Et eksempel fra HHX 3. år
Arla i Storbritannien | Landeanalyse
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HHX 3. år i Afsætning A og fylder 16 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- ABSTRACT
- INDLEDNING
- AFGRÆNSNING
- BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER OG NUVÆRENDE EKSPORTMARKEDER
- GENERELT OM STORBRITANNIEN
- KULTURELLE KARAKTERISTIKA
- Power distance
- Individualisme
- Maskulinitet
- Omstilling
- Pragtisme
- Overbærenhed
- GRUNDLÆGGENDE FORHOLD
- NATURGIVNE FORHOLD
- Ressource forhold
- SAMFUNDSMÆSSIGE FORHOLD
- Demografisk analyse
- Erhvervsstruktur
- Transport
- Økonomiske forhold
- Samhandel
- Kulturelle forhold
- SPECIFIKKE PRODUKT- OG MARKEDSFORHOLD
- MÅLGRUPPE
- KØBSADFÆRD
- KONKURRENCESITUATION
- DISTRIBUTION
- MEDIAFORHOLD
- VURDERING AF PARAMETERTILPASNINGER PÅ DET BRITISKE MARKED
- KONKLUSION
Uddrag fra opgaven
Indledning
Vi vil i denne opgave foretage en landanalyse af Arla Foods A/S. Med udgangspunkt i Storbritannien, vil vi kort beskrive landet ud fra dets økonomiske situation samt kulturelle baggrund. Vi vil foretage en uddybende analyse af de grundlæggende forhold, samt specifikke produkt og markedsforhold, som vi forestiller os kunne påvirke afsætningen i Storbritannien i fremtiden. Endvidere vil vi vurdere de forskellige mulige tilpasninger vi er nået frem til i analysen. Slutteligt har vi udarbejdet en konklusion med mulighederne for vores valgte marked.
Afgrænsning
Vi har valgt at fokusere på Arlas drikkelige mælkeprodukter(konsummælk) i Storbritannien, da vi mener at Arla Foods samlede produktsortiment ville være for uoverskueligt og opgaven mindre specifik, og derved skrevet ”for generelt” hvis ikke vi havde valgt at afgrænse til blot produkterne, som koncernen Arla Fods tilbyder af drikkelige mælkeprodukter.
Beskrivelse af virksomhedens produkter og nuværende eksportmarkeder
Arla er en dansk-registreret international andelsmejeri-koncern. Arla er Nordeuropas største mejerikoncern og den 6. Største i hele verden. Derfor har de naturligvis også et ganske stort udvalg af produkter, og på det danske marked er udvalget på cirka 300 forskellige produkter. Af disse produkter, består hoveddelen af mælk, yoghurt, smør, ost og andre dagligvarer. Arla eksporterer til over 100 forskellige lande, men tjener langt størstedelen af deres omsætning i Skandinavien.
Naturligvis eksporterer Arla ikke alle deres produkter til udlandet, da de forskellige lande har forskellige præferencer. Dog er der enkelte produkter som de med stor succes eksporterer til næsten alle deres eksportmarkeder. Eksempler på dette er smørosten ’Buko’ og ’Lurpaksmøren’. Det britiske marked er meget interessant for Arla, hvor de allerede er etableret. Dog er deres markedsandel ikke ret stor på det britiske marked, og muligheden for at øge den er god. Storbritannien minder relativt meget om Danmark, men med den forskel, at de er langt flere indbyggere, og deres befolkningstæthed er blandt de højeste i verden. Det betyder, at Arla har alle muligheder for at blive en magtfaktor indenfor mejeri i Storbritannien, og vi vil længere nede i rapporten kigge på hvordan og hvorledes Arla kan opnå succes med netop dette.
Generelt om Storbritannien
Generel information om nationen Storbritannien samt befolkningen; Storbritannien som samlet nation består af landene England, Skotland, Wales og Nordirland. Storbritannien er et Kristent land, som i 2013 havde 64.1 millioner indbyggere. Befolkningstætheden i Storbritannien er blandt de højeste i verden.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.