Et eksempel fra STX 1.g

Saltindholdet i spegepølse | Rapport i Kemi

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Kemi B 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?

  2. 4 min

    Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?

  3. 4 min

    Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?

Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Rapport og journal i kemi

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Kemi B, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder kemi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Kemi i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

[navn fjernet] 1.z Kemi, KL 03.april 2011

Side 1 af 4

Bestemmelse af saltindholdet i fødevarer

Formål

Formålet med dette forsøg er at finde masseprocenten af salt(NaCl) i spegepølse.

Teori

I dag er salt en af de mest anvendte smagsforstærkere i industrielt forarbejdede fødevarer og dette er en af grundene til, at vi i vesten har et alt for højt saltindtag. Vores kroppe har brug for salt, men for store mængder salt er usundt, da det kan få kroppens blodtryk til at stige. Fødevarer af dårlig kvalitet tilsættes ofte store mængder salt som smagsforstærker, fordi fødevarerne i sig selv ikke smager af noget særligt. I denne forbindelse kan det være interessant at undersøge saltindholdet i en fødevare. Mohrs titrering er en simpel metode, der kan bruges til at bestemme en fødevares indhold af chloridioner. Chloridioner udgør sammen med natriumioner stoffet NaCl, der i dag kendes som normalt bordsalt. Mohrs titrering er en fældningstitrering, hvor man titrerer med sølvioner og anvender chromationer som indikator, da sølvioner danner et rødt bundfald med chromationer. Saltet udtrækkes af fødevaren med vand, hvorefter den vandige opløsning med chloridioner tilsættes indikatoren. Indikatoren bruges til at registrere ækvivalenspunktet. Ækvivalenspunktet er det punkt i titreringen, hvor der er ækvivalente mængder af reaktanter. Når ækvivalenspunktet nås, skifter indikatoren farve. I Mohrs titrering er de to reaktanter henholdsvis chloridioner og sølvioner, der sammen fælder ud og danner tungtopløseligt sølv(I)chlorid, som ses som hvidt bundfald:

Ag ( aq) + Cl^{−} ( aq) ⇆ AgCl ( s)

+

Den vandige opløsning med chloridioner og chromationer tilsættes sølvioner ved brug af en burette

indeholdende en sølvnitratopløsning(AgNO ). En burette er et langt glasrør med en volumenskala på, så
                                    3

man kan aflæse, hvor meget sølvionopløsning man har tilsat chloridionopløsningen. Sølvionerne danner også en tungtopløselig forbindelse med chromationer:

2Ag ( aq) + CrO_{4} 2− ( aq) ⇆ Ag_{2} CrO_{4} (𝑠)

+

Da sølv(I)chlorid er mere tungtopløseligt end sølv(I)chromat, vil sølvionerne først danne bundfald med chloridionerne. Opløsningen bliver mere og mere mælket, jo flere sølvioner der kommes i. Når alle chloridionerne har reageret med sølvionerne, begynder sølvionerne at reagere med chromationerne.

Dannelsen af sølv(I)chromat er rødt, og på denne måde kan man se at ækvivalenspunktet er nået. For at kunne udregne koncentration af chlorid, skal man kende mængden af sølvioner. Mængden aflæses på buretten idet opløsningen begynder at få et rødt skær, der ikke forsvinder ved omrystning. Mængden STX 1.g

Side 2

[navn fjernet] 1.z Kemi, KL 03.april 2011

Side 2 af 4

Apparatur og kemikalier:

100 mL bægerglas

100 mL konisk kolbe

Burette indeholdende 0,05 mol/L

AgNO (aq)

buretten blev fyldt med sølvnitratopløsning og at væskeoverfladen^{3}
Magnetomrører + magnet

Spegepølse

K_{2} CrO_{4} (aq)
NO^{-} og Na^{+} er i Mohrs titrering begge tilskuerioner. Dette vil sige at de ikke reagere med noget. De er

3 begge letopløselige og fælder derfor ikke ud.

Fremgangsmåde

Først afvejede vi præcist 1,50 g spegepølse, overførte det til et bægerglas sammen med ca. 2,5 mL demineraliseret vand og kogte blandingen i ca. 3 minutter. Så filtrede vi opløsningen ned i en konisk kolbe og skyllede dernæst filtret med små portioner varmt vand. Herefter tilsatte vi ca. 20 dråber kaliumhcromatopløsning og puttede en magnet ned blandingen. Vi sørgede for at spidsen i stod præcist ved nullinjen. Vi placerede den koniske kolbe på en magnetomrører og tilsatte lidt efter lidt sølvnitratopløsningen lige indtil der fremkom en blivende rød-orange farve. Til sidst aflæste vi på buretten, hvor meget sølvnitratopløsning vi havde tilsat.

Resultater

Gruppe Variant af spegepølse Volumen af sølvnitratopløsning

1 Slagteren 0,0275 L

2 | Ikke slagteren (økologisk) | 0,0156 L
3 | Ikke slagteren (økologisk) | 0,0225 L
4 | Ikke slagteren (økologisk) | 0,0211 L
5 | Ikke slagteren (økologisk) | 0,0234 L

6 Slagteren 0,0275 L

7 | Ikke slagteren (økologisk) | 0,0150 L
8 | Ikke slagteren (økologisk) | 0,0154 L
9 | Ikke slagteren (økologisk) | 0,0215 L

Databehandling

Databehandlingen for gruppe 9 er nedenunder beskrevet detaljeret.

For at finde masseprocenten af salt i spegepølsen kan vi bruge følgende formel:

𝑚_{𝑁𝑎𝐶𝑙}
𝑚_{𝑠𝑝𝑒𝑔𝑒𝑝ø𝑙𝑠𝑒}

∗ 100 %

m_{spegepølse} kendes, da denne masse blev afvejet under forsøget(1,50 g).
m_{NaCl} kan findes ved følgende formel:
𝑚 = 𝑀_{𝑁𝑎𝐶𝑙} ∗ 𝑛_{𝑁𝑎𝐶𝑙}

𝑁𝑎𝐶𝑙

Side 3

[navn fjernet] 1.z Kemi, KL 03.april 2011

Side 3 af 4

Molarmassen(M) er en konstant, der kan findes ved at aflæse et atoms masse i det periodiske system:

NaCl

𝑀 = 22,99 u + 35,45 u = 58,44 u = 58,44_{mol}^{g}

NaCl

Stofmængden(n) for AgNO_{3} kan findes ved følgende formel:
𝑛 = 𝐶_{AgNO_{3}} ∗ 𝑉_{AgNO_{3}}
AgNO_{3}
I ækvivalenspunktet gælder det at 𝑛_{Ag} + = 𝑛_{Cl^{−}} da de reagerer i forholdet 1:1
𝑛 = 𝑛_{Ag} + = 𝑛_{Cl^{−}} = 0,05^{mol}_{L} ∗ 0,0215 L = 0,001075 mol
AgNO_{3}

Vi antager at alle chloridionerne stammer fra natriumchlorid, og derfor gælder følgende:

𝑛 = 𝑛_{NaCl}
Cl^{−}

Da nu både M og n kan m beregnes:

NaCl NaCl NaCl

𝑚 = 𝑀_{NaCl} ∗ 𝑛_{NaCl}

NaCl

𝑚 = 58,44_{mol}^{g} ∗ 0,001075 mol = 0,062823 g

NaCl

Masseprocenten af saltet i spegepølsen kan nu findes ved førstnævnte formel:

0,062823g

1,50g

∗ 100% = 4,1882 %

Diskussion

Ud fra gruppernes forskellige resultater kan man observere, at der er en usikkerhed omkring metoden. Det kan være svært at vide præcis, hvornår ækvivalenspunktet nås, da væskens farveskifte ikke er fuldstændig markant. Der kan også være usikkerhed med hensyn til afmåling af brugt sølvnitrat. En anden grund til de forskellige resultater kan skyldes, at der ikke er blevet brugt præcis 1,5 g spegepølse til forsøget. En anden usikkerhed kan være, at alt saltet ikke er blevet udtrukket eller også kan de 1,5 g spegepølse have indeholdt forskellige mængder salt.

På trods af de forskellige resultater, vil jeg konkludere forsøget til at være troværdigt. Vi har ikke mulighed for at sammenligne vores resultat med en varedeklaration, men alle, der har smagt spegepølse, ved at fødevaren er meget salt, og derfor er resultaterne meget realistiske. Det høje saltindhold i Kommentar [L1]: Dette er molekylmassen og har ikke symbolet

M

Side 4

[navn fjernet] 1.z Kemi, KL 03.april 2011

Side 4 af 4 spegepølse skyldes at fødevaren består af rå produkter, som udelukkende er fremstillet ved saltning, tørring og evt. røgning. Specielt tørreprocessen bevirker at saltet opkoncentreres. Hvis man døjer med forhøjet blodtryk er spegepølse altså en dårlig fødevarer at indtage, både på grund af det høje saltindhold men også da spegepølse indeholder meget mættet fedt, som er usundt.

Hvis man laver ovenstående databehandling for slagterens spegepølse, får man masseprocenten af salt i spegepølsen til 5,357 %. Det vil altså sige at der er tilsat mere salt i slagterens spegepølse end i den økologiske spegepølse. Dette kan skyldes at råvarerne i slagterens spegepølse har været af dårligere kvalitet. Kommentar [L2]: Eller at den bare

Konklusion

Ud fra dette forsøg kan vi konkludere at masseprocenten af salt i økologisk spegepølse er 4,1882 %.

Resultat, som vi fik i dette forsøg, er sandsynligvis ikke fuldstændig korrekt på grund af tidligere nævnte usikkerheder. Resultatet fandt vi frem til ved brug at Mohrs titrering, hvor vi titrerede med sølvioner og anvendte chromationer som indikator.

Rigtig god rapport. Logisk opbygget (især databehandling). Du viser god forståelse og anvendelse af teorien.

Godt med perspektivering.

- + Mangler

Formål X

Teori | X

Materialer X

Fremgangsmåde | X
Resultater | X

Diskussion X Evt. grundigere vurdering af fejlkilder

Konklusion | X

Karakter 12↓ smager bedre sådan..

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.