Drama | Portfolio | Noter

Side 1

Drama: Portfolio, 2010

STX 1.g

Indhold

Introforløbet ...................................................................................................................................................... 2 Samarbejde .................................................................................................................................................... 2 Blikretninger .................................................................................................................................................. 2 Ageren på scenen .......................................................................................................................................... 2 Billedanalyse .................................................................................................................................................. 2 Perioden efter 1900 .......................................................................................................................................... 3 Moderne dansk dramatik .............................................................................................................................. 3 I undervisningen ........................................................................................................................................ 3 Absurdisme – 1950’erne................................................................................................................................ 3 I undervisningen ........................................................................................................................................ 4 Perioden før 1900 .............................................................................................................................................. 5

Det elizabethanske teater – 1560/1600 ........................................................................................................ 5

I undervisningen ........................................................................................................................................ 5 Commedia dell arte – 1500-tallet .................................................................................................................. 5 I undervisningen ........................................................................................................................................ 5

Side 2

Drama: Portfolio, 2010

Introforløbet

I introforløbet har vi været langt omkring. Blandt andet har vi haft et forløb af 2 moduler med samarbejde, så har vi snakket om forskellige måder at spille på. Blandt andet ved hjælp af forskellig stemmebrug, tempo og blikretning.

Samarbejde

• Boldleg: At støde til en bold i luften, og se hvor mange gange vi kunne det.

🡺 Lære at blive opmærksomme på hinanden – underforstået: Lære at blive opmærksom på vores medskuespillere.

• Blindeleg: At føre en ”blind” kammerat rundt på skolen

🡺 Lære hinanden tillid, som er vigtig på scenen idet man kan blive udsat for uvante situationer og så er det er godt med tillid blandt de andre skuespillere.

Blikretninger

Så havde vi et længere forløb hvor vi snakkede om blikretninger, de forskellige følelsesrum og om hvordan man kunne bruge det i sit skuespil. Dette indebar ind en del teori, hvor vi snakkede om betydningen af de to elementer.

• Drømmeblikket: Man kigger drømmende op i luften – ofte et erindrende blik eller drømme

🡺 At se fremad

• Kommunikationsblikket: Man kigger ud mod publikum eller til sin medskuespiller. I dette blik foregår direkte kommunikation (samtale).

🡺 At være i nuet

• Erkendelsesblikket: Man kigger ind i sig selv – ofte et erindrende blik, dog oftest negativt.

🡺 At kigge tilbage

Ageren på scenen

Derudover har vi snakket og arbejdet med ageren på scenen. Herunder har vi snakket om Acting is Reacting og haft fokus på forskellige tyngdepunkter til at udtrykke forskellige følelser og personligheder.

• Gå-leg: At gå rundt i forskellige tempoer med pludselige retnings- og bevægelsesskift.

🡺 Lære at få en forståelse af flowet på scenen og vigtigheden deraf, blandt andet med henblik på ens og forskelligt flow og betydningen her af.

• Acting is Reacting: Lære at virke naturlig på scenen og vide og at, oftest har en handling på scenen også en modhandling.

🡺 X siger: ”Jeg elsker dig!” Y reagerer med at smile.

Billedanalyse

Det sidste vi arbejdede med i introforløbet var et forløb om billedanalyse. Her tog vi blandt andet udgangspunkt i billeder fra det første stykke vi var inde at se: Trold kan tæmmes af William Shakespeare.

Figur 2 Eksempel på et billede fra ”Trold kan tæmmes”, som vi kunne have analyseret på.

Eksempelvis:

Hvad fortæller kvindens ansigtsudtryk om hendes hensigter med instrumentet.

Figur 1 Illustration af blikretningerne

Side 3

Drama: Portfolio, 2010

I billedanalyserne fokuserede vi på forskellige ting, heriblandt scenografi, skuespillernes indbyrdes status, påklædningen og objekter på scenen.

Perioden efter 1900!

Moderne dansk dramatik

Moderne dansk dramatik er fra omkring start 90’erne, og har nogle helt klare træk, som ofte kan forveksles med dem fra det absurde teater fra 50’erne, da det moderne dramatik ofte skildrede magtesløshed og de kolde og kærlighedsløse relationer mellem mennesker. Alt det krydret med comic-reliefs, for at man ikke skulle skræmmes fra vid og sans!

Denne magtesløshed skildrede den følelse som folk i 90’erne stod ansigt til ansigt med.

Perioden bærer ikke præg af nogen klare ideologiske, psykologiske eller filosofiske forklaringsmodeller.

I perioden forsøgte man at appellere til det unge publikum, ved at skrive stykke de kunne relatere til. Det gjorde man ved at lægge fokus på følgende punkter:

• Uforudsigelighed

• Voldsomhed

• Ironi

• Aburdisme

• Skønhed

• Tragisk humor

I undervisningen

Forløbet har været opdelt i 2 forløb.

I første omgang hørte vi radiospillet ”Måvens og Peder i mediernes søgelys” af Line Knutzon og arbejdede derefter med det; både spillet uddrag og været inde og analysere sproget i stykket.

I andet forløb tog vi udgangspunkt i forskellige uddrag af dansk dramatikere heriblandt ”Dage på toppen” af

Jokum Rohde. Derudover læste vi stykker af Nikolej Cederholm, Astrid Saalbach og Nikoline Werdelin.

I forløbet har vi, igen, haft fokus på stemmebrug – her under undertekst og sprog - og så arbejdede vi en del med begreberne status, sprog og opbygning af en karakter.

• Status: Hvilken status har skuespillerne i forhold til hinanden – hvem er den stærkeste - og hvordan man kunne vise dette i forhold til hinanden, uden at over- eller underspille.

• Stemmebrug: Brug af stemmen til at udtrykke forskellige situationer – deriblandt ironi og undertekster generelt!

Absurdisme – 1950’erne

Det absurde teater opstod i tiden efter 2. verdenskrig, hvor folk havde brug for at bearbejde de tragiske handlinger fra krigen. Mennesket var usikker i sin selvforståelse 🡺 Hvordan kunne mennesket begå sådanne grusomheder i hinanden?

Side 4

Drama: Portfolio, 2010

Det absurde teater demonstrer, at mennesket er absurd, ved at udsætte det for meningsløse, irrationelle og tåbelige situationer.

Eksempelvis i ”Venter på Godot” af Beckett, hvor der bliver ventet på denne Godot, men som aldrig kommer. Ofte er der ikke nogen nævneværdig handling (der sker ingen udvikling), ligesom de tit ikke har hverken begyndelse eller slutning.

Centrale begreber/nølgeord i absurdismen er:

• Humor!

• Meningsløshed

• Enkelthed

• Ingen udvikling

Centrale dramatikere i absurdismen er:

• Samuel Beckett

• Eugene Ionesco

• Jean Genet

• Harold Pinter

I undervisningen

I undervisningen har vi arbejdet med ”Venter på Godot” af Beckett. Både tekstmæssigt og specielt med at spille det. I den forbindelse skulle vi overveje hvor vi ville spille stykket, for at give det en ny og

sjov/interessant vinkel!

Der udover trak vi paralleller til det moderne danske dramatik ved at kigge på stykker af Knutzon og Rohde.

Figur 3 Eksempel på den tomme scene i ”Venter på Godot” af Beckett

Side 5

Drama: Portfolio, 2010

Perioden før 1900

Det elizabethanske teater – 1560/1600

I denne periode blev teater og kunst for alvor for alle, hvor både adelige og bønder sad.

Det opstod under Dronning Elizabeths styre.

Generelle begreber/nøgleord for perioden:

• Tilhørsforhold blev mindre vigtig (eksempelvis Romeo og Julie)

• Ingen kvinder – Først efter midten af 1600-tallet!

• Teatertrupper med 5-12 skuespillere

• Ingen kvinder

• Talte kulisser

• William Shakespeare ()

🡺 Både skrevet tragedier (Romeo og Julie), komedier (Trold kan tæmmes) og historiske spil

(Richard III)

• The Globe (1599 – Brændt 1613 – Genopbygget

I undervisningen

I undervisningen har vi snakket en del Shakespeare og om generelle begreber i perioden. Det indebar, at vi så forskellige klip med Romeo og Julie – både originale opsætning og moderne opsætninger.

Derudover var vi i teateret at se ”Trold kan tæmmes”, som vi derefter også snakkede en del om og gennemgik.

Vi arbejdede med sproget og karaktererne.

Commedia dell arte – 1500-tallet

I commedia dell arte beskæftiger man sig med det samme persongalleri, som altid optræder med samme personlighed.

Forestillingerne blev spillet af kompagnierne som rejste rundt og spillede, og ofte havde de ikke mere sceneplads end deres vogn. Derudover havde kompagnierne begrænset midler!

Penge og sex er tilbagevendende temaer, mens spillestilen er rå og folkelig i commedia dell arte.

🡺 En forfinet udgave af commedia dell arte (som egentlig er et italiensk masketeater) kan opleves på

Pantomimeteateret i Tivoli.

Generelle begreber/nøglebegreber er:

• Ens persongalleri

• Improvisation

• ”Den kloge narrer den mindre kloge”

• Overdrivelse

• Masker

I undervisningen

I undervisningen har vi arbejdet med improvisation, og persongalleri – arketyper – og type vs karakter.

Der udover har vi set nogle klip fra Absolut Holberg.