Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Inertimomenter i Matematik A og Fysik A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Fysik A, Matematik A og fylder 86 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- 1 Abstract
- 3 Indledning
- 4 Teoriafsnit
- 4.1 Rotationsenergi i roterende legeme
- 4.2 Kraftmoment
- 4.3 Impulsmoment
- 4.4 Massemidtpunktet og massemidtpunktssætningen
- 4.5 Inertimomenter
- 5 Praktisk anvendelse/reflektion
- 6 Forsøg
- 6.1 Præsentation og formål
- 6.2 Teori bag udregninger
- 6.3 Forsøg med homogen stang med rotationsakse gennem massemidtpunkt
- 6.4 Homogen stang med rotationsakse gennem enden
- 6.5 Svinghjul med rotationsakse gennem massemidtpunkt og vinkelret på
- diameter
- 6.6 Cykelhjul med rotation gennem massemidtpunkt og vinkelret på diameter
- 6.7 Cykelhjul + stang med samme rotationsakse som ved cykelhjulet
- 6.8 Energilagring og ophobning af kinetisk energi
- 7 Vurdering og opsummering af forsøg
- 8 Konklusion
- 9 Litteraturliste
- 10 Bilag
- 10.1 Bilag 1 – Systematisk gennemgang af inertimoment for kugle
- 10.2 Bilag 2. Stang med rotationsakse omkring massemidtpunkt
Uddrag fra opgaven
3 Indledning
En af de nyest tænkte måder at lagre energi fra elnettet på er at udnytte svinghjuls evne til at ophobe kinetisk energi som rotationsenergi. Den videnskabelige udvikling har gjort, at man i dag er i stand til at have svinghjul kørende næsten friktionsløst. Ved at lade forbrugere tappe energi fra svinghjulsbatterier, som bliver opladet af kraftværker, kan man opnå en mere konstant energiproduktion, selvom forbruget skifter periodisk. Et friktionsløst svinghjuls anvendeligheder strækker sig helt fra oplagring af energi i busser under opbremsning til stationære svinghjulsanlæg.
I denne opgave undersøges roterende systemers evne til at oplagre energi. I den forbindelse bestemmes forskellige systemers inertimomenter ved brug af integralregning samt ved forsøg, hvorefter teori sammenlignes med praksis. I forbindelse med teorien redegøres der for stive legemers mekanik i forbindelse med ren rotation.
Opgaven lægger ud med et teoriafsnit, hvor der udledes grundlæggende formler til behandling af stive legemers rotation. Her belyses massemidtpunkt, inertimoment samt kraftmoment og impulsmoment. Herefter bestemmes inertimomenter for forskellige roterende systemer ved hjælp af integralregning. Den præsenterede teori til behandling af stive legemers rotation peger hen imod praktisk anvendelse af formler i forbindelse med eksperimentel bestemmelse af inertimomenter samt bestemmelse af systemers evne til at ophobe kinetisk energi.
4 Teoriafsnit
I dette afsnit defineres først rotationsenergi, som medfører en forklaring af begrebet, inerti. Herefter udledes kraftmoment og impulsmoment, herunder vigtige definitioner, som bruges senere til beregninger af rotationsenergi i afsnit 6.2. Definition af massemidtpunktet samt massemidtpunktssætningen for et sammensat legeme vises med det henblik, at belyse vigtige træk i opfattelsen af partikelsystemers mekanik. Afsnittet rundes af med udledning af inertimomenter for en række legemer ved hjælp af integralregning. Herunder vises Steiners sætning.
4.1 Rotationsenergi i roterende legeme
Der forestilles et stift objekt som roterer i positiv retning (mod uret) omkring z-aksen. Et stift legeme er defineret som et legeme, der ikke ændrer form ved krafpåvirkning. Hver eneste lille massedel, m , i objektet foretager da jævne cirkelbevægelser omkring omdrejningsaksen. Alle massedelene tilbagelægger således samme vinkel pr. tid og har derfor samme vinkelhastighed, ω –, men hverken samme fart (da denne er betinget af afstanden, r, fra omdrejningsaksen) eller hastighed (som både varierer med hensyn til længde og retning).
Stedet, s , for et delobjekt kan da beskrives ved radius, r , og den tilbagelagte vinkel, , målt i radianer: Farten, v , for et delobjekt kan beskrives som den tidsafledte af stedet: Accelerationen, a, for et delobjekt …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.