Arla Foods og eksport | Strategisk analyse

Side 1

HHX 3. år

Strategisk analyse af Arla Foods’s eksport muligheder.

Side 2

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning

1.1. Problemformulering

1.2. Afgrænsning

1.3. Kort Præsentation

2. Aktuelle Situation

2.1. SWOT

2.2. Værdikæde

2.2.1. Upstream

2.2.2. Downstream

2.3. Boston

2.3.1. Produktbeskrivelse

3. Eksportmotiver

4. Eksportberedskab

4.1. Organisatoriske ressourcer

4.2. Kapacitetsmæssige ressourcer

4.3. Finansielle ressourcer

5. Internationaliseringsproces

5.1. UPPASALA – Modellen

5.1.1. Markedsudvikling

Side 3

5.1.2. Produktudvikling

5.1.3. Markedsoperationsform

6. Muligheder for vækst

7. Største konkurrenter

8. Konkurrenceposition

9. Generisk strategi

10. Konklusion

11. Kildeliste

11.1. Artikler

11.2. Bøger

11.3. Øvrige materiale

Side 4

1. Indledning

1.1. Problemformulering

Vi har valgt at skrive om Arla Foods, fordi vi mener at det kunne være en spændende virksomhed at arbejde med. Først og fremmest fordi den er så stor, nok også større end man egentlig lige går og tror. For det andet, fordi vi også mener vi kan bruge Arla Foods til vores eksamensprojekt – igen fordi det er sådan en stor virksomhed.

Vi vil gennemføre en strategisk analyse af Arla Foods og til at gøre det, vil vi undersøge følgende ting:

• Hvilke eksportmotiver er fremherskende i Arla Foods?

• Hvordan er Arla Foods’ eksportberedskab?

• Hvor langt er Arla Foods kommet i internationaliseringsprocessen?

• Analyser Arla Foods’ aktuelle situation, ved hjælp af SWOT, Værdikæden og Bosten – Modellen.

• Hvilke muligheder har Arla Foods for at skabe vækst?

• Hvem er Arla Foods største konkurrenter?

• Hvordan er Arla Foods’ konkurrenceposition?

• Hvilken generisk strategi bør Arla Foods følge?

1.2. Afgrænsning

Da Arla Foods ikke kun sælger i Danmark og Sverige, men i hele verden, har vi valgt kun at arbejde med det danske marked, da vi mente at opgaven ellers ville blive langt mere tidskrævende, end den tid vi havde til rådighed.

Side 5

1.3. Kort præsentation af Arla Foods

Arla Foods blev dannet den 17. April 2000, da det svenske mejeriselskab valgte at fusionere med det danske mejeriselskab MD Foods. Arla Foods er i dag det tredje største mejeriselskab i verden.

Deres hovedsæde ligger i Viby. Både MD Foods og Arla har begge rødder tilbage til slutningen af

1800-tallet. De to firmaer har samarbejdet siden 1995.

Arla Foods er mest kendt for at producere mælkeprodukter som blandt andet mælk og ost. De seneste par år har de blandt andet udviklet produkter som Arla Mini, Kærgården med 25% fedt, og produktserien Mini Meal.

Arla Foods er repræsenteret i 22 lande og forsøger, gennem et net af salgsselskaber, at skabe en direkte kontakt på de store eksportmarkeder. Uden for EU er Mellemøsten et stort marked. Derefter følger Asien og Amerika.

Arla Foods vil gerne være blandt de mest effektive producenter af mejeriprodukter, og ønsker hele tiden at udvide sin produktgruppe.

Arla Foods’ vigtigste kunder er de store detailkæder som f.eks. Bilka og Føtex.

Side 6

2. Analyser virksomhedens aktuelle situation

2.1. SWOT-analyse

For at undersøge Arla Foods’ aktuelle situation, har vi valgt at benytte en SWOT-analyse, da vi mener at denne model giver det bedste indblik i virksomheden.

Figur2.1 SWOT-analyse

Interne

Stærke sider Svage sider

• Meget stor kundekreds (22 lande)

• Stor omsætning (38 mio. i 2000/2001)

• Ca. 50% er hjemmemarked

• Realistiske mål

• Klare strategier

• Klar mission

• Virksomheden stiller for store krav til sine leverandører

• Arla Foods kan virke uoverskueligt stort

Eksterne

Muligheder Trusler

• Nye markeder (Irak) • Fusionsmulighederne i Danmark bliver

• Europas største mejeri

• Manglende konkurrenter

• Detailforretningerne foretrækker at have en leverandør

• Stigende værditilvækst i Danmark mindre og mindre

Udfra SWOT-analysen kan vi se at Arla Foods har få svage sider, såvel som få trusler. Arla Foods har mange stærke sider, og også gode muligheder som de kan benytte sig af, hvis de ønsker at udvide markedet eller lignende. (Dette vil vi komme nærmere ind på senere.)

Side 7

2.2 Værdikæde

2.2.1. Up-stream

Produktudvikling og design

Arla Foods blev dannet den 17. april 2000, da de to mejeriselskaber MD Foods og Arla valgte at fusionere. Arla Foods gør meget ud af deres design, og gør også hele tiden noget for at udvikle nye produkter. Direktør i Dansk Design Center, Peter Koppel, har rost Arla Foods fordi de har taget initiativ til at lave nyt design på deres mælkekartoner. Faktisk var det en af deres kunder som vandt konkurrencen. Dette beviser også at Arla Foods er meget interesseret i deres kunder.

Før MD Foods og Arla valgte at fusionere, blev MD Foods kåret som virksomheden med det bedste image. Dette har også haft sin indflydelse på Arla Foods’ omdømme.

Som noget nyt vil Arla Foods blandt andet også til at producere produkter til astronauter, da de mener at behovet for produkter til rumfart er stort. Arla Foods er nu blevet godkendt som den første virksomhed i Europa til at samarbejde med Nasa's kommercielle center for levnedsmiddelforskning, Derved beviser Arla Foods helt sikkert, at de ønsker at prøve noget nyt, som de ikke nødvendigvis har erfaring med i forvejen.

Produktion

Arla Foods får leveret mælk fra flere forskellige landmænd i Danmark. Mælken bliver tappet på mejerierne i Slagelse, Christiansfeld, Hobro og Århus. De har tilpasset deres produktionssystem, så der kun går et døgn fra koen er blevet malket, til mælken står på karton i en detailforretning.

2.2.2. Down-stream

Marketing

Arla Foods gør meget ud af deres marketing. De reklamerer dagligt for alle deres produkter i fjernsynet. De reklamerer udover fjernsyn blandt andet også på busstandere, i blade osv. For tiden kører der også en kampagne, hvor man kan vinde de tre Arla Mini piger, som hele sommeren har optrådt i reklamer på TV.

Side 8

Salg og service

Godt nok er Arla Foods ikke en detailforretning, som man kan gå ind og få hjælp i, til at vælge det rigtige produkt, men Arla Foods sætter store krav til detailforretningerne om at få første prioritet i kølerdisken. Derfor er kunderne sikre på at de altid får de mest friske produkter, til den bedste pris.

2.3.1. Produktbeskrivelser til brug i Boston-modellen

Kærgården

Kærgården blev lanceret i 1990, og ikke nok med at det er blevet danskernes foretrukne fedtstof, det er også blevet Danmarks største mærkevare. Kærgården er såkaldt blandingsprodukt. Udviklingen på fedtstofområdet har de seneste år betydet, at for hver pakke smør der sælges, bliver der solgt 4-5 pakker Kærgården. Der findes flere slags Kærgården (eksempelvis Kærgården økologisk og Kærgården med 25% fedt)

Arla Foods’ døgnfriske mælk

Arla Foods’ døgnfriske mælk er et forholdsvis nyt koncept. Ideen med døgnfrisk mælk var, at der nu kun går et døgn fra koen malkes, til den første mælk står i butikkerne. Sådan har det været siden den 28. September 1998, hvor det daværende MD Foods ændrede konceptet til ”Frisk Mælk”.

Overgangen betød en gennemgribende omlægning af såvel indsamling og tapning som distribution, Mælken bliver tappet i mejerierne i Slagelse, Christiansfeld, Hobro og Århus.

Klovborg

Klovborg osten er en af Danmarks kendteste oste og især kendt for deres slogan "En Klovborg ost tager den tid, en Klovborg ost skal ta'." Osten er særlig kendt for den varierende smag efter hvor lang tid de lagres.

Gaio

Gaio er et mildt, specialsyrnet produkt, der har været på det danske marked siden efteråret 1993.

Gaio var det syrnede produkt, der for alvor fik folk til at spise yoghurt med mindre fedt. Gaio har en

Side 9

dokumenteret virkning på kroppens funktioner, som f.eks. maven. Gaio Mejeri og fik i 1994 "Årets Mærkevarepris".

Bosten – modellen

Vi har udvalgt fire af Arla Foods’ produkter, og sat dem ind i en Boston-model, for at se hvordan de enkelte produkter klarer sig på markedet. Da fødevarer normalt har en markedsvækst på mellem 2-

5%, har vi derfor valgt at lave aksen, så det passede efter dette. Da Arla Foods er de førende indenfor mælkeprodukter, mener vi derfor helt klart at de skal placeres i stjerne og malkeko.

Eftersom Arla Foods stadig tjener mange penge på de udvalgte produkter, og produkterne stadig sælger godt, mener vi derfor ikke at de behøver at ændre på nogle af produkterne på nuværende tidspunkt. Vi har kun valgt nogle få af Arla Foods’ produkter, men vi mener stadig at analysen giver et overordnet indblik i, hvordan alle Arla Foods’ produkter ligger.

Markedsvækst

Relativ markedsvækst

1X

Mælk

Kærgården

Gaio

Ca. 3%

Ca. 6%

Klovborg

0%

Side 10

3. Hvilke eksportmotiver er fremherskende i virksomheden?

Figur 3.1. - Eksportmotiver

Interne motiver Eksterne motiver

Pro - aktive

Re - aktive

• Ønske om vækst • Vækst på eksportmarkederne

• Ønske om markedsudvidelse

• Stordriftsfordele

• Arla Foods kan virke uoverskueligt stort

• Fusionsmulighederne bliver mindre i Danmark

Side 11

4. Hvordan er virksomhedens eksportberedskab?

4.1. Organisatoriske ressourcer:

Arla Foods er i dag et internationalt firma, som har salg i flere forskellige lande. Derfor kan man jo ikke andet end at tro, at virksomheden allerede har de organisatoriske ressourcer. Virksomheden sørger for at de ansatte har det fornødne sprogkundskab, blandt andet ved at ansætte personale af anden nationalitet (eksempelvis danskere i den svenske afdeling).

Da Arla Foods i længere tid har samarbejdet med andre lande, har de derfor allerede skaffet den nødvendige eksporterfaring, som f.eks. hvordan man eksporterer, forhandler pris og lignende.

Da virksomheden vælger at samarbejde med udenlandske virksomheder, behøver de derfor ikke selv foretage en komplet analyse af landets marked først. De kan i stedet for kontakte firmaet, og derved undersøge markedet på den måde.

4.2. Kapacitetsmæssige ressourcer:

Da virksomheden vælger at samarbejde med firmaer i andre lande, behøver de ikke at udvide eksempelvis produktionsudstyret i Danmark, da de som sagt ikke eksporterer til alle de lande som de har salg i, men i stedet for vælger at købe sig ind i andre firmaer, som så står for produktionen.

Derved er de kapacitetsmæssige ressourcer opfyldt.

Til de lande som Arla Foods eksporterer til, har de allerede de kapacitetsmæssige ressourcer, og hvis de skulle vælge at eksportere til et land mere, men ikke har den fornødne kapacitet i eksempelvis Danmark, kan de f.eks. få hjælp fra den svenske afdeling.

4.3. Finansielle ressourcer:

Da Arla Foods allerede er i fuld gang med at eksportere og fusionere, har de derfor helt sikkert allerede de finansielle ressourcer, til at indtage endnu et marked, hvis det der det som de ønsker. Da

virksomheden havde en omsætning på 38,133 mio. i 2000/2001, har de i hvert fald helt sikkert råd

til endnu et marked.

Side 12

5. Hvor langt er virksomheden kommet i internationaliseringsprocessen?

Der findes tre måder, som kan forklare en virksomheds internationaliseringsproces. Vi har valgt at bruge UPPSALA – modellen, fordi vi mener at den kan give det bedste billede af Arla Foods Situation.

5.1. UPPSALA – Modellen:

Figur5.1. - UPPSALA - MODELLEN

UPPSALA – Modellen er inddelt i tre dimensioner:

- Markedsudvikling

- Produktion i udlandet

- Produktudvikling

Markedsoperationsform

Markedsudvikling

Produktudvikling

Handelshus Få markeder

Mange markeder

Dansk

Tilpasset

Internationalt

Produktion i udlandet

Eget salgsselskab

Agent

Side 13

5.1.1. Markedsudvikling: Dimensionen hvor man ser på de geografiske markeder som virksomheden opererer på. Arla Foods’s marked er blevet meget stort og internationalt med tiden. I dag har Arla Foods både salg og produktion i mange andre lande end Danmark og Sverige. Figuren herunder viser i hvilke lande der er;

• Salg og produktion

• Salg

Arla Foods Globalt:

1. Canada | 9. England | 17. Saudi-Arabien
2. USA | 10. Holland | 18. Forenede Arabiske Emirater
3. Brasilien | 11. Tyskland | 19. Bangladesh
4. Argentina | 12. Polen | 20. Malaysia
5. Norge | 13. Frankrig | 21. Korea
6. Finland | 14. Spanien | 22. Japan

7. Sverige 15. Italien

8. Danmark 16. Grækenland

5.1.2.Produktudvikling: Med mindre man er en Born Global

Virksomhed foregår eksporten ofte sådan, at man i starten eksportere ens produkter fra hjemmemarkedet for så, senere at udvikler produkterne så de passer til de forskellige markeder. Til Sidst udvikler man produkterne direkte til de enkelte lande.

Efter at have kigget på Arla Foods’ hjemmeside har vi set nogle af de produkter som f.eks. bliver solgt i Italien. Det er ikke helt de samme produkter, som vi har herhjemme, men nogen ligner rigtig meget. Blandt andet har de et produkt, der ligner meget det danske Buko. Så derfor mener vi, at Arla Foods tilpasser deres produkter til de enkelte lande.

5.1.3.Markedsoperationsform:

Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4

Sporadisk Eksport via Eksport via Produktion i eksport agent eller salgs- udlandet lign. selskaber

Side 14

[navn fjernet] & [navn fjernet]: 3 oktober 2002

3E

Århus Købmandsskole

Vejlby Centervej

September/ oktober 2002

Arla Foods har som før nævnt produktion i flere lande rundt omkring i verden. Derfor kan man godt hurtig konkludere at det ikke er sporadisk eller via en agent. Arla Foods er kommet længere end det.

I nogle lande har Arla Foods salgskontorer eller salgsselskaber. I andre lande som har de egen produktion.

Ud fra at have set på UPPSALA – modellen kan man godt konkludere at Arla Foods er kommet meget langt i deres internationaliseringsprocessen. De bliver ved med at integrere horisontalt, dvs.

opkøbe og fusionere med andre virksomheder, så de bliver ved med at lave fremskridt.

Side 15

[navn fjernet] & [navn fjernet]: 3 oktober 2002

3E

Århus Købmandsskole

Vejlby Centervej

September/ oktober 2002

6. Hvilke muligheder har virksomheden for at skabe vækst?

(Vurder og prioriter alternativerne)

Da Arla Foods allerede besidder 90% af markedsandelen i Danmark, er det derfor ikke sikkert at de skal kunne komme til at eje mere i Danmark. Derfor er Arla Foods som sagt gået i gang med at udvide i andre lande.

Dette har de blandt andet gjort ved at købe sig ind på markeder i andre lande. Arla Foods har eksempelvis startet egen produktion i blandt andet England, Polen, Norge, Brasilien, Saudi Arabien, samt licensproduktion i USA og Canada. På denne måde opnår virksomheden mere kendskab i hele verden.

Et marked som Arla Foods, ligesom mange andre firmaer, har været interesseret i at indtage, er Irak.

Grunden til at det netop er Irak som er specielt interessant er, at landet har mange penge på grund af deres olieproduktion, og at befolkningen stort set mangler alt.

For at opnå mere vækst kan Arla Foods også vælge at udvide deres produktgruppe, hvilket de allerede er i gang med. Blandt andet er de indenfor de sidste par år begyndt at producere produkter som blandt andet; Mini Meal, Mathilde Café og Arla Mini m.fl. På denne måde får de også udvidet deres målgruppe, da de nyere produkter i sær henvender sig til yngre og travle mennesker.

En anden mulighed for at skabe mere vækst, er ved at udnytte at nogle af detailforretningerne foretrækker kun at have én leverandør. Arla Foods kan derfor sørge for at det netop er deres mærke som bliver solgt. Derved får de ikke kun skabt mere vækst, de kan også stille større krav til den enkelte detailbutik, som f.eks. som mere hyldeplads, mere reklame eller lignende.

Arla Foods har allerede købt størstedelen af de danske mejerier, så derved har de allerede selv gjort et stort arbejde, for at ”udrydde” konkurrenter, og derved får kunderne også præference for Arla Foods’ produkter, da der som sagt ikke er andre konkurrenter af betydning. Derved vil kunderne i sidste ende foretage et rutinekøbe.

Side 16

[navn fjernet] & [navn fjernet]: 3 oktober 2002

3E

Århus Købmandsskole

Vejlby Centervej

September/ oktober 2002

Samtidig er der tale om en ambitiøs vækststrategi, der ud over en organisk vækst, opererer med en betydelig vækst i form af fusioner og opkøb af lønsom mejeriindustri på nøje udvalgte markeder.

Målet er en gennemsnitlig vækst i omsætningen på 10 procent om året i de kommende fem år. Det er en vækst, der skal gøre Arla Foods i stand til at vokse og udvikle sig i harmoni med væksten hos de store internationale detailkæder, der er Arla Foods’ vigtigste kunder.

Side 17

[navn fjernet] & [navn fjernet]: 3 oktober 2002

3E

Århus Købmandsskole

Vejlby Centervej

September/ oktober 2002

7. Hvem er virksomhedens største konkurrenter?

Arla Foods er de førende indenfor produktion af mælkeprodukter. Vi har før nævnt at de er markedsleder og har en monopolitisk lignende situation. Så deres konkurrenter er meget begrænsede herhjemme i Danmark, faktisk så begrænsede at vi ikke rigtigt har kunne finde nogen af betydning. De få som vi fandt, viste sig også at være ejet af Arla Foods. En af deres eneste konkurrenter er et tysk mejeriselskab som sælger produkter i Aldi.

Arla Foods har fået en smule konkurrence fordi FBD og Dansk Supermarked er begyndt at importere produkter fra Tyskland og Holland. Shell har delvist droppet Arla Foods som leverandør til sine 118 forretninger.

I udlandet har de mange konkurrenter, men eftersom vi har valgt at arbejde med det danske marked, har vi ikke koncentreret os om, hvilke konkurrenter de har på de enkelte markeder i udlandet.

Side 18

[navn fjernet] & [navn fjernet]: 3 oktober 2002

3E

Århus Købmandsskole

Vejlby Centervej

September/ oktober 2002

8. Hvordan er virksomhedens konkurrenceposition?

Udgangspunktet for virksomhedens konkurrencepositionen er de generiske strategier. Da vi mener at de mest bruger omkostningsleder, men også differentieringsstrategien, mener vi at de er klar markedsleder. Dette ses også tydeligt, eftersom de besidder 90% af markedet.

Markedslederen kan ofte karakteriseres, som den virksomhed, der;

• Har den største markedsandel

• Er prisledende

• Fører an med produktudvikling

• Har høj distributionsdækning

• Har ofte det største promotionsbudget

• Har de største økonomiske ressourcer i branchen

Arla opfylder flere af disse, i hvert fald de tre første.

Hvordan opretholder Arla Foods deres position som markedsleder?

For at forblive markedsleder, skal Arla Foods blandt andet holde øje med deres omkostningsside og afsætningssiden. Omkostningssiden, for ikke at bruge for mange penge i ”de gode tider” til f.eks.

mere personale, hvis dette ikke er nødvendigt. På afsætningssiden skal de opretholde deres fire P’er.

Altså de skal f.eks. ikke stoppe deres reklamer, folk skal stadig vide at Arla Foods er der og stadig vil gøre ens kunder opmærksom på sig selv.

Der findes strategier til at fastholde positionen som markedsleder. Disse indeholder:

Udvidelse af markedet: Det kan efterhånden blive svært for Arla Foods at blive ved med at udvide markedet, i hvert fald her i Danmark, eftersom de besidder 90 % af markedet. I udlandet har de efterhånden også en ret stor markedsandel, de er det tredje største mejeriselskab i verden. Men der er stadig mange markeder tilbage, der kan erobreres. Det vil være uklogt for Arla Foods at satse på denne strategi herhjemme i Danmark.

Side 19

[navn fjernet] & [navn fjernet]: 3 oktober 2002

3E

Århus Købmandsskole

Vejlby Centervej

September/ oktober 2002

Øge markedsandelen: Som før nævnt er det svært for Arla Foods at få en meget større markedsandel på det danske marked. Når de allerede besidder en så stor del af markedet, så bliver det svært at få en større del. Også denne strategi er en dårlig ide for Arla Foods.

Forsvare markedsandelen: Som det siger selv sig, går denne strategi ud på at man skal forsvare ens markedsandel. Altså så konkurrenterne ikke får en del i det. Det er mest til virksomheder, som besidder store markedsandele, som f.eks. Arla Foods. Det burde heller ikke være svært for Arla Foods, for de har ikke mange konkurrenter så der er ikke mange til at kæmpe om markedsandelen.

De få der er, er så små i forhold til Arla Foods, så det Arla Foods skal gøre, for at fastholde sin store markedsandel er, at de skal fortsætte som de gør nu med at fusionerer med så mange andre virksomheder, produktudvikling og markedsudvikling.

Hvis de samtidig fortsætter med at lave de nødvendige reklamer, så burde Arla Foods ikke have de store problemer i at forsvare deres markedsandel.

Side 20

[navn fjernet] & [navn fjernet]: 3 oktober 2002

3E

Århus Købmandsskole

Vejlby Centervej

September/ oktober 2002

9. Hvilke generisk strategi bør virksomheden følge?

Vi mener, at det kan diskuteres lidt, om Arla Foods burde følge omkostningsleder- eller differentieringsstrategien. Vi er helt enige om, at de har en bred målgruppe. Arla Foods sidder på en stor markedsdel, så stor en del at de er i en monopolistisk situation. Så det er faktisk dem der sætter prisniveauet. Altså er målgruppen ikke diskutable.

F.eks. hvis Arla Foods i løbet af en årrække, alt andet lige, sætter prisen op på mælk fra de nuværende ca. 7kr til 10-12 kr., så ville Arla Foods stadig have en bred målgruppe, for der er ikke nok konkurrence til at Arla Foods kan miste deres brede målgruppe.

Vi mener dog at Arla Foods er markedsleder. Det vil være mest logisk når de sidder på 90% af markedet inden for mælkeproduktionerne. Grunden til at det kan være differentiering er at Arla Foods også har valgt at sælge økologiske varer, som kan betegnes som unikke produkter.

Men eftersom det er meget få økologiske produkter Arla Foods producere mener vi det er begrænset hvor meget differentiering der kan være tale om.

Arla Foods generisk strategi skal altså være omkostningsleder!

Konkurrencemæssige fordel

Lave omkostning Unikt produktion

Konkurrence Bred mæssige målgruppe Omkostningsleder Differentiering

Smal målgruppe Fokus

Figur 9.1. generisk strategi

Side 21

[navn fjernet] & [navn fjernet]: 3 oktober 2002

3E

Århus Købmandsskole

Vejlby Centervej

September/ oktober 2002

10. Konklusion

Efter at have arbejdet med Arla Foods, kan vi konkludere at vi havde ret – Arla Foods er meget større end vi først troede. Vi troede ikke Arla Foods eksporterede til så mange lande. Vi mener at hvis Arla Foods fortsætter med at fusionere og opkøbe så mange andre virksomheder og mejerier, så kunne de godt gå hen og blive markedsleder på verdensplan.

Arla Foods nuværende situation er meget positiv – det ser meget lovende ud. De har klare strategier og mål, og ikke så mange svage sider. Den eneste trussel i Danmark, på nuværende tidspunkt, er at de danske fusionsmuligheder bliver mindre og mindre. De produkter som vi har valgt at benytte i vores Boston-model klarer sig rigtig godt, og vi mener at de giver et overordnet billede af alle Arla Foods’ produkter.

Arla Foods er allerede nået meget langt i internationaliseringsprocessen og hvad angår eksportberedskab har Arla Foods helt sikkert det nødvendige for at indtage endnu et marked, hvis det er det som de ønsker.

De muligheder, Arla Foods har, for at skabe mere vækst, er de allerede i gang med at udnytte, blandt andet med nye produktgrupper. Arla Foods har ikke konkurrenter som på nuværende tidspunkt direkte kan gå ind og true deres plads som markedsledere.

Side 22

[navn fjernet] & [navn fjernet]: 3 oktober 2002

3E

Århus Købmandsskole

Vejlby Centervej

September/ oktober 2002

11 . Kildeliste

Artikler:

”Eksport: Firmaer i kø for at handle med Irak”

Aktuelt 17. januar 2001

”Økologisk mælkesucces”

Aktuelt 23. februar 2000

”Selvkørende vækst til debat”

Fyens Stiftstidende 6. august 2002

”MD Foods klar til nye alliancer”

Jyllands-Posten 6. oktober 1999

”COOP og Arla i kamp om køledisken”

Jyllands-Posten 5. januar 2002

”Ledende artikel: Mælkekrigserklæring”

Jyllands-Posten 2. november 2000

Bøger:

Niels Laasholdt, Jesper Nørskov og Michael Sandberg Olsen 2002

”Eksportmarkedsføring afsætning A”

Systime A/S, 1.udgave, 1. oplag

Øvrige materiale: www.arla.dk www.arlafoods.com www.arlafoods.it www.sdbs.dk