Dramaundervisning | Portfolio | Dramatik C

Side 1

DRAMA

Portfolio

Indhold

Indledning ..................................................................................................................................................................... 3 Mine forventninger til dramaundervisning: ............................................................................................... 3 Tidligere erfaringer: ............................................................................................................................................. 3 Introforløb ................................................................................................................................................................ 3 Gennemgang af teaterhistorien ............................................................................................................................ 4 Det græske drama ................................................................................................................................................. 4 Den græske scene: ............................................................................................................................................ 4 Commedia dell’árte ............................................................................................................................................... 5 Holbergs teater ....................................................................................................................................................... 5 Det klassicistiske teater ........................................................................................................................................... 6 Shakespeares tragedie: ....................................................................................................................................... 7 Det naturalistiske teater .......................................................................................................................................... 7 Stanislavskij ............................................................................................................................................................. 8 Kjeld Abell ................................................................................................................................................................ 8 Det episke teater......................................................................................................................................................... 9 Berthold Brecht ...................................................................................................................................................... 9 Det absurde teater ..................................................................................................................................................... 9 Moderne absurd teater: ......................................................................................................................................... 10 Performance teater.................................................................................................................................................. 10

90’ernes teater i Danmark .................................................................................................................................... 11 Masken: udstilling .................................................................................................................................................... 11 Musical ......................................................................................................................................................................... 11

Skolens musical / Urintown ............................................................................................................................ 12

Teaterteknik ............................................................................................................................................................... 12 Blikket: ..................................................................................................................................................................... 12

Side 2

Stemmen: ................................................................................................................................................................ 12 Pausen: .................................................................................................................................................................... 13 Scenografi og forskellige scenetyper: .......................................................................................................... 13 De forskellige scenetyper vi har gennemgået gennem året: .......................................................... 13

Spænding: ............................................................................................................................................................... 14

Evaluering af hele året / Konklusion ................................................................................................................ 15

Kildehenvisninger .................................................................................................................................................... 15

Side 3

Indledning

Mine forventninger til dramaundervisning:

Jeg forventer, at undervisning bliver seriøs og at der bliver fokuseret på hver enkelt elevs udfoldelser inden for faget. Jeg forventer, at lære fagudtryk og begreber inde for dramatik.

Derudover forventer jeg, at udvikle mig personligt og forbedre mig i løbet af året. Jeg ser frem til, at lære om teaters historie gennem tiden og leve mig ind i de roller vi får tildelt.

Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at se hvordan jeg kan bruge alt dette senere i livet og i sammenhæng med andre fag.

Tidligere erfaringer:

Jeg har aldrig modtaget dramaundervisning før, dog har jeg på min folkeskole deltaget i vores musical i biroller. Jeg har ingen baggrundsviden inde for faget og er derfor spændt på at lærer en masse nye ting inde for faget dramatik.

Introforløb

I vores introforløb startede vi med navneleg for, at lærer hinanden bedre at kende. Derefter fik vi et kort digt af Brecht ”Forræderiet” som vi skulle improvisere og læse højt for resten af

klassen. Vi arbejde med kropssprog, blik, tale/formidling, selvstændighed, åbenlighed,

ansvarlighed og pauser, som vil blive beskrevet senere i dette portfolio. De følgende moduler arbejde vi med improvisationer ud fra replikker fra ”Kisten”. Vi arbejdede med dilemmateater, hvor vi var delt op i dommerpaneler og skuespiller. Vi blev stillet overfor et dilemma og skulle traffes en beslutning, altså løse dilemmaet.

Vi besøgte udstillingen ”Masken” på Ny Carlsberg Glyptoteket, jeg vil gå mere i dybden med denne udstilling senere i portfoliet.

Side 4

Gennemgang af teaterhistorien

Hver tidsperiode har skabt sin specielle dramatype, en speciel genre, som er præget af tidens ideer, tilværelsesopfattelse og miljø, skabt i en form, der passer til indholdet.

Herunder ses en gennemgang af teaterhistorien:

Det græske drama

Ca. 400 år f.kr. i Grækenland, blev den aristoteliske spillestil opfundet. Navnet aristotelisk stammer fra Aristoteles som var filosof i antikken. Man skelner mellem to genre - tragedien og komedien, som har hver deres hovedsigte og karakteristika. Aristoteles sætter ord på det traditionelle dramas opbygning, hvilket vi også kender som den aristoteliske model og de tre enheder, som blev brugt frem til det 20. Århundrede. Strukturen var således begyndelse 🡪 midte 🡪 afslutning. Handlingen er derfor nem at forstå og strækker sig ofte over 24 timer.

Disse stykker blev spillet i arenaer, hvor akustikken var god og skuespillerne nemt kunne høres. Målet med stykket var at opnå kartarsis.

Næsten alt drama gennem tiden er inspireret af den aristoteliske model.

Den græske scene:

Denne scene blev udviklet i Grækenland til en underholdnings scene som bl.a. gladiatorer brugte til at kæmpe mod hinanden, men også som religiøs danseplads. Pladsen kaldtes

Orchestra. Tilskuere sidder op langs skråningen, ligesom i en foldboldarena. Senere blev det omdøbt til skene. Dette billede illustrere hvorledes den græske scene så ud.

Tekster: Korsang (bilag 1)

For at leve os ind i den tids teaterform gennemgik vi teksten ”Korsang”. Vi var en gruppe på ca. 6 som skulle læse teksten højt i kor.

Det handlede meget om, at holde koncentrationen, følge takten og time det, så vi sagde det i samme tempo.

Digtet handler om de græske guder, hvilket var typisk for denne tid.

Side 5

Commedia dell’árte

Commedia dellárte opstod i Italien 1500 tallet. Ordet betyder komdiekunst og stykket er bygget på improvisationer hvorpå der blev gjort grin med systemerne og de højere magter, da bønnerne og de lavest stillede var tilskuerne.

Spillestilen i denne tid er opbygget efter den feudale trekant, da den tids samfund var feudalt.

Det var Kongen der havde magten, dernæst adelen og til sidst bønner og tjenestefolket.

Der blev spillet over scenarier, hvor der bl.a. blev gjort brug af lazzier, hvilket er morsomme

inputs/gags 🡪 overdrevet fysiske handlinger såsom lagkage i hoved, fuldemands scener el.

lign.. Skuespillerne har oftest de samme karakterer (fx. Den dovne, den snu osv.).

Disse scenarier var handlingsskelletter, som skuespillerne improviserede over.

Et fast hold skuespillere rejser rundt i landet og optrådte på torve og gadehjørner, forestillingerne var aldrig de samme da scenarierne overlevede fra mund til mund og via.

Improvisation. Hver skuespiller indøvede hver sin egne lazzier (gags) for sin figur. Denne

improvisationskunst havde sine rødder I den græsk/romerske komedie.

sHolbergs teater

1700 tallet I Danmark. Ludvig Holberg skrev sine komedier, som var meget inspireret af commedia dell’arte. Han arbejdede også med et fast typegalleri, hvor hver skuespiller havde

en overdrevne/stiliserede rolle som kendetegn (den snu, den uinteligente osv.).

Holberg benytter sig også af den aristoteliske dramastruktur (den feudale trekant), hvor de snu tjenestefolk narrer de ”dumme” rige, ud i pinlige hændelser, hvor de bliver gjort til grin.

Dette ses tydeligt i et stykke som Jeppe på bjerget.

Film: ”Jeppe på bjerger”:

Jeppe på bjerget handler om en fattig bonde, hvis kone slår ham. Han bliver sendt ud for, at købe nogle ting på markedet, men ender med at drikke sig fuld for alle skillingerne. Kongens tjenestefolk finder ham i en høstak og beslutter, at tage ham med til slottet, da det kunne være god underholdning for kongen, at narre Jeppe, ved at bilde ham ind at han er konge.

Side 6

Vi så under forløbet scenen, hvor han vågner op i sengen og ikke kan forstå hvor han er. I scenen kan man tydelig se hvordan kongens tjenestefolk narre ham, ved at bilde ham ind, at han er blevet konge.

I slutscenen af ’Jeppe på bjerget’ vender rollerne, og Jeppe narre tjenestefolket og kongen så meget, at de ville ønske de kunne stoppe ’legen’, da han begynder at tage kongens smykker og behandle tjenestepigerne dårligt og sikanerende.

Hele stykket er spillet meget overdrevet og det underholder meget da Jeppes rolle er den naive ”klovn”.

Intrige: er typisk for Holbergs teater. Intrige er en slags komedie i komedien. Det er når nogle personer (ofte tjenere) narre hovedpersonen til at spille med. I ’Jeppe på Bjerget’ narres Jeppe til at tro at han er konge.

Tekster:

- ”Eramus Montanus” af Holberg (Bilag 1A)

- ”Prøvespørgsmål til Holberg” (Bilag 1B)

Det klassicistiske teater

Det klassicistiske drama spilles i det barokke teater, som blev videreudviklet i Frankrig i 1600 tallet. Typisk for denne periode er opdeling i et scenerum og et tilskuerrum med en klar adskillelse mellem scenen og tilskuere, hvilket er modsætning til arenascenen.

En stor kunstner som Moliére skrev i den klassiske romerske- og græske tid. Moliére skrev hans stykker i ’La haute comédie’, hvilket betyder den ophøjede komedie. Nogle typiske titler på Moliérekomedier kunne være ’den gerrige, den indblidt syge og misantroppen

(menneskeforagterne)’.

Komedien skal gengive ”naturen” og vise menneskers naragtighed med f.eks. karakterer som en sur, en nar, en skinsyg. Den klassicistiske komedie følger reglerne for det klassiske drama, som er bygget op efter en aristoteliske model:

Side 7

Shakespeares tragedie:

Skrives i det feudalismens tidsrum. Verdensordenen kalde Shakespeare naturen, denne natur er ikke det vi i dag forstår som naturen, men at natur f.eks. kongen er over adelsmanden.

Shakespeares tragedie er ikke kun tragedie fordi de ender sørgeligt, men de er tragedier fordi der er nogen der bryder naturens love ved f.eks. at tage ting i egen hånd, som i ’Hamlet’ hvor bror myrder bror for at blive konge.

Tekster

Vi spillede en scene fra Williams Shakespeares stykke”Hamlet”

Det naturalistiske teater

Foregik i perioden tallet i Europa. I denne periode skulle teateret være realistisk og så naturligt som overhovedet muligt I modsætning til den tidligere teaterform hvor alt havde været anti-illisionsteater, altså hvor intet ligner virkeligheden.

Det var en reaktion på samfundets industrialisering, og der var derfor fokus på naturvidenskaben, teknologi og udvikling. Indholdet af dramaet var en sand og objektiv skildring af virkelighed og samfund.

Side 8

Altså – Hverdagsskildring 🡪 udviklingsproces 🡪 realisering.

Scenen var realistisk og autentisk, ved hjælp af scenografi såsom møblering og detaljerede kostumer, skildrede man mellem arv, miljø, race, samfund m.m.

Man forsøgte, at skabe en virkeligheds illusion på teatret med den såkaldte fjerde væg

(kukkassen) – dvs. At man ignorerede publikums tilstedeværelse.

Stanislavskij

Stanislavskij mente at skuespillerne skulle leve sig ind i rollen og dermed påtage sig de følelser som rollen havde. Stanislavskij har et af de vigtige elementer indenfor skuespil, nemlig; motivering, dvs. Skuespilleren skal vie hvad de gør og hvilken hensigt der er med det de gør.

Kjeld Abell

Kjeld Abell var imod naturalismen, da han ikke mente at teateret skulle ligne virkeligheden og følge virkelighedens love, men at det derimod skulle være sin egen virkelighed. Han mente at virkeligheden skabes ved hjælp af lys, lyd, rekvisitter, sætstykker osv. En af Kjeld Abells kendte stykker er bl.a. ’Melodien der blev væk”

Tekster:

- Ingen møder nogen urpremiere af Peter Asmussen (Bilag 2)

- Moder kærlighed

- Frit efter Perruccis skitser Klassisk dialog for de unge elskende (Bilag 3)

- Stykke spillet ud fra et billede af person (Bilag 4)

- Naturalistisk teater hvor vi spillede rollerne K og M (Bilag 5)

Side 9

Det episke teater

Det episke teater startede i 1920’erne i Tyskland. Episk teater er anti illusions teater, hvilket er en bestræbelse på, at fastholde publikum i, at forholde sig rationelt og analytisk til handlingen på scene.

I episk teater er der illusionsbrud, som f.eks. orkesteret er på scenen, et skilt med budskab, henvendelse til publikum. Skuespilleren skal prøver at uidentificeret sig med rollen, ved f.eks.

at spille rollen i 3.person.

Berthold Brecht

Berthold Brecht 1898 – 1956, var tysk dramatiker, forfatter og systemkritiker. Han ville bevidstgøre publikum og tale til dets fornuft, og kalder sin teaterstil for episk teater.

Hans formål med, at spille teater var at bevidstgøre publikum med henblik på, at sætte det i stand til at forandre verden. Publikum skal tænke, at alt kunne gøres anderledes. Episk teater er en modsætning til dramatisk teater, som går mere ind på publikums følelser, så de bliver mere grebet af handlingen.

Tekster:

- Forræderiet af Bertolt Brecht (Bilag 6)

- ”Et dommerpanel” (Bilag 7)

- ”Kisten” (Bilag 8)

Berthold Brecht

Det absurde teater

Startede i 1950’erne. Det absurde teater demonstrerer, at livet er absurd.

Udgangspunktet er, at livet havde mistet sin betydning, når mennesket baserede deres lov på forkerte værdier.

Det var tiden efter 2. Verdenskrig, hvor alt kunst blev udtrykt absurd. Både drama, malerier og skrevne kunstværker blev fremstillet i dadaisme eller absurd. På scenen fortælles der ikke

Side 10

om hvordan livet er, Det ved man i forvejen. Der er derfor ingen handling, forklaring eller moral.

Scenografisk er der intet tidsbillede, antydet miljø eller sted. Belysningen er meget unaturlig, der er få rekvisitter i brug og mange regibemærkninger. Derudover bruges humor og ironi en del og sproget giver ofte ingen mening. Et eksempel på et stykke fra denne tid kunne være

’Mens vi venter på Godot’, hvilket vi også har spillet en scene fra.

Tekster:

- ”Enetime” (så et klip fra ”enetime”) (Bilag 9)

- ”Det absurde teater” af Johannes Sløk(Bilag 10)

- ”Stolene” (Bilag 11)

Moderne absurd teater:

Det moderne absurd teater beskæftiger sig med en barnlighed i form af: egoisme, umiddelbarhed og en søgen efter tryghed der dog skaber ensomhed, idet at karaktererne lukker sig selv inde i den her ”tryghedsboble” og derfor hverken ser verden eller møder nye mennesker.

Performance teater

Slutningen af de 20. Årh. I Danmark. Idet man har fjernet sig så meget fra der traditionelle drama (Aristoteles og illusionsteateret) bliver teatret for alvor en kunstform man kan eksperimentere med. En del nye former for teater dukker op, hvor f.eks. scenografi, lys og lyd eller kroppen kan spille en meget større rolle end selve skuespillet. Det gælder nu om at henvende sig sensorisk til publikum frem for logisk handlingspræget. Det gælder om at nedbryde de traditionelle betydningsstrukturer for om muligt at skabe nye.

Tekster:

- Digt ’Håndens skælven i november’, af Henrik Nordbrandt (Bilag 12)

Side 11

90’ernes teater i Danmark

I 1990’erne kom en ny form inde for dramatikken. Nye danske dramatikere som Line

Knutzon, Astrid Saalbach, Nikoline Werdelin og Jokum Rohde skabte en ny trend af skuespil, hvis kendetegn var en blanding af realisme, men også det absurde.

Denne blanding af de to former for dramatik fører ofte en tragisk - komisk stemning med sig.

Scenografien er ikke særlig detaljeret, men antydet – man taler derfor om et symbolsk rum.

Først bliver man jo født af Line Knutzen er et kendt stykke fra tiden.

Masken: udstilling

Vi var onsdag d. 30/9 på maskeudstilling på Ny Carlsberg.

Vi så hvordan masker har været et centralt motiv i europæisk maleri og skulptur i tiden 1850 til 1920. Udstillingen havde inspiration fra den ægyptiske, græske og romerske antik og masken var over tid mere og mere blevet en selvstændig del af billedkunsten med stort udtryks form, og vi så således hvordan masken var blevet brugt gennem tiden, i de forskellige teatregenre.

Vi har efterfølgende arbejdet med masker i timerne, hvilket har været en udfordring, da man skal bruge kropssproget som udtryktform.

Se vedlagt folder (bilag 13)

Musical

Genren opstod på Broadway i USA og stammer fra det engelske komdie. Musical er et skuespil eller en film, som fokuserer på dans, musik og sang. Gode eksempler på verdensberømte musicals: ”Les Miserrables”, ”West side story og Wicked”.

En nyere musical kunne være High school musical eller Hair spray.

I de tidlige musicals var der meget talt dialog, men gennem tiden ændrede dette sig til at ligne opera.

En musical handler meget om, at replikkerne bliver sunget og der indgår oftest mange dansekoreografier.

Side 12

Skolens musical / Urintown

Skolen spillede i vinters en musical kaldet ”Urinetown”.

Det handler om ”Urinetown”, som har restrektioner på vand og derfor skal folk betale for at gå på de offentlige toiletter. Hope som er Caldwell’s datter, vil ikke være en del af projektet og derfor gør hun oprør sammen med Bobby Strong og resten af byens befolkning. Mens de gør oprør fanger politiet Bobby Strong og fordi han ikke vil indordne sig, kaster de ham ud fra en bygning til ”urinetown” (han dør).

Hope og oprørene vælter monopolfirmaet og indfører gratis tisseri. Grundvandet bliver forurenet og alle lider.

Kropssprog og holdning/blikket/ kostumer og rekvisitter

Teaterteknik

Vi har i løbet af året lært, at bruge forskellige teknikker inden for drama som bruges når der spilles teaterstykker:

Blikket:

Blikket er en meget vigtigt element og man kan bruge det på mange måder. Hvis to skuespillere på scenen kigger hinanden i øjnene, er det med til at skabe stemning, og intensivere dialogen. Derudover kan man også bruge blikket til, hvis skuespillerne f.eks. følger en person eller et objekt med blikket, styre publikums opmærksomhed også på det. Man kan også bruge blikket til at se fraværende ud, hvis man f.eks. kigger ned i gulvet eller op i loftet, mens en medskuespiller snakker til en, på den måde skabes en uinteresseret og ukoncentreret rolle.

Alt afhængig hvordan man bruger blikket, skabes forskellige stemninger og følelser.

Stemmen:

Stemmen bruges også som et vigtigt element i skuespillet. I det absurde teater har man typisk en monoton og opgivende stemmeføring, for at forstærke indtrykket af den meningsløse tilværelse. Derudover bruges stemmen også, alt efter sin karakter. Endvidere kan kor typisk

Side 13

meget overvældende, og kan være godt, hvis det f.eks. skal illustrerer rollens underbevidsthed, som skal overbevise rollen om at gøre det rigtige. Det kunne også være de højere magter eller guder, som kunne illustreres af at tale i kor.

Pausen:

Pauser kan bruges på flere måder. Man kan f.eks. bruge det til, at intensivere en situation, hvis en rolle eksempelvis lige har spurgt sin medrolle om han har været hende utro, denne pause skaber spænding.

Pausen kan illustrere, at man overvejer noget, altså hvis man f.eks. tænker tilbage for at komme i tanke på noget.

Scenografi og forskellige scenetyper:

Scenografi skal støtte skuespillernes udtryk. Derfor er det vigtigt, at tilpasse lyd og lys til skuespillerne. Generelt skal de scenografiske elementer der har en praktisk funktion/ anvendelse i skuespillet, under alle omstændigheder være på plads fra starten af.

Der findes mange ting inde for scenografi, men vigtigst af alt er scenen. Der findes rigtig mange former for scenetyper, og det har en stor betydelig for skuespillet, hvordan publikum er sat i forhold til, hvor stykket fremføres. Scenografien er også med til at skabe spænding.

De forskellige scenetyper vi har gennemgået gennem året:

1. ”Kukkassen / den 4. Væg”: Da man kan fornemme den 4. Væg. Det skal for publikum

føles som at sidde og kigge ind i f.eks. en dagligstue med 4 vægge. Skuespillerne får på intet tidspunkt øjenkontakt med publikum.

2. Åbenscene

3. Amfiteater: Hvor tilskuerpladserne er bygget trinvis op omkring en arenascene.

4. Arenascene: En firkant eller rund scene med publikum placeret rundt om scenen, som i f.eks. i græske teater (se billede under det græske teater) Denne form for scene anvendes ofte i moderne teateropførelser, men ses også f.eks. i cirkus.

Side 14

5. Formalscene: En scene med fast sceneopbygning (baggrund, kulisser), dvs. At det var den samme fra forestilling til forestilling, kun varieret med enkelte løse sætstykker.

6. Mise-en-scene: Iscenesættelse.

7. Platformscene: Et scenegulv på stolper – som i Shakespearteatret – med tilskuerne placeret på de tre sider af scenen.

8. Proscenium (forscene): Den del af scenegulvet, der ligger foran tæppe eller selve den ramme, der adskiller scene og tilskuerrummet.

9. Totalteater: Her spilles stykket blandt publikum.

Spænding:

Spænding er en af dramatikkens vigtigste emner. Man kan skabe spænding på mange måder.

Rent teoretisk er spænding to kræfter mod hinanden. F.eks. To roller med høj status mod hinanden, altså modsat rettende handling.

Side 15

Evaluering af hele året / Konklusion

Jeg har igennem hele dramaforløbet fået et rigtig godt overblik over teaterets og dramaets historie.

Hver sin tidsperiode har haft sin egen genre indenfor drama, dette gælder scenen, kulisser, rekvisitter, skuespillermetoder osv.

Jeg vil tro at dramaet vil fortsætte sin udvikling i mange forskellige retninger, alt afhængig af samfundets udvikling, da dramaet afspejler tiden den er lavet i.

Jeg vil fremover få mere ud af at gå i teateret, da jeg nu er ”klædt bedre på”, til at kende og analysere hvordan dramtikerne gerne vil have publikum opfatter stykket.

Alt i alt har det været rigtig sjovt, at deltage i dramatimerne. Et sjovt og spændende fag.

Kildehenvisninger

Komma’s teaterbog, af Arne og Ole Skov Thomassen samt diverser tekster udleveret i årets løb, som er beskrevet under de enkelte genrer.