Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Komplekse Tal og Vekselstrøm i Matematik A og Fysik A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i fysik
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Fysik A, Matematik A, 29 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Indledning
- Indledning til komplekse tal
- Legemer og deres regneregler
- Det komplekse tals legeme
- Rektangulær repræsentation af de komplekse tal
- Tallet i
- R
- C
- Regning med rektangulært præsenterede komplekse tal
- Komplekse tal i planen
- Geometrisk fortolkning af addition og subtraktion
- Modulus og argument
- Multiplikation og division af komplekse tal vha. modulus og argument
- Den komplekse naturlige eksponentialfunktion
- Komplekse funktioner
- Den reelle naturlige eksponentialfunktion
- Den komplekse eksponentialfunktion med imaginært argument
- Den komplekse eksponentialfunktion
- Polær repræsentation af komplekse tal
- Den komplekse naturlige logaritme
- Generelt om vekselstrøm
- Kredskomponenter
- Resistor
- Induktor
- Kapacitor
- Seriel og parallel kobling af komponenter
- RL- og RC-kred
- Rapport om eksperimentel undersøgelse af faseforskydning i RL- og RC-kredse
- RLC-kreds
- Rapport om eksperimentel undersøgelse af resonans i RLC-kreds
Uddrag fra materialet
Indledning
Denne opgave omhandler indførslen af de komplekse tal med henblik på at kunne bruge dem til at forklare vekselstrømsbegrebet.
Indledning til komplekse tal
Talmængden er gennem tiden blevet udvidet et par gange som følge af et behov for større omfang af beregningsmuligheder (se figur 1). I det gamle jægersamlersamfund brugte man tallene til fx at tælle antallet af bytte, man havde fanget. Man havde derfor ikke brug for andet end de hele positive tal. Dette kalder vi de naturlige tal N. Senere indførte man de negative tal og tallet nul, så man nu havde talmængden de hele tal Z. De hele tal kunne dog ikke bruges til at udregne alt, og derfor indførte man de rationelle tal Q, senere det reelle tal R og nu er tiden kommet til, at vi vil indføre de komplekse tal C. Hvis vi kun havde de reelle tal til rådighed, ville man ikke kunne løse ligninger, hvori kvadratroden af et negativt tal indgik. ”Ifølge Algebraens fundamentalsætning har vi med indførelsen af C ingen uløselige ligninger” D a de hele tal var indført, kunne tal, der stod alene pludselig indeholde minustegn. Med de rationelle tal kunne de også indeholde brøkstreger, med de reelle tal potenser og uendelige decimaler. I de komplekse tal, kan tallene også indeholde et i , hvilket vi kommer til at kigge nærmere på. De komplekse tal kan forstås som en slags todimensionale tal. De kan engang imellem minde om vektorer, men ligger andre gange langt fra dem. Pga. komplekse tals todimensionale størrelse, er de ideelle til anvendelse indenfor vekselstrøm, hvilket vi vil komme til at erfare.
Legemer og deres regneregler
En regneregel kaldes også en komposition og er en metode til at behandle to elementer i en talmængde på indbyrdes – man komponerer de to tal. Multiplikation er fx en komposition, og man kan komponere to tal ved at multiplicere dem. Jeg vil i det følgende bruge tegnet * når to tal komponeres. De to kompositioner bruges til at definere et legeme: Definition 1: En talmængde, M organiseret ved de to kompositioner, addition (+) og multiplikation (·) er et legeme, hvilket skrives: ( M,+,·). Ved organisering forstås, at følgende udsagn skal gælde: 1. Den kommutative lov: abbaMba **:, (gælder både for addition og multiplikation) (Fx gælder det ved multiplikation at 2·3 = 3·2. man siger at faktorernes orden er ligegyldig) 2.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.