Et eksempel fra STX 2.g
Forsøg med Brom og Heptan | Kemi C
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?
- 4 min
Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?
- 4 min
Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?
Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Rapport og journal i kemi
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Kemi C, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder kemi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Kemi i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- (heptan)
- Br(heptan) + Hbr(g)
- Heptan+ Di brom
- " → " 1 − bromhep tan+ hydrogenbromid
- HBr(g) + H
- + Br
- O →H
- OBr
Uddrag fra materialet
Formål: Formålet med forsøget er at undersøge, hvordan heptan reagerer når det blandes med bromvand.
Teori: Blandingsreglerne: i en forenklet form går blandingsreglerne ud på, at alle stoffer er enten polære eller ikke polære. Når et stof er polært, vil det sige, at der er en stor elektronegativitet i molekylet. De polære stoffer kan blandes, mens de ikke polære stoffer kan blandes, men disse kan ikke blandes med hinanden. Om et stof er polært eller ej STX 2.g molekylernes atomer, polærbindingen har en mellem forskel, mens ionbindinger har den største forskel. Et eksempel på en polær elektronbinding er vand. I vand er elektronparbindingen overraskende tæt på kernen samtidig har oxygen to ikke bundne elektronpar og to bundne. Disse fire par frastøder alle hinanden, mens de stadig bliver tiltrukket af oxygens kerne, derfor kommer vand til at se sådan ud: Substitutions reaktion og alkaner: en substitutionsreaktion går ud på, at alkaner kan bytte en gruppe af halogener ud med sine hydrogen atomer, altså en halogen kan gå ind og erstatte et hydrogen i kulstofkæden. Denne substitution finder sted, når stoffet bliver udsat for lys. Endvidere er alkaner ikkepolære, men når de kommer tæt på hinanden kan de ”hænge sammen”. Alkaner består kun af enkeltbindinger, men de forskellige alkaner er isomere, dvs. At selvom molekyle formlen kan være ens kan strukturfomlen være meget forskellig. Eks: Pentan Ligekædet: Forgrenet: De to stoffer har samme vægt men vidt forskellige egenskaber.
Organisk halogen: halogener er de grundstoffer der er i den 7. Hovedgrupper. De er meget reaktive og tilstræber en elektronstruktur som dem i 8. Hovedgruppe, de ønsker at opfylde ædelgasregelen. Organiske halogener er ofte stofferm der indeholder brom, jod klor og/eller flour. For at påvise en organisk halogen kan man udføre Beilsteins prøve, hvor man tager en ren kobber tråd, som man dypper i den formegentlige organiske halogene opløsning. Derefter holder man tråden ind over en tændt bunsenbrænder. Flammen farves grøn er der tale om en organisk halogen. Udførelse: Kemikalier : heptan, bromvand, universalindikator-opløsning og indikatorpapir, AgNO (aq), HNO (aq), Cu-tråd, NaOH(aq).
Apparatur : reagensglas, pasteur-pipette med hætte, 50 mL bægerglas, pHmeter.
(når nummeret ændres, tages et nyt reagensglas) 1) I stinkskabet hældes nogle få mL (2-3 cm op i reagensglasset) bromvand i reagensglas 1, og der tilsættes forsigtigt ca. halvt så meget heptan. Notér, hvilken af faserne der ligger øverst (tip: se på mængderne).
Sæt prop på blandingen og ryst (Hold fast på …
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.