David af Michelangelo (1501-1504) | Skulpturanalyse

Side 1

Analyse af "David" Michelangelo

7. juni 2010

22:36

Analyse:

Tiden:

Man taler om renæssancen som en genfødsel af antikkens idealer, efter en lang periode med dominans fra kirken (det var dem der bestemte hvilke skulpturer der skulle fremstilles, hvilke der ikke måtte fremstilles mv.). Skulpturerne havde stadig kristne motiver og symboler og kunstnerne arbejdede også stadig delvist for kirken, men eftersom kirken havde mistet noget af sin autoritet i denne periode, var skulpturerne ikke længere bundet af de strenge kristne etiske og æstetiske regler, men kunne i stedet hylde det fritstående menneske. Kunstnere arbejdede nu også i stigende grad for rige fyrster der hyrede dem, og altså ikke kun for kirken. Kunstnerne gik op i tanken om frisættelse af menneskene og mennesket som et selvstændigt individ. Det var som om at alle former for kunstnere arbejdede sammen for at udvikle det humanistiske verdensbillede. Eftersom renæssancen også var en genfødsel af antikkens idealer var der her også lagt væk på menneskeskildringen og på den ideelle krop, alt dette blev brugt til at udtrykke menneskets frihed som var det helt centrale. Renæssanceskulpturerne var ofte beregnet til kun at blive set fra en side, og det var forfra. Det var ikke meningen man skulle gå rundt om den og opleve den fra flere vinkler.

Kunstneren:

Michelangelo levede fra 1475 til 1564. Han var både maler, billedhugger, arkitekt og digter. Han beskæftigede sig altså med alle tre grene inden for billedkunstens verden. Allerede som meget und fik han tildelt store betydningsfulde opgaver i bl.a. Firenze og senere i Rom hvor paven inddrog ham i bygningen af Peterskirken og bad ham om at udsmykke loftet af det Sixtinske kapel i Vatikanet. Han strålende genialitet og enorme arbejdsevne gjorde ham til en levende legende.

Formalanalyse:

David af Michelangelo blev fremstillet i perioden Skulpturen er fremstillet i marmor og forestiller den lille men kvikke kong David fra Det gamle testamente, Første Samuelsbog kapitel 17. I myten fælder David kæmpen Goliat vha. sin stenslynge, hvorefter han tager Goliats sværd og hugger hovedet af ham. Med denne sejr frelser han jøderne fra at blive slaver hos filistrene. Ud fra skulpturens lidt bekymrede udtryk vil jeg tro at den skal forestille David inden kampen mod Goliat.

Skulpturen er fremstillet i marmor og Michelangelo har derfor anvendt den substraktive metode. Han har sandsynligvis hugget, skåret, skrabet, slebet og lignende.

Skulpturen er 4,10 meter høj og den er derfor ikke i naturlig skala, men noget større. Der er naturligvis tale om organiske former i og med at det er en skildring af et menneske.

Forholdet mellem skulpturens volumen og dens rum som befinder sig mellem benene og mellem armene og kroppen, er rimelig godt afbalanceret. Man får hverken et indtryk af at skulpturen er tung eller let. Dog tror jeg heller ikke at forholdet mellem volumen og rum har været det centrale ved denne skulptur. Figuren står på en plade.

David er skildret som en flot, ung og velproportioneret mand, der står i stillingen contrapposto. Denne stilling er kendetegnet ved at vægten lægges over på et støttende ben, mens det frie ben holder kroppen i en form for dynamisk ligevægt. Det støttende bens knæ ligger lavere end det frie bens knæ, hoften bliver skråtstillet og skulderlinjen hælder svagt til den modsatte side. Hovedet drejes og hældes en smule.

Side 2

Kroppens midterlinje er nu en svagt s-formet kurve. Denne stilling skaber en form for harmonisk ligevægt som udtrykker frihed og glæde ved nuet. Contrapposto stillingen gør også at kroppens forskellige dele er skævt fordelt om en lodret akse. I dette tilfælde gør contrapposto stillingen at Michelangelos David får en statisk højreside med støtteben og nedhængende arm og en dynamisk udadvendt venstreside med bøjet ben og arm.

Det er enormt bemærkelsesværdigt, at trods Davids ansigtsudtryk er roligt og fattet udstråler aggressivitet, hvilket viser Michelangelos fantastiske evner som billedhugger. Grunden til at han udstråler dette, skyldes hans udspilede næsebor, rynket pande og et trodsigt blik, der er rettet mod fjenden. David er ligeledes skildret nøgen, der symboliserer det rene, det klare og det perfekte. Desuden symboliserer nøgenheden også det menneskelige, at David kun er et menneske, og at vi ikke umiddelbart kan se at der her er tale om en kommende hersker. Vi ser blot et almindeligt menneske i kamp for friheden.

Ligesom i den bibelske fortælling står han med sin slynge i den venstre hånd og sten i den anden. Hans hoved og hænder er overdimensionerede, hvilket symboliserer styrke og klogskab. Grunden til at understrege Davids intellekt er for at fremme forståelsen af, at klogskab er lige så vigtigt som styrke og henviser på den måde til antikken og de græske filosoffer. Trods David er nøgen er fokus ikke på det seksuelle, hvilket Michelangelo har understreget ved at give ham en lille penis. Derimod på det unge renæssancemenneske der har personlighed og bevidsthed, en person med selvstændig identitet. David er et ægte skønhedssymbol, udseendemæssigt men ligeledes rent intellektuelt. Desuden er han også et frihedssymbol.

Inspirationen til David er nok hentet i Antikken, men denne skulptur skiller sig alligevel ud fra antikkens opfattelse på nogle forskellige måder. I den antikke græske kultur blev ens skæbne afgjort af lykkens gudinde Fortuna. Så man levede her og nu indtil skæbnen ramte en. De græske skulpturer var derfor i harmoni i og med at de ikke skulle gribe ind i verden, det gjorde guderne. Derfor havde de ofte lukkede kompositioner hvor blikket var vendt væk fra verden. Denne skulptur har en meget åben komposition i og med at David vender hovedet og blikket op og ud mod verden - altså ud mod fremtiden. Derudover er hænderne med vilje lavet for store således at de udtrykker handlekraft. Hovedet ser også ud til at være lidt stort i forhold til de antikke skulpturer, hvilket som sagt udtrykker intellekt. Michelangelo sprænger altså lidt rammerne som den græske arkitektur havde sat.

Betydningsanalyse:

Rent samfundsmæssigt havde denne skulptur af David også en stor betydning. Skulpturen blev nemlig anbragt foran rådhuset i Firenze af en hel speciel grund. På dette tidspunkt havde borgerne lige fået smidt dominerende og enerådig fyrsteslægt af magten og indført demokrati. Denne skulptur er episk eftersom den fortæller en historie, historien om Davids kamp mod Goliat, men samtidig fortæller den også en historie om kampen for demokrati. Skal man snakke om gengivelsesstrategi vil jeg mene at der er tale om øjet og også delvist følelsen.

http://tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/10

http://da.wikipedia.org/wiki/David_(Michelangelo)