Et eksempel fra STX 3.g
Hjem til jul af Pia Juul | Novelleanalyse
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Dansk A og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Hjem til Jul
Analyse og fortolkning Novellen "Hjem til Jul" er skrevet af Pia Juul i 2001. En gennemgående tematik i novellen er relationer, der er ufuldendte – ufuldbyrdede, om man vil. Desuden indgår i forlængelse af dette også følelser som frygt for afvisning og ensomhed. Disse kommer til udtryk igennem samspillet mellem hovedpersonerne og de øvrige personer, der optræder i novellen. Personerne der optræder i novellen er få, og en del af dem sættes i fortællingen ikke direkte i kontakt med hovedpersonen. For at forstå vigtigheden af denne manglende kontakt og isolationen fra novellens bipersoner, er det nødvendigt at karakterisere hende. Hovedpersonen er en aleneboende kvinde. Det eneste vi ved om hendes liv er, at hun har et arbejde, samt at hun går til gymnastik. Hun er desuden meget fascineret af bøger og har masser af dem – efterhånden som man opdager, at hun virker ensom, kan man få den tanke, at hun bruger bøgerne som en flugt.
Umiddelbart virker det ikke til, at hun rigtig har nogen venner eller nogen tæt på sig overhovedet, i al fald ikke i hendes nære omgivelser. Blandt andet står der, da hun skal til julefrokost med sit gymnastikhold, at hun ikke rigtig kender nogen derfra. Novellen åbner med en telefonsamtale mellem hovedpersonen og hendes mor, som beder hende om at tage en mand med hjem til jul. Desuden får vi at vide, at moren har fundet et par herreunderbukser, sidst hun var hjemme ved sin datter, men at det ikke kan komme på tale at tage underbuksernes ejer med hjem til jul. Dette giver læseren en idé om, at der på et tidspunkt har været et (seksuelt) forhold imellem hovedpersonen og den ukendte mand, men at de ikke egentligt har været i et seriøst forhold. Denne anelse støttes af fraværet af manden i novellen, samt af de sparsomme oplysninger, man ellers indirekte får. Han nævnes bortset fra i begyndelsen også i linje 37 – 39 og i linje 56 – 59. I al fald må man gå ud fra, at det er den samme mystiske mandsskikkelse, som ikke optræder direkte i novellen. Sidste gang han nævnes, er da den surmulende underbo antyder, at det er længe siden hovedpersonens "far" har været på besøg. Dette fortæller os, at der er en vis aldersforskel mellem hovedpersonen og manden, men også at forholdet formentligt har været slut i en rum tid.
Den surmulerende underbo er …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.