk ledning fra kontakten til lampen.

__________________________________________________________________________

Ledelys

Kontrollys

Kontrollys bruges til at se om en brugsgenstand, et andet sted er tændt eller slukket f.eks.

om lyset oppe på loftet er tændt ved at sætte en kontrollampe parallelt over lampen oppe på loftet, for når lampen bliver tændt, tænder kontrollampen (glimlampe).

Ledelys

Ledelys bruger man i rum hvor det er for mørkt til at se kontakterne, kan man sætte ledelys på kontakterne så de kan ses. Ledelyset lyser både når lampen er tændt eller slukket, fordi ledelyset sidder parallelt over kontakten, glimlampen har så stor en modstand at den trækker nullen igennem lampen uden at lampen lyser.

Side 13

Glimlampe

Glimlampen sidder på en en-polet afbryder, bruges til ledelys og kontrollys, glimlampen har to ben der passer i den en-polet afbryder. Glimlampen kan sættes i serie med en pære uden at pæren lyser pga. den store modstand i glimlampen.

__________________________________________________________________________

Gruppetavlen

HPFI-relæ

Side 14

HPFI-relæet er en fejlstrøms-afbryder, en beskyttelseskomponent i det elektriske system, som er påkrævet i fx boliginstallationer nu om dage.

Generelt er det sådan, at en el-installation er fuldt ud lovlig, hvis den var lovlig på det tidspunkt, hvor den blev lavet. Det forklarer, hvorfor der ikke nødvendigvis er installeret et HPFI-relæ i en bolig af ældre dato. Ved nyopsætning af en hel del forskellige brugsgenstande skal der imidlertid sørges for en beskyttelse mod indirekte berøring

(indirekte berøring er fx berøring af en metalkapsling på en brugsgenstand, der ved en fejl er blevet spændingsførende).

Sådan fungere HPFI-relæ'et

Den simple forklaring på et HPFI-relæ's virkemåde er, at det overvåger om strømmen, der går ind i installationen, svarer til den strøm, der går ud igen. Mange elektriske fejlsituationer vil skabe en ubalance i dette forhold, fx en person, der rører ved en spændingsførende del og får elektrisk chok. En del af strømmen vil i dette tilfælde, istedet for at returnere gennem ledningerne, blive afledt til jord. Et i installationen siddende HPFI-relæ vil koble elektriciteten fra, såfremt fejlstrømmen er tilstrækkelig stor i relation til fejlstrømsrelæets mærkeudløsestrøm.

Sumstrømstransformer

Det ses, at de spændingsførende ledninger går igennem en cylinder formentligt af jern. Der er tale om, at de føres gennem en sumstrømstransformer, hvor de udgør primærviklingen.

Sumstrømstransformeren er den del af fejlstrømsafbryderen, der holder øje med en evt fejlstrøm.

I et elektrisk kredsløb uden afledninger er det karakteristisk, at den vektorielle sum af strømmene i de involverede forsyningsledninger, her 3 faser og nul, er lig nul. Det betyder i praksis, at der i en fejlfri installation ikke induceres nogen spænding i sumstrømstransformeren, hvorfor der i transformerens sekundærviklinger heller ikke er nogen strøm at gøre godt med til at udløse udkoblingsmekanismen.

Det omvendte er tilfældet i en fejlramt installation, hvor fejlen består i en strømafledning.

Den vektorielle sum af strømmene gennem relæet vil i denne situation være forskellig fra nul, og der vil induceres en spænding i sekundærviklingen (sumstrømstransformeren).

Afhængig af fejlstrømmens størrelse vil den inducerede spænding give tilstrækkelig energi til at effektuere udkoblingsmekanismen og den tilsluttede strømkreds gøres strømløs.

Lysgruppe 1

I min installation har jeg to lysgrupper på hver 240 V/13 A, hvor i første jeg har min

korrespondance A med kryds, to korrespondancekontakter og en stikkontakt, den ene korrespondancekontakt med stikkontakten får fasen.

Lysgruppe 2

I lysgruppe 2 har jeg min kiptænding, selve installationen ligger i den skjulte del over bag gipspladen, og kiprelæet sidder i gruppetavlen.

Terifsikringer

Terifsikringer er der faktisk kun for at forhindre folk i bruge flere ampere end dem de har betalt for, i almindelige bolig installationer bruges 25 A.

Side 15

Kip-relæ

Hver gang et kip-relæ bliver tilført strøm (her a og b, styrestrømmen) skifter det position. På dette relæ kan kontaktstillingen også ændres ved at trykke på den orange knap. Anvendes typisk, hvor lamper skal kunne tændes og slukkes fra flere kontakter (lige så mange det skal være). Dette kip-relæ er en-polet (en større belastning, hovedstrømmen, ville kunne fordeles på 1 fase) og kontaktbestykningen består af 1 skifterelæe.

Kraftafbryder

I kraftafbryderen til 400 V/16 A gruppen bliver alle tre faser og nul lukket, hvis afbryderen

deaktiveres, herfra udgår kablet til min motorstyring.

Jordklemrække

Jordklemrækken er til montering jordledningen (Leder fra jordklemrækken til jord) og montering af beskyttelsesledere (ledere fra hver del af husinstallation).

Maks modstanden i jordledningen må være 1666 ohm, dette tal fås ved hjælp af denne udregning:

Rj=U/I = 50V/0,03A = 1666 Ohm
U = 50V Maks berørings spænding
I = 0,03A Udløserstrøm for sikkerhedsudtyr, i dette tilfælde HPFI relæ

Fejlstrømmen som render ned i jorden, kommer ofte til den nærmeste transformaterstation, hvor nullen er jordet.

__________________________________________________________________________

Motorstyring

Motorstyring er en måde at styre en 3 faset asynkronmotor, der kan startes enten i stjerne eller trekant eller retnings skifter. I min stand er motoren startet op i trekant, selv om strømmen er stiger under start, men da motoren ikke er større er ikke nødvendigt at starte den i stjerne.

Gensidig spærring

Den gensidige spærring sidder oppe i min styreboks, som består af to kontakter på hver af disse to kontaktor sidder der to hjælpekontakter en sluttekontakt og en brydekontakt, sluttekontakten er til holdekredsen, og brydekontakten er til at blokke den anden spole, for på denne måde forhindrer at motoren prøver på at køre begge veje, og derved vil brænde sammen.

Holdekreds

Holdekredsen er til at holde kontaktspolen i gang efter at der er blevet trykket på den fjeder påvirkede startkontakt

Brydekreds

Brydekredsen er til for at, når kontaktspole 1 er aktiv, så er kontaktspole 2 deaktiveret, og

Side 16

omvendt.

Termorelæ

Termorelæet er anbragt i strømkredsen af hensyn til at kunne koble motoren fra ved evt overbelastning. I en overbelastningssituation vil motoren trække mere strøm end ved normal drift. sikringer fremstilles i størrelser med store spring mellem hver værdi. De er derfor ikke velegnede til overbelastningsbeskyttelse af en motor. Et termorelæ har en trinløs indstilling inden for et givet område, og kan således stilles helt præcist i henhold til motorens mærkeplade.

Termorelæet består bla af nogle bimetaller, som vrider sig ved varmepåvirkning fra de gennemførte faser til motoren. Jo større strømmen er, jo mere varme udvikles der. Vrider bimetallerne sig ud over den indstillede grænse påvirkes en styrestrømskontakt. Det er altså ikke kontaktsæt i selve termorelæet, der afbryder hovedstrømmen. Termorelæets styrestrømskontakt indgår i styringen på en sådan måde, at kontaktorerne hovedrelæet kobler ud, hvis termorelæet registrerer en overbelastning.

Fjernbetjening

Er den eksterne betjening med en stop og to start, start 1 er til at få motoren til at køre den ene vej, start 2 er til få motoren til at køre den anden vej.

Sikkerhedsafbryder

Sikkerhedsafbryder er til for at hindrer utilsigtet start af maskineriet ved reparetion, det specielle ved sikkerhedsafbryderen er at der kan sættes en lås på, denne afbryder må ikke bruges til start og stop, udelukkende til service brug.

Nødstop

Nødstoppet er udelukkende til hurtig stop af maskineriet, hvis noget eller nogen sidder fast.

Stjerne start

Motoren med den nedenfor afbillede mærkeplade ville i Danmark skulle kobles i stjerne.

Hvis man koblede den i trekant, ville motorens viklinger brænde sammen. Viklingerne kan nemlig ikke tåle den strømstyrke, der ville blive resultatet af en spændingsforskel på 400 V mellem hver ende af en enkelt vikling.

Trekant start

Motoren med nedenstående mærkeplade ville i Danmark typisk skulle forbindes i trekant.

De nominelle værdier for de ovennævnte to spændinger er nu om dage snarere 400 V og

690 V. Nedenfor ses en skitse over klemkassen på sådan en motor. Endvidere ses, hvordan såkaldte lasker (kortslutningsbøjler) ville skulle placeres mellem terminalerne for at danne en Δ-kobling. Ved 3-kant-kobling anvendes 3 lasker.

__________________________________________________________________________

Andet

IP-kode, første ciffer (pillesikkert)

Første cifre Kort beskrivelse Krav til udførelse

Side 17

Første cifre Kort beskrivelse Krav til udførelse

0 Ubeskyttet Ingen særlig beskyttelse

1 hånd dele

Beskyttet mod faste genstande En kugle med en diameter på med en diameter på 50 mm

eller mere | materiellet
Beskyttet mod berøring af | Kuglen skal forblive i

farlige dele med bagsiden af en tilstrækkelig afstand fra farlige

50 mm må ikke trænge ind i

2 | dele

Beskyttet mod faste genstande En kugle med en diameter på med en diameter på 12,5 mm

eller mere | inde i materiellet

Beskyttet mod berøring af En leddelt prøvefinger med en farlige dele med en finger

12,5 mm må ikke kunne trænge diameter på 12 mm og en længde på 80 mm skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige

3 værktøj dele

Beskyttet mod faste genstande En prøvepind med en diameter med en diameter på 2,5 mm

eller mere | trænge ind i materiellet
Beskyttet mod berøring af | Prøvepinden skal forblive i

farlige dele med et stykke tilstrækkelig afstand fra farlige på 2,5 mm må ikke kunne

4 | dele

Beskyttet mod faste genstande En stiv prøvepind med en med en diameter på 1,0 mm eller mere kunne trænge ind i materiellet

Beskyttet mod berøring af | Prøvepinden skal forblive i

farlige dele med tråde o.l tilstrækkelig afstand fra farlige diameter på 1,0 mm må ikke

5 | funktion eller sikkerhed

Støvskærmet Indtrængen af støv er ikke helt forhindret, men støv må ikke trænge ind i en sådan mængde, at det påvirker materiellets

6 | ind i materiellet

Støvtæt Der må ikke kunne trænge støv

Ip kode, anden cifre (stængtæthed)

Side 18

Anden cifre Kort beskrivelse Krav til udførelse

0 Ubeskyttet Ingen særlig beskyttelse

1 | virkning

Beskyttet mod vanddråber | Lodret faldende vanddråber må

ikke have nogen skadelig

2 | til sin normale stilling

Beskyttet mod vanddråber ved | Lodret faldende vanddråber må
hældning på maksimalt 15° | ikke have nogen skadelig

virkning, når kapslingen hælder med en vinkel på 15° i forhold

3 | skadelig virkning

Beskyttet mod regn Vand, der falder som regn med en vinkel på op til 60° med lodret plan, må ikke have nogen

4 | virkning

Beskyttet mod oversprøjtning | Vand der sprøjter mod

kapslingen fra enhver retning, må ikke have nogen skadelig

5 | virkning

Beskyttet mod vandstråler Vand fra et strålerør rettet mod kapslingen fra enhver retning må ikke have nogen skadelig

6 | virkning

Beskyttet mod kraftige | Kraftige vandstråler rettet mod
vandstråler | kapslingen fra enhver retning

må ikke have nogen skadelig

7 hensyn til tryk og tid

Beskyttet mod følgerne af Det må ikke være muliget for forbigående nedsænkning i vand at trænge ind i skadelige

vand | mængder, når kapslingen er

nedsænket i vand under definerede betingelser med

8 langvarigt er nedsænket i vand

Beskyttet mod følgerne af Det må ikke være muligt for langvarig nedsænkning i vand vand at trænge ind i skadelige mængder, når kapslingen