Fremstilling af hættetrøje | Teknikfag - Design og produktion A

Side 1

1

2011

Tekstil Rapport:

Fremstilling af hættetrøje

HTX 3. år

Fag: Tekstil A

HTX 3. år

Side 2

2

Indhold

Indledning ...................................................................................................................................................... 3 Krav til produktet ........................................................................................................................................... 3 Konstruktion .............................................................................................................................................. 3 Materialevalg ................................................................................................................................................. 4 Stykliste med priser ....................................................................................................................................... 4

3 løsningsforslag ............................................................................................................................................ 4 Valg af løsning ................................................................................................................................................ 5 Fremstillingsproces ........................................................................................................................................ 5 Anvendte hjælperedskaber ........................................................................................................................... 6 Tekniske løsninger ......................................................................................................................................... 7 Miljøvurdering ............................................................................................................................................... 8 Vaskeanvisning .............................................................................................................................................. 9 Afprøvning ..................................................................................................................................................... 9 Forbedringsforslag ......................................................................................................................................... 9 Konklusion ................................................................................................................................................... 10 Bilag1: arbejdstegning ................................................................................................................................. 11 Bilag2: 3 løsningsforslag .............................................................................................................................. 12 Bilag3: modeltegning 3D ............................................................................................................................. 13

Side 3

3

Indledning

Vi har i dette projekt fået til opgave at fremstille en hættetrøje i tekstilværkstedet. Formålet med dette projekt er, at udvikle vores tekniske færdigheder indenfor fremstilling af tekstile beklædningsdele. Derudover er formålet at lære og anvende de forskellige sy - og klipperteknikker.

Vi startede med dette projekt mandag uge 43 og afleverede det mandag uge 49 med en skriftlig rapport, arbejdstegninger og produkt (hættetrøje).

Krav til produktet

Selvom vi ikke selv har valgt vores metervare, vil jeg alligevel gå igennem nogle af de krav, der kan være opstillet til en hættetrøje. Blandt disse krav er:

• at metervaren der anvendes ved fremstillingen af produktet, skal være passende til dets model, hvilket i vores tilfælde skal være en form for strækstof, da produktet er en hættetrøje.

• Desuden skal hættens holdbarhed være længst mulig, have en lille krympe evne og ikke mindst være vand- og smudsafvisende.

• Hætten skal være så lidt miljøbelastende som muligt.

• Hætten skal også være slidstærk, idet det er vigtigt, at syningernes søm ikke trævler.

Derfor er det også et krav, at man anvender en overlocker, når man syer, så metervaren ikke trævler. Samtidig ser syningerne på hætten også bedre ud, når man syer på overlockeren, end hvis man anvendte en normal symaskine.

Konstruktion

Ved konstruktionen af produktet, anvendes der en manual, hvor man ud fra sine målinger af bl.a.

taljevidde og ryghøjde, kan finde de passende mønstre til hættetrøjen. Derefter klippes mønsterdelene ud til hætten.

Side 4

4

Materialevalg

I dette projekt, har vi fået til opgave at fremstille en prøvemodel af vores hættetrøje i Stout, for derefter at fremstille den endelige hættetrøje i Isoli. Prøvemodellen i Stout fremstilles så vi undgår at lave fejl og kan lave nogle rettelser under fremstillingen af den endelige hættetrøje. Et eksempel på dette er, hvis man har fremstillet hættetrøjen sådan at den er for lang, så kan man justere størrelsen inden man klipper stof ud for den endelige trøje.

For fremstillingen af mit produkt, skal den anvendte metervare have nogle passende funktioner til mit produkt. Til den endelig hættetrøje, har vi fået besked på at anvende Isoli.

Isoli er fremstillet af 80 % Bomuld og 20 % Polyester. Bomuld anvendes hovedsageligt til beklædning som f.eks. sweatshirts, da det har nogle fordele som f.eks. slidsstyrke og isoleringsevne. Desuden er materialet nemt at vaske, og eftersom denne beklædning bruges ofte og skal vaskes tit, er Isoli også en velegnet materiale her. Derfor er det meget passende, at anvende Isoli til fremstilling af min endelige hættetrøje.

Stykliste med priser

Materiale Anvendt materiale Materialepris Pris for brugt materiale

Isoli 220 cm · 150 cm 89, 95 kr/pr.mtr 2,20 · 89,95 = 197,89 kr.
rib 140 cm · 20 cm 89, 95 kr/pr.mtr 0,20 · 89,95 = 17,99 kr.
Tråd (anvendt på overlocker) 139 cm 19,95kr kr/Stk. (1000m) 1,39 · 27,40= 38, 086 m
Tråd (symaskine, dobbeltnål) 734, 5 cm 19,95kr kr/Stk. (1000m) 7,345 · 2,80 = 20,566 m

Sammenlagt pris 274, 53 kr.

3 løsningsforslag

Til fremstillingen af min hættetrøje, har jeg opstillet 3 løsningsforslag med 3 forskellige modeller, hvor en skal vælges. Alle de 3 modeller fremstilles i Isoli og har samme kvalifikationer. Dog har de anderledes design (Se tegning i bilag):

1. Løsningsforslag er en standard hættetrøje med kængurulomme.

2. løsningsforslag er en hættetrøje med lynlås, som er nem at påføre.

3. løsningsforslag er hættetrøje med knapper foroven, hvilket giver en smart look.

Side 5

5

Valg af løsning

Ud fra mine 3 ovenstående løsningsforslag, har jeg valgt løsningsforslag nr. 1, som er en standard hættetrøje med kængurulomme. Denne har jeg valgt, da det kræver mere tid at lave de to andre løsningsforslag.

Fremstillingsproces

Jeg startede med at bestemme størrelsen til min hættetrøje, ved først at foretage nogle målinger på kroppen med et målebånd, og derefter vælge passende mønsterdele ud fra modelvejledningen, som jeg ville anvende som skabelon til min hættetrøje. Ud fra nedenstående målinger, fandt jeg ud af, at den endelig størrelse passede med str. 38.

- Måling på overvidden: 89 cm

- Måling på taljevidden: 70 cm

- Måling på hoftevidden: 98 cm

Efterfølgende tegnede jeg mønsterskabelonen af på mønsterpapir, klippede dem, og hæftede dem på min metervare ved hjælp af knappenåle. Jeg tegnede dernæst mønsterdelene på min metervare med 1 cm sømrum med skrædderkridt og klippede de endelige stofdele ud. Nu kunne jeg påbegynde syprocessen. Da jeg skulle sy mine forskellige stofdele, sørgede jeg altid for at hæfte dem sammen ret mod ret med knappenåle således, at det ikke bevægede sig mens jeg syede. Dette sørgede også for at jeg syede præcist.

Jeg havde i starten planlagt at anvende overlockeren til at sy hættetrøjerne i både Stout og Isoli, da syningerne holder bedre. Dog var der nogle problemer med maskinen og da prøvemodellen var i Stout, valgte jeg at sy på en normal symaskine med almindelig stikkesting. Da jeg senere hen skulle sy hættetrøjen i Isoli, startede jeg med at sy på overlockeren men løb ind i nogle problemer idet dens ”kniv”kun kunne skære i et af to lag Isoli. Som et alternativ, valgte jeg at sy på en normal symaskine, men med dobbeltnål, så det ville holde bedre. Da jeg skulle fremstille hættetrøjerne i Stout og Isoli, fulgte jeg den samme sy-process:

- Jeg startede med at sy forstykke og bagstykke sammen

- Så syede jeg ærmerne på den nu sammenlagte forstykke og bagstykke ved ærmegabene.

- Dernæst syede ærmernes underside sammen

Side 6

6

- Jeg foldede kanterne på lommen og syede dem derefter. Når dette var gjort, kunne jeg sy lommen på forstykkets midte.

- Efterfølgende syede jeg siderne på den sammenlagte forstykke og bagstykke.

- Da jeg havde valgt at lave en dobbelthætte, skulle jeg starte med at sy to af de fire stykker hættedele sammen ved rundingen og gentage det samme med de to andre dele. Herefter syede jeg de nu to dele sammen.

- Til snoren til hætten syede jeg et knappehul på begge sider, så hættesnoren kunne kommen igennem. For at lave en løbekant til min hættesnor, syede jeg langs ved kanten af hætten.

- Derefter fandt jeg hættens og bagstykkets midte og syede hætten på resten af trøjen.

Talje- og ærmeribkanterne valgte jeg ikke at sy på trøjen i Stout, da stoffet ikke er elastisk og jeg derved ikke ville kunne få mine hænder igennem og ud. Dog syede jeg alligevel disse dele sammen, for at lære hvordan man skulle gøre.

Efter at have syet prøvemodellen i Stout og afprøvet den, fandt jeg ud af, at ærmerne til hætten skulle være lidt kortere.

Dette sørgede jeg for at forbedre, da jeg startede på min hættetrøje i Isoli. Jeg anvendte her de samme mønsterdele som jeg havde til Stout-modellen, men ændrede på ærmelængden.

Anvendte hjælperedskaber

Ved fremstillingen af min hættetrøje, har jeg anvendt nogle redskaber:

• Modelmanual til udvælgelse af størrelse på hættetrøjen (str. 38).

• Målebånd

• Mønsterpapir

• Knappenåle til at holde metervare sammen. Derved skrider stoffet ikke og syningen bliver mere præcist

• Skrædderkridt til at tegne på metervaren, for, at hætten bliver mere præcis. Når kridt

anvendes efterlader det ikke mærker/streger som hvis man havde brugt en blyant.

• Sømmometer til at måle sømrum på metervare

• Papirsaks til at klippe mønsterpapir ud

• Stofsaks til at klippe metervaren

Side 7

7

• Symaskine

• Dobbeltnåle til symaskine

• Overlocker

• Sytråd

• Opsprætter til sprætte tråd op, hvis man har syet forkert.

Tekniske løsninger

Ved fremstillingen af min hættetrøje, har jeg anvendt nogle forskellige teknikker, deriblandt valg af maskine. Disse teknikker vil jeg forklare lidt om.

Mønsterdele for hættetrøjen (Isoli) og sømrum

Da de forskellige dele af hættetrøjen skulle klippes ud, startede jeg med at først at folde metervaren sådan at ægkanten var mod ægkant. Derefter satte jeg mønsterdelene ud på metervaren og fastgjorde dem med knappenåle. Her skulle man være opmærksom på at sætte mønsterdelene med trådens retning. Efterfølgende aftegnede jeg mønsterdelene og så med 1 cm’s sømrum, da der er brug for plads at sy i stoffet, og da kanten af metervaren skåret af, når overlockeren anvendes. Når dette var gjort, kunne metervaren klippes ud efter mønstrene.

Symaskiner og søm

Når man skal sy på symaskiner, er der nogle krav for, om der skal anvendes en normal symaskine eller en overlocker.

Når man bruger en overlocker syer man med 4 nåle, hvor 2 nåle syer lige sting og 2 syer zigzag.

Derfor er det oplagt at bruge denne maskine til at sy i stof som Isoli, der har en stor strækevne.

Her sørger overlocken for, at syningerne holder bedre, ikke trævler eller slides op ved brug eller vask. Som nævnt skærer overlockeren samtidig overskydende stof af, hvilket også gør, at syningen ser pænere ud.

Da jeg arbejder med Isoli, er det derfor en fordel at anvende en symaskine. Dog har jeg blot kunne anvende overlockeren til at sy de to dele af hætten sammen, da der har været en masse problemer med kniven til overlockeren, der ikke kunne skære begge lag af Isoli ud.

Som et alternativ, valgte jeg at sy hele trøjen med dobbeltnåle i en normal symaskine, da syningerne derved holder godt og ikke trævler. Samtidigt ser syningerne også godt ud.

Side 8

8

Hvis jeg havde anvendt en normal symaskine med en nål, kunne jeg have syet med zigzag søm, hvilket gør at man undgår at syningerne trævler.

Tråd anvendt

Som tråd har jeg valgt at anvende polyester tråd i sort. Da polyester- tråd er syntetisk og ikke krymper i vask som bomuld, er den velegnet til fremstillingen af min hættetrøje.

Hætten

Da isoli er et forholdsvis tyndt stof og jeg gerne vil have, at hætten skal være lidt tykkere, varmere og mere holdbart, har jeg valgt at fremstille hætten med dobbeltstof. Dette gøres ved at klippe 4 hættedele ud, sy dem sammen, lave en knappehul og derefter sy den samlede hætte til trøjen.

Ribkanterne

Efter at have klippet mine ribkanter ud, foldede jeg mine håndrib over bredden og syede enderne sammen på den. Derefter foldede jeg halvt vrangen og syede den på hætten.

På samme måde, foldede jeg taljeribben over bredden, hvorefter jeg syede den rundt om taljen på min hættetrøje.

Kængurulomme

Kanterne på lommen foldes og sys. Derefter sys lommen på hættetrøjen.

Miljøvurdering

Til fremstillingen af hættetrøjen har vi anvendt Isoli, som består af 80 % bomuld og 20 % polyester, og ”Luksus rib” som består af 95 % bomuld og 5 % elastan.

Bomuld består af naturfibre fra bomuldsplanten ”Gossypium”, og hører under gruppen vegetabilske fibre, men Polyester og elastan består af kemofibre og hører under gruppen syntetiske fibre. Disse udvindes af f.eks. råolier.

Når Isoli skal fremstilles, påvirker det miljøet negativt og jeg vil i dette afsnit derfor lave en miljøvurdering af bomuld, som er det Isoli består mest af.

Under dyrkningen af bomuld og til den er fremstillet som metervare og vi får den, sker der en masse processer der belaster miljøet. Disse processer er bl.a. fibrenes produktion og tekstilets forarbejdning og efterbehandling.

Side 9

9

Bomuld bliver hovedsageligt dyrket i Kina, Indien og Pakistan, og til kunstvanding af de store arealer af bomuld, bliver der brugt ca. 8 tons vand. Dette har en enorm belastning på vandressourcerne Når bomuldsplantes dyrkes, benyttes der store mænger af gødning for at planten kan vokse hurtigere. Der bliver også benyttet sprøjtemidler således at planten ikke angribes af insekter, og alt dette belaster miljøet. 25 % af sprøjtegiften der bliver brugt verden over, bliver taget i brug på bomuldsmarkerne.

Blandt de store forureningskilder er også de skadelig kemikalier der bliver benyttet. Disse kemikalier bliver f.eks. brugt til farvningen af bomuld og forurener ikke blot miljøet, men også grundvandet og det påvirker vores helbred.

Ved fremstillingen af bomuld kræves der 110 MJ/kg. Dog er forbrændingen CO neutral ved

2 bortskaffelsen.

Vaskeanvisning

Isoli

Isoli metervaren som jeg anvendte til fremstillingen af min hættetrøje, skal vaskes ved 40°, kan stryges ved op til 150° og tørretumbles ved lav temperatur. Tekstilet Må gerne blive udsat for normal rensebehandling, med mineralsk terpentin og tilsvarende kulbrinter.

Krymp ved vask op til 5 %.

Afprøvning

Selvom jeg manglede at sy hætten fast til resten af trøjen, fik jeg afprøvet min hættetrøje og er godt tilfreds med resultatet. Efter af have foretaget nogle ændringer på ærmelængden og gjort den kortere på hættetrøjen i Isoli, er den blevet lige tilpas og behagelig at have på. Derudover er den løs, som en hættetrøje godt må være. Desuden opfylder den kravet om en varm og almindelig hættetrøje til hverdagsbrug.

Forbedringsforslag

Efter at have syet min prøvemodel i Stout, fandt jeg ud af at længden på min ærmer var for lange, hvilket jeg så valgte at forbedre da jeg fremstillede min endelige hættetrøje. Alt i alt er glad for resultatet af min nye hættetrøje, men hvis den skulle sys om, ville jeg forsøge at sy den på overlockeren, da dette er den mest passende maskine at bruge, når der bliver anvendt tekstiler

Side 10

10 med strækevne som Isoli. Jeg ville også gerne have sparet lidt tid til at kunne færdiggøre hele hættetrøjen, så hættetrøjen kan sys på.

Konklusion

På baggrund af dette hættetrøjeprojekt, kan jeg hermed konkludere, at jeg har lært meget inden for dette fag, og fået en masse ny viden om de mange syteknikker, teknisker løsninger og fremstillingsprocesser der hører til dette og hvordan man benytter sig af disse. Jeg har også fået en masse viden om de tekstiler som jeg anvendte, hvad de består af, hvordan de bliver produceret og hvordan man behandler dem. Derudover, har jeg også lært meget at sy selve hættetrøjerne, idet jeg nu nemt kan anvende al den nye viden ved fremstillingen af mange andre beklædningstøj.

Side 11

11

Bilag1: arbejdstegning

Side 12

12

Bilag2: 3 løsningsforslag

Side 13

13

Bilag3: modeltegning 3D