Coop Danmark | Afsætning A

Side 1

AFsætning Afl.3 31. maj 2016

1

Coop Danmark

HHX 2. år

1. Redegør for hvilke vækstrategier Coop benytter.

Analyser konkurrencesituationen indenfor dansk detailhandel

Til at starte med ville jeg lave en analyse omkring detailhandelsvirksomheder som handler med fødevare og non-food-varer. Jeg ville lave denne analyse for at give læseren et større overblik over hele branchen, dette får læseren til at tænke sammenligningsfuldt med hensyn til de konkurrenter jeg ville nævne i min analyse.

analyse :

I dag driver Coop kæderne Kvickly, Super-Brugsen, Dagli'Brugsen, Nettorvet samt

datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S.

Coop er et af Danmarks største detailhandelsvirksomhed. Coop Danmark har sammen med de selvstændige brugsforeninger en årlig omsætning på cirka 50 milliarder kr. og 35.000 medarbejdere. de beskæftiger sig med salg af varer til forbrugere. Coops salg foregår som reelt i fysiske butikker. I detailbranchen kan salget ikke kun foregå i fysisk form men også i butikker på internettet. Coop handler med dagligvarer som typisk er fødevarer, drikkevarer, tobak, aviser, slik osv.

Fødevarer er et af de største vare- og produktgrupper inden for henholdsvis dagligvarehandel.

Datterselskabet Irma mener selv at de har verdensrekorden i slaget af økologiske varer. 18 % HHX 2. år

Største Udbydere i fødevarebranchen udover Coop :

• Dansk supermarked

• Aldi

Side 2

AFsætning Afl.3 31. maj 2016

2

• Lidl

• Rema 1000

Der er som sagt mange udbydere i fødevare markedet hvilket er grunden til den hårde konkurrence der er. En virksomhed som i mine øjne er en kæmpe konkurrent for datterselskabet Irma er virksomheden Egefeld som er et økologisk supermarked. Hos Egefeld er alle fødevarer økologiske. Andre produkter, såsom produkter indenfor personlig pleje, rengøringsmidler og lignende er som minimum miljøvenlige, og hvis muligt, også i økologisk kvalitet.

Coops største konkurrent er nok Dansk Supermarked som Danmarks største detailkoncern, der består af syv detailkæder og to stormagasiner.

De to tyske dagligvarekæder Lidl og Aldi ligger i toppen, hvad angår konkurrencekraft og tiltrækning blandt forbrugerne, da de er kendt for at være meget billige hvad angår priser.

Jeg ville nu ved hjælp af Ansoffs vækstmatrix beskrive hvilken vækststrategi Coop benytter.

Denne model ville jeg bruge da jeg synes den er enkel og overskuelig at bruge og så er den også til stor nytte i en opgave som denne.

jeg ville tage udgangspunkt i punktet Markedspenetrering, som omhandler området indenfor nuværende produkter og nuværende markeder jeg mener nemlig at det er denne

vækststrategi Coop køre, det kan jeg se i artiklen ”Nøgletal for Coop Danmark A/S og

brugsforeningerne” nedenfor ville jeg uddybe mit svar :

Markedspenetrering : at øge markedsandelen på markedet ville være en fremragende mulighed for Coop da de har nogle hårde konkurrenter. Man kan godt sige at forbruger af fødevare er delt op i to grupper, den ene gruppe ville jeg sige er de mennesker der er til økologiske produkter hvor den anden gruppe så er den gruppe der er ligeglade med om det er økologisk, måske fordi de ikke har en særlig god økonomi, så det er mere besparende at købe uøkologiske fødevare. Coops adm.

Direktør Jesper lien ville øge markedsandelen ved at investere en masse penge på

Side 3

AFsætning Afl.3 31. maj 2016

3 modernisering af Coops butikker. Dette mener han ville tiltrække en masse kunder hvilket også ville skabe en bedre omsætning.

Coops adm. Direktør Jesper lien nævner at han ville øge Coops indtjeningsevne. dette er selvfølgelig en positiv mulighed for Coop, men det kræver altså at virksomheden skal prøve at formindske deres omkostninger lidt så de f.eks. kan sætte priserne på deres økologiske produkter ned , dette ville medføre at de nuværende kunder der kun er til økologivare for det første ville købe flere vare da prisen er sat ned og de så kan købe mere end de plejer for de samme penge, i dette tilfælde er omkostningerne rimelig store når det gælder økologiske vare. En strategi som Coop kan benytte er måske at købe nogle marker hvor de selv kan dyrke deres produkter. Dette er jeg sikker på er mere omkostningseffektivt end at købe økologiske vare fra nogle landmænd. Denne proces ville også gøre at kunder der plejer at handle uøkologisk måske begynder at handle økologisk da prisen jo ville ligge næsten som de uøkologiske fødevares priser. En hver person ved at økologi er godt så mange ville nok fortrække økologi frem for uøkologi.

Porters 5

Jeg har valgt at bruge Porters 5 forces da de er relevante at bruge i denne opgave. Ved hjælp af modellen ville jeg identificere markedskræfter, der gør branchen stærk eller svag.

• truslen fra nye udbydere jeg ville ikke sige der er nogen ny trussel for en ny udbyder da Coop er så stort. Coop har været i branchen i mange år og har derfor udviklet sig meget med hensyn til f.eks. åbning af nye butikker. Coop har ca. 400 butikker i alt, hvilket ville være umuligt for en ny udbyder at konkurrere imod. Men hvis der kommer en ny udbyder på markedet som har laver priser og bedre kvalitet end Coops butikker ville den nye udbyder klart få nogen af Coops kunder, jeg ville ikke tro at den nye udbyder vil kunne være en trussel overfor Coop.

• Truslen fra købere

Side 4

AFsætning Afl.3 31. maj 2016

4 jeg ville ikke sige at en køber direkte kan være en trussel for Coop, da det er dagligvare der bliver solgt. Det er vare som kunden er afhængig af. Priserne på fødevare er f.eks. heller ikke høje nok til at en kunde kunne finde på at få tanken om at sige til en medarbejder i f.eks.

Kvickly at han (kunden) ikke ville købe Kvicklys mælk til den pris, da det ikke ville have nogen effekt på virksomheden Coop.

• Trussel fra udbydere af substituerende produkt

Dette ville være en trussel hvis det f.eks. er dansk supermarked der begynder at sælge

dagligvare over nettet + levering. Men hvis det er en ny udbyder ville det ikke skade Coop, da

den nye virksomhed der sælger på nettet ikke er kendt nok, medmindre den nye udbyder har en stor kapital som han ville bruge på at investere i en masse reklame. Det ville medføre en trussel for Coop.

• Trusslen fra leverandøre

Jeg ville sige at leverandøren ikke er en trussel for coop da der er mange substituerende leverandøre I fødevarebranchen. Altså er Coop ikke afhængige af en speciel leverandør.

• Konkurrencesituationen for de etablerede virksomheder

Konkurrencen er hård og derfor kæmper virksomhederne også med hinanden for at opnå det bedste. Mange af virksomhederne opkøber hinanden osv. Og de slås om at trække kunderne til.

jeg har valgt at bruge denne oversigt af konkurrenceformer da den er god at bruge hvis man ville finde ud af hvordan en virksomhed er I konkurrence med andre virksomheder osv.

efter jeg har kigget på modellen ovenfor er jeg kommet frem til at Coop er I den konkurrenceform der kaldes Oligopol da der er få store virksomheder I Coops branche, de få store er I mine øjne Dansk supermarked og Coop, og så ville jeg sige det er et homogent marked da stort set alle Coops eller Dansk supermarkeds vare er homogene vare. Dette kan

Side 5

AFsætning Afl.3 31. maj 2016

5 man også se ved hjælp af nedenstående model.

1. Vurder Coop’s initiativer for dels at positionere deres kæde Irma

(artikel vedlagt) og dels initiativet for hele Coop: deres nye

“ansvarlighedsmagasin” kaldet omtanker, som findes på

www.coop.dk/vigorhvadvikan

Jeg ville ved hjælp af de 4 p’er finde ud af hvilken målgruppe teksten der omhandler irma hendvender sig til.

Irma

• Produkt

Irmas produkter kendt for at være af godt kvalitet. Ifølge teksten der omhandler Irma ses der at Irmas alle produkter er miljømærket og nogle produkter er økologiske. Irma er også på banen med deres opfattende sortiment af private labels, som betyder at kunder i Irma genkender virksomhedens navn på produkterne.

Fordelene ved at Irma har deres eget private label ville jeg sige er at Irma nu også springer yderligere udgifter over da de springer et en gros led over og modtager varer direkte fra producenten. De sparede omkostninger deles med kunden, ved at Irma f.eks. kan sætte prisen ned på private label varerne. Private label varerne er lette at genkende, dette er medvirkende til at holde på kunder. Det skaber også en slags accept af Irmas egne produkter. Derudover kan kvaliteten også være medvirkende til at kunder foretrækker det enkelt produkt frem for andre, så meget at de kommer netop i Irma butikken for at købe netop disse varer af dette mærke. På den måde får Irma loyale og fast kunder.

Ulemper ved at irma har deres eget private label ville jeg sige er stigende lageromkostninger og markedsføringsomkostninger. Irma har skabt en kæmpe markedsførring af deres egne produkter og dermed også store udgifter på det område. Derudover kan disse private labels

Side 6

AFsætning Afl.3 31. maj 2016

6 tage opmærksomheden fra andre mærker i virksomheden, det kan betyde at leverandører af tilsvarende varer nu ikke er interesseret i at sælge deres produkter hos Irma.

• Pris

Irmas’s produkter er som sagt kendt for god kvalitet og økologi hvilket gør at priserne ligger højere end mange andre detailhandlere. Jeg ville sige at folk der ligger under middelklassen ikke ville kunne klare at handle i Irma til dagligt. jeg vil nu mere sige det er folk i middelklassen og opefter der ikke ville kunne handle i Irma normalt.

• Promotion

Jeg synes ikke man ser en Irma-reklame i tv så ofte så jeg ville udefra teksten der omhandler Irma sige det er reklame næsten det hele. Alt det med at der er miljømærker på alle deres produkter. her er et lille stykke tekst fra artiklen der viser hvordan de får læseren til at tænke fornuftigt om Irma og giver læseren lysten til at handle i Irma ” Butikken skal være omhyggelig med at spare på energiforbruget (det mindsker CO2-udledningen). Samtidig stiller Svanen krav til, at butikken har et effektivt køle- og frysesystem. Desuden har de svanemærkede butikker pligt til at nedbringe mængden af affald. Bl.a. ved at sortere

affaldet, så det kan blive genanvendt.” ( http://www.food-
supply.dk/article/view.html?id=54493&ref=newsletter&nls=a47flfb9 )

• Distrubition

Ifølge dette link

(http://www.irma.dk/includefiles/MODULER/CCMS/show_page.asp?iMappeID=486&sSideN
avn=Din+Irma ) ses det at Irmas beliggenhed er i hovedstaden og på Sjælland. Der er også

enkelte butikker på Jylland. Irma har helt klart valgt at placere næsten alle deres butikker i hovedstaden da det er der de har den største målgruppe, da det er væsentlig dyrere at bo i København hvilket tyder på at der må være mange familier i København der har en god økonomi.

Side 7

AFsætning Afl.3 31. maj 2016

7

Minervamodellen:

Jeg har ud fra artiklen fra Ansvarlighedmagasinet ”Omtanker” valgt at bruge

Minervamodellen til finde det segment som Coop henvender sig til.

Jeg har kigget på alle fire segmentgrupper og kommet frem til at den mest passende ville være det grønne segment.

Det er det grønne segment da der i artiklen er stor fokus på at overbevise læseren om hvor miljøbevidste de er med hensyn til deres produkter. de opfodre også læseren til at gøre som dem og tage et skridt i den rigtige retning. De henvender sig til målrettede og forandringsvillige mennesker. Det grønne segment som Coop henvender sig til har ifølge modellen en politisk holdning er bl.a. SF hvilket viser at de ikke kun tænker på sig selv men på hele verden med hensyn til miljø.

Der er selvfølgelig også læsere fra de resterende segmenter, men jeg ville ikke sige at det er de resterende segmenter som artiklen henvender sig til direkte.

Kilder: www.Coop.dk

De vedhæftede artikler

Afsætningsbogen bind 1 og 2

Noter www.Irma.dk