De dødes ø af Arnold Böcklin | Billedanalyse

Side 1

1

De dødes ø

” er malet af Arnold Böcklin i 1886. Det er tempera på mahogni og måler 80

De dødes ø” gange 150 cm.

I forgrunden af billedet ses en lille robåd med to mennesker. Den ene ror båden ved hjælp af årer, og den anden står i forstavnen af jollen og bukker sig lidt fremover.

Personen er klædt i en hel hvid kåbe der dækker hele kroppen. Vandet omkring de to mennesker er helt stille bortset fra et par mindre uroligheder til venstre i billedet, hvor et par mindre klipper stikker op fra vandet.

I mellemgrunden ses en klippeø, hvor klippevæggene er udhulet, så det ligner en bygning af en eller anden art. Der er ligesom to store klipper i hver ende af øen, og imellem dem står adskillige høje mørke træer.

Baggrunden af billedet er meget mørk og truende. Det ser ud til at et uvejr er på vej.

Skyerne er mørke og ligger som en mørk tåge omkring øen, så det ser ud som om, uvejret er ved at omslutte øen. Skyerne ligger både omkring øen og over den.

Billedets elementer er placeret meget klart og lige på. Hver element har sin plads i billedet, der er ikke noget der smelter sammen og bliver abstrakt. Der er et tæt net af horisontale og vertikale kompositionslinier i billedet

Farverne i billedet er meget naturlige og jordnære. Der er en klar farvekontrast mellem mørk og lys, hvor klipperne og skikkelsen i båden lyses op, mens resten er mørk og truende. Overordnet virker billedet dog meget formørket og dunkelt.

Der er en lyskilde i billedet der skinner på forsiden af billedet, hvilket er grunden til at klipperne bliver lyst op. Selve billedet er en smule fladt, det kunne have været et normalt billede taget med et kamera. Dog er der alligevel rum i billedet, det er ikke helt fladt. På grund af solens lys på forsiden, falder træernes skygge på venstre klippeside. Samtidig falder hele øens skygge også i vandet foran øen, og især bagsiden af klippevæggen som ses til højre i billedet træder frem.

Billedets perspektiv er set bagfra jollen et sted, man kunne forestille sig fra en båd lidt længere ude. Der er en størrelsesforskel mellem båden og skikkelserne deri og selve

Side 2

2 klippeøen. Træerne og klipperne tårner sig op over den lille jolle med de små skikkelser i, og virker meget stor og truende.

Billedet er af den slags der skaber drømme, og det leder tankerne mod en højtidelig ro, og det at tage afsked med eller at længes efter noget eller nogen. Billedet virker ved første indtryk meget naturligt, men ved nærmere eftertanke ser man, at det reflekterer en uvirkelig tankeverden. Alt er uægte og iscenesat. Der er en næsten truende ro og dødsstilhed over billedet. Det bliver meget dramatisk ved det uvirkelige lys der glimter som teatertorden bag øens mørklagte centrum. Den dybe sorte skov virker også meget uvirkelig. En sådan skov ville aldrig kunne trives på en så ufrugtbar klippeø. Selv det næppe mærkbare vindpust der strejfer trækronerne virker uvirkeligt, da der netop ingen vind er. Det hele er så stille at en banken på døren kunne forskrække en. Og samtidig i stor kontrast hertil lurer uvejrsskyer og storm bagude

Det vigtigste element i billedet er båden der stille glider gennem vandet med den hvidklædte skikkelse, der henleder tanken på færgemanden Karon i den græske mytologi.

Uden dette element ville billedet virke meget anderledes på en, for det er selve skikkelsen der sætter tankerne i gang. Hvem er så denne hvide skikkelse? Der er mange bud på det, og det er umuligt at sige med sikkerhed. Det kunne være en præsteskikkelse, han står jo foroverbøjet som om i dyb bøn. Eller også kunne skikkelsen være et symbol på sjælens vandring efter døden. I hvert fald er der en bestemt stemning over billedet, som er svær at sætte ord på. Der er noget ensomt og uhyggeligt over billedet, men alligevel får man følelsen af at der er håb forude.

Arnold Böcklin udspringer fra symbolismen som varede fra Eller rettere sagt symbolismen udsprang fra ham. Helt konkret var han ikke selv helt symbolist, men han inspirerede de egentlige symbolister. Han var et forbillede for symbolisterne ved selv at møde naturalismen og realismen med eventyragtig idealisme i midten af det 18.

århundrede

Symbolismen havde ikke nogen fælles stil, så det er svært at definere den. Det symbolisterne og hermed også Böcklin havde tilfælles var at de så maleriet som sjælens spejl. De savnede sjælelig dybde i tidens malerier og tog afstand fra det objektive maleri.

Side 3

3

De konkretiserede i stedet følelserne, sjælens tilstande, den subjektiv angst, fantasier og drømme. De mente altså at hele virkeligheden kun kunne åbenbare sig når objektivitet og subjektivitet blev knyttet sammen.

Alt dette kommer netop til udtryk i Böcklins maleri,. Maleriet afspejler netop De dødes ø sjælen som set gennem et spejl. Følelser som angst og håb dukker frem når man kigger på billedet. Fantasier og drømme er også en stor del af det, og billedet er i det hele taget meget subjektivt. Der er ikke to mennesker i verden der vil få den helt samme oplevelse af at kigge på billedet. Oplevelsen er helt klart subjektiv og leder hvert enkelt individs tanker dybt ind i dets sjæl ved at kigge på billedet. Så Böcklin inddrager ikke kun beskueren i billedet, men han ønsker samtidig, at hver enkelt selv tager stilling til hvad de ser.

1

Billedet på forsiden er ikke helt ens med det i bogen(s.68), men det var det eneste jeg kunne finde.