Et eksempel fra HTX 3. år
System til en sauna | Projekt | Teknikfag - Design og produktion A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HTX 3. år i Teknikfag - Design og produktion A og fylder 35 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Resumé
- Indledning
- Projektbeskrivelse
- Tekniske krav
- Idéer og løsningsmuligheder
- Forslag til løsning
- Den første løsningsmulighed
- Blokdiagram
- Tidsplan
- Budget
- Produktets virkemåde
- Skitse 1
- Skitse 2
- Skitse 3
- Skitse 4
- Diagram 1
- 5. skitse
- Test af komponenter
- Test af spændingsforsyning
- Test af modstande
- Test af lysdioder
- Test af diode
- Test af potentiometer
- Effektberegninger på modstande
- Test af målebro
- Test af operationsforstærker
- Test af transistor
- Test af relæ
- Det endelige produkt
- Det fulde kredsløb
Uddrag fra opgaven
Indledning
Projektbeskrivelse
Et hus skal udstyres med en sauna. Opvarmningen foregår ved en el-radiator, og styres via et elektronisk system. Systemet skal kunne indstilles af brugeren til en fast værdi mellem 20 og 90 grader celsius. Der skal være en skvatsænkningsfunktion, som sænker temperaturen med 10 grader. Der skal også være kontrollamper for: System On Varme tilsluttet Skvatsænkning til Der skal tænkes over, hvilken mekanisme kan indkoble stærkstrømmen til kredsløbet, dog skal dette ikke bygges i kredsløbet.
Der findes mange andre former for varmeregulatorer på marked. Nogle af dem er varmeregulatorer til vandpiber og andre er til radiatorer. Alle disse kan reguleres ved at dreje på. Det lykkedes ikke at få skvatsænkningsfunktionen til at slukke efter, at temperaturen blev sænket 10 grader.
Tekniske krav
Apparatet fungerer således, at systemet tændes ved at trykke på en kontakt. En grøn lysdiode tændes, der indikerer, at systemet er tændt. Temperaturen i rummet måles med en PTC, som tænder for varmen, hvis temperaturen er under 20 grader og slukker for varmen, når temperaturen er over 90 grader eller over den indstillet ønsket temperatur. En gul lysdiode tændes, når varmen er tilsluttet. Den ønskede temperatur indstilles med et potentiometer. De to temperaturer sammenlignes men en operationsforstærker, som tænder eller slukker for varmen. Skvatsænkningsfunktionen tændes ved at trykke på en kontakt, som sænker temperaturen med 10 grader. Funktionen opretholder den ønskede temperatur minus 10 grader. Når skvatsænkningsfunktionen slukkes, stiger temperaturen til den indstillet ønsket temperatur. En rød lysdiode tændes, når skvatsænkningen tændes.
Idéer og løsningsmuligheder
Forslag til løsning
Når systemet skal tændes/slukkes, skal der bruges en kontakt. Der skal bruges en kontakt til at kunne slå skvatsænkning til. Der skal bruges 3 lysdioder. Grøn, gul og rød. Disse skal indikere om systemet er tændt, om varmen er tilsluttet og om skvatsænkning er indkoblet. Hele kredsløbet vil blive bygget på et fumlebræt. Potentiometer kan bruges til at regulere varmen. Den kobles til en målebro For at regulere temperaturen, kunne forskellige PTC modstande bruges. Når potentiometret er til kan man sætte en kontakt og hvis den klikkes på kan relæet skifte til en anden ledning.
Et relæ ville kunne bruges til at lave stærkstrøm, dette skal ikke indkluderes men der skal være mulighed for at tilkoble det.
To modstande skal kunne bruges til at finde ud af om temperaturen er over 90 grader samt under 20 …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.