Et eksempel fra STX 1.g

Drama Portfolio: Teaterhistorie og skuespilteknik

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Dramatik C 19 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Dramatik C og fylder 19 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  •  Hvad er drama?
  • FORLØB 1
  •  Spænding
  •  Jens Arentzen om spænding
  •  De 3 konfliktakser
  •  Opvarmningsøvelser
  •  Kropssprog
  •  Åbent eller lukket kropssprog?
  •  Udtryksniveau
  •  Statusprincippet
  •  Høj og lav statu
  •  Anvendelse af statu
  •  Vippeprincippetx
  •  Improvisation
  •  RUM-FIGUR-FORLØB
  •  Spillestil
  • Forløb 2
  •  Historiske forudsætninger
  •  Scenografi
  •  Spillestil og form
  •  Scenarier
  •  De 3 lazzi’
  •  Persongalleriet
  •  Hierarkiet
  • Forløb 3
  •  Konstatin Stanislavskij
  •  Stanislavkijs system
  •  Naturalisme
  •  Dramaerne
  •  Kostumer og sminke

Uddrag fra opgaven

Forløb 1: Teatermagerens arbejdskasse

- om kropssprog, status og improvisation

Spænding

Spænding er indbegrebet af, hvad drama handler om. Det skal være spændende, da det er det, der interesserer publikum og skuespillerne. Spændingen opstår, når der er en usikkerhed om, hvad der kommer til at ske. Man bliver altså fanget af stykket, fordi man vil vide, hvad der kommer til at ske. Spænding opstår, når to modsatrettede kræfter kæmper mod hinanden. Hvem vinder? Spændingen opstår altså, når der er en kamp. Det kan være en indre kamp i karakteren selv eller mod en anden. Jens Arentzen om spænding: ”Du skal altid spille bevægelse – udvikling. Du må aldrig spille stilstand”. Et foto eller maleri udtrykker stilstand, men i dramatik handler det om bevægelse – alt ændres hele tiden, og man ved ikke, hvad det kommer til at ende med, det finder man først ud af til sidst, og dét er spændende!

”Publikum skal være sat i spænding mellem begrundet håb om at noget går godt og begrundet frygt for at noget går galt” Det er altså vigtigt at håb og frygt er begrundet. Ellers ved man jo allerede, hvad der kommer til at ske. Og hvad er pointen så i at se det? Det er nemlig mest spændende at se på, hvis begge kræfter har muligheden for at vinde, fordi vi ikke har nogen anelse om, hvad der kommer til at ske. Det er karakterernes modstande som skaber kampen, og det er den, der vækker publikums medleven For at der kan være dramtik, skal der altså være forhindringer – modstand. Hvis det er for nemt, er der intet dilemma, og derfor ingen spænding. De 3 konfliktakser: 2. Karakteren mod den anden - Datter mod mor, kæreste mod kæreste, ven mod ven, bror mod bror.

3. Karakteren mod sig selv - Den indre kamp, fornuft mod følelse, vilje mod drift, hjerte mod hjerne.

1. Karakteren mod alverden - Det onde samfund, traditionen, opdragelsen, skæbnen.

Opvarmningsøvelser

Inden alle dramatimer har vi lavet opvarmningsøvelser for at øge koncentrationen og komme ordentligt i gang. Her er nogen eksempler på øvelser vi har lavet: 1. Zip-zap-boing Man stiller sig i en rundkreds så alle kan se hinanden. Alle fletter sine fingre som en pistol pegefingrene skal pege lige ud og tommelfingrene opad. Personen der starter vender sender ”Zip” videre til en af dem ved siden af ved at pege på vedkommende og sige ”zip”.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm