SRP om Frembrydningsmodstand i Vand i Idræt B og Fysik A

Indledning

En svømmer er underkastet nogle fysiske love og kræfter, som påvirker kroppen i vand. Disse love og kræfter bestemmer sammen med de biomekaniske muligheder og begrænsninger, som en svømmer har, hvor det i høj grad er de svømmetekniske egenskaber og bevægelsesmåder, der bruges i vand. Jeg vil her også benytte min egen erfaring inden for elitesvømning. Jeg vil derfor ved brug af idrætsfaget først give en redegørelse for de svømmetekniske egenskaber, som er med til at lave en fremdrift, der er relevant for resten af besvarelse og jeg vil derfor fokusere på kroppens bevægelse i vandet.

Herefter følger en bevægelsesanalyse af armtagets cyklus i crawl, hvor jeg har valgt at kigge på leddenes og musklernes bevægelse igennem vandet, da musklerne jo er med til at gøre, at vi kan bevæge vores krop, er det relevant at nævne, hvilke der er ansvarlige for armens fremføring i vand. Dette gør jeg ud fra billedsekvenser af stilarten crawl, som jeg har fået filmet i Fløng svømmehal. For at en svømmer kan flyde i vand samt at komme fremad skal der fire fysiske kræfter til, hvor det er tyngdekræften og opdriften, der gør, at svømmeren holder sig i vandoverfladen, og fremdriften og modstanden, der gør, at svømmeren kommer frem. Disse fire kræfter virker parvis modsat rettet på hinanden. Men da det ikke er så simpelt vil jeg bruge fysikfaget til at redegøre for, hvordan kræfterne virker på en svømmer i vand.

Da der er forskellige distancer i crawl, er der også forskel på, hvordan en svømmer skal arbejde, så derfor vil jeg lave en sammenligning af distancerne 50m og 1500m crawl, hvor man i 50m skal arbejde med de anaerobe energiomsætningsprocesser og i 1500m skal arbejde med de aerobe energiomsætningsprocesser. Herefter følger en vurdering af hvilke træningsmetoder, der ville være relevant for en svømmer i forhold til disse fysiske krav, hvor at den anaerobe træning skal være træning af den anaerobe effekt og i den aerobe træning skal være træning af både den aerobe effekt og den aerobe kapacitet.

Til slut vil jeg konkludere på, hvilke træningsmetoder der vil opfylde kravene for analyserne, jeg har lavet med henblik på, hvordan træningsugerne kan planlægges for at få det bedste resultat til konkurrencerne. Derudover vil jeg diskutere metodikken ved fremdrift i vand, som bestemmes af Newtons tredje lov og Bernoullis princip. I diskussionen vil det fremgå om, Newtons anden lov er gældende under crawlarmtaget.

Redegør …