Karsten i krattet | Analyse

Side 1

Guldnotat til analyserende oplæg – med en analyse af

”Karsten i krattet”

EN HJÆLPENDE HÅND .................................................................. 1 NOTEPAPIRET ..................................................................................... 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................... 1 OPGAVEFORMULERINGEN............................................................ 2 TEMAET ............................................................................................. 2 GENRE ............................................................................................... 2 PUNKTERNE ........................................................................................ 2 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ............. 2

HF 2. år

RESUMÉ AF NOVELLEN ”KARSTEN I KRATTET” (2007) .................... 3 INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN .............. 4

ANALYSE OG FORTOLKNING AF ”KARSTEN I KRATTET” .................. 5 SYNSVINKEL- OG FORTÆLLERPOSITION...................................................... 5 PERSONKARAKTERISTIK AF KARSTEN ........................................................ 6 SPROG ............................................................................................. 10 MILJØ OG TID .................................................................................... 11 PERSPEKTIVERING .............................................................................. 13 PERSPEKTIVERENDE TEKSTER ..................................................... 13 AT BRUGE DE SEKUNDÆRE TEKSTER ........................................................ 14 ERIK SVENSEN OG STEFFEN AURIG: ”50 KG PÅ DEN FEDE MÅDE PÅ EN MÅDE”

(2002) ............................................................................................ 14 JETTE MEIER CARLSEN: ”HUMOR TIL DRENGERØVE OG ANDET GODTFOLK”

(2007) ............................................................................................ 16 KIM BLÆSBJERG: ”SPØRG JOHN” (2002) ............................................... 16 BENNY ANDERSEN: ”SMIL” (1964) ....................................................... 17 VITTIGHEDSTEGNINGER AF ROBERT STORM PEDERSEN OG

WULFFMORGENTHALER ...................................................................... 19 Tip: For at springe til et sted i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et an-det syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave, dog uden linjehenvisninger). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin-for-trin-vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da

• Vejledningen til analyserende oplæg her

• Analysemodellen til novelle her.

Side 3

2

Opgaveformuleringen

Temaet

Det allerførste, der indgår i opgavehæftet, er en angivelse af temaet. Te-maet er her ”humor i litteraturen”. Humoren er en vigtig del i både litte-raturen, medierne og hverdagen. Den spiller en vigtig rolle i den måde, vi omgås og forstår andre mennesker på, men den måde, humoren kommer til udtryk i medierne og litteraturen på, ændrer sig hele tiden. Humor kan bruges til at parodiere, ironisere og latterliggøre, men kan også skabe sammenhold og forståelse blandt mennesker. Teksterne, der hører under temaet humor, handler derfor både om de forskelige humoristiske virke-midler, om hvad der anses for at være morsomt og om, hvor grænsen går.

Genre punkter skal du desuden inddrage i din opgavebesvarelse. Vi viser i guld- Den genre, du bliver bedt om at skrive indenfor, er det analyserende op-læg. Det, du især bør være opmærksom på ved det analyserende oplæg er, at der en overordnet ramme, der på forhånd er givet, og at dit færdige produkt skal beskæftige sig med netop denne ramme. Du skal ikke forstå opgavetypen ”analyserende oplæg” som et mundtligt oplæg, men som et skriftligt afrundet produkt, hvor analysen står i centrum, men hele tiden forholder sig til det overordnede tema. Det er den af de tre opgavetyper, der har mest fokus på en tekstnær og analytisk fremgangsmåde. Du skal derfor sætte dig grundigt ind i primærteksten, men hele tiden med det for øje, at der er givet et overordnet tema, teksten skal sættes i relation til.

Punkterne

Du skal skrive et analyserende oplæg med temaet ”humor i litteratur”. I opgaveformuleringen bliver du bedt om at inddrage:

• En analyse og fortolkning af Naja Marie Aidts novelle

• Herunder at karakterisere tekstens brug af humor som virkemid-del

• Inddrage andre dele af materialet fra hæfte 1

Opgaveformuleringen er dermed forholdsvis åben, men du skal huske, at det er hovedtemaet, der hele tiden skal være i fokus. De tre ovennævnte notatet, hvordan du kan løse denne opgave med at inddrage alle punk-terne, holde fokus på det overordnede tema og samtidig skrive en god og sammenhængende opgavebesvarelse.

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Det kan være nyttigt at vide noget om forfatteren, der har skrevet den centrale tekst, du skal i gang med at analysere, men der er intet krav om,

at du behøver medtage noget om ham/hende i dit analyserende oplæg. Et

Side 4

3 resumé kan på samme måde være med til at skabe overblik over teksten, men vi fraråder, at du skriver et resumé i din opgavebesvarelse, da det ofte bare vil komme til at blive irrelevant fyld i en opgave. Her er det med-

taget for at give dig et overblik over teksten. som Helle Helle.^{2}

Forfatteren: Naja Marie Aidt

• Liv: Naja Marie Aidt er født i 1963 og boede i Grønland de syv første år af sit liv.

• Værker: o Digtsamlinger: Aidt debuterede som 28-årig med digtsamlingen

Så længe jeg er ung, der ligesom de to efterfølgende digtsamlin-ger hovedsageligt drejer sig om hendes ungdomsår og familieliv. I den fjerde digtsamling vender Aidt sig mod systemdigtningen og slår en mere melankolsk tone an.

o Novellesamlinger: Aidts novellesamlinger er en psykologisk-realisme med samme grundtone som digtene. Flere af novellerne er modsat digtene bizarre tilværelsesskildringer

• Tematikker: Naja Marie Aidt skriver om det almindelige hverdagslige og skildrer livstemaer som begær, seksualitet, drøm, erindring og ek-

                 1
sistentielle konflikter.

1 2

Klaus P. Mortensen (red.) (2009) Litteraturens stemmer Systime

• Skrivestil: Naja Marie Aidts kortprosatekster er i en enkel prosa, der både kan indeholde det dagligdags og det bizarre og surrealistiske, men hun skriver ikke minimalisme på samme måde som en forfatter

Resumé af novellen ”Karsten i krattet” (2007)

Novellen handler om Karsten, der de sidste ti år har haft et sommerhus, han har søgt tilflugt i, men aldrig får restaureret. Hans ekskæreste Conny spurgte ham hele tiden om, hvad han lavede i sommerhuset, fordi han kom der hver sommer uden at sætte i stand eller passe haven. Karsten kunne ikke give hende et svar. Han kan bare lide at være alene, og er der-for siden gået fra Conny. En sommeraften, da han skal udenfor for at tisse, opdager han, at der er nogen, der er ved at begå indbrud i naboens hus.

Han ved ikke, hvad han skal gøre, og selvom han overvejer både at ringe til politiet og at fare frem imod indbrudstyvene, ender det med, at han bliver siddende og iagttager, at tyvene stjæler alle naboens ting. Han har glemt at lade sin mobiltelefon op, og da han endelig forsøger at rejse sig, kommer han til at gå ind i en rive, han ikke har fået stillet på plads. Da tyvene hører ham, går de hen mod hans hus og opdager, at det står ulåst.

Derfor begynder de også at stjæle Karstens ting, mens han bare sidder og Johannes Fibiger og Gerd Lütken (2009, 2. udg.) Litteraturens veje Systime

Side 5

4 ser til. Han ser dem tage den Tintin-figur, hans forældre har givet ham og • Humorens virkemidler over 12.000 kroner, han har haft liggende i kontanter. I stedet for at gøre noget, kommer Karsten til at sidde og betragte pigen Lydia, der er i følge-skab med fyrene, der begår indbruddet. Da tyvene er kørt væk, opdager Karsten, at døren er smækket, og at han kun kan komme ind gennem det hul i ruden, tyvene har lavet. Da han forsøger, sidder han imidlertid fast i vinduesrammen og kan hverken komme ud eller ind.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et analyserende oplæg, og hvordan man skal sørge for, der kommer en rød tråd igennem opgaven. Du skal nemlig inddrage de øvrige tekster i opgaveforlægget til analysen af hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde

tråd også kan binde an til de tekster/ tegneserier, du vælger at inddrage. I

opgaveforlægget får du at vide, at du skal skrive et analyserende oplæg om humor i litteraturen. Det er meget vigtigt, at du er opmærksom på, at det derfor er lige netop det, der er fokus for hele din opgave. Det er dog et meget bredt emne, og det er en god idé fra starten at gøre dig klart, hvad dit fokus skal være inden for rammerne af det overordnede tema.

Nogle af indgangsvinklerne til denne tekst kunne være:

• Grænsen for, hvad man kan gøre grin af

• Humorens udvikling

• Humoren vendt mod det personlige

Humoren vendt mod det personlige

Du kan vælge at fokusere på humoren vendt mod det personlige. Vælger du denne indgangsvinkel, er der nedenfor to eksempler på, hvordan du kunne indlede din opgavebesvarelse samt en henvisning til de tekster fra opgavehæfte 1, du kan inddrage:

Eksempel på indledning:

Der er mange ting at gøre grin af og mange forskellige måder at gøre det på. En af de ting, der er mest oppe i tiden, når det gælder humor, er det personlige. Det er sjovt at pege på andres og sine egne småfejl og de ting, der falder uden for ”normalen”. Naja Marie Aidt slår den humoristiske tone an allerede i første sætning af novellen ”Karsten i krattet”. Første sætning lyder: ”Pludselig sidste sommer, en aften mens han var på vej ud for at pisse i baghaven, op ad den høje, raslende poppel, som han plejede, nede ved kompostbunken, så han at der var lys inde hos Jensens”. Novel-len fortsætter i samme tone, og jeg vil i denne opgave analysere på spro-get i novellen for at se på, hvordan de sproglige virkemidler er med til at

Side 6

5 skabe humoren i den. Der ud over vil jeg i min analyse og fortolkning se på… en grøn overskrift. Dette vil gøre det lettere for dig at se tekstuddraget i Perspektiverende tekster til denne vinkel

Vælger du dette fokus, kan du relatere din opgavebesvarelse til: Synsvinkel- og fortællerposition

• Jette Meier Carlsens artikel ”Humor til drengerøve og andet godtfolk” fra 2007, hvor hun redegør for humorens vending mod det private.

• Kim Blæsbjergs ”Spring John”, hvor de personlige karaktertræk ved en enkeltperson bliver latterliggjort.

• De to vittighedstegninger af Storm P. og Wulffmorgenthaler, der beg-ge fremhæver den personlige latterliggørelse.

Analyse og fortolkning af ”Karsten i krattet”

Du bliver i opgaveforlægget bedt om at analysere og fortolke novellen ”Karsten i krattet” og herunder karakterisere tekstens brug af humor som virkemiddel. Under din analyse skal du derfor være opmærksom på netop humoren i teksten, og med hvilke virkemidler, Naja Marie Aidt bruger humor i novellen. Ved fra starten at gøre dig dette klart, bliver din opga-vebesvarelse mere sammenhængende, og du undgår, at du først bagefter sidder tilbage og kommer i tanke om, at det jo var humoren, du skulle have fokuseret på igennem din analyse. Det er derfor også humoren, som dette guldnotat fokuserer på i forhold til analysen og fortolkningen af novellen ”Karsten i krattet”. Da hovedfokus er humor i litteratur, har vi i afslutningen af hvert punkt knyttet analysen direkte til dette tema under relation til det overordnede emne.

Tredjepersonsfortæller

Novelleuddraget er skildret fra en tredjepersonsfortæller, der giver læse-ren et mere distanceret forhold til fortælleren, end hvis det havde været en jegfortæller.

Indre synsvinkel

Novellen er skildret fra hovedpersonen Karstens inde synsvinkel og en personal position, hvor læseren ser lige så meget, som hvis læseren var inde i hovedpersonens hoved. Dette gør, at de tanker og følelser, Karsten har, bliver udleveret til læseren. Læseren kan følge Karstens indre overve-jelser i de situationer, han kommer i og har dermed lettere ved at dømme ham og de valg, han (ikke) træffer.

Synsvinklen og fortællerpositionen sat i forbindelse med temaet: humor i litteratur

Brugen af tredjepersonsfortælleren gør, at læseren bedre kan distancere sig fra hovedpersonen. Det gør det lettere for læseren at grine af hoved-personen. Samtidig er der gjort brug af en indre synsvinkel, der gør, at

Side 7

6 læseren får indblik i alle Karstens overvejelser og lader sig medrive af dem. Karsten overvejer flere gange, om han skal gøre noget ved situatio-nen, men han får det aldrig gjort, og netop fordi læseren får indblik i hans overvejelser, bliver han latterliggjort og udstillet. Læseren indvies i Kar-stens mange spekulationer, der til slut alligevel slet ikke fører til noget, og derigennem bliver han latterlig. Karsten tænker, at tyvene sikkert er ama-tører og, at han formodentlig er stærkere end dem, og han virker derfor som en svækling, når han intet foretager sig i situationen. Hans indre tan-ker afslører, at han er en kujon, hvilket er humoristisk for læseren at følge.

Det vil sige, at selve valget af synsvinkel er et virkemiddel til at skabe hu-mor i novellen.

Personkarakteristik af Karsten eller klar til at danne familie selv, men sidder fast i gamle barndomsople- Ensomhed

Alder

Det fremgår ikke af teksten, hvor gammel Karsten er, men han har haft sit eget sommerhus det samme sted i ti år, og læseren må formode, han er en midaldrende mand.

Karsten vil helst være alene

Karsten er gået fra sin ekskæreste Conny, fordi han helst bare gerne vil være alene. Han har det godt i stilheden, og netop derfor kan han godt lide at være i sommerhuset, hvor han er uforstyrret. I sommerhuset kan han tage sig personlige friheder som at gå ud at tisse i haven i stedet for at blive forstyrret af nogen, der bestemmer, hvad han skal og ikke skal:

”I april slog han op med Conny. Han kunne lide at være alene. Netop tavsheden bekom ham vel, særligt da her, på hans eget lille frimær-ke, som han plejede at kalde det” (p. 5, ll. 47-49).

Tintinfiguren

Karsten er meget optaget af den Tintin-figur, han har fået af sine forældre sidste år og siger, at han stadig kan huske flere af taleboblerne udenad.

Det, at Karsten har mistet sin ekskæreste og samtidig går meget op i en figur, han har fået af sine forældre, viser, at han ikke virker særlig voksen velser:

”han blev fuldstændig fortvivlet over at de havde taget Tintin-figuren” (p. 6, ll. 128-129).

Tv-serien fremfor virkeligheden

Grunden til, at Karsten er meget trængende efter at komme på toilettet er, at han har villet se en tv-serie færdig og ikke er gået glip af et eneste afsnit siden februar. Karsten udstilles her som sørgelig, fordi et tv-program betyder mere for ham end det, der foregår i virkeligheden:

Side 8

7

”Det pressede i nyrerne, han havde allerede ventet for længe, det var tv-serien, den gik han ikke frivilligt fra, han havde ikke misset et ene-ste afsnit siden februar.” (p. 4, ll. 8-9).

Ensomhed sat i forbindelse med temaet: humor i litteratur

Den (formodentlig) midaldrende Karsten lever alene i sit sommerhus og bliver mere oprevet over at få stjålet sin Tintin-figur end sine 12.000 kr.

Hans prioritering og det, at han holder så stærkt fast på sin barndoms tegneseriehelt er humoristisk på den måde, at han virker enormt sørgelig og fastfrosset i sin egen ensomhed. Karsten forsøger ikke engang at kom-me ud af ensomheden, men har selv slået op med sin kæreste og søger med vilje ud i sommerhuset alene. Hans tv-serie er så vigtig, at han ikke engang giver sig selv lov til at gå ud at tisse, hvis det betyder, han skal gå glip af noget. Denne isolering virker tragikomisk dvs. tragisk og komisk på én gang, fordi den er så håbløs.

Ubeslutsom • Hans ekskæreste har beskyldt ham for ikke at lave noget:

Kommer aldrig i gang med noget

Det understreges hele tiden, hvor ubeslutsom Karsten er og, at han trods sine tanker om at få gjort noget ved tingene, aldrig får gjort det:

• Han overvejer både at banke på hos naboen og at ringe til politiet, men får ikke gjort noget af det på grund af sin ubeslutsomhed:

”Han var ubeslutsom, men så gik han tilbage til vejen. Han måtte vel se at få banket på. Eller også skulle han bare ringe efter politiet med det samme” (p. 4, ll. 11-13).

• Han har ikke fået stillet riven på plads, og den kommer ham i vejen:

”men snublede så over riven, som han ikke lige havde fået rejst op, da han væltede i eftermiddags” (p. 4, ll. 20-22)

• Han har ikke fået tyndet ud i tjørnebuskene og derfor stikker han sig nu på dem:

”Han listede til siden og krøb sammen i buskadset til venstre for sit hus. Det var tæt og ubehageligt, tjørnekrat bredte sig efterhånden helt over til carporten, han burde for længst have tyndet ud i det” (p.

4, ll. 25-27).

• Han kan ikke ringe til politiet, fordi han ikke har fået opladet sin mobil:

”Han havde ikke sin mobil på sig, havde som sædvanlig ikke fået opla-det den” (p. 4, l. 43).

”Hvad laver du egentlig derude, Karsten?’ ”Det var ikke let at svare på, så han tav” (P. 5, ll. 46-47).

• Han skal til at rejse sig og gøre noget, men noget holder ham tilbage, og han får aldrig rejst sig:

”Han løftede sig en smule op med lårmusklerne. Noget holdt ham til-bage” (p. 5, ll. 81-82).

Side 9

8

• Han har aldrig fået sat de penge i banken, han har vundet, og derfor bliver de nu stjålet:

”Han havde aldrig fået sat dem i banken […] Ikke at han ikke ville have sat dem i banken, det blev bare ikke” (p. 6, ll. 113-116).

Karsten er distræt

Karsten sidder bare og ser til, mens både naboens og hans eget hus bliver bestjålet. I stedet for at gøre noget ved situationen, sidder han bare og kikker på pigen Lydia, der er med til at bryde ind:

• ”Hun havde nogle ordentlige patter og et bredt ansigt” (P. 4, l.

16).

• ”En lille accent, måske grønlandsk” (P. 4, l. 39)

• ”han kunne se at hun trak sin trøje sammen over brysterne” (p. 5, ll. 53-54)

• ”Lydia kløede den bag øret og læspede så dejligt på s’erne” (p. 5,

l. 73).

• ”Mens han sad og betragtede pigen og katten, mens Lydia hviske-de ned i Gullis’ stribede pels” (p. 5, ll. 77-78).

• ”Så var hun altså grønlænder” (p. 6, l. 109).

Tyvenes amatøragtighed

At Karsten er så ubeslutsom og distræt, at han aldrig griber ind overfor tyvene, bliver endnu mere latterliggjort af tyvenes amatøragtighed. Kar-sten siger selv, at det lyder som om, deres stemmer er i overgang, men at de må have været i begyndelsen af tyverne. Han er meget ælde end dem og sandsynligvis også stærkere, men selvom han har dette i tankerne, gør han ikke noget:

”Han var meget ældre end dem og med stor sandsynlighed også stærkere. De var sikkert nogle feje amatører når det kom til stykket.

De ville garanteret tage benene på nakken. Han løftede si gen smule op med lårmusklerne. Noget holdt ham tilbage. Han kom ned på hug igen” (p. 5, ll. 79-82).

Karstens passivitet

Karsten er enormt passiv, og da døren i hans hus smækker, så han ikke kan komme ind, bliver han ikke vred, men han er tværtimod lige ved at være tyven Snuller taknemmelig for at have smadret vinduet. Det bliver dermed humoristisk, hvor sørgelig han er, at han næsten bliver taknem-melig over et indbrud, fordi han har så lidt oprørskhed i sig:

”Han var lige ved at være Snuller taknemmelig for det smadrede vin-due” (p. 6, ll. 125-126).

Ubeslutsomheden sat i forbindelse med temaet: humor i litteratur

Karstens situation bliver komisk, fordi det er ham selv, der gennem sin ugidelighed sætter forhindringer op for sig selv. Han falder over riven, fordi han ikke har fået sat den på plads og kan ikke ringe til politiet, fordi

Side 10

9 han ikke har fået ladet sin telefon op, mens hans 12.000 kroners lotto- Tintinfiguren penge bliver stjålet, fordi han ikke lige har fået sat dem i banken. Hans ubeslutsomhed kan tolkes som det, der gennem hele hans liv formodent-lig har sat ham i en passiv ventesituation. Han har muligheder for at æn-dre på sin situation, men får det bare ikke gjort. Selvom han indser, at tyvenes fremgangsmåde tegner på, at de er amatører, griber han ikke ind, og han bliver ikke engang rigtig oprørt eller vred. Fordi det er hans egen sløvhed, distræthed og ubeslutsomhed, der er skyld i hans miserable til-værelse, kan læseren ikke have ondt af ham, men finder ham komisk.

De ting, Karsten får stjålet

Hjemmebaren

Da Karsten ser sin nabos hus blive bestjålet og opdager, at tyvene slæber fjernsynet ud, tænker han forarget, at de nok også har tømt hjemmeba-ren. Dette er en komisk tanke, fordi der formodentlig er andre ting i na-boens hjem, der vil være mere værd end alkohol. Dette siger noget om den irrationelle og ulogiske tankegang, Karsten har:

”Mage til frækhed. De havde sikkert også tømt hjemmebaren” (p. 4,

l. 19).

Selvom Karsten ser sin nabos og derefter sit eget hus blive bestjålet for mange værdifulde ting, er den ting, han er mest ked af at miste, sin Tintin-figur:

”han blev fuldstændig fortvivlet over at de havde taget Tintin-figuren” (p. 6, ll. 128-129).

Det, Karsten mister

Karsten får indbrud i sit hus, og man kan læse hans hus som et billede på ham selv. Tolker man indbruddet som et indbrud imod hans personlighed, kan man tolke de ting, han bliver frataget som:

• Katten er Karstens eneste reelle kontakt med noget levende:

”’Jeg tager altså også katten, ’mumlende Lydia” (p. 6, l. 107)

• Pengene er et symbol på hans sikkerhed og opsparing:

”Pengene havde han vundet i tip for tre år siden, og så havde han selv lagt lidt til hen ad vejen” (p. 6, ll. 112-113).

• Tintinfiguren symboliserer hans barndom:

”Hans forældre havde købt den til ham på nettet sidste år. Han havde været helt vild med Tintin som dreng. Kunne sgu mange af talebob-lerne udenad” (p. 5, ll. 57-59).

Side 11

10

Sprog

Detaljerigdommen

Noget af det, der gør novellen humoristisk, er den store detaljerigdom, der er i den og de enkeltheder, der bliver beskrevet:

• Kompost og tis: Læseren får ikke bare at vide, at Karsten går ud for at tisse, men skildringen af det er meget detaljeret. Det er lige ved kom-postbunken, Karsten har stillet sig ud for at tisse, og der er dermed noget meget primitivt og ulækkert over den måde, han lever på, fordi han går ud og stiller sig ved affaldsbunken:

”han var på vej ud for at pisse i baghaven, op ad den høje, ralsende poppel som han plejede nede ved kompostbunken” (p. 4, ll. 1-2)

• Hører alt på afstand: Karsten hører alle lyde, der fortæller ham om tyvenes bevægelser, hvilket virker komisk, fordi han kan sidde og overvære det hele i detaljer uden at gribe ind:

”Han kunne høre at fjernsynet blev bakset på plads i bilen. Bagsmæk-ken blev lukket. Han var næsten fremme ved døren” (p. 4, ll. 19-21).

Kontrastbrug

Et andet virkemiddel, der i novellen gøres brug af, er kontrastopsætnin-ger. De uappetitlige detaljer sættes fleste steder i kontrast til den dejlige sommeraften og naturen, der omgiver situationerne:

• Den smukke natur og nyrepres: Efter, der har været en beskrivelse af, hvor smukt nattergalen synger og hvor flot himlen er, står der, at det presser i Karstens nyrer, fordi han skal tisse. Dette bliver en humori-stisk kontrast:

”Nattergalen sang, himlen var blåviolet og lysere mod horisonten. Det pressede i nyrerne […]” (p. 4, ll. 7-8).

• Den smukke natur og stank: Der er en klar kontrast mellem det smukke i naturen og stanken:

”Tjørnen er smuk når den blomstrer. Men den lugter af tis” (p. 4, l.

42).

• Månen smiler på trods af situationen: Der er en kontrast mellem den skønne og smilende natur og den håbløse situation, det bestemt ikke er værd at smile over:

”Månen var støvet, orange, det så ud som om den smilte. Men så var døren låst” (p. 6, ll. 122-123).

Ironi

Et andet virkemiddel, der i novellen udnyttes til at gøre den humoristisk, er ironien. Den ene af tyvene, der hedder Jokke siger, at han har fundet en skat i form af over 10.000 kroner i kontanter, som Karsten har haft liggende. For Karsten er den største skat hans Tintin-figur. Det ironiske er, at den tegneserie, han til sidst nævner, er Rackham den Rødes Skat, der netop handler om en skattejagt:

Side 12

11

”Jokke kom styrende ud ad døren: ’Du tor det er løgn, men jeg siger til dig: Vi har fundet en skat, jeg lyver ikke!” (p. 6, ll. 93-94) Og til slut: len. Endda gennem Karstens eget sprog bliver novellen humoristisk, fordi ”han havde engang været helt vild med Tintin og det havde hans forældre aldrig glemt og hvis han koncentrerede sig kunne han godt huske nogle brokker stadigvæk. Især fra Rackham den Rødes Skat” (p.

6, ll. 129-132).

Karstens eget sprog

Fordi novellen er skildret ud fra Karstens synsvinkel, er der også flere ste-der, hvor det er skrevet med det sprog, han ville bruge. Han bander og taler grovt, hvilket får ham til at virke primitiv og komisk:

”Hun havde nogle ordentlige patter og et bredt ansigt” (p. 4, l. 16).

”Hvad fanden. Så var det altså teori. Han bakkede tilbage mod sin egen grund. Mage til færkhed” (p. 4, ll. 18-19).

Sproget sat i forbindelse med temaet: humor i litteratur

I novellen er der gjort brug af flere sproglige virkemidler for at fremme humoren. De mange detaljer bruges på den måde, at det bliver komisk, at Karsten kan sidde og overvære alt, der sker foran ham i mindste detalje uden at gøre noget ved det. Kontrasterne bruges humoristisk på den må-de, at noget smukt og grimt sættes op mod hinanden og giver læseren en ironisk distance til begge dele. Ironien optræder også som et humoristisk virkemiddel, da tyvene taler om Karstens penge som en skat, mens den tegneserie, Karsten har fordybet sig mest i, også bærer ordet ”skat” i tit-han taler grovt og primitivt.

Miljø og tid

Miljø

Sted

Novellens handling udspiller sig i et almindeligt sommerhusmiljø. De ting, Karsten ejer, peger på, at han er middelmådigt stillet økonomisk set. Han har råd til et sommerhus, men han har ikke haft råd til at hyre nogen til at ordne haven og få huset sat i stand.

Borgerligt miljø

Miljøet, Karsten kommer fra, virker borgerligt og trygt. Han kalder sine naboer for ”Jensens”, og de er rejst til Mallorca, hvilket er et meget tradi-tionelt feriested for chartergæster. Karsten har fulgt med i den samme serie i tv’et længe og synes at leve et meget ensomt, men almindeligt liv.

Navnene, der er brugt i novellen, er også meget parodiske, fordi de er enormt borgerlige. Karstens betegnelse for naboerne er Jensens, hans ekskæreste hedder Conny, katten Gulli og den ældre mand, der kommer

Side 13

12 forbi med sin hund, Buller, hedder Frede Larsen. Karsten er i sig selv et virkelig ordinært navn.

Tid

Novellens tid komisk. Fordi novellen starter som den gør, virker det ikke som om, der Novellen foregår i nutiden, da der nævnes ting som tv og mobiltelefoner, men læseren får ikke at vide præcist, hvornår den foregår.

Udstrakt tid

Novellens handling er tilbagelagt i tid, fordi det, der berettes om er noget, der er sket ”sidste sommer”, men selve tyveriet udspiller sig kun over ca.

en halv time.

Pludseligt

Novellen begynder med sætningen:

”Pludselig sidste sommer […]” (p. 4, l.1).

Ordet ”pludselig” forbindes med ofte med noget, der sker som et chok lige nu og her, men i novellen er det noget pludseligt, der er sket for man-ge måder siden. Dette kan tyde på, at der ikke er sket noget ”pludseligt” eller noget nyt for Karsten siden, oplevelsen med tyveriet fandt sted.

Miljø og tid sat i forbindelse med temaet: humor i litteratur

Karsten bliver et typeeksempel på en enlig mand, der er faldet tilbage i en alt for passiv tilværelse. Miljøet, der omgiver ham, beskrives lige så kede-ligt og passivt som ham selv, hvilket gør hans situation endnu mere tragi-siden tyveriet, er sket noget særligt og bemærkelsesværdigt i Karstens liv, og det kan være et tegn på, at han ikke har udviklet sig, men er blevet ved med at sidde fast i den samme rille. På den måde bliver novellen en fuldt ud tragisk skildring, der er dækket bag komikken.

Titlen og slutningen

Slutningen

Novellen slutter med, at Karsten sidder fast i sit eget hjem. Det er et bille-de på, at han sidder fast i sig selv og i sit eget liv og ikke kan komme nogen steder. Mens han bliver helt fortvivlet over sin situation, tænker han over, hvor forfærdeligt det er, at han er blevet bestjålet sin Tintin-figur. Det kan ses som et billede på, at han stadig sidder fast i sin barndom og ikke er i stand til at komme nogen veje. Han opfører sig gennem hele novellen som et passivt barn, der ikke er kommet over det stadie, hvor andre tager ini-tiativet for ham. Hans fortvivlelse til slut i novellen kan derfor ses som en konfrontation med hans barndom og tyveriet som et tyveri af hans passi-ve dagligdag:

Side 14

13

”Og det var først da han sad fast i vinduesrammen og forsøgte at vri-de sig ind, med benene strittende hjælpeløst i det fri og overkroppen helhed ses som tragikomisk.

halvt inde i stuen, at han blev fuldstændig fortvivlet over at de havde taget Tintin-figuren. Han kunne hverken komme ind eller ud.” (p. 6, ll.

126-129)

Titlen

Novellen hedder ”Karsten i krattet”, hvilket er et bogstavrim, fordi både Karsten og krattet starter med ”k”, men samtidig henviser det også til, at Karsten under næsten hele novellen bare sidder ude i krattet og ser på, at tingene foregår foran hans øjne. Han er i en tilbageholdt og passiv situati-on, som læseren må formode, han har været hele sit liv. Karsten har i overført betydning siddet i krattet og set tingene foregå for øjnene af sig uden selv at gribe ind.

Titlen og slutningen sat i forbindelse med temaet: humor i littera-tur

Karsten synes aldrig rigtig at være blevet voksen og er aldrig kommet ud af barnestadiet, hvilket er med til at gøre novellen komisk. Det er komisk, at Karsten får indbrud i huset, men kun er ked af, at han har mistet sin Tintin-figur, og det er komisk, at han ender med at sidde fast i vinduet på sit eget hus, fordi det udstiller hans totale hjælpeløshed. Egentlig er no-vellen dog en dybt tragisk skildring af en mand, der lever en meget sørge-lig tilværelse. Bag ved humoren ligger tragedien, og novellen kan som Perspektivering

Din perspektivering sker løbende, når du inddrager teksterne fra hæfte 1 i din analyse og fortolkning, men udover de sekundære tekster, anbefaler vi, at du også perspektiverer til andet kendt stof i slutningen af din opgave inden konklusionen. Hvad du vælger at perspektivere til, kommer an på, hvilken udenoms viden, du selv sidder med og, hvad du overordnet har valgt at fokusere på. I forhold til ”Karsten i krattet” kunne en bredere per-spektivering ske ved inddragelse af:

• Tidsperioderne inden for litteraturen

• Tidsperioden relateret til, hvordan samfundet så ud i en given perio-de

• Forfatteren

• Andet med samme tema/konflikt, du kan relatere til

• Andet, temaet åbner op for og andre undertemaer

• Andre tekster, du har læst

• Film, du har set

Perspektiverende tekster

I dit analyserende oplæg skal du inddrage dele af materialet fra hæfte 1.

Vi anbefaler, at du først har helt styr på analysen af hovedteksten ”Kar-

Side 15

14 sten i krattet” og først derefter finder ud af, hvilke tekster, du kan relatere til tekstuddraget. På den måde sørger du for, at det bliver analysen af hovedteksten, der kommer til at være fokuspunktet og undgår at den mest centrale tekst kommer til at stå i skyggen af de andre. De andre tek-

ster/tegneserier er vigtige, men de skal ses i relation til hovedteksten. Der

er absolut intet krav om, at du skal inddrage alle de sekundære tekster fra hæfte 1, og det anbefaler vi faktisk, at du lader være med at gøre. Det bliver ikke en bedre opgave af, at du fylder den op med en masse tilfældi-ge ting fra de øvrige tekster, men du bør tænke nøje over, hvilke af tek-sterne, og hvad i teksterne, der gør dem relevante for netop din opgave.

Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for tek-sterne og billederne samt sætter dem i relation til ”Karsten i krattet”.

At bruge de sekundære tekster

En god måde at indlede på, når du skal bruge de sekundære tekster, er at dykke ned et konkret sted i teksten, du vil referere til. Det kan fx gøres på den måde, at du direkte citerer fra teksten, du vil relatere til og derefter viser, hvordan citatet kan bruges i forhold til hovedteksten. Nogle af tek-sterne er mere relevante i forhold til tekstuddraget end andre, og derfor fylder nogle af guldnotatets beskrivelser af teksterne også mere end an-dre.

Erik Svensen og Steffen Aurig: ”50 kg på den fede måde på en måde” (2002)

Resumé af teksten

I teksten gennemgår forfatterne, hvad der ligger bag humor og latter, og hvad der gør, at mennesker synes, noget er morsomt. Teksten kommer med et eksempel på et humoristisk indslag og forklarer, hvad det er i tek-sten, der gør, at vi synes, det er morsomt. Forfatterne skriver, at den aktuelle ’latterkultur’ er forbundet med mediekulturen, der har ændret vores opfattelse af, hvad der er sjovt.

Tolkning af teksten ”50 kg på den fede måde på en måde”

Teksten er et uddrag fra bogen Så gælder det rumba (2002). Den er skre-vet af universitetslæreren Erik Svensen og Steffen Auring, der er hf-lærer og er derfor en tekst skrevet af fageksperter.

Humor er almenmenneskelig

I teksten skriver forfatterne, at humor ikke er noget, man enten har eller ikke har, men at alle har brug for latter, fordi det løsner spændinger i kroppen. Humor er derfor en almenmenneskelig fysisk nødvendighed:

”Men kroppen har behov for latteren, den løsner for nogle spændin-ger, så vi søger alle noget at grine af” (p. 5, ll. 5-6).

Side 16

15

Humorkriterier Teksten i relation til ”Karsten i krattet”

Vi kan ufrivilligt komme til at grine, hvis der er nogen, der slår sig eller på anden måde kommer til at gøre noget, der er anderledes. Der er dog også andre ting, der skaber latter. Teksten fremhæver, hvilke ting, der gør, at vi finder dem humoristiske:

• En tilsidesættelse af det acceptable gennem blotlæggelse af noget frækt og forbudt.

• Når det pege ud mod andre, der er afvigere og minoritetsgrupper.

• Overdrivelse, store modsætninger og inkongruens (når to ting, der ikke har noget fællesskab møder hinanden).

• Når autoriteter falder

• Når sproget bliver legende og ord bliver noget, man kan pjatte med, uafhængigt af hvad ordene betyder i daglig fornuftig tale.

Ikke ren kynisme

I teksten fremgår det, at mange af de ting, vi griner af og finder morsom-me, er ting, der går ud over andre og udstiller andre. Dog understreger tekstens forfattere, at humoren også kan gå for vidt:

”Det kan selvfølgelig ende med den rene kynisme og foragt for svage eller udsatte mennesker” (p. 5, ll. 36-37).

Minoritetsgrupper

I teksten Så gælder det rumba nævner forfatterne, at det især er minori-tetsgrupper, der gøres grin af. Dette er også tilfældet i ”Karsten i krattet”.

Karsten skiller sig ud ved at foretrække sin ensomme tilværelse i sommer-huset og ved at være fuldstændig blottet for oprørskhed og initiativ. Tek-sten gør grin af ham som passiv og gør det humoristisk, at han bliver udsat for noget, der er så frækt som et tyveri, mens han er hjemme, men at han alligevel ikke er i stand til at gøre noget for det på grund af sin hjælpeløse karakter. Der gøres også grin med Karstens sprogbrug, der er primitivt.

Humoren kan vækkes af mange forskellige ting

I teksten Så gælder det rumba beskriver forfatterne mange forskellige kriterier, der kan skabe latter. Humoren kan vækkes af mange forskellige ting, og det er heller ikke sikkert, at du har fundet det samme ved novel-len ”Karsten i krattet” morsomt, som din sidemand har. På den måde kan du relatere novellen til de humorkriterier, der er i Så gælder det rumba og beskrive, hvad du fandt morsomt ved den.

Side 17

16

Jette Meier Carlsen: ”Humor til drengerøve og andet godtfolk” (2007)

Resumé af teksten

Artiklen handler om den måde, humoren har udviklet sig på i dag. Stand-up-komikerne dominerer den danske humor, hvilket lektor Christina Lykke Christensen kalder ”den højtråbende humor”. Humoren er blevet mere personlig og sætter grænserne for privathed til forhandling. Stand-up-komikken henvender sig hovedsageligt til unge, og der er næsten ikke nogen grænser for, hvad man kan tillade sig at sige.

Tolkning af teksten

Teksten er et uddrag fra en artikel og derfor en sagprosatekst. Den hand-ler om, hvordan vi i ”den virkelige verden” forholder os til humor og ud-viklingen inden for humor.

Humoren rettet mod den enkelte

Humoren er i stigende grad blevet rettet mod den enkelte og fokuseret på den enkeltes optræden i det sociale rum. Lektor for Film- og Medieviden-skab Christina Lykke Christensen siger, at det vi griner af i dag er, hvor pinligt, det kan blive. Hendes bud på, at humoren i dag handler om den enkelte er, at humoren forsøger at svare på sin tids problemer, og at nuti-dens problemstillinger netop udfordrer grænserne for privathed.

Ingen grænser

Lektor Lykke Christensen skriver, at der ikke er grænser for noget som helst, og at humoren tit bliver plat, men at der er en ny udvikling i gang, hvor det ikke kun handler om drengerøvshumor, men også om at flytte nye grænser. Målgruppen er unge mennesker, der ofte bruger hårde ord, satire og ironi i deres humor.

Teksten i relation til novellen

Den enkelte

I artiklen ”Humor til drengerøve og andet godtfolk” skriver Jette Meier Carlsen, at humoren i dag er rettet mod enkeltpersoner og, at grænsen for humoren er rykket så langt, så man kan gøre nar af næsten alt. I novel-len ”Karsten i krattet” bliver enkeltpersonen Karsten også udstillet på det groveste på grund af sine vage karaktertræk og mangel på initiativ. Tek-sten gør nådesløst nar af ham, hvilket også er det, Jette Meier Carlsen peger på, er den nyeste tendens.

Kim Blæsbjerg: ”Spørg John” (2002)

Resumé af teksten

Teksten er inddelt i to dele som et brevkasse spørgsmål og – svar. I første del beskriver Karsten L. sit udseende som forholdsvis almindeligt, dog med gusten hud. Han skriver, at han har pæne øjne og ikke kan forstå, der

Side 18

17 ikke er nogen piger, der vil have ham. I svaret fra ”John” bliver hele hans Den personliggjorte humor liv analyseret, og han får at vide i detaljer, hvad der er gået galt i hans opvækst, men at det egentlige problem er, at han ikke fik mælk nok som barn.

Tolkning af teksten

Teksten er fra Kim Blæsbjergs bog Fælder (2002), der rummer fiktive kort-prosatekster. Teksten er derfor af samme fiktive karakter som novellen ”Karsten i krattet”, men endnu kortere end en novelle.

Brevkassegenren

Teksten gør nar af brevkassegenren. Den er opstillet som et brevkasse- Den ømme privathed spørgsmål, hvor en mand viser sin ulykkelige situation og udstiller sig selv, idet han forsøger at skrive så ærligt som muligt om sin situation for at få hjælp. Svaret, han får, er helt absurd, hvilket viser, hvor absurd hele brev-kassekonceptet er. Hvis Karsten L., der skriver ind til brevkassen, gør det for at få et udbytterigt svar på, hvorfor han ikke kan få fat på en pige, vil det ikke være nok med en beskrivelse af hans udseende, og det viser sva-ret også, fordi hans beskrivelse af sit udseende leder til en lang psykolo-gisk gennemgang af hans barndom. Der er slet ikkebund nok i en psykolo-gisk barndomsanalyse, når skribenten kun har fået sparsom viden om Karsten L.’s udseende, og situationen bliver derfor humoristisk.

Tekststykket udstiller en enkeltperson, der forsøger at få hjælp gennem en brevkasse, men ender med at blive udstillet, fordi han tror, han kan få hjælp ved at beskrive sit udseende. I stedet bliver der smurt tykt på og ironiseres dybt over hans gustne hud, der kommer til at fylde hele brev-kassesvaret og bliver grænseoverskridende, fordi den store alvor og de dybt personlige bekendelser bliver mødt af en direkte provokerende hu-mor.

Teksten relateret til novellen

I både teksten ”Spørg John” og ”Karsten i krattet” er det det personlige, der udstilles og gøres grin med. I ”Spørg John” bekender Karsten L. nogle personlige ting om sit udseende, og det bliver fuldstændig latterliggjort.

Det samme sker i novellen, hvor ”Karsten i krattet” bliver udstillet for at læseren skal kunne grine af ham.

Benny Andersen: ”Smil” (1964)

Resumé af digtet

I digtet beretter en jegfortæller om sit liv, hvor han som barn startede ud med at græde, men gradvist lærte at smile mere og mere til verdenen både af de negative og positive ting. En del af digtet er skrevet som en

Side 19

18 opfordring til, at man lige meget, hvad man bliver udsat for, blot skal smi-le af det hele. Jegfortælleren siger dog, at han sommetider allerhelst ville græde eller bare være trist, men at han alligevel smiler, og at smilet skub-ber andre til side. Det evige smil gør det slet ikke særlig sjovt at leve.

Tolkning af digtet

Teksten er et digt og dermed en skønlitterær genre, der er sat op på vers og strofer. Versene flyder dog over i de enkelte strofer, og det er svært at inddele digtet i helt adskilte strofer. Det er derfor et meget frit og løst komponeret digt.

Fra gråd til grin selvom alle hans mest dyrebare ting bliver stjålet. Moralen i begge tekster Jegfortælleren i digtet startede ud med at være ked af det, da han blev født og da han voksede op, når han slog sig, men han blev opdraget til at skulle grine og smile til verdenen også til de negative ting. Dette ironiseres der i digtet over. I en ironisk opfordring står der:

”kommer ud for sent/ går du fallit/ bliver du kørt over/ bare smil” (p.

10, ll. 13-16).

Det er ikke morsomt at smile

Digtet slutter af med: ”jeg er borger i smilets land/det er ikke spor mor-

somt” (p. 10, ll. 34-35). Denne slutkommentar er ironisk, fordi forfatteren erklærer, at det ikke er morsomt at smile. Det er det ikke fordi, jeget også har brug for at græde og at være trist, men det er der ikke plads til i det land, han er opdraget i.

Digtet relateret til teksten

Opdraget til at grine

I digtet ”Smil” beskriver Benny Andersen, at det kan være forfærdeligt ikke at må give udtryk for andet end et facade-præget smil. Man kan læse den problematik, som novellen ”Karsten i krattet” peger på, som værende den samme. Hovedpersonen Karsten i novellen har ikke lært at gøre op-rør, men er alt for passiv og affinder sig bare med situationen med et smil, kan være, at et smil ikke løser alle konflikter, men at man også bør udvise andre former for mere aktiv adfærd end blot at smile af det hele. Digtet er direkte samfundskritisk, fordi der står, at det er sådan, vi i Danmark er opdraget, men Karsten fra novellen kan også ses som et billede på en typisk dansker, der er faldet i fælden med bare at gøre det letteste og er derfor også samfundskritisk.

Side 20

19

Vittighedstegninger af Robert Storm Pedersen og

Wulffmorgenthaler

Resumé af tegneserien af Storm P.

Tegneserien af Storm P. forestiller et scenarium, hvor en person, der er ansat ved et drankerhjem, forsøger at indsamle penge til hjemmet hos en kvinde, der siger, at han i stedet kan få hendes mand. Kvinden siger der-med indirekte, at hendes mand er dranker og, at hun glædeligt vil slippe af med ham.

Resumé af tegneserien af Wulffmorgenthaler

Tegneserien viser en udlænding, der er ved at få et klaver i hovedet, da det falder ned fra en høj bygning. Der står i venstre hjørne af tegneserie-ruden, at udlændingen, der hedder Leroy, nægter at reagere på racistiske tilråb. Ved siden af kører en hvid mand væk i sin bil og råber til ham, at han skal passe på, men tilføjer det racistiske ord ”nigger”.

Tolkning af tegneserierne

Tegneserier er en fiktiv genre, der blander tekst og billeder, og der er der-for mulighed for at spille på humoren både visuelt og verbalt.

Minoritetsgrupper

Ved begge tegneserier er der tale om, at der gøres grin med minoritets-grupper. Ved den første tegneserie af Storm P. gøres der nar af drankere, idet konen er villig til at donere sin mand væk, fordi han er dranker. Ved tegneserien af Wulffmorgenthaler gøres der grin med indvandreren, der på tegneserien frygter så meget for racisme, at de nægter at reagere på en tiltale, der vil være livsvigtig, men samtidig også med mennesker, der bruger racistiske udtryk, fordi det virker paradoksalt, at manden, der rå-ber, forsøger at redde indvandreren, som han samtidig chikanerer. Det humoristiske ligger dermed både i indvandrerens lidt for selvhøjtidelige attitude og i den racistiske mands insisteren på at være racistisk selv i et tilfælde, hvor det gælder liv og død, og hvor han egentlig i bund og grund ikke er så racistisk, så han ikke vil advare indvandreren om, at han er i fare.

Tegneserien sat i relation til novellen

At spænde ben for sig selv

Både novellen ”Karsten i krattet” og tegneserien af Wulffmorgenthaler viser, hvordan man kan spænde ben for sig selv. Karsten spænder næsten bogstaveligt talt ben for sig selv ved at lade riven ligge, som han kommer til at smække op mod sig selv og gennem hans passive attitude, der tilla-der tyvene at berøve ham alt, uden at han gør noget ved det. I tegneseri-en spænder indvandreren også ben for sig selv ved at have en attitude, der gør, at han slet ikke hører den advarsel, der bliver råbt til ham, fordi han vælger kun at fokusere på det racistiske tilråb. På samme måde

Side 21

20 spænder manden i den orange bil ben for sig, hvis hans intention er at redde Leroy, der er ved at blive ramt af klaveret, fordi hans racistiske tilfø-jelse gør, at han ikke opnår at redde ham alligevel.

Negative karaktertræk

Ved tegneserien af Storm P. udstilles den negative situation, manden har sat sig selv i, fordi han drikker, hvilket har gjort hans kone træt af ham. I novellen ”Karsten i krattet” har hovedpersonen også alle mulighederne for at ændre på sin situation, men han vælger alligevel at forblive passiv og har derfor ”høstet som han sår”, dvs. han har været selvforskyldt i sin situation.