Portfolio i dramatik (Commedia dell'arte, Det episke teater, Performance)

Side 1

Side 1 af 13

Portfolio

Indledning:

• Forenklet teaterhistorie: o Det græske drama: ca. 400 år f..Kr. blev den aristoteliske spillestil opfundet. Navnet aristotelisk stammer fra den mand, der opfandt drama – Aristoteles. Strukturen er begyndelse -> midte -> afslutning. Handlingen er nem at forstå og strækker sig ofte over 24 timer. Locations er der ikke mange af. Der spilles i arenaer, hvor akustikken var ekstra god og skuespillene kunne nemt høres. Dramaet var delt op i 2 genre -> tragedie og komedie. Målet med stykket var at opnå kartarsis [1]. Kendte stykker som Lysistrate eller Kvindernes Oprør. Stort set alt drama gennem tiderne er inspireret af den aristoteliske model.

o Commedia dell’arte: Opfølelsen på det græske teater, var commedia dell’arte. En italiensk spillegenre fra 1500-tallet. Det er komedier der gør grin med systemerne og de højere magter, da bønnerne var tilskuerne. Spillestilen er opbygget efter den feudale trekant - da den tids samfund var feudalt. Der blev spillet over scenarier [2].

Der blev gjort brug af lazzier, som er sekvenser blev humoristiske input - så som forkert brug af fremmedord, fuldmands scener og overdrevent brug af fysiske handlinger. Rollerne eller typerne var forholdsvis altid de samme – Den gamle gris

(Pantalone) og de snedige tjenere (Pedrolio, Columbine og Harlkin m.fl.) Og snylterne (Dottore og Capitano) Et fast team rejste rundt i landet og optrådte på torve og gadehjørner – først i en åben kerer, som senere blev udviklet til en scene med bagtæppe på, som vi kender scenen i dag. Stykket blev bygget på sociale relationer i det omgivende samfund. Herre og tjener – generationskonflikt. Da scenarierne var en overlevering fra mund til mund, og forestillingen tit blev lavet om – alt efter hvem publikum var, findes ingen kendte stykker vi kender færdige. Men bl.a. kan jeg nævne handlingsskitsen: Tandudtrækningen.

P3: Kongen/ Adel - Pantalone
P2: Adelen/ Snylterne - Dottore og Cappitano
P1: Bønner/ Tjenestefolket - Columbine og Harlekin

1

Katarsis: Skal få tilskueren til at opnå en berigelse vha medleven og indføling.

2

Senarie: En handlings skitse, hvor kun det grundlæggende er fastlagt. Replikker m.m. improviseres frem.

Side 2

Side 2 af 13 o Holbergs teater: 1700-tallet. Holbergs teater var meget inspireret af commedia dell’arte.

Han arbejdede også med et fast typegalleri, som havde overdrevne/stiliserede kendetegn.

Dramaet er også opbygget efter den feudale trekant, hvor de snedige tjenestefolk narrer de dumme rige, udi pinlige og dumme hændelser. Den kloge narrer den mindre kloge.

Dette kan man se tydelige eksempler i bl.a. stykkerne Den Stundesløse og Jeppe på

Bjerget.

o Det naturalistiske teater: I denne periode skulle teateret være realistisk og så naturligt som muligt. Det var en reaktion på samfundets industrialisering. Der var fokus på naturvidenskab, det objektive, irrationelle og i høj grad indivuallisering.

Indholdet af dramaet var en sand og objektiv skildring af virkelighed og samfund.

Altså -> hverdagsskildring -> udviklingsproces -> realisering. Scenen var realistisk og autentisk. Vha. scenografi, fx møblering og detaljerede kostumer, skildrede man arv, miljø, race, samfund m.m. Man spillede med den fjerde væg (kukkassen) – dvs.

man ignorerer publikums tilstedeværelse.

Stanislavskij var personen der stiftede kunstteater i Moskva 1898. Hans mål med skuespillet var at det skulle være så realistisk som muligt. Kunsten var at leve sig ind i rollen. Han arbejdede med Det magiske hvis: ”Hvad ville du gøre, hvis du var x?”

Skuespilleren skal bruge egen erfaring og fantasi. De givne omstændigheder: alle

omstændigheder + handlinger omkring personen skal afklares. Et kendt stykke fra

tiden er: Et dukkehjem.

o Det episke teater: 1920’erne. Den tyske dramatiker Bertold Brecht var den første til at gøre op med det naturalistiske teater, der fik så stor betydning for scenekunsten og stadigvæk udgør en hjørnesten dramatikken i dag. Han ville bryde med naturalismens krav om virkelighedsillusion. Bertold Brecht er mesteren inde for episk teater. Brecht skaber for alvor et anti-illusionsteater, fordi det nu er et bevidst

Side 3

Side 3 af 13 valg. Brecht skaber verfremdungs effekten, det er en bestræbelse på at fastholde publikum i at forholde sig rationelt og analytisk til handlingen på scenen. En verfremdungs effekt kan være: orkestreret er på scenen, ved en sang (songs), et skilt med budskab, tæppe ved sceneskift, henvendelse til publikum ->

ILLUSIONSBRUD! Skuespilleren skal distancerer sig til rollen ved at omsætte den

til tredje person, omsætte den til fortid, læse regibemærkninger + kommentere og

uidentificeret sig med rollen.

Bertolt Brecht o Det absurde teater: 1950’erne. Det absurde teater demonstrerer at livet er absurd. Det begyndte ved at problematikken var at livet havde mistet sin betydning, når mennesket baserede deres lov på forkerte (materialistiske) værdier. Tiden var efter 2. verdenskrig, hvor alt kunst blev udtrykt absurd. Drama, malerier og skrevne kunstværker blev fremstillet i dadaisme eller absurd. På scenen fortælles der ikke hvordan livet er, men det vises. Der er ingen handling, forklaring og moral. Figurerne er mekaniske og har ingen karakteristik. Scenografisk er der intet tidsbillede, antydet miljø eller sted. Lyset er unaturligt, der er få rekvisitter og mange regibemærkninger. Derudover bruges humor og ironi hyppigt og sproget giver ofte ingen mening. Et stykke fra tiden er: Mens vi venter på Godot.

Mens vi venter på Godot o Performanceteater: slutningen af det 20. Årh. i DK. Idet man har fjernet sig så meget fra det traditionelle drama (Aristoteles og illusionsteatret) bliver teatret for alvor en kunstform man kan eksperimentere med. Nye former for teater dukker op, hvor f.eks.

scenografi, lys og lyd (Hotel Pro Forma) eller kroppen (Granhøj Dans) kan spille en større rolle end selve skuespillet. Dramaturgien er en anden end det traditionelle dramas, for nu gælder det om at henvende sig sensorisk til publikum frem for logisk handlingspræget. Det gælder om at nedbryde de traditionelle betydningsstrukturer for om muligt at skabe nye.

Side 4

Side 4 af 13 o 90’ernes teater i Danmark: I 1990´erne kom en ny strømning indenfor dramatikken. Nye danske dramatikere som Line Knutzon, Astrid Saalbach, Nikoline Werdelin og Jokum

Rohde skabte en ny trend af skuespil, hvis kendetegn var en blanding af realisme og det absurde. Denne blanding fører ofte en grotesk og tragikomisk stemning med sig.

Scenografien er ikke detaljeret, men antydet – og man taler derfor ofte om et symbolsk rum. Først bliver man jo født, er et kendt stykke fra tiden.

Først bliver man jo født

• Mine forventninger til dramaundervisning på gym:

Jeg forventer en seriøs undervisning, med henblik på udvikling af den enkeltes kompetencer inde for faget. Jeg forventer at lære flere fagudtryk og begreber, og hvordan jeg kan bruge dem videre i livet. Jeg forventer jeg udvikler mig personligt i løbet af året. Jeg glæder mig til at lære noget teori, og hvordan jeg kan bruge det i sammenhæng med det praktiske og andre fag.

• Kompetencer tror og vil jeg udvikle i årets løb:

Jeg vil gerne få styr på noget mere teori – spillestile og teaterhistorik. Jeg kunne tænke mig at lære hvordan jeg kan bruge mine kompetencer videre i mit liv – uden det har henblik på større skuespilleruddannelse. Det kunne være godt hvis jeg blev bedre til improvisation og opfinde en scene hurtigere. Jeg ønsker at afprøve flere spillestile og udvikle mig indenfor hvordan skuespillet skal spilles.

• Mine tidligere erfaringer med dramatik:

Jeg startede med at spille drama i 7. klasse på ungdomsskolen i Slagelse. Vi spillede Shakespeare: En skærsommernats drøm. Året efter spillede vi en skolemusical. I 9. klasse var jeg med en halv sæson, hvor jeg spillede med i en krimi vores lærer selv skrev. Ungdomsskolen var ikke så kompetencepræget og jeg har ikke haft noget teori før i 10. klasse. Samme år gik jeg på efterskole, hvor mit linjefag var drama, der lærte jeg mange øvelser som jeg med tiden har videre udviklet, men vi opførte intet stykke. I 10. klasse gik jeg på en anden efterskole. Denne havde et af sine hovedområder som drama. Vi spillede omtrent 6 forestillinger dette år, alle i forskellig gerne. Jeg lærte en smule teatervidenskab, med stort henblik på romantikken. Dette år spiller jeg igen på ungdomsskolen. I år har jeg skrevet nogle scener og sekvenser af scener. Vi laver en slags revy. Personligt udviklede jeg mig forholdsvis ret hurtigt, det var kun de første få gange jeg var tilbageholden. Med tiden har jeg lært at energi er kilden til drama, bl.a.. Jeg elsker at spille teater, men dog elsker jeg højere at lege. Når jeg spiller drama, holder jeg mest af alvorlige roller.

Side 5

Side 5 af 13

Introforløb:

Første forløb i drama 20/08/07-10/09/07

4 uger - ca. 6 moduler

• Mine forventninger til forløbet:

Jeg forventer at få genopfrisket de basale begreber og lære nogle nye. Jeg vil gerne lærer mine klassekammerater bedre at kende. Jeg forventer at få kendskab til hvad dramatik i gymnasiet er.

• Teori og øvelser:

Dramaet hoved idé er at du skal have et mål med det du laver. Hvor vil du hen -> hvad vil du sige med det du laver -> kend din målgruppe -> bevar fokus -> få alle koder til at gå op -> du

skal altid kommunikerer med din målgruppe -> ingen kommunikation = intet teater.

Hvordan kan du udvikle din karakter (Stanislavskijs metoder):

Skriftlig indlevelse, kostumer, impro i forskellige situationer – de givne omstændigheder og det magiske hvis. For at få indlevelse kan man sætte sig i den varme stol. Dette er bl.a.

Stanislavskijs metoder.

Den Aristoteliske model:

Modellen skulle, efter Aristoteles, starte med ekspositionen (indledningen) - her bliver man præsenteret for de vigtigste roller og deres personlighed samt deres problem i stykket. Herefter vil der opstå en konflikt, der ville gå helt til tops, og når vi tror det hele er opklaret og løst -

dukker det retarderende moment op. Når den er nået toppen (peripeti / vendepunkt) ville

historien vende – på et tidspunkt ville sandheden komme frem og overraske hele historien

(katastrofen / udløsningen).

Dramaturgiske begreber

Oplevelsesmæssig logik: De dramaturgiske elementer skal hænge sammen i stykket.

Dramatisk struktur: Hvordan stykke er bygget op

Spænding: To kræfter går mod hinanden. Ex. To roller med høj status mod hinanden. (modsat rettende handling)

En sekvens: Når der sker et skifte, enten fysiks, psykisk eller handlingsmæssigt.

Tempo/rytme: Hvor hurtigt det går og rytme er kvalitet.

Gentagelse: kan koncentrere eller forstærke en følelse. Skaber spænding.

Side 6

Side 6 af 13

Retarderende moment: Teknik til at udskyde udløsningen. Spændingsforhalende.

Pause: hæver spændingen, man er tvunget til at lytte.

Kongens fald: der sker en karakterudvikling for en person, går fra højstatus til lavstatus Askepot modellen: der sker en karakterudvikling for en person, går fra lavstatus til høj status Kommunikation: Kontakt med publikum.

Montage: en uformidlet sammenstilling af dele som ikke umiddelbart hører sammen. Dele man sætter sammen.

Musikalitet:

Grundrymte: Aktion

Kontrarytme: Modstand/reaktion

Der skal være en veksel virkning i en figurs tale i en iscenesættelse = spændingskabende

Rytme er sprogets musikalitet – udsigelsen sammensat af variablerne:

Tempo

Volume

Staccato/ legato - pauseret/flydende

Kompression

Cæsur

Scenografi og forskellige scenetyper

Scenografi skal støtte skuespillernes udtryk. Det er derfor rigtig vigtig at indsætte lyd og lys til skuespillerne. Generelt er skal de scenografiske elementer der har en praktisk funktion i skuespillet under alle omstændigheder være på plads fra starten af.

Der findes mange ting inde for scenografi, men det vigtigste er scenen, der findes rigtig mange former for scenetyper, og det betyder meget for skuespillet, hvordan publikum er sat i forhold til, hvor der fremføres. Scenografien er også med til at skabe spænding.

De forskellige scenetyper:

1. ”kukkassen.” Opkaldt sådan, da man kan fornemme den 4. væg. Det skal for publikum føles at sidde og kigge ind i f.eks. en dagligstue med 4 vægge.

2. Arena. Denne form for scene ses f.eks. i cirkus.

3. Hjørnescene

4. Åben scene

5. Tværscene. Her har man publikum på begge sider, denne form bruges f.eks. på modemesser.

6. Græsk scene

7. Cirkelscene

8. Simultan (samtidig) scene. F.eks. Liturgiske kirkespil, der foregår noget forskelligt samtidigt. På den måde er der flere spil i gang på samme tid.

9. Fremskudt scene

10. Totalteater. Her spilles spillet blandt publikum

Spænding:

Spænding er en af dramatikkens vigtigste emner. Man kan skabe spænding på flere måder. Rent teoretisk er spænding to kræfter der går mod hinanden. Ex. To roller med høj status mod hinanden. (modsat rettende handling). Hvis man tager en kæp og bruger alle sine kræfter på at bøje kæppen ned i begge sider – vil der skabes en spænding i kæppen.

Side 7

Side 7 af 13

- Spænding i tid skabes ved sekvenser. Og ved det retarderende moment, et falsk klimaks. Det retarderende moment bruges især i krimier, for at skabe mere spænding, måske får man mistanke om hvem der er skurken, men det vender sig til, man tror det er en anden, men i virkeligheden, var det en helt tredje. Man får sig en overraske og på den måde har man skabt en form får spænding.

- Sekvensskift kunne være et skifte af rum/lokale/scene, introduktion af nye personer,

emneskift, psykiske skift på skuespillerne, gestaltning af karakter. Et sekvensskifte kunne også

være, et skifte i tempo/rytme - (hurtigt – langsomt) tempo, farten og rytmen i spillet.

Hold på spændingen – lad være med at udløse den. (eks. Med krimier)

- Gentagelser er en vigtig del af dramaet spænding, gentagelser bruges i meget skuespil, film, romaner ect. Det er ikke nødvendigvis nøjagtig samme replikker og arrangement, men variationer over det samme emne.

- Pauser: dette spiller en vigtig rolle i skuespillet. Det skaber spænding og opmærksomhed fra publikum. Et eksempel på en pause med spænding ritual er ”Det gyldne tårn” i tivoli. Det værste er ikke at falde ned, men der imod de sekunder man sidder oppe i luften og venter på at falde – pausen.

- Modsætninger skaber spænding. Hvis man sætter modsætninger som (rig-fattig, god-ond, glad-vred, kærlighed-had ect.)

Øvelser:

En af de første gange lavede vi nogle tillidsøvelser.

Vi stillede os op 3 og 3. En skulle stå i midten og blev så vippet frem og tilbage mellem de to andre i gruppen.

Dette gjorde vi for at lære hinanden at kende og stole på hinanden og sig selv.

Vi lavede en øvelse vedrørende musikalitet i stemmen.

5 personer sad på en række. De skulle alle tale på forskellige måder. I staccato, i legato, råb, viske, hurtigt, langsomt ect.

Dette gjorde vi for at få føling med forskellige slags måder at tale på, og hvordan man kunne variere sin stemmeføring.

• Begrundelse af valgte tekster:

Dramatisk spænding og dramatisk struktur: Denne tekst giver en god forståelse for hvad spænding og struktur er. Teksten beskriver godt og forståeligt om det grundlæggende omkring spænding.

Første billede: røde streger: Denne tekst har jeg valgt, da jeg synes mit eksempel på hvordan man deler en scene op i sekvenser, kan bruges til videre forståelse af sekvens inddeling.

Midler til opbygning af spænding: Taget fra bogen klar scene. Arket er godt til reflektere over hvordan spændingen er, Der er ikke megen teori, men en slags oversigt.

Forenklet teaterhistorie: Dette kompendium indeholder en oversigt over teaterhistorien samt relevante billeder. Jeg har valgt teksten fordi det giver en rigtig god forståelse af teaterhistorien.

• Evaluering af introforløbet:

Min arbejdsindsats gennem forløbet har været udmærket. Jeg har været godt med i det praktiske, men dog kunne jeg godt have sagt noget mere ved den teoretiske del – når nu jeg godt vidste tingene. Mit dramahold er meget kompetent og energien og deltagelsen er høj – hvilket betyder at jeg nok ikke kunne have sagt mere end jeg havde gjort.. Selvom min energi og deltagelse har været høj, vil jeg prøve at deltage yderlige i næste forløb.

Side 8

Side 8 af 13

Mine forventninger var at få genopfrisket de basale begreber og lære nogle nye. Jeg ville gerne lærer mine klassekammerater bedre at kende.

Forløbet har levet op til mine forventninger. Ved hjælp af tillidsøvelserne fik jeg lært mine klassekammerater at kende. Jeg lærte mange basale begreber. Jeg lærte bl.a. en hel del om spænding. Introforløbet gav mig et godt fæste til hvordan jeg skal fundere og arbejde videre med dramatik. Jeg lærte at man skal kæmpe for sin sag, og folk kun kender dig – som den person du udgiver dig for at være.

Commedia dell’arte:

Andet forløb i drama 17/09/07-29/11/07

Commedia dell’ arte, ca. 8 uger – ca. 13 moduler

• Mine forventninger til forløbet:

Jeg forventer at jeg efter dette forløb, ved hvad commedia dell’arte er, og hvad denne spillestil har betydet for teaterhistorien siden hen. Jeg forventer at udvikle mig personligt og styrke mig selv i vores selvstændige forløb med fremførelsen af tandudtrætningen. Jeg vil lære mig selv hvordan man arbejder intens og seriøst i en gruppe. Jeg vil arbejde med min indlevelse i rollen, når jeg skal opføre stykket. Jeg forventer at gruppearbejdet bliver en mindre udfordring, men at resultatet af vores fremførelse bliver en forholdsvis succes. Med hensyn til min arbejdes indsats, vil jeg være lige så aktiv praktisk som jeg var i sidste forløb. Og jeg vil være mere aktiv i den teoretiske del. Jeg glæder mig til at komme i gang.

• Teori og øvelser:

Masker:

Det er kropsarbejdet der giver liv til masken. Lav alle situationer store og langsomme, så udtrykket kommer til udtryk. Sørg for at adskille aktion og reaktion ex ”Maske stjæler kasse – stop – anden maske reagerer – stop – første maske stikker af.” Masken har som klovnen kun en måde at se verden på: Et mål, masken er en type. Masken må henvende sig til publikum.

Masken er nysgerrig. Har fokus på penge, mad og sex. Vend aldrig ryggen til publikum – det bryder illusionen. Økonomiser med alle bevægelser.

Comedia dell’ arte:

Genren startede i Italien 1500-tallet. Det begyndte med græske tragedier, men italienerne blev trætte af det og udarbejdede deres egen spillestil - derfor blev komedien skabt. Comedia dell’ arte er komedier der gør grin med systemerne og de højere magter, da bønnerne var tilskuerne.

Spillestilen er opbygget efter den feudale trekant - da den tids samfund var feudalt. Der blev spillet over scenarier [3]. Der blev gjort brug af lazzier, som er sekvenser blev humoristiske input - så som forkert brug af fremmedord, fuldmands scener og overdrevent brug af fyssikshandlinger.

Rollerne eller typerne var forholdsvis altid de samme – Den gamle gris (Pantalone) og de snedige tjenere (Pedrolio, Columbine og Harlkin m.fl.) Og snylterne (Dottore og Capitano) Et fast team rejste rundt i landet og optrådte på torve og gadehjørner – først i en åben kerer, som senere blev udviklet til en scene med bagtæppe på, som vi kender scenen i dag. Stykket blev bygget på sociale relationer i det omgivende samfund. Herre og tjener – generationskonflikt. Da scenarierne var en overlevering fra mund til mund, og forestillingen tit blev lavet om – alt efter

3

Senarie: En handlings skitse, hvor kun det grundlæggende er fastlagt. Replikker m.m. improviseres frem.

Side 9

Side 9 af 13 hvem publikum var, findes ingen kendte stykker vi kender færdige. Men bl.a. kan jeg nævne handlingsskitsen: Tandudtrækningen.

P3: Kongen/ Adel - Pantalone
P2: Adelen/ Snylterne - Dottore og Cappitano
P1: Bønner/ Tjenestefolket - Columbine og Harlekin

Øvelser:

Vi lavede en øvelse med masker på. Vi stillede os op i rækker på 5-6 personer, bag scenetæppet.

Den første kom frem fra tæppet og ”fortælle” en løgnehistorie om den næste maske i rækken – kun ved hjem af kropslige bevægelser. Vi gjorde dette for at arbejde med vores kropslige udtryk, og for at finde ind i rollen – med en maske på. Mest af alt gjorde vi det for at arbejde en

aktion/reaktion.

Vi lavede også en øvelse hvor vi arbejdede med vores balance og tyngdepunkt. Vi skulle trække

rummet/blive trukket af rummet. Skubber rummet/blive skubbet af rummet. Dette er også

gennemgående for typerne i CDA. Fx bliver Pantalone trukket af rummet. Vi prøvede også at lege med vores tyngdepunkt. Vi skulle kaste os frem, til siden og tilbage i rummet – sådan så vi lige var ved at falde.

• Arbejde med forløbet med tandudtrækningen:

Vi skulle arbejde med et selvstændigt projekt. I grupper skulle vi udarbejde et stykke ud fra senariet Tandudtrækningen. Til at begynde med, satte vi os gruppen og skrev ned hvem der optrådte i hvilke sekvenser. Hvilket gav et overblik over hvem der kunne spille hvilke roller – da vi var 7 skuespillere til at dække 9 roller. Jeg spillede Pantalone. Da vi havde uddelt rollerne, hjalp vi hinanden med at indleve os i rollen. Derefter begyndte vi at improvisere os frem til det færdige stykke. Vores arbejdsindsats var ikke optimal fra begyndelsen, derfor fik vi godt travlt til den sidste ende. Vi fik ikke lov til at øve med kostumer, før vi skulle spille – hvilket var lidt irriterende – da min indlevelse ikke blev helt i top. Det produkt vi viste for resten af holdet blev overraskende godt. Vi fik indlevede os ind i rollerne, og vores improvisation var udmærket. I forhold vores arbejdsindsats og øve tid, var stykket rigtig godt. Vi havde god kommunikation med publikum. Vi fik vores sceneskrift til at kører ordentligt og vores roller var godt fordelt, så der ikke opstod pauser. Til sidst blev vores arbejdsindsats forholdsvis god. Vi manglede dog en del i forhold til forventet, da det er vores første projekt. Vi har lært at der skal være 100% koncentration fra start af. Efter projekt havde vi bedre styr på pauser, tempo, sekvenser og generelt om CDA. Det der skal gøres anderledes til næste gang er koncentration og seriøsitet fra start samt bruge flere spændings elementer.

Side 10

Side 10 af 13

• Begrundelse af valgte tekster:

Commedia dell’arte: Dette kompendium indeholder stort set alt hvad der er at vide om CDA på

dramatik C-niveau. Her står diverse teori om bl.a. historien bag, hvordan typerne/rollerne er og

opfører sig på, gode billeder der relatere til emnet samt vores senarie: Tandudtrækningen.

At give konstruktiv kritik i Dramatik: Denne er god at have med fordi vi lærte at give konstruktiv kritik til hinanden, efter vi havde spillet Tandudtrækningen for hinanden. Her er beskrevet gode ting man skal huske på, når man ser et stykke.

Dramatikøvelser. CDA: Taget fra bogen klar scene. Et godt lille eksempel på hvordan man kan udarbejde det praktiske mht. CDA.

• Evaluering af Commedia dell’arte forløbet:

Min arbejdsindsats i CDA forløbet har ikke været optimal mht. lektielæsning. Ærlig talt brød jeg mig ikke specielt meget om med at arbejde CDA, jeg synes det var lidt kedeligt. Derfor fik jeg ikke læst mine lektier ordentligt. Heldigvis er jeg meget lærer nem, og kunne sagtens følge med i timerne – og jeg synes også jeg har fået det hele med i teorien. Nu ved jeg hvad commedia dell’arte er, hvad den har betydet for teaterhistorien og hvad vi bruger CDA til i dag.

Mht. til de praktiske øvelser har jeg ikke været så meget på, da jeg fik på krykker hele den måned vi arbejdede med det. Dog var min arbejdsindsats i vores selvstændige forløb rigtig god.

Jeg var godt med over det hele og fik leveret en udmærket præstation. Gruppearbejde gik som forventet, svingende. Vi fungerede fint indbyrdes i gruppen – selvom vi slet ikke kendte hinanden. Jeg levede ikke helt op til mine forventninger til forløbet – da jeg gik på krykker. På trods af det jeg synes det var kedeligt at arbejde med, vil jeg gerne op i bl.a.CDA til eksamen

(det er ikke kun CDA), da jeg har rimelig godt styr på teorien.

Det episke teater:

- Tredje forløb i drama 03/12/07-17/12/07

Det episke teater, ca. 4 uger – ca. 4 moduler

• Mine forventninger til forløbet:

Jeg forventer at lære noget teori bag om genren episk teater. Jeg ved faktisk intet om dette emne i forvejen. Hvilket egentlig er lidt utroligt, da jeg havde styr på en del drama teori før jeg kom på gymnasiet. Jeg forventer at min arbejdsindsats vil forbedre sig.

• Teori:

Opgørelse med det naturalistiske teater:

Det episke teater: 1920’erne. Den tyske dramatiker Bertold Brecht var den første til at gøre op med det naturalistiske teater, der fik så stor betydning for scenekunsten og stadigvæk udgør en hjørnesten dramatikken i dag. Han ville bryde med naturalismens krav om virkelighedsillusion.

Bertold Brecht er mesteren inde for episk teater. Brecht skaber for alvor et anti-illusionsteater, fordi det nu er et bevidst valg. Brecht skaber verfremdungs effekten, det er en bestræbelse på at fastholde publikum i at forholde sig rationelt og analytisk til handlingen på scenen. En verfremdungs effekt kan være: orkestreret er på scenen, ved en sang (songs), et skilt med budskab, tæppe ved sceneskift, henvendelse til publikum -> ILLUSIONSBRUD! Skuespilleren skal distancerer sig til rollen ved at omsætte den til tredje person, omsætte den til fortid, læse

regibemærkninger + kommentere og uidentificeret sig med rollen.

Side 11

Side 11 af 13

Gordon Craig skabte realiseringen, en enkelt opbygning, hvor rummet spiller den vigtigste rolle.

Han ville genskabe virkeligheden på scenen. Det episke teater er meget socialistisk. Vi skal sætte spørgsmålstegn ved de givne samfundsmæssige indretninger. Det bearbejdede ældre spil som havde elementer af politiske budskaber. Bertold Brecht var som sagt mesteren, han ville styrke den enkeltes bevidsthed og overbevisning -> stykkerne skulle være en del af en bevidsthedsudvikling. Publikum skulle intellektuelt bearbejde indtrykkene. Ofte er Brechts

stykker en parabel, dvs. en dramatisk demonstration af en tese/idé. Formålet er at tænke,

reflekterer og forholde sig kritisk. Bevidstgøre, tænke, analyser verden for at forandre den.

Tilskuerne opfordres til at reflektere -> tænke over problemstillingerne -> lave verden bedre. Vi skal ikke tro på handlingen som den er, men i stedet som det den skal betyde. Historien er ikke betydningsfuld i sig selv, men den kan overføres til virkeligheden. Scenen skal kun omfatte de rekvisitter der er nødvendige for at drive stykkets handling. Enkeltheden og kostumer skulle være nok til at aktiverer publikums fantasi. Lyset kunne bruges til at skabe flere forskellige

spillesteder. Der spilles i montager = forskellige sekvens der bliver sat sammen og giver helhed.

I episk teater handler det om at bryde illusionen, vi skal være klar over det er teater vi sidder og ser. Skuespillerne skal distancerer sig til rollen -> ikke være den. Derfor blev

Verfremdungseffekten skabt. Verfremdung betyder egentlig fremmedgørelse, men vi har oversat det til mærkeliggørelse efter det russiske ostranini og det engelske enstrangement. Det er en bestræbelse på at fastholde publikum i at forholde sig rationelt og analytisk til handlingen på scenen. Spillerne skal se deres karakter i 3. person for at få en distance til figuren. Skuespilleren distancerer sig ved at omsætte den til 3. person, omsætte den til fortid, læse regibemærkninger + kommentere, uidentificeret sig med rollen. Større bevidsthed -> måde at distancerer sig til teateret. Verfremdungs-effekten bruges i opførelsen ved at orkestreret er på scenen, ved en sang

(songs), et skilt med budskab, tæppe ved sceneskift, henvendelse til publikum.

• Min fremførelse af et uddrag fra et stykke, som vi gjorde episk:

Vi fik et ark med en scene fra et naturalistisk teater, som vi så fik til opgave at gøre episk. Vi skulle 2 og 2 spille scenen 50% naturalistisk og 50% med verfremdung-effekter. Vi fik halvt andet modul til at udarbejde det færdige produkt. Jeg var sammen med en pige jeg knap nok kende, og vi havde det super sjovt med opgaven. Vi valgte at sekvensinddele stykket, dernæst valgte vi at spille hver anden sekvens med V-effekt, og den hver anden naturalistisk. Dette virkede utrolig godt. Jeg bruger V-effekter som skilte, pludselig dans, frys, læsning af regibemærkninger, sang, gentagelser, samt simpel mærkeliggørelse i humør og bevægelse.

Vores resultat blev utroligt godt.

• Begrundelse af udvalgte tekster:

Opgøret med det naturalistiske teater og Brecht: Denne tekst er valgt fordi den beskriver godt hvad det episke teater er.

Vores stykke med V-effekter: Har jeg valgt da jeg selv synes jeg er kommet med at godt eksempel på både sekvensinddeling, og forslag til hvordan man kan spille episk teater.

• Evaluering af forløbet:

Jeg synes jeg har lært meget om det episke teater. Min arbejdsindsats fra været rigtig god. Både i det teoretiske og det praktiske. Jeg har helt sikkert forbedret mig med hensyn til min arbejdsindsats. Nu gælder det bare om at sige noget mere i teorien end jeg i forvejen gør, så jeg kan få en fair karakter. Jeg er glad for genren episk teater. Dog tror jeg let det vil være lidt knudret at fortælle om.

Side 12

Side 12 af 13

Performance

• Mine forventninger til forløbet

Jeg forventer at forstå genren performance bedre. Jeg forventer at min arbejdsindsats vil blive ved med at forbedre sig.

• Teori

Performanceteater: slutningen af det 20. Årh. i DK. Idet man har fjernet sig så meget fra det traditionelle drama (Aristoteles og illusionsteatret) bliver teatret for alvor en kunstform man kan eksperimentere med. Nye former for teater dukker op, hvor f.eks. scenografi, lys og lyd (Hotel Pro Forma) eller kroppen (Granhøj Dans) kan spille en større rolle end selve skuespillet.

Dramaturgien er en anden end det traditionelle dramas, for nu gælder det om at henvende sig sensorisk til publikum frem for logisk handlingspræget. Det gælder om at nedbryde de traditionelle betydningsstrukturer for om muligt at skabe nye.

Performancegenren begyndte så småt i 1960’erne. Den aller første mand der bevægede sig i den absurde retning var Marcel Duchamps. Han tilhørte avant garde (han var foran kunsten) I 1917 lavede den det man kalder ”ready mades” Det var et udstillet toilet med et skilt foran, hvor der stod ”Fountaine.” Han er det første bud på opgøret på institutionsteateret – at teater forgår på et teater og kunst er malerier der hænger på et museum. I performance handler det om at komme ud fra institutionerne og lave kunst i hverdagen. Kunst vs. Virkelighed. Det er mellem virkelighed og fiktion. I performance er processen vigtigere end produktet. Eks. Hvis du tisser på en trøje og river den i stykker bag efter – er det ikke trøjen der er pæn, men det at du gjorde

noget uventet/processen. Produktet bliver til processen. Man arbejder også med site spefitic,

som er at man går ind i et rum og udnytter rummets fordele og ulemper. Derefter laver man et stykke ud fra hvad rummet har at byde på, i stedet for at lave et stykke i forvejen. En happening

er performance. Happenings/events er hvis en kunster gør noget ”mærkeligt” og så får noget

medie ud af det – sådan på børnesprog. En happening er da Joseph Beuys, pakkede sig ind i film og sendte sig selv til Amerika, hvorefter han satte sig ind i bur med en coyote en uge, hvorefter han sendte sig tilbage til England. Eller da Bjørn Nørgaard parterede en hest, og satte den hoved på en kæp. Kunsterne har en hensigt med deres event. Fx ville Bjørn Nørgaard provokere os, og få os til at tænke noget samfundskritisk. Han ville give os en politisk holdning til slagterigerne i Vietnam. I Danmark har vi flere performance grupper. Såsom Odin teateret, som rejser ud og lærer anderledes kulturer -> og bruger det til events, det er antropologisk. Eller Hotel Pro Forma og Solvognen. Solvognen lavede et år et aktivitet teater, julemandsherren. Hvor de løb rundt på rulleskøjter og julemandskostume og stjal ting fra hylderne i super markedet, og gav til forbipasserende.

• Vores fremførelse af selvskrevne performance stykke.

Vi skulle fremføre et lille stykke i performance genren. Vi bliv inddelt i grupper og dernæst skulle vi ellers bare finde på noget. Det gik ikke så godt for min gruppe. Vi kunne ikke rigtig blive enige og Emilie var ikke til at samarbejde med. Vi fandt frem til noget med en hverdag – noget mime agtigt. Men hurtigt fandt vi ud af at det blev for kedeligt at se på. Derefter skiftede vi rum, og kom hurtigt frem til noget med klaveret og scenetæppet. Vi improviserede os frem til et lille stykke med mange afbrudte sekvenser. Det endte faktisk med at blive ret godt.

Side 13

Side 13 af 13

• Begrundelse af udvalgte tekster:

Performance og Opgøret med institutionsteateret: Disse 2 tekster har jeg valgt at tage med i mit portfolio fordi de beskriver godt og forståeligt teorien bag performance.

Min forestillingsanalyse: Passion: Denne har jeg valgt da jeg selv synes min forestillings analyse er fantastisk god til at beskrive hvordan en performance forestilling kan se ud. Og i det hele taget hvordan man skriver en forestillings analyse.

• Evaluering på forløbet:

Jeg synes emnet performance har været super spændende. Dog synes jeg at jeg mangler lidt mere teori, men jeg mener også det er min egen skyld – da jeg ikke fik skrevet ned i andet modul. Min arbejdsindsats i timerne er jeg til dels tilfreds med. Jeg har haft en nedgang periode lige omkring januar-februar. Dog synes jeg at jeg kom nogenlunde efter det til sidst. Med hensyn til aflevering af forestillingsanalyse og dette partfolio, har jeg virkelig haltet. Jeg synes selv det er meget for lavt. Jeg ved godt at jeg kan når jeg vil. Derfor er min samlede arbejdsindsats ikke tilfredsstillende, men udmærket. Performance og CDA er nok mine

favoritter på hver deres måde. CDA pga. den lette/meget teori og performance fordi det er et

interessesandt emne.

• Eksamens forløb:

Jeg vil ikke uddybe mit eksamens projekt. Dog ville jeg beskrive noget om vores arbejdsindsats.

Jeg har været i en velfungerende 4 mands gruppe. Vi har det godt med hinanden, og kender hinandens stærke og svage sider. Dog har vi 4 forskellige ambitioner med projektet. En pige i vores gruppe mener det er meget vigtigt at vi øver hele tiden, hver eneste dag bogstavelig talt.

Og når vi så sidder og øver så gider hun ikke være seriøs, og det ender tit med at øvningen går op i røg. Hvor jeg mener at vi kan øve få dage i mange timer, og så virkelig koncentrer os om det. Jeg synes det virker som om de er stået af, eller også er jeg gået skridtet videre. Jeg vil virkelig gerne have det projekt skal kører på skinner. Jeg er endt som

instruktør/skuespiller/scenograf/kostume og rekvisit ansvarlig/manuskriptforfatter/overordnet
lysmand/teknikker/talsmand. På den ene side irriterer det mig at jeg laver det hele, på den anden

side ved jeg godt at jeg slev er skyld i det. Jeg har det på den måde at alt skal være perfekt, og hvis der ikke er nogen der vil arbejde for – bliver jeg nødt til det, igen. Jeg påtager man alle opgaver for ellers er der ingen der gør det. Til sidst bliver man træt af det hele. Heldigvis er jeg dog ikke blevet træt af dette forløb. Vi hygger med det, og at spille teater er det bedste i verden.

Derfor kan det aldrig gå helt galt for mig.

• Evaluering for hele året:

Her til sidst er jeg blevet meget positivt overasket over dramatik. I en måneds tid i november måned brød jeg mig ikke specielt om drama. Men jeg tror det var den måde Thomas, min daværende dramalærer var på. Han er super dygtig og flink. Men jeg kan bare hurtig blive træt af ham, fordi han er så meget på hele tiden. Efter jeg forlod Thomas’ hold, gik det bare op ad bakke. Jeg har virkelig moret mig her på det sidste. Jeg synes selve holdet var meget fagligt dygtigere, kammeraterne var bedre og underviseren var bedre. Personligt har jeg rykket mig meget i år. Jeg synes ikke man kan se det ud fra mine delevalueringer, men nu hvor jeg kigger tilbage på året, kan jeg virkelig se hvor langt jeg er nået. Jeg vidste en smule i forvejen og jeg kunne også noget praktisk, men jeg er kommet langt videre nu. Jeg tror virkelig jeg kan bruge mine kompetencer videre i livet.