Et eksempel fra STX 1.g

Analyse af Vincent Van Goghs Høst

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Billedkunst C 3 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find beskrivelsen af værket. Kan du se det for dig ud fra teksten alene?

  2. 4 min

    Find et virkemiddel, fx komposition, farver eller lys. Forklarer analysen, hvad det gør ved beskueren?

  3. 4 min

    Find stedet, hvor analysen sætter værket ind i sin tid. Bliver det brugt i fortolkningen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad ser man først i dit eget billede, og hvorfor ser man netop det først?

Skal du selv analysere et billede? Metoden står her: Billedanalyse trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Billedkunst C, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder billedkunst giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Billedkunst i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Analyse af "Høst" 1888

10. juni 2010

01:04

Analyse:

Tiden:

Impressionisme er en kunstretning inden for malerkunsten. Ordet stammer fra det franske ord:

"impression" som betyder "indtryk".

Betegnelsen impressionisme blev indført i 1874 af Louis Leroy med henvisning til billedet "Impression, Soleil Levant", malet af Claude Monet i 1872 - Monet som bl.a. også har malet "Seinen ved Argenteuil" som er et impressionistisk landskabsbillede vi har arbejdet med. Impressionismen er kendetegnet ved en åben maleteknik og lyse farver. Den åbne maleteknik skyldtes at man måtte male mens tingene var der, man kunne jo ikke bare regne med at naturen med skyer, træer, sol osv. ville stå uforandret hen imens man malede. Derfor gik man ikke så meget op i detaljerne, men fokuserede mere på helhedsindtrykket.

Impressionister var også realister som forsøgte at genskabe det de så, så realistisk som overhovedet muligt.

De var enormt betagede af verden som omgav den og derfor skildrede de denne i alverdens malerier.

Eftersom impressionisterne gik op i at tegne motiverne så realistisk som muligt så var gengivelsesstrategien naturligvis øjet.

Kunstneren:

Vincent Van Gogh var en hollandsk kunstner der levede fra 1853 til 1890. Hans billeder betager os først of fremmest i kraft af deres menneskelige dybde og den kunstneriske kvalitet, men hans ulykkelige skæbne og den hårde kamp han måtte kæmpe for sin kunst virker naturligvis også ind på vores opfattelse af billederne.

Vincent Van Gogh var enormt produktiv som kunstner og han producerede omkring 1000 tegninger og 900 malerier i sin levetid, men han fik aldrig solgt et eneste. I dag er mange af hans malerier millioner værd.

På det tidspunkt hvor dette billede er malet har Van Gogh mødt storimpressionisten Monet og er derigennem blevet inspireret af impressionismen.

Formalanalyse:

Landskabsbilledet "Høst" af Vincent Van Gogh er et af hans impressionistiske malerier. Han malede det i

1888 med olie på lærred og maleriet er i dag udstille på Van Gogh museet i Amsterdam. Billedet er malet i en lang sammenhængende proces og er kun blevet tilføjet små detaljer i atelieret en måned senere.

Billedet viser, som det fremgår af titlen, en høst, hvor mennesker er i færd med at udføre alle de processer en sådan indebærer. I billedet er Van Gogh blevet inspireret af Paul Cezanne og prøver ved hjælp af nogle STX 1.g hegn. I mellemgrunden ser vi en hel masse marker med mennesker der arbejder. I baggrunden ser vi nogle bjerge og himlen. Billedet er set i fugleperspektiv, eftersom vi står på en forhøjning og kigger ned på alle markerne og høstarbejdet der er i gang her.

I dette billede vil jeg mene at der er to bærende kompositionslinjer som er meget karakteristiske i det de adskiller forgrund, mellemgrund og baggrund. Først har vi horisontlinjen der ligger lige over bjergene.

Denne linje skiller mere eller mindre baggrund og mellemgrund ad. Så har vi den vandrette linje som hegnet skaber, og som adskiller forgrund og mellemgrund. Disse to vandrette kompositionslinjer giver billedet en horisontalkomposition som skaber ro og harmoni i billedet. Altså er der tale om en statisk

Side 2

komposition. Desuden kan man også finde andre vandrette linjer igennem billedet som f.eks. Markernes adskillende linje. Jeg vil mene at der er tale om en additiv komposition eftersom der ikke rigtig er noget eller nogen objekter der tiltrækker sig bemærkelsesværdig meget opmærksomhed. I den forbindelse har det gyldne snit heller ikke nogen betydning i billedet.

Der er en del forskellige elementer i dette billede som er med til at skabe dybde og rum. For det første er der anvendt optiske gradienter. Der hersker en udviskning af formerne jo dybere ind i billedet man kommer. I forgrunden er planterne på marken detaljeret vist, og i den forreste mellemgrund er de grønne buske også detaljerede, men i baggrunden begynder diverse buske og planter at blive mindre og mindre detaljerede, og til sidst er buskene nærmest kun grønne pletter. En anden optisk gradient er forholdet mellem kølige og varme farver. I forgrunden hersker der en del varme værdier i form af rødligt skær i kornet, mens baggrundens farver på himlen og bjergene er blå og violette. Dette skaber også en form for dybde.

Et andet virkemiddel der anvendes er repoussoir. Repoussoiret hersker mellem kornene helt oppe i forgrunden helt nede i venstre hjørne bl.a., og så bjergene i baggrunden, samt andre objekter i løbet af mellemgrunden. I forbindelse med dette repoussoir kan man også kigge på lineære gradienter som f.eks.

forskellen i størrelsen på ensartede objekter i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden, eftersom dette faktisk kan være en måde hvorpå man kan måle dybden i et billede. For jo større forskel der er mellem objekterne i forgrunden og mellemgrunden, evt. også baggrunden, jo større dybde er der også. De objekter jeg her tænker på er bl.a. buskene i forgrunden i forhold til buskene i mellemgrunden.

Der er ikke rigtigt nogle skygger at spore i dette billede, og derfor bliver det meget svært af retningsbestemme lyskilden som befinder sig uden for billedrammen. Vi kan næsten være sikre på at lyskilden er solen, og mit gæt ville være at solen i dette tilfælde står meget højt på himlen måske en lille smule i ryggen på maleren. Når solen står højt på himlen er skyggerne nemlig enormt korte og hvis solen desuden er lidt i ryggen på maleren, så vil det også gøre at de små korte skygger der er, vil falde på den side af objekterne som maleren ikke kan se.

I dette billede er de mest anvendte farver gul, grøn, blå, rød, violet og orange. Af disse farver er det helt, helt klart gul der dominerer mest. Farverne er nogle steder anvendt i deres rene form, mens de andre steder er brækkede og nuancerede med andre farver.

Den mest gennemtrængende kontrast i dette billede er den gul/violette komplementærkontrast der
hersker mellem alle markerne og så himlen og bjergene. Gul/violet komplementærkontrasten er den af

komplementærkontrasterne der har den største lysforskel, og derfor skabes der næsten automatisk en

lys/skygge kontrast mellem markerne og himlen også, hvor baggrunden i endnu højere grad kommer til at

fremstå tilbagetrukken til fordel for de lyse marker. En anden komplementærkontrast i dette billede er den

rød/grønne. Denne hersker mellem diverse buske og træer i billedet og så de rødlige nuancer der er at

finde rundt omkring i kornene.

Som kort nævnt tidligere hersker der en kulde/varme kontrast i dette billede som delvist er med til at skabe

dybde i billedet. Normal er gul en neutral farve i forbindelse med kølige og varme farver, men eftersom den gule farve mange steder har fået indlagt et rødligt skær, så kommer den gule farve til at fremstå som varm.

De blå farver i baggrundens himmel er de kolde farver i denne kontrast.

I dette billede hersker der en seksklang mellem alle de anvendt farver. Meget karakteristisk for farveklange er mængdeforholdet af farverne aftagende. Således er den gule farve brugt allermest. Derefter komme den grønne som er brugt til træer og buske. Derefter komme den blå som er anvendt til himlen. Så komme den violette som er anvendt til bjergene og delvist også himlen. Så kommer den røde som er anvendt til at nuancere den gule farve visse steder på marken, samt til vognen der står i mellemgrunden. Til sidst kommer så orange som er anvendt på husenes tage.

Betydningsanalyse:

Side 3

I en ikonologisk tolkning af dette billede er der meget relevant at kigge på billedets motiv og deta betydning samt på farvernes betydning. Rundt om i landskabet er der en masse figurer der udfører høstarbejdet, og hvis man kigger godt efter kan man faktisk se hver eneste stadie i høsten repræsenteret. Man kan måske se denne høstens cyklus som et symbol på den evige fortsættelse af liv.

Den meget fremtrædende farve gul er et symbol på solen og lys og lys er jo noget vi forbinder med liv, så den gule farves symbolværdi bekræfter mig altså i førnævnte fortolkning. Desuden er gul også et symbol på pragt og herlighed, hvilket jo er to ord der passer godt på dette billede.

Gengivelsesstrategien til dette maleri er øjet eftersom impressionismen forsøgte at skildre virkeligheden så realistisk som muligt.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.