Analyse af David af Bernini

Side 1

Analyse af "David" Bernini

7. juni 2010

23:42

Analyse:

Tiden:

Betegnelsen barok bruges generelt om kunst, som har en kraftfuld bevægelse og følelsesmæssig intensitet.

Barokken som periode strakte sig ca. fra starten af 1600-tallet til midten af 1700-tallet.

Barokken stod for en reaktion mod de stabile klassicistiske træk i renæssancen til fordel for det mere dramatiske og bevægelige. Barokken er kendetegnet ved brug af dynamiske virkemidler. F.eks. Store lyskontraster og urolig helhedsvirkning. Barokken kan dog også fremtræde i mange forskellige former STX 1.g

STX 1.g kirker mv. Barokken udviklede sig også på baggrund af religiøs og politisk uro i Europa.

Barokken henvender sig gennem gengivelsesstrategien følelsen.

Kunstneren:

Giovanni Lorenzo Bernini (7. december 1598 i Napoli - 28. november 1680 i Rom) var en italiensk billedhugger, arkitekt, maler og scenedekoratør. Bernini udførte en del arbejde i forbindelse med Peterskirken i Rom eftersom han var arkitekten bag det indre af dette storslåede mesterværk.

For mange er Bernini indbegrebet af italiensk Barok. Han levede og arbejdede i Rom næsten uafbrudt fra Bernini er mest kendt for sine skulpturer hvoraf de fleste er i marmor, men han nød også stor anseelse som arkitekt.

Formalanalyse:

Fra 1618 til 1625 var Bernini blevet hyret af en kardinal ved navn Scipione Borghese til at udsmykke kardinalens villa. Ifølge samtidige kilder startede Bernini på at lave David i 1623 og blev færdig på blot 7 måneder i 1624. David var efter sigende den sidste skulptur Bernini lavet til kardinalen, for herefter kom der en ny pave til som hyrede Bernini til en række opgaver i forbindelse med Peterskirken og lignende.

Skulpturen er fremstillet i marmor og forestiller den lille men kvikke kong David fra Det gamle testamente, Første Samuelsbog kapitel 17. I myten fælder David kæmpen Goliat vha. sin stenslynge, hvorefter han tager Goliats sværd og hugger hovedet af ham. Med denne sejr frelser han jøderne fra at blive slaver hos filistrene. Ud fra den bevægelse som skulpturen udfører vil jeg mene at der her er tale om David under kampen mod Goliat. For fødderne af David ligger hans rustning, eller hvad man kalder det, som han havde taget af fordi han mente at han ville kunne kæmpe bedre uden den. Af denne grund er David næsten nøgen bortset fra et klæde af en art der dækker underlivet.

Skulpturen er som sagt fremstillet i marmor og Bernini har derfor anvendt den substraktive metode. Han har sandsynligvis hugget, skåret, skrabet, slebet og lignende.

Skulpturen er kun 170 cm høj og er derfor lavet i naturlig skala. Dog er 170 cm ikke en særlig høj mand, men i myten siges det også at David er lille, og det giver os også som tilskuer, et billede af at David blot er

menneske, han er ikke særligt høj, stor og/eller frygtindgydende. Der er naturligvis anvendt organiske

former eftersom man har skildret et menneske. Figuren står på en plade.

Side 2

Der er helt klart tale om dynamisk komposition i denne skulptur. David er vredet i en yderstilling der giver ham en buet midterlinje, hvilket virker enormt dynamisk. Desuden er det meget tydeligt på ansigtet at han er midt i en anstrengende bevægelse. Han bider sig i underlæben, rynkerne mellem øjnene er fremhævede og øjnene er smalle og sammenklemte. Hans bøjede arme og ben giver også et indtryk af dynamik og bevægelse. Skulpturens skulderlinje og hofte linje krydser hinanden stort set i 90 grader, og disse krydsende linjer er også med til at skabe dynamik og indtryk af bevægelse. Al figurens vægt ligger på højrebenet, og venstre skulder er placeret stort tippen af højrefoden. En anden indikation af at der er tale om bevægelse er de spændte muskler. I højrebenet lader lårmusklen og læggen til at være relativt meget spændt som følge af at hele skulpturen vægt ligger på denne. Tricepsen og skulderen i venstre arm er også spændte hvilket meget tydeligt indikerer at han er i fært med at slynge noget af sted.

Jeg vil mene at skulpturen har en lukket komposition, men dette kan dog diskuteres. Selvom blikket vender opad, så vil jeg mene at kompositionen er lukket i det blikket ikke kigger ud mod verden, men er fast og koncentreret rettet mod fjenden Goliat og den situation de er i. Fokus er altså helt klart på kampen og derfor tror jeg at der er tale om en lukke komposition. Dog er det ikke til at sige om dette er noget Bernini har fokuseret på under udarbejdelsen.

Skulpturen er egentlig ikke særligt meget volumen, men den kommer alligevel til at virke bred pga. det relativt store rum som bevægelsen og kroppens vredne position skaber. Der er rum mellem de bredstående ben, men det største rum skabes mellem armene , maven og brystkassen. Det er som om at dette rum giver skulpturen mere fylde og får dermed David til at fremstå bredere og større end han egentlig er. Jeg føler at det relativt store rum i forhold til volumen får David til at fremstå let og dermed også mere adræt på en måde. Desuden er det som at denne David-figur i modsætning til mange andre skulpturer på denne tid og før det, interfererer med rummet omkring sig. Han er ikke bare selvtilstrækkelig, men vekselvirker rent faktisk med rummet. På det her tidspunkt er det meget banebrydende eftersom man i meget lang tid ikke havde lavet den slags skulpturer.

I tidernes løb er der blevet lavet mange Davidskulpturer, men denne David skulptur skiller sig ud fra mange af dem i kraft at situationen der er afbilledet. Hvos f.eks. Michelangelos David viser David før kampen hvor han er ved at forberede sig, og hvor andre viser ham efter kampen som sejrherre, så viser denne skulptur David i aktion, hvor han kaster stenen. Disse former for kastende figurer var ret sjældne på det her tidspunkt har jeg læst.

Denne skulptur er meget typisk barok i og med at den også er beregnet til at anskue fra flere forskellige vinkler. Det er meningen man skal gå rundt om den og se den som et tredimensionelt værk, i og med at skulpturen faktisk får at anderledes udtryk alt afhængig af hvor du ser den fra. Dette adskiller sig fra renæssancens skulpturer som ofte kun skulle beskues fra en vinkel, og det var fra fronten. Noget andet ved denne skulptur der er typisk for barokken er dramatikken. Der er tale om enormt dramatisk skulptur, som skyldes den dynamiske komposition bl.a.

Skulpturen relaterer til en ikke tilstedeværende eksistens, i og med at slyngkastet er rettet mod Goliat som ikke er tilstede.

At figuren næsten er nøgen tror jeg symboliserer menneskelighed, at David udover at være en helt også blot er et menneske. Man kan altså ikke se at der er tale om en fremtidig hersker, alt vi ser er bare et menneske i kamp for friheden.

Betydningsanalyse:

Bernini har afbilledet en ganske lille brøkdel af tiden lige i det splitsekund hvor David har ført sin slynge så langt tilbage som muligt, og nu er klar til at slynge stenen af sted i et kraftudbrud. Af denne grund vil jeg mene at der er tale om en dramatik skulptur da den fortæller om nogle handlinger før og efter. Før dette

Side 3

har David først slyngen tilbage og efter dette fører han slyngen fremad og kaster på den måde stenen af sted. Samtidig kan man dog argumentere for at skulpturen også er episk i og med at den fortæller historien om kampen mellem David og Goliat.

http://da.wikipedia.org/wiki/Giovanni_Lorenzo_Bernini

http://fc.silkeborg-gym.dk:4020/2y/bernini.htm

http://en.wikipedia.org/wiki/David_(Bernini)