Drama portfolie

Side 1

STX 1.g

Drama Portfolio 2009

Side 1 af 17

Drama portfolio
   STX 1.g

I ntroforløb

I introforløbet blev vi præsenteret for dramatik generelt. Vi lavede en masse øvelser som senere hen kom til at gavne os i hovedsagligt vores eksamensprojekt, men også i de små opgaver vi fik i løbet af året hvor vi skulle arbejde med at skabe dramatik. Noget af det første vi arbejdede med var status, hensigt og motivation. Alle tre ting er meget vigtige når man laver teater der skal virke troværdigt – disse gør nemlig at man ikke bare står og siger en masse replikker, men at der er en mening med det man gør. Status handler om rangorden. Hvis man har en høj status så føler man sig mere værd end andre, og dette vises ved at man har et meget åbent kropssprog, står rang og holder øjenkontakt med de andre. Hvis man har lav status er man mindreværdig i forhold til ens medspillere og man bøjer sig forover, gemmer sin krop og undgår øjenkontakt. Hensigt handler om at man altid bør have noget man vil opnå og arbejde hen imod – på den måde går stykket ikke i stå. Motivation er også vigtigt i skuespil. Alle handlinger skal være motiverede da det er det der bærer begrundelsen for hensigten. Fx kan en motivation være at det trækker fra vinduet og derfor er hensigten at lukke vinduet. Alle tre ting bør bruges når man arbejder med sin karakterdannelse.

Vores kommunikation handler ikke kun om de ord vi siger. 80 % af vores kommunikation handler om andet end ord. I det dramatiske sprog handler det både om vores ord, den måde vi siger dem på og vores kropssprog. Vi lavede en øvelse hvor et barn ville låne forælderens bil. Den voksne måtte kun bruge ordet nej, men skulle først ikke have nogen hensigt om at låne bilen ud, og bagefter skulle hensigten være at han egentlig gerne ville låne bilen til sit barn.

Selvom der blev brugt det samme ord, var det tydeligt at der var stor forskel på situationen. Man kunne mærke hvordan forælderen egentlig gerne ville låne bilen ud til sidst, selvom det var ordet nej der blev brugt. Dette viser også at ord ikke altid har særlig stor betydning for hvordan en situation udspiller sig og meningen i det sagte ligger i den måde det bliver sagt på.

Side 2

Drama Portfolio 2009

Side 2 af 17

I dramatisk sprog bliver der også brugt tempo/rytme som påvirker karakteren og dens

handlinger. Hvis man snakker hurtigt skaber man en helt anden stemning og karakter end hvis man snakker langsomt. Det siger meget om karakterens sindstilstand hvordan dennes

tempo/rytme er og dette er med til at danne dramaet. Dramatisk sprog handler altså om tre

faktorer; situationen, hvor det handler om omgivelserne og medspillerne. Karaktererne, sproget handler om karakterernes baggrund fx alder. Relationen, sproget bliver påvirket af karakterernes følelser for hinanden. Man kan også lægge pauser ind for at understrege handlingen og skabe en større spænding blandt publikum

Sted, rum og tid skal passe ind i handlingen i stykket. Hvis nogle af delene er modstridende skaber det utroværdighed i stykket men det kan også understrege budskabet endnu tydeligere. I min gruppe skulle datteren fortælle forældrene at hun ville flytte hjemmefra. Vi valgte at sætte scenen i en kirke til en begravelse, da det ville skabe en meget stærkere handling ved at gå væk fra normerne og forestillingerne om en kirke.

Side 3

Drama Portfolio 2009

Side 3 af 17

Som afslutning på introforløbet lavede vi et lille ”eksamensprojekt” hvor vi skulle arbejde med alle de elementer som vi havde lært gennem undervisningen. Min gruppe og jeg lavede en historie om en familie der skulle til Lalandia. En af de ting vi brugte mest var at publikum vidste ”mere” end vi gjorde. Fx snakkede børnene bag i bussen uden at forældrene hørte det, men hvor publikum hørte det. Vi brugte på den måde også dramatisk spænding da der blev afsløret en hemmelighed som forældrene ikke vidste noget om – nemlig at sønnen var homoseksuel. Gennem vores stykke afspejlede vi også hvordan sådan en situation kan udspille sig og hvordan folk reagerer når de egentlig står i den. Da sønnen endelig fortæller hans forældre bliver de meget forargede og hans ”kæreste” bakker ud og siger han ikke har det på samme måde. Vi tog tingene

Side 4

Drama Portfolio 2009

Side 4 af 17 og gjorde dem lidt mere overdrevet fordi det på scenen ikke har dem samme effekt hvis man ikke understrejer det tydeligt nok.

Side 5

Drama Portfolio 2009

Side 5 af 17

Side 6

Drama Portfolio 2009

Side 6 af 17

T eatersport

Teatersport handler meget om at være spontan og turde tage chancen. Man skal kunne være opmærksom, lytte til sine medspillere og være til stede i øjeblikket. Det bygger på at tage imod andres tilbud med åbenhed og arbejde med en tydelig status så ens medspillere nemt kan reagere. Det er træning i improvisation, fantasi, kreativitet, samspil og at undgå at blokere. Det er rigtig god øvelse i at lære at være åben over for dramatik og det hjælper meget når man skal til at arbejde med rigtige stykker. Det giver også en mere afslappet stemning i gruppen da alle bliver tvunget ud i situationer der er grænseoverskridende og samtidig lærer man at improvisere og finde brugbare emner. Gennem teatersport lærer man også at blive en bedre skuespiller og man kan bruge det rigtig meget når man spiller rigtige stykker – her er det nemlig ikke vigtigt at sætningerne passer præcist sammen, men at man har en sammenhæng og at man skaber dramatisk spænding hvilket så kan overføres når man står på scenen. Det giver et meget mere naturligt samspil mellem skuespillerne og det virker også mere oprigtigt. Teatersport hjælper altså rigtig meget, især hvis man er ny inden for teater, på at lære at improvisere og være afslappet på scenen og i teater generelt.

N aturalismen

Naturalismen foregik i perioden Hele perioden havde grundlag i en ændring i livstolkningen hos folk, som havde startet tidligere. Det var en tid hvor man begyndte at stille spørgsmålstegn ved religion og dens funktioner. Darwins evolutionsteori om at mennesket nedstammede fra aben og Survival of the Fittest kom frem og afviste kristendommens billede af Gud og skabningen af mennesket. I stedet kom den naturvidenskabelige opfattelse frem hvor det kun var hvad der kunne sanses og erfares der var virkeligt. Samtidig var industrialiseringen og

Side 7

Drama Portfolio 2009

Side 7 af 17 arbejderklassen også ved at vinde frem. Både i litteratur og drama blev der derfor essentielt at vise virkeligheden og ikke en afspejling eller fortolkning af den. Mennesket blev set som et resultat af dets levevilkår og arv og miljø blev et hovedemne. Menneskets psykologi og køns forholdene kom også frem og generelt var det vigtigt at sætte problemer under debat.

Under betydningsfulde dramatikere var blandt andet Henrik Ibsen fra Norge. Tidligt i hans karriere skrev han romantiske stykker, men under et ophold i Tyskland fik han kendskab til Georg Brandes tanker og blev inspireret til at skrive naturalistisk. Han har blandt andet skrevet, ”Et

dukkehjem” og ”Gengangerne” hvor kønsroller, arv/miljø og identitet er temaer. En anden stor

dramatiker var August Strindberg fra Sverige. Strindberg har en historie lignende Ibsen, men han er dog imod det frie kvindesyn da han selv har været igennem tre mislykkede ægteskaber med selvstændige kvinder. Han går dog meget ind for naturvidenskaben og ønsker at blive videnskabelig kunstner. Han ser tilværelsen som en kamp mellem klasser, køn, racer og mellem mennesket og Gud. I det hele taget er hans værker meget pessimistiske hvilket blandt andet ses i ”Faderen” og ”Frøken Julie”. En sidste naturalistisk dramatiker der er værd at nævne er Anton Tjekhov fra Rusland. Han startede ud som læge hvor han mødte mange syge mennesker og tragiske skæbner som påvirkede hans skriverier. Hans stykker følger tit en række mennesker uden en egentlig hovedperson, de skildres isolerede og der er ikke en egentlig samhørighed mellem dem – der hviler en sørgmodig og tragisk stemning over stykkerne. Hans hovedværker er ”Mågen”, ”Onkel Vanja”, ”Tre søstre” og ”kirsebærhaven”.

Scenografien i naturalistisk teater handlede om at være så virkelighedstro som overhovedet muligt. Det var i høj grad et brud med tidligere traditioner der bestod af store og flotte scenografier. Det var vigtigt for forfatteren for at skabe præcis det rigtige miljø hvilket ofte kom til at koste meget mere end stykkets egentlige værdi. En stor fremgang kom da det elektriske lys blev opfundet, da det nu var muligt at skabe bedre lys på scenen og samtidig blev det mørkt hos publikum hvilket gav en meget større koncentration om scenen. I selve stykkerne blev det vigtigt også at overholde tiden og stedets enhed og derfor blev nogle stykker spillet ud i et stræk så illusionen ikke blev brudt af spring i tid, scenografi eller pauser. Stykkerne omhandlede ofte et skæbnesvangert døgn i en persons liv, så for at forfatteren fik mulighed for at fortælle mere om personen blev der brugt en teknik kaldet retrospektiv hvor personerne fik mulighed for at fortælle om vigtige begivenheder i deres liv.

Side 8

Drama Portfolio 2009

Side 8 af 17

Et stort navn i naturalismen er

Stanislavskij. Han havde stor indflydelse på karakterdannelsen hos skuespillerne og han var den som især udviklede den naturalistiske spillestil som har haft stor indflydelse på uddannelsen af skuespillere lige siden. For at gøre karaktererne så virkelighedstro som muligt kunne man ikke længere bare hyre en skuespiller til at spille rollen – personen skulle nærmest leve rollen. Førhen spillede skuespillerne meget på hvad de vidste publikum kunne li, men dette tog Stanislavskij meget afstand på og advarede mod denne form for teater. Målet for hans teknik var indlevelse, både hos publikum og skuespilleren. Der skulle skabes en motivation for hver eneste handling som denne foretog sig – der skulle vides hvad, hvornår, hvor og hvorfor med alt det blev gjort så man var klar over hvorfor figuren fortog sine handlinger. En af hans teknikker var, det magiske hvis, hvor skuespilleren

forsøger at sætte sig ind i hvordan han/hun selv ville havet reageret i lignende situation. For at

kunne gøre dette måtte man dog først sætte sig ind i de givne omstændigheder som tid, sted og miljø, samt medspilleres roller. På den måde blev rollen aldrig bare en rolle, men en oplevelse som skuespilleren selv kunne sætte sig ind i. Ifølge Stanislavskij må skuespilleren kunne finde rollen i sig selv både fysisk og psykisk erindring.

I naturalistisk teater er Freytags dramamodel også vigtig at nævne. Den er inddelt i 5 punkter; indledning, stigning, højdepunkt, fald og katastrofe. X-aksen viser tiden i dialog og handling og Y-aksen betegner heltens vej gennem lykke og ulykke. På vej op i trekanten er det hovedsagligt helten der har initiativet og ned af trekanten er det modstanderen. Lige efter indledningen kommer det punkt der sætter hele handlingen i gang – der hvor vi får en anelse om at noget er galt. Lige før katastrofen får vi et glimt af at alt måske går godt alligevel hvilket forstærker katastrofen endnu mere. Freytags model er en typisk måde tragedier blev opbygget på.

Side 9

Drama Portfolio 2009

Side 9 af 17

D et absurde teater

For at tale om det absurde teater må man også tale om eksistentialisterne. Efter de to verdenskrige var mennesket blevet usikkert og sårbart og det kom til at påvirke tiden meget. Folk har mistet troen på de tidligere urokkelige sandheder og trosbegreber – altså både med hensyn til religion og idealer og ideer. Forfattere som Albert Camus og Jean-Paul Satre beskæftigede sig med spørgsmålet om at, siden livet havde mistet al betydning, burde mennesket søge tilflugt i

Side 10

Drama Portfolio 2009

Side 10 af 17 selvmord. Disse mennesker kaldes eksistentialisterne. Deres filosofi lyder på at mennesket møder op med nogle forventninger om orden, formål og værdier men tilværelse er ikke indrettet til at sætte pris på disse værdier. Fordi mennesket baserer deres tilværelse på dette grundlag, skabes der tomhed og tilværelsen bliver meningsløs. De mener at mennesket har brug for sammenhæng i tilværelsen og derfor er det nødt til at tage ansvar for eget liv. Man må altså bære ansvaret for eget liv og egne handlinger. Alt dette skaber en angstfølelse fordi hele ens tilværelse ligger i egne hænder og man kan ikke slippe for dette valg – det gælder om at finde sig selv.

Personligheden bliver altså her grundlaget for tilværelsen og afviser tanken om at miljøet præger mennesket – hvilket jo var naturalisternes synspunkt. Camus brugte ordet absurd om menneskets situation hvilket var det som første til Det Absurde Teater.

Det Absurde Teater fremstiller menneskets i dets fortabte situation og skildrer det i situationer der i sig selv er absurde. Gennembruddet for denne teaterform kom med Samuel Becketts stykke ”Vi venter på Godot” i 1953. I starten skabte det stor forvirring da der aldrig blev fortalt hvem, hvor, hvordan og hvorfor som man hidtil havde været vant til. Det har dog senere fået stor succes fordi det skildrer hele det moderne dilemma om eksistensens meningsløshed. Det er flere gange blevet opført i krigssammenhænge da folk nemt kan relatere til det i disse situationer. De tre absurde dramatikere der har gjort sig mest bemærkede er Samuel Beckett, Eugène Ionesco og

Jean Genêt. Beckett var der første der vandt stor international berømmelse. Han benytter en karakter der er sat i en verden, der allerede er ødelagt af en katastrofe. Hans figurer er nærmest åndelige menneskevrag som ofte er isolerede i forhold til tid og sted. De stiller spørgsmål de ikke får svar på og kæmper alligevel videre i den meningsløse verden. Typisk for ham er at hans figurer venter uden håb, men så længe de venter, er de i det mindste i live. Man venter – altså er man.

Eugène Ionesco fik sin debut i dramatik med ”Den skaldede sangerinde” i 1950. Han betragter verden som et kaos af mørke og angst, af meningsløsheder og selvmodsigelser men af og til afbrydes dette af lys, glæde og lykke. Han brugte drama til at analysere denne modstridende tilstand. Først i hans karriere koncentrerede han sig om sprogets og tankernes klichéer og meningsløsheden ved at tro på materielle værdier. Her taler personerne hele tiden fordi de har glemt værdien af ensomhed. Han interesserer sig mest for mellemmenneskelige relationer og typisk skriver han om middelklassen i familiesituationer. Den sidste absurde dramatiker der bør

Side 11

Drama Portfolio 2009

Side 11 af 17 nævnes er Jean Genêt. Han var kriminel og tilbragte derfor meget tid bag lukkede døre, samtidig var han også homoseksuel, og disse to faktorer kom frem i mange af hans værker. Hans figurer gør oprør mod det organiserede samfund og mener at afvigelse er vigtig hvis mennesket skal opnå en følelse af helhed. Han fokuserer meget på at intet har mening uden dets modsætning og derfor er afvigende opførsel lige så værdifuld som de accepterede dyder. Han prøver at give figurerne ceremonier og traditioner så de har noget at forholde sig til i den meningsløse tilværelse.

Det absurde teater skiller sig ud fordi det ikke har nogen nævneværdig handling og ofte hverken en begyndelse eller slutning. Karaktererne er sjældent tydelige og nærmere som mekaniske dukker. Deres bevægelsesfrihed er ofte, især i Becketts stykker, hæmmet af en fysisk speciel placering på scenen – derfor bliver de nødt til at spille med deres mimik og armbevægelser hvilket selvfølgelig gør det svært at skabe en levende karakter. Med hensyn til sceneopsætning er der sjældent anvisninger om tid, sted og miljø og derfor er scenen ofte halvtom med enkelte rekvisitter. Dette gør at publikum ikke kan afvise dramaet for kun at have relevans til et specielt socialt lag, da miljøet ikke tydeliggøres. Til at underbygge dette bliver der brugt specielle lyseffekter hvor lyset ikke falder naturligt og scenen bliver oplyst uden nogen genkendelig lyskilde og skifter ofte uden nogen form for logik. På trods af at der ikke er oplysninger om tid, sted og miljø er der dog mange regibemærkninger som skuespillerne skal bruge som anvisninger til mimik og gestik.

For absurdisterne er humoren, ironien og satiren meget vigtige virkemidler. Der bliver brugt gags som kontrast til den fortvivlede grundstemning. Ionesco udtaler blandt andet ”humoren er min lindring, min befrielse”. For skuespillerne i stykkerne gælder det om at genskabe tomheden i mennesket ved hjælp af gags og gøgl skal de få os til at le, men samtidig udtrykke afmagt og fortvivlelse fordi vi godt kan se at der er synd for dem. De skal ikke give en psykologisk analyse af karakterens personlighed og indre, men i stedet vise det moderne menneskes isolation i en tilværelse uden mening gennem deres karakter. Også sproget er en meget vigtig del af absurd teater. Absurdisterne erkender at sproget er overflødigt og ligegyldigt og mange af replikkerne står som tydeligt tegn på menneskets mangel på kommunikationsevner;

”Så, nu er klokken ni. Vi har spist suppe, fisk, kartofler med røget flæsk og engelsk salat” – fra stykket Den skaldede sangerinde af Ionesco. Sproget spiller i mange stykker en selvstændig rolle og bliver ikke brugt, som i naturalistisk teater, til at forklare noget eller fortælle – de bruger sprogbehandlingen til at sige det usagte bag ved ordene. Ionesco siger at

Side 12

Drama Portfolio 2009

Side 12 af 17 menneskets største tragedie er at de ikke længere kan bruge sproget til en fyldestgørende kommunikation.

Gøg og gokke – inspiration til absurdisternes gags

Eksamensprojekt

Det største projekt vi havde i løbet af året var selvfølgelig vores eksamensprojekt. Det har været hårdt arbejde og krævet meget fritid til at sætte det sammen på den helt rigtige måde for os. Det har dog også været nogle måneder hvor vi virkelig har kunnet bruge alt det vi har lært i løbet af året og vi har haft en masse frihed til at skabe noget selv. Vi var fra starten enige om at vi ville have en lille gruppe – dette ville gøre at vi bedre kunne finde øve dage og have et mere fokuseret arbejde når vi var sammen i fritiden. En lille gruppe gjorde også at vores stykke kunne være kortere hvilket vi bedre kunne li, da vi derved kunne gå mere i dybden med det stykke

Side 13

Drama Portfolio 2009

Side 13 af 17 vi nu endte med at vælge. Vi var tre piger der fandt sammen i en gruppe hvor vi kunne stole på hinanden og samtidig også have sjov og ballade engang imellem hvilket betyder meget når man skal arbejde sammen i en længere periode.

Da vi skulle finde et stykke der tiltalte os satte vi os ned og tænkte over hvad det egentlig var som vi gerne ville vise frem – hvad vores stykke skulle fremstille. Vi skrev op hvad vi i hvert fald ikke kunne tænke os, hvor vi kom frem til at vi hverken ville have et rent naturalistisk eller rent absurd teater stykke og vi ønskede heller ikke at skrive det selv, da der ville blive brugt mere tid på at skrive end at udforme stykket. I stedet ville vi gerne have noget der havde elementer fra begge perioder vi har arbejdet med, altså det naturalistiske og absurde teater. Det var også vigtigt for os at der var et budskab med det vi gjorde og en dybere mening som skulle få folk til at overveje og tænke. Det skulle altså ikke bare være sådan at når lyset slukkede så sagde folk

’okay’ og gik videre til det næste stykke. Vi ville gerne have at de tænke over hvad det virkelig handlede om. Det var altså betydeligt for os at sætte et problem under debat, men samtidig ville vi også gerne underholde publikum på en måde så de fik lyst til at vide mere og mere

– vi ville gerne skabe spænding.

Vi fandt frem til teaterstykket ”Kontoret” af Kate Hoffower. Det handler på papiret om tre personer, kaldet EN, TO og TRE, der arbejder på et kontor – nummer TRE siger aldrig noget, men er meget opmærksom på de to andre. Vores opgave var meget fri med dette stykke da det kunne udformes på mange forskellige måder. Da vi ønskede at der skulle være et budskab fortolkede vi stykket på vores egen måde. Vi fandt frem til at TRE er undertrykt af de andre og på den måde skabte vi en handling og en mening med stykket i vores egen retning. Herefter arbejdede vi med at definere karaktererne hvor både ET og TO selvfølgelig havde meget de samme træk da står sammen imod TRE. Vi dannede egentlig meget vores karakterer gennem de gange vi øvede stykket og brugte meget improvisation så de blev helt unikke og som vi selv ville have dem. Det var især et større arbejde at finde ud af præcis hvordan TRE skulle være, da hun ikke måtte sige noget. Vi endte alligevel med at lægge to replikker in for at understrege budskabet. Min egen karakter, TO, var den mere dominerende af ET og TO. Jeg var den der ville gennemføre idéerne og var mere realistisk og kontant. Jeg havde rang holdning og høj status. Jeg havde en meget sikker stemme og virkede i det hele taget oven på og selvsikker.

Side 14

Drama Portfolio 2009

Side 14 af 17

Efter udformningen af vores karakterer begyndte vi, også gennem improvisation, at arbejde med arrangementet. Vi kom med ideer hen ad vejen og evaluerede hvad der var vigtigt og hvad vi godt kunne undvære eller lave om og gøre mere præcist. Vi arbejde meget på at gøre billedet klart om at ET og TO så ned på TRE og at TRE gerne ville være lige som de to andre. Så alle de ting vi arbejdede med inden for arrangementet afspejlede vores egentlige budskab. Noget af det sidste vi fik på plads var scenografien. Siden stedet hvor stykket foregår, er et kontor har vi selvfølgelig nogle kontorborde med computere og så havde vi nogle kontorartikler som en hæftemaskine og tape. Derudover er der et andet bord, stumtjener og en plante. Vi opstillede bordene så ET og TO’s bord stod ude i siderne med TRE’s bord i midten – på den måde illustrerede vi hvordan vi talte hen over hovedet på hende, og samtidig stod hendes bord lidt forskudt foran vores så publikum kunne forstå at det var hende man skulle lægge mest mærke til. Vores tøj skulle vise hvordan vi var som personer og derfor var ET og TO’s tøj meget i skrigfarver som man skulle lægge mærke til – vi skulle gerne virke opmærksomhedskrævende. Derimod var TRE’s tøj meget neutralt og skulle vise hende som en uskyldig person klemt imellem de to andres overfladiske personligheder.

Det samme gjaldt for vores sminke hvor de to havde meget kraftig og den tredje en mere neutral makeup på. Vi havde valgt helt normalt lys som passede til et kontor, og den eneste effekt vi har med lyset er når det går ud lige efter den sidste pointe er vist. Dette giver denne effekt om at publikum lige skal overveje hvad det var der skete i stykket.

Jeg synes vi har haft et rigtig godt samarbejde i vores gruppe og vi er kommet frem til et resultat som jeg synes vi kan være godt tilfredse med. Vi fandt frem til vores egen arbejdsmetode hvor vi meget brugte improvisationen som vi lærte i forløbet med teatersport og det gjorde at vi arbejde med alle de små detaljer gennem hele forløbet og hele tiden kunne lave små justeringer så vi selv syntes at det blev bedre og mere gennemarbejdet. Jeg synes det var rigtig sjovt at arbejde med sin egen gruppe og sit eget projekt og se hvad man kunne komme frem til og lære af processen.

Side 15

Drama Portfolio 2009

Side 15 af 17

Side 16

Drama Portfolio 2009

Side 16 af 17

Side 17

Drama Portfolio 2009

Side 17 af 17

Snip snap snude, så er den historie ude.

Tip tap tønde, nu kan en ny begynde.