Hættetrøje fremstilling | Teknikfag - Design og produktion A

Side 1

HTX 3. år

Design og produktion, Teknikfag A: Tekstil

At udvikle tekniske færdigheder indenfor fremstilling af tekstile beklædningsdele. At være i stand til at lære og anvende de forskellige sy og klippeteknikker.

2010

3D

HTX 3. år

Side 2

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 2 af 17

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................ 3 Fremstillingsproces .......................................................................................................................... 4 Anvendte hjælperedskaber ............................................................................................................... 6 Tekniske løsninger ........................................................................................................................... 7 Hætten .............................................................................................................................................. 9 Materialevalg ................................................................................................................................... 9 Udarbejdelse af stykliste med priser. ........................................................................................... 9 Miljøvurdering ............................................................................................................................... 10 Vaskeanvisning .................................................................................................................................. 11 Afprøvning ..................................................................................................................................... 12 Forbedringsforslag ............................................................................................................................. 12 Konklusion ..................................................................................................................................... 13 Bilag ............................................................................................................................................... 13

Side 3

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 3 af 17

Indledning

Historien om denne særlige beklædningsgenstand begyndte i 1930'erne, men historisk fortilfælde datoer stil og form af hættetrøjen viser at den faktisk er helt tilbage til middelalderen. Den formelle slid for katolske munke omfattede som en kutte, en lang, dekorativ hætte slidt ud over standard- tunika eller klæder. Den moderne tøjstil blev så først produceret af Champion i

1930'erne for arbejdere i den frosne lagre i New York. Dens popularitet blev derefter så spredt som sportsbeklædning, af designere som Claire McCardell udviklet hele samlinger baseret på tøj.

Hættetrøjer er valgt af mange mennesker i afslappet indstillinger for varme og beskyttelse mod vinden. Jeg har derfor fået til opgave at istandgøre fremstilling af sådan en hættetrøje, ved hjælp af de tekniske færdigheder. Deriblandt også være i stand til at lære at anvende de forskellige sy og klippeteknikker.

Side 4

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 4 af 17

Fremstillingsproces

For at kunne finde den formålstjenlige mønsterstørrelse, for at få den perfekte pasform, skal man anstille et nøjagtigt mål form. Når man måler, skal man ikke stramme målebåndet rundt om kroppen, da trøjen kan blive for diminutivt. Da det er lidt umuligt at måle korrekt på sig selv, vil det være en fordel at få en anden til at hjælpe. Da det er en kvindelig trøje vi skal fremstille, er det Overvidden Bust, Taljevidde Waist og hoftevidden Hips der skal tages mål af. Se figuren til højre.

Målene tages således:

- Overvidden: målet tages rundt om den kraftigste sted på bryst of skulderblade, og aflæses fra rygsiden.

- Taljevidde: målet tages rundt om taljen. Målet må ikke tages for stramt ved taljen, da det er en trøje som ikke skal sidde helt tæt til en.

- Hoftevidden: Målet tages på hoftens kraftigste sted under taljen og aflæses forfra ved bukseknappen.

Måleskema for damestørrelser

Størrelse | 34 | 36 | 38 | 40 | 42 | 44 | 46 | 48 | 50
Overvidde | 76 | 80 | 84 | 88 | 92 | 96 | 100 | 104 | 108
Taljevidde | 56 | 60 | 64 | 68 | 72 | 76 | 80 | 84 | 88
Hoftevidde | 82 | 86 | 90 | 98 | 102 | 106 | 110 | 114 | 118

Side 5

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 5 af 17

Når vi skal til at lave vores hættetrøje skal vi jo lave den i en prøvemodel som er i staut.

• Man starter med at tage målinger som tidligere nævnt, overvidde, taljevidde, hoftevidde.

• Derefter klipper man sine mønsterdele ud til hættetrøjen.

• Så skal starte med at klippe stykkerne ud, så man har et forstykke, bagstykke, 2x ærme, lomme, 2x hætte, derefter taljerib og 2x håndrib.

• Derefter overlocker man alle delene.

• Så foldes der rundinger ved min kængurulomme og så syes den på forstykket og der syes den foroven og ved siderne.

• Så bøjes kanterne på kængurulommen ca. 1cm om til vrangen.

• Derefter syer man det ene ærme på, ret mod ret og det samme gør man så også med det andet ærme dog på den anden side af forstykket.

• Derefter sætte man bagstykket på og syer så ærmerne fast til bagstykket også ret mod ret.

• Så syer jeg min hætte ret mod ret i rundingen.

• Jeg folder håndribben på midten, vrang mod vrang. Derefter syer jeg mine håndrib sammen ret mod ret.

• Derefter skal taljeribben også foles på midten, vrang mod vrang og så syes.

• Så er ens hættetrøje færdig.

Den eneste forskel der var på min stautmodel, samt rigtige hættetrøje var, at jeg ikke satte taljerib og håndrib på min stautmodel og så ikke overlocket.

Min ønskede hættetrøje ville så se således ud:

Side 6

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 6 af 17

Anvendte hjælperedskaber

Til at sy min hættetrøje har jeg anvendt følgende redskaber:

- Saks: en god skarp saks, som kunne klippe i stof uden problemer.

Dog skal det siges at jeg havde vanskeligheder med at klippe i stof, også selvom saksen umiddelbart var skarp, men det skyldes at jeg er venstrehåndet.

- Mønsterpapir: Til optegning af mønstret af mine skabeloner.

Side 7

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 7 af 17

- Skrædderkridt: som jeg anvendte til at tegne mønstrene på stoffet. Kridtet kan børstes af stoffet efter optegning, og så ser dit stof pænt og nydeligt ud, i stedet for at tegne med en tus.

- Knappenåle: som jeg anvendte til at holde stoffet sammen under syningen.

- Lineal: Til forlængelse af linjer. Jf. tilpasning af prøvemodel.

- Målebånd: anvendes, da der blev taget mål, for at se hvilke størrelse man skulle anvende.

Jf. fremstillingsprocessen.

- Opsprætter: til at sprætte op. Ligger lidt til navnet. Hvis man nu syet forkert e. lign. Hvilket i mit tilfælde faldt til utallige gange. Dog skal man være påpasselig, og sprætte få tråde ad gangen, så man ikke risikerer at få tråde fra stoffet med, og derved ødelægge stoffet.

Tekniske løsninger

Til fremstilling af blusen var der forskellige teknikker som var blevet anvendt. I dette afsnit vil jeg beskrive de forskellige syteknikker, som var anvendt til at sy trøjen.

Overlocker og symaskine:

Overlockeren var velegnet til at sy i strækstoffer som fx isoli, netop de materialerne jeg havde anvendt. Men jeg havde også anvendt en normal symaskine til at sy stikninger på.

Det var en fordel at anvende en overlocker til trævlekanterne, så de ikke trævler op ved vask og brug, men man kunne også anvende en normal symaskine til at sy trævlekanterne, ved at sy zigzag. Overlockeren klipper ujævnheder samtidig med at den syr, herudover syr den med 4 nåle, 2 der syr ligeud og 2 zigzag.

Symaskine:

Var også velegnet til at sy, dog i alle slags stoffer. Symaskinen syr dog med en 1 nål her.

Side 8

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 8 af 17

Sømrum: som sagt var vores mønsterdele allerede med 1cm’s sømrum, så da vi syet stoffet sammen, blev der selvfølgelig noget af stoffet som blev skåret af. Derfor er 1cm’s sømrum en rigtig fornuftig idé især når man anvender en overlocker.

Overlocksøm

Sømmene på overlockeren skal sættes ret mod ret. Derefter er overlockeren klar til brug. Den hjælper på de steder hvor ens stof kan virke belastende. Såsom ærmerne, når man skal strække sig eller noget. Derfor er en overlocker det jeg vil anbefale til at sy ens hættetrøje, da den er mest velegnet.

Sømrum

Mønsteret jeg havde anvendt var allerede inklusiv 1 cm’s sømrum. Så det var altid noget at jeg ikke skulle tegne dem.

Tråd

Til at sy trøjen havde jeg valgt at bruge polyester tråd. Dette havde jeg gjort fordi syntetisk tråd krymper ikke i vask og er derfor stærkere en bomuld.

Klipning i isoli

Da jeg skulle til at klippe i isoli, skulle stoffet foldes ægkant mod ægkant [1]. inden jeg dog gjorde det, anbefalede jeg at man brugte en stofsaks, da den så ikke ødelægger stoffet.

Syning af isoli

Da isoli var et strækstof, så brugte man overlocker, da en overlocker har en god tendens til at sy i strækstof, uden et komme til at krølle det. Man skulle dog passe på med at stække for meget i stoffet, fordi så vil syningen blive bulede, og derfor ikke se så godt ud. Derfor skulle man have en kvindehånd, være meget forsigtig og først og fremmest tålmodig.

1

Ægkant: er stoffets bestandige kanter, som også angiver trådretningen.

Side 9

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 9 af 17 kængurulomme når man skulle til at sy kængurulommen, skulle man starte med, at bukke siderne på kængurulommen 2 gange, derefter skulle toppen og bunden bukkes 1 gang. Når det så var ordnet, skulle man sy det hele, uden en overlocker men blot med en normal symaskine.

Hætten

Når man skulle til at sy din hætte på, skulle man være opmærksom på, at man ikke syer den forfra, på den lige side. Men på den buede side. Når man har gjort det, kunne man lave et bøj inde i hætten, hvis nu man ønskede at have snøre i. Til dette havde jeg derfor, valgt at anvende en overlocker til at sætte det hele sammen.

Materialevalg

Når man fremstiller et tekstil, skal metervaren der vælges være passende til tekstilet funktion og form.

Eftersom mit produkt var en hættetrøje, var det stof der som velegnet sig bedst var strækstof. Af denne grund, har jeg valgt stoffet isoli, der så er fremstillet af bomuld. Metervaren var strækstof.

På ribkanten har jeg anvendt består desuden også af lycra.

Udarbejdelse af stykliste med priser.

Materiale Antal (antal meter) Pris Pris for brugt materiale gråt Isoli 180 cm 59,- pr. m Ca. 90,-

Sort Tråd - 12,95,- pr 1000 m Ca. 1,-

Sort rib 0,5 m 69 pr. m Ca. 34,-

Pris for alt anvendt materiale 125,-

Side 10

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 10 af 17

Miljøvurdering

For at skrive en god miljøvurdering vil jeg brug LCA. LCA er en forkortelse for det engelske Life Cycle Assesment, på dansk livscyklusvurdering. Og er en metode til at vurdere miljøpåvirkninger, miljøbelastninger, ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt. Man undersøger produktets livscyklus fra det bliver fremstillet, til det bliver bortskaffet.

Det tekstil jeg har fremstillet, består af flere forskellige, materialer. De vigtigste materialer den består af er, isoli fremstillet af bomuld, rib fremstillet af lycra og bomuld.

Bomuld er en naturfiber, og fremstilles ud fra bomuldsplanten. Mens lycra består af kemofibre og fremstilles bl.a. af råolier. Når disse metervarer, skal fremstilles er det først og fremmest fremstillingen heraf, som belaster miljøet mest.

Fremstilling af polyester

Polyester er syntetisk og derfor fremstillet ud fra raffinieret råolie. Når denne fiber bliver fremstille, går den gennem i række af processer, og det er her at der bliver tilsat farlige kemikalier, som faktisk også er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

maskinestrikning i denne proces anvendes der også kemikalier, nemlig nåleolier. Nåleolie er svær at nedbryde når det senere udvaskes med spildevandet. Udover at den ødelægger spildevandet, vil der ved denne proces, være meget højt støjniveau, som er belastende for dem der arbejder.

Vådbehandling

Derefter kommer vi til en fase, som kaldes for vådbehandling. I denne fase, fortages der en lang række processer.

• Afsletning

• Forvask

• Blegning

Side 11

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 11 af 17

• Farvning

• Trykning

• Efterbehandling

• varmehærdning

I disse processer udvaskes spindeolierne og bliver derfor slettet ud af metervaren. Men der tilsættes forskellige kemikalier under processen. Det er i denne proces hvor der tilføres detergenter, farvestoffer og opløsningsmidler. Og beklageligvis kan mange af disse kemikalier være være miljø – og sunhedsmæssigt skadelige.

Transport og salg

Ved den færdige metervare, så skal den transpoteres til den fabrik hvor den så skal gøres færdig, og derved blive en hættetrøje fx . under denne procedure vil der udledes kuldioxid, og dette sker ved selve transporten

Bortskaffelse

Når man er blevet træt af sit tøj, eller måske er tøjet blevet slidt op, kan man vælge at fortage 2 ting med tøjet. Det første er at sende det til genbrug. Ellers hvis det så bliver smidt ud, vil det have en belastning for vores miljø, som allerede ikke trænger til at forurens mere. Men ved udsmidning af tøjet ud i miljøet, vil det forbrændes og derfor så udlede kuldioxid.

Vaskeanvisning

Her vil jeg lige ganske kort inden jeg fortæller om vaskeanvisningen fortælle hvad diverse stoffer indeholder.

Isoli gråmeleret:

Side 12

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 12 af 17

- Fibertype: 100 % bomuld

- Krymp ved vask: op til 10%

Sort rib:

- Fibertype: 98 % bomuld og 2 % lycra

- Krymp ved vask: op til 5 %

Da hættetrøjen består som sagt stortset kun af isoli, derfor vil vaskeanvisningen gå ud fra det materiale.

- Trøjen anbefales at blive vasket ved højst 40 °C

- Trøjen skal helst vaskes med mørke farver.

- Må højst stryges ved en temperatur på 150 °C

- Trøjen tåler tørretumbling, ved lav tørretemperatur

Afprøvning

Efter fremstilling af hættetrøjen, i den passende metervare – isoli, så er trøjen blevet super komfortabel men også nydelig at se på. Da isoli stoffet på indersiden er blød og minder lidt om velour, så er den super behagelig samt varm at have på. Derfor vil jeg kalde afprøvningen for en vellykket afprøvning.

Forbedringsforslag

Efter fremstillingen af prøvemodellen i stout, skulle man næsten tro at trøjen i det originale stof, var perfekt. Men sådan var det ikke eftersom stoffet vi har anvendt til prøvemodellen, er forskelligt fra isoli. Dog var det jo godt at lave en prøvemodel, som man ikke havde så meget at kæmpe med, når man så skulle til at lave det endelige produkt.

Forbedringer til hættetrøjen kunne være:

At man satte en anoraksnor i hætten, så man kan stramme hætten helt ind til sig selv.

Side 13

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 13 af 17

At man var mere koncentreret ved syningen af hættetrøjen.

En af de ulemper ved fremstillingen af denne bluse er at den ikke var blevet vasket før syningen og da isolien kan krympe op til 10 %, kan den virke mindre når man tager den på, så derfor kunne man godt addere en anelse længde på trøjen.

Konklusion

Efter udarbejdelsen af dette projekt, kan jeg hermed konkludere at det har været meget informativt. Jeg har efter udarbejdelsen af dette projekt afpoleret mine tekniske færdigheder en del. Jeg har lært mere til hvordan man bruger de forskellige sy redskaber og selvfølgelig også hvorledes en hættetrøje bliver fremstillet. Jeg har også lært noget om de forskellige metervarer, deres holdbarhed, egenskaber osv.

Bilag

Side 14

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 14 af 17

3D tegningen

Arbejdstegninger

Side 15

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 15 af 17

Løsningsforslag nr1

Side 16

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 16 af 17

Nr 2

Side 17

3D

Teknik A

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Side 17 af 17

Nr 3