Et eksempel fra STX 1.g

Drama Portfolio: Teaterhistorie og skuespilteknik

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dramatik C 19 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen eller opgavens spørgsmål. Står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor opgaven bruger en kilde eller et eksempel. Står der, hvor det kommer fra?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der vurderer eller diskuterer. Hvad gør det anderledes end et afsnit, der forklarer?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din konklusion?

Skal du selv skrive en opgave? Metoden står her: Akademisk opgaveskrivning

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Dramatik C, 19 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Dokumentets overskrifter

  •  Hvad er drama?
  • FORLØB 1
  •  Spænding
  •  Jens Arentzen om spænding
  •  De 3 konfliktakser
  •  Opvarmningsøvelser
  •  Kropssprog
  •  Åbent eller lukket kropssprog?
  •  Udtryksniveau
  •  Statusprincippet
  •  Høj og lav statu
  •  Anvendelse af statu
  •  Vippeprincippetx
  •  Improvisation
  •  RUM-FIGUR-FORLØB
  •  Spillestil
  • Forløb 2
  •  Historiske forudsætninger
  •  Scenografi
  •  Spillestil og form
  •  Scenarier
  •  De 3 lazzi’
  •  Persongalleriet
  •  Hierarkiet
  • Forløb 3
  •  Konstatin Stanislavskij
  •  Stanislavkijs system
  •  Naturalisme
  •  Dramaerne
  •  Kostumer og sminke

Uddrag fra materialet

Forløb 1: Teatermagerens arbejdskasse

- om kropssprog, status og improvisation

Spænding

Spænding er indbegrebet af, hvad drama handler om. Det skal være spændende, da det er det, der interesserer publikum og skuespillerne. Spændingen opstår, når der er en usikkerhed om, hvad der kommer til at ske. Man bliver altså fanget af stykket, fordi man vil vide, hvad der kommer til at ske. Spænding opstår, når to modsatrettede kræfter kæmper mod hinanden. Hvem vinder? Spændingen opstår altså, når der er en kamp. Det kan være en indre kamp i karakteren selv eller mod en anden. Jens Arentzen om spænding: ”Du skal altid spille bevægelse – udvikling. Du må aldrig spille stilstand”. Et foto eller maleri udtrykker stilstand, men i dramatik handler det om bevægelse – alt ændres hele tiden, og man ved ikke, hvad det kommer til at ende med, det finder man først ud af til sidst, og dét er spændende!

”Publikum skal være sat i spænding mellem begrundet håb om at noget går godt og begrundet frygt for at noget går galt” Det er altså vigtigt at håb og frygt er begrundet. Ellers ved man jo allerede, hvad der kommer til at ske. Og hvad er pointen så i at se det? Det er nemlig mest spændende at se på, hvis begge kræfter har muligheden for at vinde, fordi vi ikke har nogen anelse om, hvad der kommer til at ske. Det er karakterernes modstande som skaber kampen, og det er den, der vækker publikums medleven For at der kan være dramtik, skal der altså være forhindringer – modstand. Hvis det er for nemt, er der intet dilemma, og derfor ingen spænding. De 3 konfliktakser: 2. Karakteren mod den anden - Datter mod mor, kæreste mod kæreste, ven mod ven, bror mod bror.

3. Karakteren mod sig selv - Den indre kamp, fornuft mod følelse, vilje mod drift, hjerte mod hjerne.

1. Karakteren mod alverden - Det onde samfund, traditionen, opdragelsen, skæbnen.

Opvarmningsøvelser

Inden alle dramatimer har vi lavet opvarmningsøvelser for at øge koncentrationen og komme ordentligt i gang. Her er nogen eksempler på øvelser vi har lavet: 1. Zip-zap-boing Man stiller sig i en rundkreds så alle kan se hinanden. Alle fletter sine fingre som en pistol pegefingrene skal pege lige ud og tommelfingrene opad. Personen der starter vender sender ”Zip” videre til en af dem ved siden af ved at pege på vedkommende og sige ”zip”.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.