SSO om farvestoffer

Side 1

STX 3.g

STX 3.g

Klasse: 3.t

Dato: 22. december 2006 asse: 3.t

Dato: 22. december 2006

STX 3.g

STX 3.g

Klasse: 3.t

Dato: 22. december 2006

STX 3.g

STX 3.g

Klasse: 3.t

Dato: 22. december 2006 asse: 3.t

Dato: 22. december 2006

STX 3.g

STX 3.g

Klasse: 3.t

Side 2

FARVESTOFFER

SIDE 2 AF 35

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ...................................................................................................................................................... 3 FARVESTOFFER .................................................................................................................................................. 3 AZOFARVER ....................................................................................................................................................... 4 TYNDLAGSCHROMATOGRAFI............................................................................................................................. 6 BRUG AF MINIKOLONNE .................................................................................................................................... 8 SPEKTROFOTOMETRI ......................................................................................................................................... 9 KEMIKALIESIKKERHED .................................................................................................................................... 10 KVALITATIV OG KVANTITATIV BESTEMMELSE AF FARVESTOFINDHOLDET I VINGUMMI ................................ 11 FARVESTOFINDHOLDET I VINGUMMIERNE ...................................................................................................... 15 DE FIRE RENE FARVESTOFFER ......................................................................................................................... 17 KONKLUSION ................................................................................................................................................... 19 LITTERATURLISTE ............................................................................................................................................ 20 BILAG 1– ABSORBANSKURVER ........................................................................................................................ 21 BILAG 2 – STANDARDKURVE OG UDREGNING AF FARVESTOFINDHOLDET ...................................................... 26 BILAG 3 ............................................................................................................................................................ 33 BILAG 4 ............................................................................................................................................................ 34 BILAG 5 ............................................................................................................................................................ 35

Side 3

FARVESTOFFER

SIDE 3 AF 35

Indledning

Farvestoffer er noget vi indtager dagligt, det indgår i næsten alt vores kost både som drikkevarer og madvarer. I denne opgave vil jeg komme ind på hvilke farvestoffer der findes, og hvad forskellen er på dem. Jeg vil ud fra et forsøg komme ind i hvilke farvestoffer der er i de udleverede vingummier og jeg vil regne lidt på hvor meget farvestof der er i dem. Jeg vil komme nærmere ind på hvad azofarverne er, og hvad de sundhedsmæssige aspekter der ved at bruge azofarvestoffer i levnedsmidler.

Farvestoffer

Der findes fire forskellige slags af farvestoffer, som er tilladt at tilsætte i vores fødevarer. Det er de syntetiske farvestoffer, naturlige farvestoffer, naturidentiske farvestoffer og pigmenter. Forskellen mellem farvestoffer og pigmenter er at farvestoffer er opløselige i vand og pigmenter er uopløselige i vand, og derfor er det kun 3 af farvetyperne som man hyppigt anvender som levnedsmiddelfarvestoffer. Den ene er de naturlige farvestoffer, disse farver stammer fra selve naturen. Den anden gruppe er de naturidentiske farvestoffer, disse farvestoffer er syntetisk fremstillet, dvs. de er en efterligning af de naturlige farvestoffer, og derfor minder også de meget om de naturlige farvestoffer. Hvis der er et naturligt farvestof man er allergisk over for, er man ofte også allergisk overfor det syntetisk fremstillet naturidentiske farvestof. Et eksempel på naturidentiske farvestoffer er β-caroten, den er en efterligning af gulerøddernes orange farve. Deres molekyleformel er ofte opbygget på den måde, at der skiftevis skifter mellem enkelbindinger og dobbeltbindinger, dette kaldes for konjugerede dobbeltbindinger. β-carotens molekyleformel ser således ud:

Som man kan se indeholder β-caroten 11 konjugerede dobbeltbindinger. Hvilket er nok til at absorbere det synlige lys, man har fundet ud af at der mindst skal være 8 konjugerede dobbelt-bindinger. På figuren på øverste side 4 ses de bølgelængder, hvor molekylerne vil kunne absorbere det synlige lys. Den tredje og sidste gruppe af farvestoffer i levnedsmidler er de syntetiske

Side 4

FARVESTOFFER

SIDE 4 AF 35 farvestoffer. Disse farvestoffers molekyler er ofte meget store og de indeholder grupper med ioner

som fx Na^{+} og

SO_{3}^{−}. Disse grupper med ioner gør de

syntetiske farvestoffer opløselige i vand, hvilket er meget vigtigt da man ofte

                             1
tilsætter dem i mad- og drikkevarer.

Under syntetiske farvestoffer indgår azofarvestoffer, som jeg senere vil sige mere om og også triarylmethanfarvestoffer, et eksempel på denne type farvestof er Green S. Man har fastsat en ADI-værdi for syntetiske farvestoffer og nogle enkle naturidentiske farvestoffer. Værdien gælder på den internationale plan, og man må absolut ikke overskride den, da den kan være farlig og give sundhedsskader i for stor en mængde. ADI står for ”Acceptable Daily Intake”. Denne værdi angiver hvor stor en mængde mg af stoffer man må indtage per kg. Der er nogle som ikke kan tåle disse syntetiske farvestoffer, disse mennesker vil reagere kraftigt på stoffet, og dette kan komme i form som fx allergi, astma og høfeber. Det er ikke alle syntetiske farvestoffer som er blevet godkendt, men dem som er, har fået et E-nummer. ADI-værdi står ikke Positivlisten, da man helst skal kunne ændre værdien, hvis det er nødvendigt. Positivlisten er en liste over de godkendte tilsætningsstoffer i levnedsmidler, og de tilladte tilsætningsstoffer får et E-nummer. Fra 1984 måtte man ikke tilsætte farvestoffer i basislevnedsmidler som mælkeprodukter, kød og fisk. [1]

Azofarver

Azofarver er også kaldt for tjærefarvestoffer på dansk. Peter Griess var den første som fremstillede azofarven, Anilingul, i året 1858. Peter Griess er en tysk kemiker, som levede fra 1829 til 1888.

Først efter 1863 man begyndte at bruge farven. Azofarver findes både som pigmenter og farvestoffer, og de eksisterer i næsten alle farver.

Azofarvestoffer anvendes fx i medicin, kosmetik og fødevarer og pigmenterne bruges fx i lak, maling og tekstil.

Alle azofarver indeholder gruppen, =NN−−, dette kaldes

for en azoforbindelse. Gruppen kobler to aromatiske ringe

1

Jf. http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=7953 under forkortelser

Bogen: ”Bag den farvede virkelighed” (1986) af Henrik Parbo

Side 5

FARVESTOFFER

SIDE 5 AF 35 sammen. Til venstre ses en azobenzen, som er et orangerødt stof. Denne azobenzen er den enkleste

azoforbindelse man kan få. Gruppen =NN−− fås ved en reaktion mellem primære aromatiske
aminer, -R NH_{2} og salpetersyrling, -HO NO. Disse to molekyler vil kobles sammen og det fraspalte

vand, der vil hermed blive dannet diazoniumioner. Se reaktionsskemaet:

        ++
- - - 2R NH H HO NO R N N H O + + → ≡ + .
    22

Da diazoniumioner er ustabile og hermed reaktionsdygtige, vil de reagere med phenoler eller aromatiske aminer. Hvis diazoniumioner skal reagere med aromatiske aminer, skal det være i en neutral eller svagt sur opløsning, og hvis de skal reagere med phenoler, skal det være i en svagt basisk opløsning. Der vil blive dannet vand og en azoforbindelse mellem de to aromatiske ringe. Se

                   +−
reaktionsskemaet: - - = -R N N R OH OH R N N R H O ≡ + + → + .

1 2 1 2 2

Der findes to slags azofarvestoffer, den ene er de sure, som dannes fra phenoler, og den anden er de basiske, som dannes fra aromatiske aminer. Men sådan fungerer det ikke altid på, for hvis en azofarve fx indeholder en carboxylgruppe,

-COOH

, vil denne have en betydning. [2]

For EU og Danmark findes der i dag i alt 11 tilladte azofarver, som må tilsættes i vores fødevarer.

Man er meget skeptiske overfor azofarvestoffer, da de alle viser at de kan give allergilignende symptomer som høfeber, nældefeber og astma. Man har også fundet ud af at de også kan være årsagen til diarré. Man har i England i året 2003 fundet ud af at nogle azofarvestoffer kan medføre hyperaktivitet hos børn, de lavede forsøg med 277 3-årige børn i en hel måned. Forsøget gik ud på at alle 277 børn i to uger i træk, dagligt fik frugtjuice som i alt indeholder 20 mg af de fire azofarvestoffer. Azofarvestofferne er Tartrazin, Sunset Yellow, Azorubin og Ponceau. Efter de to uger skulle børnene drikke den samme type og mængde af frugtjuice i to uger i træk, men denne gang var juicen uden farve og tilsætningsstoffer. Børenes opførsel blev observeret af psykologer og børnenes forældre, det viste sig at børnene var mere hyperaktive i den periode de fik azofarvestoffer end i den periode de ikke fik farvestofferne. Så på grund af allergilignende symptomer og hyperaktivitet har man anbefalet at undgå at indtage for stor en mængde af azofarvestoffer. [3]

2

[navn fjernet]: ”Bag den farvede virkelighed” (1986) af Henrik Parbo

Bogen: ”Gads fagleksikon / Kemi” (1987) af Gads forlag

Bogen: ”Organiske farvestoffer” (1987) af Jørgen Anthonsen

3

Jf. http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/index.htm
http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/index.htm

Side 6

FARVESTOFFER

SIDE 6 AF 35

Tyndlagschromatografi

Tyndlagschromatografi er en metode man kan bruge til at bestemme hvilke stoffer der er i en blanding. Der anvendes en aluminium-, glas- eller en plastikplade. På denne plade vil der være et lag af fx cellulose, det vil sidde på pladen som et fast stof der er gennemtrængt af små huller, laget er også kaldt for den stationære fase. På pladen skal man tegne meget en startlinie, men det gøres meget forsigtigt uden at det faste stof bliver beskadiget. Hvis det faste stof bliver beskadiget vil have indflydelse når løbevæsken suges opad pladen. På startlinien tegner man et antal prikker, det kommer an på hvor mange rene stoffer man har. De rene stoffer og blandinger sættes på prikkerne vha. et smeltepunktsrør som er blevet udtrukket, og pletterne skal være så koncentreret som muligt, derfor er det af og til nødvendigt at opkoncentrere de rene stoffer og blandinger. Man udtrækker et smeltepunktsrør ved at opvarme smeltepunktsrøret i en gasflamme. Når man kan se at smeltepunktsrøret er blevet blødt, fjernes det fra flammen og røret trækkes ud. Det gør ikke noget hvis den udtrukne rør er lidt buet, da man alligevel skal knække lidt af spidsen af. Det udtrukne rør dyppes i den ønskede opløsning, så den kan opsuge lidt af opløsningen op i røret. Herefter føres røret på prikkerne og pletten med opløsningen må ikke blive større end få millimeter. Hvis man ønsker at påsætte mere af en opløsning på prikken skal pletten først tørres, for ellers bliver pletten bare større. Da det er meget lidt af opløsningen som kommer på prikken, må man ikke anvende det samme rør til flere blandinger, for det vil få en stor betydning for bestemmelsen af hvilke stoffer der er i en blanding. Pladen anbringes ned i et chromatografikar, man kan også anvende et bægerglas, som indeholder lidt løbevæske, men så meget at løbevæsken ikke må nå op til pletterne. For at få det bedste resultat skal luften i chromatografikarret være mættet, det gør man ved at anbringe noget filtrerpapir i væsken lige efter løbevæsken kommer i chromatografikarret, så det kan suge noget væske op og det vil af sig selv fordampe fra papiret, og for at fordampningen ikke forsvinder, skal der derfor være et låg på karret hele tiden. Når pladerne er sat ned i løbevæsken vil

http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm
http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_uk-survey.htm

Side 7

FARVESTOFFER

SIDE 7 AF 35 det faste stof på pladen suge løbevæsken op, jo længere tid pladen er i karret desto mere væske vil den suge op. Hvis opløsningen man vil undersøge er letopløselig i løbevæsken og bindes dårligt til det faste stof som er på pladen, vil pletten løbe langt op ad pladen. Men hvis opløsningen man vil undersøge er tungtopløselig i løbevæsken og bindes let til det faste stof som er på pladen, vil pletten løbe ikke så langt op ad pladen. Når væsken næsten når helt op tages pladen op. Da opløsningen man vil undersøge muligvis kan bestå af flere forskellige stoffer, vil der ikke bare være én plet op ad prikken for den opløsning man vil undersøge, men flere. Hvis man sammenligner pletterne, vil man kunne se hvad opløsningen man vil undersøge indeholder og

             4
ikke indeholder.

Retentionsværdien er en værdi som siger noget om en plets placering på pladen, værdien udregnes

vha. formlen: R_{f} =, væskefronten er hvor langt væsken er

plettens afstand fra startlinien væskefrontens afstand fra startlinien løbet op. Retentionsværdien fortæller noget om hvor langt pletterne er løbet op i forhold til hinanden. Som man kan se på formlen har R f

-værdien ikke en enhed. I nogle tilfælde kan pletterne ikke ses på pladen, derfor kan man fremkalde pletterne så de bliver synlige ved at sprøjte pladen med en letfordampelig væske. Denne væske vil gå ind og reagere med pletten og danne noget farve.

I nogle tyndlagsplader indeholder et stof, som kan fluorescere hvis den bliver bestrålet med UV-lys, dvs. når tyndlagspladerne kommer ind under UV-lys vil man kunne se pletterne uden at pladen

            4
bliver sprøjtet.

Udover aluminium-, glas- eller plastikplader findes der også papirchromatografi.

Papirchromatografi er en meget gammel metode, som man næsten ikke længere ser nu til dags.

Grunden til man i dag laver tyndlagschromatografi i stedet for papirchromatografi er fordi det er hurtigere. I stedet for en plade med noget fast stof udføres papirchromatografi på noget specielt filtrerpapir, det er det eneste anderledes, og det udføres nøjagtig på samme måde som på

                              4
aluminium-, glas- eller plastikplader.

4

[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]

Bogen: ”Analyseteknik” (2003) af Flemming Simonsen

Side 8

FARVESTOFFER

SIDE 8 AF 35

Brug af minikolonne

Det kan ske at stofferne i opløsningerne ofte er meget fortyndet, derfor er det nødvendigt at opkoncentrere stofferne. Man opkoncentrerer en opløsning ved at overføre opløsningen i en minikolonne med en pipette, herefter presses væsken igennem kolonnematerialet vha. en sprøjte. På denne måde er stoffet opkoncentreret. En minikolonne kan indeholde forskellige stoffer fx aminopropyl, som er bundet til siliciumatomer, figuren til venstre er kun en lille del af polymerens strukturformel. [5]

Aminogruppen i aminopropyl er grunden til at polymeren får baseegenskaber. Da den har baseegenskaber, vil den blive omdannet til dens korresponderende syre når man presser en sur opløsning igennem kolonnen, der vil ske følgende reaktion:

                        ++
Si CH CH CH NH H O Si CH CH CH NH H O − + − +       .
      3 2

2 2 2 2 2 2 2 3

Si-CH CH CH NH er baseformen, da den kan optage en proton. Si-CH CH CH NH^{+} er

syreformen, da den kan afgive en proton. I forsøget pressede jeg først eddikesyre,,

3

CH COOH igennem kolonnen, dette forårsager at kolonnen kommer på syreform, Si-CH CH CH NH, da der

2 2 2 2 vil ske den ovenstående reaktion hvor baseformen, Si-CH CH CH NH vil optage protonen fra

2 2 2 2

                                           +-
syren, CH COOH , og bliver til Si-CH CH CH NH CH COO og komme ud af kolonnen i form
        3

2 2 2 3 3

som vand, HO_{2}. Dernæst pressede jeg vingummiblandingen eller det rene farvestof gennem

kolonnen. Den negative ion som bidrager til farven i farvestoffet vil bytte plads med

                  -
acetationen, CH COO , dvs. den negative ion fra farvestoffet vil binde sig til
             3

aminogruppen i kolonnen. Da mange neutrale molekyler i opløsningen, som sukkermolekyler, bare vil trænge igennem kolonnen uden de bindes til aminogruppen i kolonnen isoleres farvestoffets molekyler i kolonnen. Bindingen mellem aminogruppen

5

[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]

Side 9

FARVESTOFFER

SIDE 9 AF 35 og farvestoffets molekyler brydes ved at presse en basisk opløsning gennem kolonnen, da aminogruppen skal smide dens positive ladning væk. Derfor skal basen være så stærk at kolonnen kommer på baseformen, Si-CH CH CH NH. På denne måde opkoncentreres noget af en

2 2 2 2

        5
opløsning.

Spektrofotometri

Spektrofotometri er en metode man kan bruge til at bestemme hvor stor en mængde af et stof der er i en blanding. En opløsning som har en farve indeholder molekyler eller ioner, som kan ab-sorbere det synlige lys. Det synlige lys har en bølgelængde ca. ved 380-780nm (se figuren til højre). Og ved at måle absorptionen kan man

                                   6
udregne molekylets/ionens koncentrationen.

Målingen af absorptionen sker i et spektrofotometer. I spektrofotometeret er der en lyskilde, som vil udsende et lys gennem en monokromator. Denne monokromator sørger for at lyset får den bølgelængde man ønsker at få sendt igennem en kuvette med en opløsning, dette lys bliver kaldt for et monokromatisk lys. Man kommer to kuvetter ned i apparatet, den kuvette det monokromatiske lys først vil passere er et rent opløsningsmiddel, dvs. demineraliseret vand, og den anden kuvette indeholder selve opløsningen. Når det monokromatiske lys har bevæget sig igennem kuvetten med det demineraliseret vand måler en fotocelle lysets intensitet, I. Herefter vil

0 endnu en fotocelle måle lyset intensitet, I, når lyset har passeret kuvetten med opløsningen. Det er den samme mængde af lys, der vil komme ind i kuvetterne, men ikke den samme mængde af lys, der vil komme

ud af kuvetterne. Ud fra disse to intensiteter fås absorbansen ved formlen: A = log, hvilket

I_{0}

I måleinstrumentet gør for en, den viser selve absorbansen og ikke lyset intensitet. På nedenstående figur ses hele processen for spektrofotometri:

6

[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]

Side 10

FARVESTOFFER

SIDE 10 AF 35

Hvis opløsningerne er meget fortyndet er absorbansen under en, da lyset intensitet vil være større, hvilket også er meget logisk, da der vil komme mere lys igennem en meget fortyndet opløsning end en koncentreret opløsning. Lamberts-Beers lov gælder kun ved små

koncentrationer og den er givet ved: A l B = ⋅ ⋅, ifølge

[ ] λ ε

loven vil linien gå gennem (0,0) og absorbansen er proportional med molekylets/ionens (som bliver

absorberet) koncentration, B. Som sagt er det en farvet opløsning, som kan absorbere det synlige

[ ] lys, hvilket farveløse stoffer ikke kan. Man kan måle farveløse stoffers absorbans ved at omdanne det kvantitativt til et farvet, men man kan også måle farveløse stoffer i det ultraviolette område, her

                                                                          6
skal man finde en passende bølgelængde hvor kun det stof man vil måle på, absorberer lyset.

Apparatur til forsøget

100mL bægerglas, centrifugeglas, stativ, dråbepipette, sugebold, spatel, trefod, trådnet, bunselbrænder, tragte, filterpapir, målekolber, propper, tyndlagsplader (cellulose på aluminiumsplader), 250mL bægerglas, glasplader, blød blyant, lineal, saks, smeltepunktsrør, 100mg aminopropyl minikolonne, 10mL plastsprøjte, pipetter, sugebold, spektrofotometer og kuvetter.

Kemikalier til forsøget

Vingummi, Patent Blue, Sunset Yellow, Tartrazin, Pponceau 4R, 1M CH COOH og 1M
                                                           3

3

NH

Til eddikesyre-acetat-pufferopløsningen: iseddike og CH COONa 3H O⋅
                                              32

Til løbevæske 1: 1M NH , 2-propanol og CCl COOH
                    3                3

Til løbevæske 2: 1M NH_{3}, 2-butanol og ethanol

Kemikaliesikkerhed

Iseddike, C H O:

2 4 2

Side 11

FARVESTOFFER

SIDE 11 AF 35

Den er brandfarlig, så derfor skal man helst undgå ild når man arbejder med den. Da der er alvorlig ætsningsfare, bør man undgå at komme i berøring med stoffet. Iseddiken har en stærk lugt, så derfor

bør man undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger. Hvis stoffet kommer i øjnene, skylles

straks grundigt med vand og lægen kontaktes. Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt. [7]

Trichlorethansyre, CCl COOH :
                    3

Da der er alvorlig ætsningsfare, bør man undgå at komme i berøring med stoffet. Trichlorethansyren

har en stærk lugt, så derfor bør man undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger. Hvis stoffet

kommer i øjnene, skylles straks grundigt med vand og lægen kontaktes. Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt. [8]

2-Butanol:

Den er brandfarlig, så derfor skal man helst undgå ild når man arbejder med den. Da der er alvorlig ætsningsfare, bør man undgå at komme i berøring med stoffet. Emballagen skal holdes tæt lukket og opbevares på et godt ventileret sted, og den må ikke opbevares sammen med nærings- og

                           9
nydelsesmidler samt foderstoffer.

Ethanol:

Den er brandfarlig, så derfor skal man helst undgå ild når man arbejder med den. Emballagen skal

              10
holdes tæt lukket.

Kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af farvestofindholdet i vingummi

I det følgende forsøg ville jeg lave en kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af farvestofindholdet i vingummi. Jeg ville i forsøget ved hjælp af tyndlagschromatografi undersøge hvilke farvestoffer der er i, og ved hjælp af spektrofotometri finde ud af hvor meget farvestof de indeholder.

7

Fra: www.kiros.dk

8

Fra: Etiketten på flasken

9

Fra: Etiketten på flasken og www.kiros.dk

10

Fra: Etiketten på flasken og www.kiros.dk

Side 12

FARVESTOFFER

SIDE 12 AF 35

Jeg startede med at afveje 8 gram hvid, rød, gul, lilla, grøn og orange vingummi på en vægt med

0,01 grams nøjagtighed.

Farve Hvid Rød Gul Lilla Grøn Orange

Massen 8,006g 8,002g 8,007g 8,003g 8,005g 8,006g

Jeg opløste herefter vingummierne i hvert deres 100mL bægerglas med 70mL demineraliseret vand vha. en bunsenbrænder. Imens blandingen blev opvarmet rørte jeg rundt i blandingen med en spatel, så vingummierne ikke brændte på. Når vingummierne var opløst, titrerede jeg blandingerne mens de var varme med filterpapir og tragt. Men titreringen gik i stå selvom blandingen var flyende, derfor skiftede jeg filtrerpapir men det hjalp ikke. Jeg lavede derfor nye blandinger og titrerede dem igennem større tragte og filterpapir, men titreringen gik også i stå, som følge deraf lod jeg det stå natten over. Men da jeg kom dagen efter var det fuldstændig som jeg havde efterladt, det var som om det var umuligt at titrere med tragte. Derfor måtte jeg lave nye blandinger, denne gang anvendte jeg en kogeplade i ste-det for en bunsenbrænder pga. vi havde problemer med gassen. Herefter sugefiltrerede jeg dem i stedet. Ved at sugefiltrere blandingerne ville der blive dannet et stort tryk i kolben, og da den ville have det samme tryk med omgivelserne pga. ligevægt, sugede den vandet ned i kolben, og vha. filterpapiret i

Büchnertragten isoleres det uønskede i blandingen. Imens blandingerne afkøles til stuetemperatur, laves eddikesyre-acetat-pufferopløsningen i et stinkskab med handsker, da iseddike lugter meget grimt. Jeg vejede 3,00g iseddike på vandig form på en vægt, og hældte det i en 100mL måleglas som har en lang hals. Herefter afvejes 6,80g

32

3CH COONa H O⋅ på fast form på en vægt, og det hældes ned til iseddiken, og jeg fyldte måleglasset op til stregen med demineraliseret vand. Jeg satte et låg på måleglasset, og rystede

pufferopløsningen omhyggelig indtil al_{32} 3CH COONa H O⋅ var

opløst. Når vingummiblandingerne var nået ned til stuetemperatur hældte jeg vingummiblandinger-ne i hver deres 100mL måleglas og tilsatte 10mL eddikesyre-acetat-pufferopløsningen med en

Side 13

FARVESTOFFER

SIDE 13 AF 35 pipette, herefter fyldes måleglasset op til stregen med demineraliseret vand og blandingen rystes. [11] Jeg kunne derefter lave en kvalitativ bestemmelse ved hjælp af tyndlagschromatografi, her fik jeg

udleveret 4 opløsninger af de rene farvestoffer, som har en koncentration på 500mg/L. De 4

opløsninger var patent blue, sunset yellow, tartrazin og ponceau. Jeg lavede de to løbevæsker i stinkskab med handsker og briller. Til løbevæske 1 måles 37,0mL 2-propanol, 11mL

demineraliseret vand og 2mL 1M NH_{3} med måleglas, og jeg afvejede 2,5g flydende på

3

CCl COOH en vægt og blandte det hele sammen i et 250mL bægerglas. Til løbevæske 2 måles 25,0mL 2-

butanol, 10mL demineraliseret vand, 7,5mL 1M NH_{3} og 17,0mL ethanol med måleglas, og blandte

det hele sammen i et 250mL bægerglas. Jeg lagde et låg på bægerglassene for at mætte løbevæskerne med væskedamp. Imens løbevæskerne mættes, opkoncentrerede jeg 1 portion

1M CH COOH   , 4 portioner af vingummiblandingerne eller opløsninger af de rene farvestoffer, 1
      3

portion demineraliseret vand, ½ portion 1M NH_{3} og til sidst 1 portion 1M NH_{3} på minikolone, men

da vingummiblandingerne var meget svære at presse igennem kolonnematerialet, kunne jeg kun opkoncentrere 2 af de 6 vingummiblandinger. De to vingummiblandinger var grøn og lilla. Når den

½ portion af 1M NH_{3} presses igennem minikolonnen gøres det langsomt, for når der kom nogle

stærkt farvede dråber ud af minikolonnen opsamles de i et tørt centrifugeglas. [11]

Jeg klippede 4 stk. celluloseplader og tegnede 5 prikker på hver plade. Prikkerne var til pletter af opkoncentrerede af vingummiblandingerne, patentblue, sunset yellow, tartrazin og ponceau.

Herefter udtrak jeg 6 smeltepunktsrør, med dem satte jeg pletterne på prikkerne og plet terne tørres. Når dette var gjort var de to løbevæsker parate. I de to løbevæsker placeres først cellulosepladerne med den grønne opkoncentrerede vingummi-blanding, når der var sket en tydelig adskillelse tages cellulose-pladerne op og tørres. Pletterne skulle være over løbevæskerne.

Herefter placeres cellulosepladerne med den lilla opkoncentre-rede vingummiblanding i de to løbevæsker, når der var sket en

11

[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]

Side 14

FARVESTOFFER

SIDE 14 AF 35 tydelig adskillelse tages cellulosepladerne op og tørres. Jeg kunne se hvilke farvestoffer

vingummierne indeholder. Jeg satte plet a til at være den grønne/lilla vingummiblanding, plet b:

patent blue, plet c: tartrazin, plet d: ponceau og plet e: sunset yellow. På cellulosepladerne kan vi op ad plet a, se at var der 2 pletter for både grøn og lilla. For grøn vingummiblanding var pletterne blå og gul, og de lå næsten på linie med Patent Blue V og Tartrazin. For lilla vingummiblanding var pletterne blå og rød, og de lå næsten på linie med Patent Blue V og Ponceau 4R. Dette viste os at den grønne vingummiblanding indeholder Patent Blue V og Tartrazin, og lilla vingummiblanding indeholder Patent Blue V og Ponceau 4R. På cellulosepladerne ”Grøn, løb 2” og ”Lilla, løb 1” at farverne er letopløselige, da de befinder sig så langt fra startlinien. [12] Se cellulosepladerne herunder:

Jeg kunne nu lave en kvantitativ bestemmelse ved hjælp af spektrofotometri. Jeg fortyndede

opløsninger af de rene farvestoffer fra en koncentration på 500mg/L til 50mg/L. Det gjorde jeg ved

at blande 27,0mL demineraliseret vand med 3,0mL farvestof med en koncentration på, på

500 mg

L

denne måde fik jeg 30,0mL farvestof med en koncentration på 50^{mg}_{L}. Jeg ville derefter lave en

standardkurve for de rene farvestoffer, det gøres ved at fortynde farvestofferne yderligere til

2,0mg/L, 4,0mg/L, 6,0mg/L, 8,0mg/L og 10mg/L med 5,0mL eddikesyre-acetat-pufferopløsningen

og demineraliseret vand. Herefter måles absorbansen. (se bilag). I stedet for at måle absorbansen for alle 6 vingummiblandingerne og opløsninger af de rene farvestoffer med en koncentration på

10mg/L, ved de enkelte bølgelængder som [navn fjernet] gør i bogen ”Kemi 2/3 – øvelser”,

anvendte jeg programmet UNICO på computeren, den ville observere alle bølgelængder og tegne spektrene for os (se bilag 1).

Jeg sammenlignede vingummiblandingernes spektre med de rene farvestoffers spektre, og så at nogle toppe befandt sig ved den samme bølgelængde (på denne måde kunne jeg også se hvilke rene

12

[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]

Side 15

FARVESTOFFER

SIDE 15 AF 35 farvestoffer vingummier indeholder). På spektrene fandt jeg frem til at den gule vingummiblanding indeholder Tartrazin, den grønne vingummiblanding indeholder tartrazin og Patent Blue V, den lilla vingummiblanding indeholder Patent Blue V og Ponceau 4R, orange vingummiblanding indeholder Sunset Yellow og den røde vingummiblanding indeholder Ponceau 4R. Da Spektret for den hvide vingummiblanding ikke havde toppe, og hermed kunne jeg ikke måle absorbansen (se bilag).

Ved den/de bølgelængde toppene befandt sig ved, målte jeg absorbansen.

Vingummiblanding Bølgelængde, Absorbans, A λ

Lilla

510nm | 0,416
640nm | 0,399

Grøn

427nm | 1,233
640nm | 0,291

Gul | 427nm | 1,225
Orange | 464nm | 0,526
Rød | 510nm | 0,850

Hvid - -

Farvestofindholdet i vingummierne

Tartrazin-indholdet i den gule vingummiblanding:

Jeg tegner først standardkurven:

Tatrazin

Volumen af det rene farvestof

(konc. på 50^{mg}_{L}) pufferopløsning

Eddikesyre- Absorbans acetat- Vand (bølgelængde,

Koncentrationen efter

λ=427nm)
2,0mL 5,0mL 43,0mL 2,0mg/L 0,146
4,0mL 5,0mL 41,0mL 4,0 mg/L 0,224
6,0mL 5,0mL 39,0mL 6,0 mg/L 0,322
8,0mL 5,0mL 37,0mL 8,0 mg/L 0,355
10,0mL 5,0mL 35,0mL 10,0 mg/L 0,484

Disse data indtegnes i et koordinatsystem, hvor jeg har absorbansen op ad 2.aksen og koncentration af tartrazin hen ad 1.aksen. Jeg så at punkterne med god tilnærmelse lå på en ret linje. Derfor valgte jeg en lineær tendenslinje, og fandt en ligning for denne. Hvilket passer fint med Lamberts-Beers

lov, som er givet ved: A l B = ⋅ ⋅. Som jeg kan se er det dog ikke alle datasæt der ligger på

[ ] λ ε

                          2                              2
tendenslinjen. Dette ses ved at R -værdien ikke er præcis 1. Men da R ligger meget tæt på 1 ved vi

at, linien går næsten igennem alle punkter. Som jeg kan se på Lamberts-Beers lov bør konstanten, b, være nul. Grunden til at konstanten ikke er nul, hvilket den vil være hvis tendenslinjen går igennem

Side 16

FARVESTOFFER

SIDE 16 AF 35

punktet (0,0) og hvis ligningen hedder: y ax=, er fordi der er nogle stoffer i vingummiblandingen

som også absorberer lyst i spektrofotometret, hvilket er en fejlkilde.

Vha. standardkurven for tartrazin og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af

tartrazin i den gule vingummiblanding. Det fås at: 0,0404 [ ] 0,0641A Tartrazin= ⋅ +. Jeg ser bort fra
konstanten. Jeg målte absorbansen til at være, 1,225A =, den indsætter jeg ind i stedet for A. Jeg

isolerer koncentrationen:

[ ]

1,225

Tartrazin == 30,32^{mg}_{L}
0,0404^{L}_{mg}

                              − 3
                 mg
m Tartrazin mL mg ( ) 30,32 (100 10 ) 3,032 = ⋅ ⋅ =
                   L mL

L

Jeg omregner massen om til mg per kg:

3 m Tartrazin mg ( ) 3,032

== 378,7^{mg}_{kg}
m vingummi kg ( ) 8,007 10 ⋅^{−}

                                                   mg mg
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage 7,5 60 450 ⋅=   tartrazin dagligt.
                                                     kg kg

De 7,5^{mg}_{kg} er ADI-værdien for tartrazin. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes

formlen: ⋅ 100% = ⋅ = − 100% 15,8%

                                    mg mg
Ekperimentielle Tabel værdi -  378,7 -450

Tabel værdi 450^{mg}_{kg}

kg kg

Som jeg kan se indeholder den gule vingummiblanding ca. 16 % mindre end det tilladte for en person på 60kg må indtage af tartrazin.

- Indholdet af sunset yellow i den orange vingummiblanding og indeholdet af Ponceau i den røde

Side 17

FARVESTOFFER

SIDE 17 AF 35 vingummiblanding, udregnes på samme måde (Se bilag 1). På absorbanskurven for den grønne vingummiblanding kan jeg se at kurverne for Tartrazin- og Patent Blue ikke overlapper hinanden, og derfor kan Tartrazin- og Patent Blue V indholdet udregnes hver for sig. Den kan derfor gøres nøjagtig på samme måde som ved ”Tartrazin-indholdet i den gule vingummiblanding”, hvilket også

gælder for den lilla vingummiblanding (se bilagene) + skemaet:

Vingummiblanding Farvestofindhold I forhold til ADI-værdien

Lilla

Ponceau 4R - 168,9^{mg}_{kg} 29,2% mindre end værdien
Patent Blue V- 104,3^{mg}_{kg} 88,4% mindre end værdien

Grøn

Tartrazin - 322,24^{mg}_{kg} 28,4% mindre end værdien
Patent Blue V - 76,05^{mg}_{kg} 91,6% mindre end værdien

Gul

Tartrazin - 378,7^{mg}_{kg} 15,8% mindre end værdien

Orange

Sunset Yellow - 129,84^{mg}_{kg} 13,4% mindre end værdien

Rød

Ponceau 4R - 347,14^{mg}_{kg} 44,6% mere end værdien

Hvid - -

Hvis de to forskellige farvestoffer og absorbanskurverne overlapper hinanden som på figuren skal man udregne massen på en anden måde. Her bruges følgende ligninger for, at udregne koncentrationen når absorbanskurverne overlapper hinanden:

1 1 1 2 2 2

( ) ( ) ( ) ( ) , ( ) ( ) ( ) ( )A k D c D k E c E A k D c D k E c E= ⋅ + ⋅ = ⋅ + ⋅

Man finder ()kD , ()kE , ()kD og ()kE vha. standardkurver. I hver ligning har man to
          1      1     2       2

ubekendte, og da de to ubekendte er den samme i hver ligning kan man nemt finde dem ved at isolere koncentrationen.

De fire rene farvestoffer

Ponceau 4R

Ponceau 4R, også kaldt for cochenillerød A, har E-nummeret E124, og det er et syntetisk azofarvestof. I år 1983 fastsatte WHO og FAO ADI-

værdien til at være 4mg/kg. Før år 1983 var værdien

mindre da man ikke havde oplysninger og data nok om stoffet. Ponceau giver allergilignende symptomer som fx astma og nældefeber og den kan medføre hy-

Side 18

FARVESTOFFER

SIDE 18 AF 35

          13
peraktivitet.

Sunset yellow

Sunset yellow har E-nummeret E110, som er et syntetisk azofarvestof. Farvestoffet er stadig under kontrol da man kom frem til at det påvirkede testemuses måde at være på, men inden man fandt ud af det fastsatte

WHO og FAO ADI-værdien i år 1983 den til at være på

2,5mg/kg. Da det påvirkede musene vil ADI-værdien

snart blive ændret. Sunset yellow giver allergilignende symptomer som fx astma. Farvestoffet er mistænkt for at øge risikoen for kræft og kan medføre hyperaktivitet. [14]

Patent Blue V

Patentblåt har E-nummeret E131, som er et syntetisk farvestof. Allerede i 1982 ville WHO og FAO finde en grænse for, hvor meget en person må indtage dagligt farvestoffet patentblåt, men da man ikke havde nok oplysninger og data om stoffet kunne man ikke sætte ADI-værdien. I år 1983

fastsatte WHO og FAO ADI-værdien til at være 15mg/kg

selvom de ikke vidste meget mere end i året 1982. Grunden til at WHO og FAO kunne fastsætte værdien var fordi alle de forsøg og undersøgelser man lavede var positive, og de viste at der ikke er nogen problemer med farvestoffet. Da det er forbudt at tilsætte farvestoffer i mælkeprodukter og fordi man ikke kan finde noget negativ ved dette stof vil man i

Danmark gerne have lov til at tilsætte lidt patentblåt i fetaost.

Grunden til man gerne vil tilsætte lidt patentblåt er fordi man i Danmark laver fetaost af komælk, og derfor får osten en gullig farve, hvilket man ikke gør hvis man laver fetaosten af gedde- eller fåremælk. Da fetaosten har den gullige farve anses den i Mellemøsten til at være af dårlig kvalitet, hvilket får den danske eksport at være mindre end den kunne have været. Ved at tilsætte lidt patentblåt i den gullige farve, vil det have en virkning af en optisk hvid farve. Men da andre lande var imod dette, må man i dag stadigvæk ikke tilsætte patentblåt i fetaost. Da man ikke har fundet nogen sundhedsproblemer som patentblåt kan

forårsage har man ikke ændret ADI-værdien.^{15}

13

Jf. E-nummerbogen (2002) og http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm

14

Jf. E-nummerbogen (2002) og http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm

15

Jf. E-nummerbogen (2002)

Side 19

FARVESTOFFER

SIDE 19 AF 35

Tartrazin

Tartrazin har E-nummeret E102, som er et syntetisk azofarvestof. Tartrazin er det farvestof man har testet mest, da det i året 1916 viste sig at de folk som ikke kan tåle acetylsalicylsyre heller ikke kan tåle tartrazin. Derfor undersøgte man nærmere på stoffet, her fandt man ud af at tartrazin giver allergilignende symptomer som fx astma og høfeber og det kan medføre hyperaktivitet. Dette farvestof er de fleste mennesker overfølsomme overfor, men udover dette har man ikke fundet andre sundhedsproblemer som tartrazin kan

forårsage. I år 1983 fastsatte WHO og FAO ADI-værdien til at være 7,5mg/kg. I stedet for at

anvende tartrazin har mange firmaer valgt at bruge andre gule farvestoffer, fx de naturidentiske. [16] Konklusion

Jeg fik formålet opfyldt da jeg fik bestemt hvilke farvestoffer der er i de udleverede vingummier og jeg fik regne på hvor meget farvestof der er i dem. Ifølge mine udregninger er der for meget farvestof i de røde vingummier, men de andre farver vingummier overholder ADI-værdien. Vi fik

brugt Lamberts-Beers lov, som er givet ved: A l B = ⋅ ⋅, til at udregne koncentrationen for

[ ] λ ε farvestofferne i vingummierne.

16

Jf. E-nummerbogen (2002) og http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm

Side 20

FARVESTOFFER

SIDE 20 AF 35

Litteraturliste

Bøger:

- Bag den farvede virkelighed (1986) af Henrik Parbo

- Organiske farvestoffer (1987) af Jørgen Anthonsen

- E-nummerbogen (2002)

- Analyseteknik (2003) af Flemming Simonsen

- Bogen: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]

Internet:

- http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm (Bilag 5)
- http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=7953
- http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/index.htm (Bilag 4)
- http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_uk-survey.htm (Bilag 3)

- www.kiros.dk

Side 21

FARVESTOFFER
Bilag 1– absorbanskurver
Tatrazin
Abs
2,000 1,750 1,500 1,250 1,000 0,750 0,500 0,250 0,000
400,0 450,0 500,0 550,0 600,0 650,0 700,0
WL

Sunset Yellow
Abs
2,000 1,750 1,500 1,250 1,000 0,750 0,500 0,250 0,000
400,0 450,0 500,0 550,0 600,0 650,0 700,0
WL

SIDE 21 AF 35

Side 22

FARVESTOFFER
Patent Blue V
Abs
2,000 1,750 1,500 1,250 1,000 0,750 0,500 0,250 0,000
400,0 450,0 500,0 550,0 600,0 650,0 700,0
WL

Ponceau 4R
Abs
2,500 2,250 2,000 1,750 1,500 1,250 1,000 0,750 0,500 0,250 0,000
400,0 450,0 500,0 550,0 600,0 650,0 700,0
WL

SIDE 22 AF 35

Side 23

FARVESTOFFER

SIDE 23 AF 35

Lilla vingummiblanding

Grøn vingummiblanding

Side 24

FARVESTOFFER

SIDE 24 AF 35

Hvid vingummiblanding

Rød vingummiblanding

Side 25

FARVESTOFFER

SIDE 25 AF 35

Gul vingummiblanding

Orange vingummiblanding

Side 26

FARVESTOFFER

SIDE 26 AF 35

Bilag 2 – standardkurve og udregning af farvestofindholdet

Sunset Yellow- indholdet i den orange vingummiblanding

Jeg tegner først standardkurven:

Sunset Yellow

Volumen af det rene farvestof

(konc. på 50^{mg}_{L}) λ=464nm)

Eddikesyre-acetat- Koncentrationen pufferopløsning efter

Vand (bølgelængde,

Absorbans

2,0mL 5,0mL 43,0mL 2,0mg/L 0,113
4,0mL 5,0mL 41,0mL 4,0 mg/L 0,205
6,0mL 5,0mL 39,0mL 6,0 mg/L 0,318
8,0mL 5,0mL 37,0mL 8,0 mg/L 0,421
10,0mL 5,0mL 35,0mL 10,0 mg/L 0,511

Disse data indtegnes i et koordinatsystem, hvor jeg har absorbansen op ad 2.aksen og koncentration af Sunset Yellow hen ad 1.aksen. Jeg så at punkterne med god tilnærmelse lå på en ret linje. Derfor valgte jeg en lineær tendenslinje, og fandt en ligning for denne. Hvilket passer fint med Lamberts-

Beers lov, som er givet ved: A l B = ⋅ ⋅. Som jeg kan se er det dog ikke alle datasæt der ligger på

[ ] λ ε

                          2                             2
tendenslinjen. Dette ses ved at R -værdien ikke er præcis 1. Men da R ligger meget tæt på 1 ved vi

at, linien går næsten igennem alle punkter. Som jeg kan se på Lamberts-Beers lov bør konstanten, b, være nul. Grunden til at konstanten ikke er nul, hvilket den vil være hvis tendenslinjen går igennem

punktet (0,0) og hvis ligningen hedder: y ax=, er fordi der er nogle stoffer i vingummiblandingen

som også absorberer lyst i spektrofotometret.

Side 27

FARVESTOFFER

SIDE 27 AF 35

Vha. standardkurven for Sunset Yellow og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af

Sunset Yellow i den orange vingummiblanding. Det fås at: 0,0506 [ ] 0,01A Sunset Yellow= ⋅ +. Jeg
ser bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være, 0,526A =, den indsætter jeg ind i stedet

for A. Jeg isolerer koncentrationen:

[ ]

0,526

Sunset Yellow == 10,395
0,0506^{L}_{mg}

mg

L

− 3

                      mg
m Sunset Yellow mL mg ( ) 10,395 (100 10 ) 1,0395 = ⋅ ⋅ =
                        L mL

L

Jeg omregner massen om til mg per kg:

3 m Sunset Yellow mg ( ) 1,0395

== 129,84^{mg}_{kg}
m vingummi kg ( ) 8,006 10 ⋅^{−}

                                               mg mg
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage 2,5 60 150 ⋅= Sunset Yellow dagligt.
                                                 kg kg

De 2,5^{mg}_{kg} er ADI-værdien for Sunset Yellow. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes

formlen: ⋅ 100% = ⋅ = − 100% 13,4%

                                     mg mg
Ekperimentielle Tabel værdi -  129,84 -150

Tabel værdi 150^{mg}_{kg}

kg kg

Som jeg kan se indeholder den orange vingummiblanding ca. 13 % mindre end det tilladte for en person på 60kg må indtage af Sunset Yellow.

Ponceau 4R indholdet i den røde vingummiblanding:

Jeg tegner først standardkurven:

Ponceau 4R

Volumen af det rene farvestof

(konc. på 50^{mg}_{L}) λ=510nm)

Eddikesyre-acetat- Koncentrationen pufferopløsning efter

Vand (bølgelængde,

Absorbans

2,0mL 5,0mL 43,0mL 2,0mg/L 0,059
4,0mL 5,0mL 41,0mL 4,0 mg/L 0,076
6,0mL 5,0mL 39,0mL 6,0 mg/L 0,131
8,0mL 5,0mL 37,0mL 8,0 mg/L 0,208
10,0mL 5,0mL 35,0mL 10,0 mg/L 0,299

Disse data indtegnes i et koordinatsystem, hvor jeg har absorbansen op ad 2.aksen og koncentration af Ponceau 4R hen ad 1.aksen. Jeg så at punkterne med god tilnærmelse lå på en ret linje. Derfor

Side 28

FARVESTOFFER

SIDE 28 AF 35 valgte jeg en lineær tendenslinje, og fandt en ligning for denne. Hvilket passer fint med Lamberts-

Beers lov, som er givet ved: A l B = ⋅ ⋅. Som jeg kan se er det dog ikke alle datasæt der ligger på

[ ] λ ε

                          2                             2
tendenslinjen. Dette ses ved at R -værdien ikke er præcis 1. Men da R ligger meget tæt på 1 ved vi

at, linien går næsten igennem alle punkter. Som jeg kan se på Lamberts-Beers lov bør konstanten, b, være nul. Grunden til at konstanten ikke er nul, hvilket den vil være hvis tendenslinjen går igennem

punktet (0,0) og hvis ligningen hedder: y ax=, er fordi der er nogle stoffer i vingummiblandingen

som også absorberer lyst i spektrofotometret.

Vha. standardkurven for Ponceau 4R og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af

Ponceau 4R i den røde vingummiblanding. Det fås at: 0,0306 [ 4 ] 0,029A Ponceau R= ⋅ +. Jeg ser
bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være, 0,850A =, den indsætter jeg ind i stedet for

A. Jeg isolerer koncentrationen:

[ ]

0,850

Ponceau R == 4 27,78
0,0306^{L}_{mg}

mg

L

                                − 3
                    mg
m Ponceau R mL mg ( 4 ) 27,78 (100 10 ) 2,778 = ⋅ ⋅ =
                      L mL

L

Jeg omregner massen om til mg per kg:

3 m Ponceau R mg ( 4 ) 2,778

== 347,1^{mg}_{kg}
m vingummi kg ( ) 8,002 10 ⋅^{−}

                                                mg mg
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage 4 60 150 ⋅=  Ponceau 4R dagligt.
                                                  kg kg

De 4^{mg}_{kg} er ADI-værdien for Ponceau 4R. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes

formlen: ⋅ 100% = ⋅= 100% 44,64%

                                    mg mg
Ekperimentielle Tabel værdi -  347,1 - 240

Tabel værdi 240^{mg}_{kg}

kg kg

Side 29

FARVESTOFFER

SIDE 29 AF 35

Som jeg kan se indeholder den gule vingummiblanding ca. 45 % mere end det tilladte for en person på 60kg må indtage af Ponceau 4R.

Patent Blue V og Tartrazin indholdet i den grønne vingummiblanding:

Jeg tegner først standardkurven:

Patent Blue V

Volumen af det rene farvestof

(konc. på 50^{mg}_{L}) λ=640nm)

Eddikesyre-acetat- Koncentrationen pufferopløsning efter

Vand (bølgelængde,

Absorbans

2,0mL 5,0mL 43,0mL 2,0mg/L 0,051
4,0mL 5,0mL 41,0mL 4,0 mg/L 0,102
6,0mL 5,0mL 39,0mL 6,0 mg/L 0,240
8,0mL 5,0mL 37,0mL 8,0 mg/L 0,316
10,0mL 5,0mL 35,0mL 10,0 mg/L 0,422

Disse data indtegnes i et koordinatsystem, hvor jeg har absorbansen op ad 2.aksen og koncentration af Patent Blue V hen ad 1.aksen. Jeg så at punkterne med god tilnærmelse lå på en ret linje. Derfor valgte jeg en lineær tendenslinje, og fandt en ligning for denne. Hvilket passer fint med Lamberts-

Beers lov, som er givet ved: A l B = ⋅ ⋅. Som jeg kan se er det dog ikke alle datasæt der ligger på

[ ] λ ε

                          2                             2
tendenslinjen. Dette ses ved at R -værdien ikke er præcis 1. Men da R ligger meget tæt på 1 ved vi

at, linien går næsten igennem alle punkter. Som jeg kan se på Lamberts-Beers lov bør konstanten, b, være nul. Grunden til at konstanten ikke er nul, hvilket den vil være hvis tendenslinjen går igennem

punktet (0,0) og hvis ligningen hedder: y ax=, er fordi der er nogle stoffer i vingummiblandingen

som også absorberer lyst i spektrofotometret.

Side 30

FARVESTOFFER

SIDE 30 AF 35

Vha. standardkurven for Patent Blue V og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af

Patent Blue Vi den grønne vingummiblanding. Det fås at: 0,0478 [ ] 0,0606A Patent Blue V= ⋅ +.
Jeg ser bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være, 0,291A =, den indsætter jeg ind i

stedet for A. Jeg isolerer koncentrationen:

[ ]

0,291

Patent Blue V == 6,088
0,0478^{L}_{mg}

mg

L

− 3

                      mg
m Patent Blue V mL mg ( ) 6,088 (100 10 ) 0,6088 = ⋅ ⋅ =
                       L mL

L

Jeg omregner massen om til mg per kg:

3 m Patent Blue V mg ( ) 0,6088

== 76,05^{mg}_{kg}
m vingummi kg ( ) 8,005 10 ⋅^{−}

                                                   mg mg
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage 7,5 60 450 ⋅=   tartrazin dagligt.
                                                     kg kg

De 7,5^{mg}_{kg} er ADI-værdien for tartrazin. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes

formlen: ⋅ 100% = ⋅ = − 100% 91,6%

                                    mg mg
Ekperimentielle Tabel værdi -  76,05 -900

Tabel værdi 900^{mg}_{kg}

kg kg

Som jeg kan se indeholder den grønne vingummiblanding ca. 92 % mindre end det tilladte for en person på 60kg må indtage af Patent Blue V.

Vha. standardkurven for tartrazin og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af

tartrazin i den gule vingummiblanding. Det fås at: 0,0404 [ ] 0,0641A Tartrazin= ⋅ +. Jeg ser bort fra
konstanten. Jeg målte absorbansen til at være, 1,233A =, den indsætter jeg ind i stedet for A. Jeg

isolerer koncentrationen:

[ ]

1,233

Tartrazin == 25,79^{mg}_{L}
0,0404^{L}_{mg}

                              − 3
                 mg
m Tartrazin mL mg ( ) 25,79 (100 10 ) 2,579 = ⋅ ⋅ =
                   L mL

L

Jeg omregner massen om til mg per kg:

3 m Tartrazin mg ( ) 2,579

== 322,2^{mg}_{kg}
m vingummi kg ( ) 8,005 10 ⋅^{−}

Side 31

FARVESTOFFER

SIDE 31 AF 35

                                                   mg mg
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage 7,5 60 450 ⋅=   tartrazin dagligt.
                                                     kg kg

De 7,5^{mg}_{kg} er ADI-værdien for tartrazin. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes

formlen: ⋅ 100% = ⋅ = − 100% 28,4%

                                     mg mg
Ekperimentielle Tabel værdi -  322,24 -450

Tabel værdi 450^{mg}_{kg}

kg kg

Som jeg kan se indeholder den grønne vingummiblanding ca. 29 % mindre end det tilladte for en person på 60kg må indtage af tartrazin.

Patent Blue V og Ponceau indholdet i den lilla vingummiblanding:

Vha. standardkurven for Patent Blue V og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af

Patent Blue Vi den lilla vingummiblanding. Det fås at: 0,0478 [ ] 0,0606A Patent Blue V= ⋅ +. Jeg
ser bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være, 0,399A =, den indsætter jeg ind i stedet

for A. Jeg isolerer koncentrationen:

[ ]

0,399

Patent Blue V == 8,347
0,0478^{L}_{mg}

mg

L

− 3

                     mg
m Patent Blue V mL mg ( ) 8,347 (100 10 ) 0,8347 = ⋅ ⋅ =
                       L mL

L

Jeg omregner massen om til mg per kg:

3 m Patent Blue V mg ( ) 0,8347

== 104,3^{mg}_{kg}
m vingummi kg ( ) 8,003 10 ⋅^{−}

                                                   mg mg
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage 7,5 60 450 ⋅=   tartrazin dagligt.
                                                     kg kg

De 7,5^{mg}_{kg} er ADI-værdien for tartrazin. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes

formlen: ⋅ 100% = ⋅ = − 100% 88,4%

                                    mg mg
Ekperimentielle Tabel værdi -  104,3 -900

Tabel værdi 900^{mg}_{kg}

kg kg

Som jeg kan se indeholder den grønne vingummiblanding ca. 88 % mindre end det tilladte for en person på 60kg må indtage af Patent Blue V.

Side 32

FARVESTOFFER

SIDE 32 AF 35

Vha. standardkurven for Ponceau 4R og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af

Ponceau 4R i den røde vingummiblanding. Det fås at: 0,0306 [ 4 ] 0,029A Ponceau R= ⋅ +. Jeg ser
bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være, 0,416A =, den indsætter jeg ind i stedet for

A. Jeg isolerer koncentrationen:

[ ]

0,416

Ponceau R == 4 13,59
0,0306^{L}_{mg}

mg

L

                                − 3
                    mg
m Ponceau R mL mg ( 4 ) 13,59 (100 10 ) 1,359 = ⋅ ⋅ =
                     L mL

L

Jeg omregner massen om til mg per kg:

3 m Ponceau R mg ( 4 ) 1,359

== 168,9^{mg}_{kg}
m vingummi kg ( ) 8,003 10 ⋅^{−}

                                                mg mg
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage 4 60 150 ⋅=  Ponceau 4R dagligt.
                                                  kg kg

De 4^{mg}_{kg} er ADI-værdien for Ponceau 4R. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes

formlen: ⋅ 100% = ⋅ = − 100% 29,2%

                                    mg mg
Ekperimentielle Tabel værdi -  168,9 -240

Tabel værdi 240^{mg}_{kg}

kg kg

Som jeg kan se indeholder den gule vingummiblanding ca. 29 % mindre end det tilladte for en person på 60kg må indtage af Ponceau 4R.

Side 33

FARVESTOFFER

SIDE 33 AF 35

Bilag 3

(http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_uk-survey.htm)

Azo-farvestoffer og hyperaktivitet

Den engelsk undersøgelse "Do food additives cause hyperactivity and behaviour problems in a geographically defined population of 3 years olds?" konkluderer, at 4 azo-farvestoffer, der bruges i fødevarer, kan medføre hyperaktivitet hos børn.

På baggrund af undersøgelsen har det engelske Food Standard Agency nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge problemet nærmere.

De fire undersøgte stoffer er: Tartrazin (E102), Sunset Yellow (E110), Azorubin (E122) og Ponceau 4R (E124).

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af den engelske regering og foretaget af det anerkendte David Hide Asthma and Allergy Research Center.

Undersøgelsen

Til at undersøge farvestofferne fik forskere 277 tre-årige børn på Isle of Wight til at medvirke i et forsøg af en måneds varighed.

I to uger drak børnene dagligt frugtjuice med i alt 20 mg af de fire azo-farvestoffer E 102, E 110, E122 og E 124.

De følgende to uger drak børnene identisk frugtjuice uden farve og tilsætningsstoffer.

Børenes adfærd blev dels observeret af psykologer, dels af børnenes forældre, der udfyldte spørgeskemaer om børnenes adfærd.

Undersøgelsen er endnu ikke blevet publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, men den er blev vurderet af den engelske Committe on Toxicity of Chemicals in Food, Consumer Products and the Environment (COT), som anbefalede yderligere undersøgelser for at belyse problemet.

Opdateret:

Side 34

FARVESTOFFER

SIDE 34 AF 35

Bilag 4

(http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/index.htm)

Azo-farvestoffer

Azo-farvestoffer i fødevarer

Der findes i alt 11 tilladte Azo-farver, som hovedsageligt benyttes i slik, sodavand og saftevand, fx. M&Ms og Harbos Hindbærbrus. Alle azo-farvestoffer har vist sig at kunne give allergi-lignende symptomer såsom høfeber, nældefeber og astma.

Azo-farvestoffer og hyperaktivitet

En engelsk undersøgelse konkluderer, at 4 azo-farvestoffer, der bruges til fødevarer, kan medføre hyperaktivitet hos børn.

De fire undersøgte stoffer er: Tartrazin (E102), Sunset Yellow (E110), Azorubin (E122) og Ponceau 4R (E124).

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af den engelske regering og foretaget af det anerkendte David Hide Asthma and Allergy Research Center. På baggrund af undersøgelsen har det engelske Food Standard Agency nedsat en arbejdsgruppe som skal undersøge problemet nærmere.

- Den engelske undersøgelse bekræfter, at der er reel grund til bekymring omkring brugen af azo-farvestoffer i fødevareindustrien. Myndighederne bør straks iværksætte mere forskning for at få klarlagt, hvor problematiske disse farvestoffer er. DAF opfordrer kraftigt de danske fødevareproducenter til at droppe azo-farverne.. Der findes adskillige alternative farvestoffer, som uden problemer kan bruges som erstatning, siger Klaus Melvin Jensen kampagneleder i Danmark Aktive forbrugere.

Virksomheder dropper azofarver

Danmarks Aktive Forbrugere kørte i 1999 og 2000 en kampagne mod azo-farvestoffer i fødevarer. Efter en konstruktiv dialog med DAF droppede bl.a. slikproducenterne Haribo og BonBon brugen af Azo-farver i deres produkter.

Opdateret:

Side 35

FARVESTOFFER

SIDE 35 AF 35

Bilag 5

(http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm)

Fakta om azo-farvestoffer

11 forskellige azo-farvestoffer er tilladt i levnedsmidler i EU og Danmark. De findes i adskillige forskellige fødevarer men hovedsageligt i slik, sodavand og saftevand, kaviar og osteskorpe.

Alle azo-farvestoffer har vist sig at kunne give allergi-lignende symptomer såsom høfeber, nældefeber og astma. De kan desuden være årsag til diarré.

E 102 er det tilsætningsstof, som flest mennesker er rapporteret overfølsomme overfor.

E110 og E123 er desuden mistænkt for at øge risikoen for kræft.

E102, E110, E122 og E124 har i en ny engelsk undersøgelse vist sig at kunne medføre hyperaktivitet.

Selv om man ikke skal overdrive sundhedsfaren ved indtagelse af azo-farvestoffer, er det bedst at undgå dem. Især børn og allergikere bør være forsigtige.

De 11 azo-farvestoffer og deres e-numre:

• Tatrazin (E102)

• Sunset Yellow FCF (E110)

• Azorubin (E122)

• Amaranth (E123)

• Ponceau 4R (E124)

• Red 2G (E128)

• Allura Red AC (E129)

• Black PN (E151)

• Brown FK (E154)

• Brown HT (E155)

• Rubinpigment (E180).

Læs mere om farve- og tilsætningsstoffer i E-nummerbogen af Orla Zink og på Internet E-nummerguiden: www.e-nummer.dk

Opdateret: