Analyse af Seinen ved Argenteuil af Claude Monet

Side 1

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.s Fredag D. 12/02 2010

Side 1 af 3

Formal- og betydningsanalyse af Monets ”Seinen ved Argentueil”

Indledning:

Vores billede hedder ”Seinen ved Argenteuil” og er malet af Claude Oscar Monet der var en fransk maler som levede fra 1840 til 1926. Man kender måske Monet som en af grundlæggerne af stilarten impressionisme, som på fransk betyder ”indtryk”. Dermed er vores billede et impressionistisk maleri som blev malet af Monet i 1875, året efter impressionismens gennembrud, som desuden skete ved Monets billede af titlen ”Impression, soleil levant” fra 1872. Impressionismen er desuden kendetegnet ved en åben maleteknik og lyse farver. Impressionisterne var også realister der malede det de så realistisk. Dette billede er f.eks. malet med en gengivelsesstrategi der forsøger at efterligne det man kan se i den virkelige verden, altså fokus på øjet. Udover at være impressionistisk er vores maleri også positivistisk, hvilket vil sige at billedet forholder sig konkret og iagttagende til virkelighedens ydre fremtoning.

På billedet ses to mennesker der bevæger sig ned af en sti ved Seinen ved Augenteuil på en solrig sommerdag.

Formalanalyse:

Kompositionen:

Der er to bærende kompositionslinjer i vores maleri. Den ene er den tydelige horisontlinje som flodens fjerneste bred danner. Denne horisontlinje giver ro i billedets komposition. Derudover er der et af de gyldne snit der deler billedfladen op i fire områder med hver sit karakteristiske indhold. Det drejer sig om det gyldne snit som befinder sig nede mod venstre hjørne af billedet. Dette gyldne snit befinder sig lige oven i stiens og flodens forsvindingspunkt, og deler derudover billedfladen op i fire områder. Det venstre øverste hjørne indeholder således træet, det højre øverste hjørne indeholder himlen, det nederste højre hjørne indeholder floden, mens det nederste venstre hjørne indeholder stien. Generelt kan man sige at billedet er bygget op efter klassiske kompositionsprincipper, hvilket sammen med Monets impressionistiske stil formår at indfange og fastholde naturens atmosfæriske virkninger i et øjebliksbillede.

Rummet:

Billedet ses i normalperspektiv og der er tale om et dybt rum der virker naturligt ved bl.a. at være dannet af gradienterne fra stien og floden. Dybden i billedet bliver især understreget af vejens og flodens indadførende linjer, men også af repoussoiret der hersker mellem menneskerne og bygningerne i baggrunden. Billedet er helt klart bygget op i forgrund, mellemgrund og baggrund. I forgrunden ses sivene og stien, i mellemgrunden ses menneskene og i baggrunden ses bygningerne og skibet på floden. Denne opdeling understreges igen af stiens og flodens gradienter.

Lysen og skyggen:

Lyskilden i dette billede er naturlig og den er malet således at det ligner at lyset kommer meget ovenfra, hvilket kan ses på hvordan slagskyggerne falder i forhold til objekterne der forårsager dem. Monet var ofte

optaget af lys/skygge-kontrast. I dette billede forekommer der et klart lys/skygge-spil i flodens vand, i
græsset/sivene og på stien. Han bruger komplementærfarverne gul og violet til henholdsvis lys og skygge

Side 2

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.s Fredag D. 12/02 2010

Side 2 af 3

på stien. I græsset/sivene er det henholdsvis lys grøn og mørk grøn der markerer lys og skygge, og i vandet

er det violet og lys blå der marker skygge og lys. På stien og i græsset er overgangen fra lys til skygge og omvendt, markeret meget tydeligt, ved at skyggernes former er relativt hårde. I vandet er overgangen mere flydende og skyggernes former er mere bløde og svagt markerede.

Farven:

I billedet er der brugt følgende farver: Grøn, blå, gul og violet derudover er der også anvendt sort og hvid, som jo ikke er farver. I blandt disse farver er det klart grøn og blå som dominerer. Eftersom der ikke er brugt særligt mange forskellige farver i billedet er der ikke særligt mange klange. Dog har vi fundet en toklang, mellem det gule og violette på stien, som jo er skyggen og lyset. Noget der er ret atypisk ved denne treklang i forhold til normale farveklange, er at der er nogenlunde lige meget af hver farve. Normalt plejer det gerne at være sådan at der er en farve som der er rigtig meget af, den næste er der lidt mindre af osv.

osv.

Billedet indeholder klart flest lyse farver. De eneste steder hvor der forekommer mørke farver, er på manden i mellemgrunden, på skoven i baggrunden og visse steder i træet i forgrunden. Der hersker en klar

lys/mørke-kontrast i billedet. Dette kommer til udtryk gennem at de mange lyse farver får andre farver,

som f.eks. grøn til at fremstå mørke, hvor de i en anden kontekst måske egentlig ikke ville virke mørke. Sagt med andre ord: Hvis vi nu tog den grønne farve i billedet og kiggede udelukkende på den, og lukkede alle andre farver i billedet ude, så ville denne grønne farve måske ikke virke så mørk som den virker sammen med alle de lyse farver i billedet. Generelt er billedet meget lyst.

Billedet består udelukkende af brækkede farver, og derfor hersker der naturligvis ingen kontrast mellem rene og dæmpede farver, da der simpelthen ikke er nogen rene farver i billedet.

Billedet består stort set udelukkende af kølige farver, bortset fra violet, som ligger lige på grænsen mellem at være kølig og være varm, på Johannes Ittens farveskala. Af den grund hersker der heller ikke nogen

kulde/varme-kontrast i billedet.

Som nævnt tidligere hersker der en klar komplementær-kontrast mellem lyset og skyggen på stien, altså

den violette og gule farve. Gul/violet kontrasten er kendt for at være den af komplementærkontrasterne

som har den største lysforskel mellem sig.

Generelt for farverne i billedet kan man sige at de er friske og klare, og Monet har klart fokuseret på at

fange lys/skygge-spillet i vandets overflade, i græsset, bladløvet og i stiens grus.

Maleteknik:

Karakteristisk for billedet er den impressionistiske maleteknik: den skitseagtige malemåde, hvor de enkelte penselstrøg stor tydeligt frem på lærredet. Ved at gøre brug af de friske farver og den mosaikagtige struktur får Monet billedet til at virke mere øjebliksagtigt, som om det var baseret på en direkte optisk sansning.

Det var ikke muligt at finde informationer om hvilke materialer der er brugt til billedet, men vi vil gætte på at der er tale om olie på lærred.

Betydningsanalyse

Vi har valgt ikke at fokusere så meget på betydningsanalysen eftersom vi synes at der er mange af punkterne i betydningsanalysen som ikke er relevante for et landskabsmaleri som vores. Derfor har vi kun foretaget en præ-ikonografisk beskrivelse og en ikonologisk tolkning.

Side 3

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.s Fredag D. 12/02 2010

Side 3 af 3

Præ-ikonografisk beskrivelse:

I billedet ses der der to mennesker i mellemgrunden og man kan også lige skimte to mennesker helt nede i baggrunden, bagerst på stien. Derudover er der en sejlbåd i vandet og en række bygninger i baggrunden, måske en lille by. Ude til højre i billedet ser vi en række træer der måske kunne være en del af en skov.

Forrest er der et stort træ der dækker meget af billedet. I midten ser vi det helt centrale i billedet, nemlig floden Seinen.

De to mennesker i mellemgrunden kunne godt være et kærestepar der står og nyder den smukke forårs-eller sommerdag.

Ikonologisk tolkning:

Vi mener at billedet primært er dekorativt. Monet har formået at fange og fastholde et enestående øjebliksbillede af Seinen. Dette billede har været et af de første impressionistiske billeder, endda malet af impressionismens skaber Monet. Dette har sandsynligvis været et ret banebrydende og opsigtsvækkende billede på sin tid, som følge af dets anderledes stil i forhold til tidligere stilarter.

Perspektivering

Her til sidst vil vi gerne perspektivere vores primære billede ”Seinen ved Argenteuil” med vores andet billede af Sean Singer Sergent fra 1889 som hedder ”Paul Hellau ude at skitsere med sin kone”.

Ligesom Seinen ved Argenteuil er dette billede også olie på lærred og det er også et impressionistisk billede. I dette billede er der også brugt relativt få farver og de farver der er brugt mest, er grøn og blå.

Dette billede er malet mere klart og detaljeret, således at penselstrøgene ikke er så tydelige som i Seinen ved Argenteuil.

Her til aller sidst har vi leget med en lille sjov tanke. Vi har forestillet os at de to mennesker der ses i mellemgrunden på Seinen ved Argenteuil, er de samme to mennesker der ses liggende i græsset og skitsere. Vi forestillede os at de har sejlet op af Seinen i den lille robåd, for derefter at slå sig ned i græsset og nyde den dejlige forårs- eller sommerdag.