Analytical Essay om "Insignificant Gestures"

Side 1

1

Insignificant Gestures

A wrong decision at a critical point in time is sometimes all it takes to change our lives and our personalities in an instant. Such a decision can have serious emotional consequences for the person subjected to it. These decisions are often left to be taken by the soldiers and doctors who work in the hot spots of the world, Iraq, several African countries and Afghanistan, just to mention a few. The clinical term for the condition, which many of these brave souls often return to their own countries with, is Post Traumatic Stress Syndrome. As to what will trigger such a reaction we can never be certain, and sometimes the solution as to how to start over and find our way back is to be found in the most unlikely of places. Suffering from this condition and finding the 'cure' in an unlikely place, is the case for the narrator of Jo Cannon's short story Insignificant Gestures from

2007.

Her starter vi med en tragtindledning, der går fra det generelle til det konkrete i netop denne tekst. Derudover er temaet slået fast fra begyndelsen - fokus vil være på hvordan en forkert beslutning kan medføre psykiske lidelser PTSD, og hvordan løsningen kan findes steder, man ikke regnede med. Forfatter, titel og udgivelsesår nævnes, og temaet afsløres netop i starten for at give læseren lyst til at læse videre. Læseren vil sikkert gerne vide, hvor denne fortæller finder

'løsningen' på sin sygdom.

Told through a series of flashbacks from the narrators present time, we get an insight into the mind of a character who has suffered severe emotional trauma. This trauma is caused by two errors of judgement which he made when he was stationed in Africa as a volunteer doctor ten years ago.

The narrator is now 38 years old, has moved back to Britain, and has changed his line of work to psychiatry. Even though he has fled from Africa and the place where the trauma happened, he is still suffering and he is unable to forgive himself for the wrong decisions he made. "If I could peel back time, I would do things differently. But you don't get second chances" (ll. 11-12). He is on medication, has given up his drawing, something he used to enjoy, because he is afraid of letting his thoughts run free. Also sleep is something he is deprived of, "Even now, when a passing car lights up my wall I jerk awake with hot rivulets of anxiety running through my limps" (ll. 74-75). But he has not always been like this.

Dette afsnit tager hul på første punkt characterization fra opgaveformuleringen og går lige på analysen af fortælleren. I den første sætning bliver fortælleren præsenteret både som karakter, og som fortæller (1.person narrator). Punktet, point of view, bliver der ikke bedt om i

Side 2

2 opgaveformuleringen, men da det har relevans for historien, idet det er hovedpersonen selv der fortæller, er det en god idé at inddrage det. Det at fortælleren selv fortæller sin historie, giver os et indblik i hans verden, og hvilke tanker han har haft, og har i dag, og er dermed med til at karakterisere ham som menneske. Så point of view bliver en indgangsvinkel til at kunne lave en bedre characterization.

Fokus i det første afsnit af essayet ligger stadig på det emotionelle traume, fortælleren har været udsat for, introduceret i indledningen som tekstens tema. Det er også dette fokus, der kommer til at styre karakteristikken af fortælleren hele vejen igennem. Det er vigtigt hele tiden at holde en rød tråd i essayet og vise, at man stadig har fokus på det, man sagde, man ville have fokus på, i indledningen. Nøglen til at karakterisere fortælleren ligger i at finde ud af de bagvedliggende faktorer for hans emotionelle traume. Altså at finde ud af, hvem fortælleren var før traumet, hvad var medvirkende til hans ændrede adfærd, hvilken udvikling gik han igennem, og hvem har det gjort ham til i dag. Punkterne fra opgaveformuleringen, ”the relationship between the narrator and Celia”, ”the narrator's error of judgement” og ”the significance of time and place”, er faktisk ved nærmere eftersyn alle ledetråde til at få svar på disse spørgsmål og bliver derfor inddraget i characterization-delen. Dette første afsnit fokuserer dog hovedsageligt på det traume, fortælleren har pådraget sig i Afrika, og hvad det har gjort ham til i dag. På den måde er tidsaspektet også i fokus i analysen, altså at historien bliver fortalt i nutid, men dette er en nutid, der trækker tråde 10 år tilbage i tiden.

Afsnittet bliver afsluttet med to citater, der understøtter analysen af fortællerens nuværende tilstand, nemlig at han bitterligt fortryder sin handling, og at han er følelsesmæssigt påvirket den dag i dag. Den sidste sætning i afsnittet: ”But he hasn't always been like this.”, ligger naturligt op til det næste afsnit, som fortsætter karakteristikken af fortælleren, før traumet indtraf. Dette, sammen med topic sentence nedenunder ”Ideology, self-confidence and naivety are keywords to understanding the narrator prior to the tragic event in Africa”, skaber flow og sammenhæng i essayet.

Ideology, self-confidence and naivety are keywords to understanding the narrator prior to the tragic event in Africa. He believed that through his work in a less developed country, he was able to make a difference and save the world. Furthermore, he had a romanticized image of Africa and of his role in that country, "And I remember evenings spent drawing by oil lamp in my little white washed house, while an African sunset poured itself out on the sky" (ll. 16-17). This romanticized image of Africa is quickly torn apart, as he sees more and more of what the country really is like.

The hospitals lack proper equipment, the political elite is corrupt, and the police are not really

Side 3

3 interested in catching the real criminals, but more in getting through the day the easiest way possible. Nevertheless, he stays calm and self-confident and does his job every day, performing intricate operations with terrible means.

Fokus i dette afsnit ligger på at karakterisere fortælleren inden ulykken i Afrika. Indgangsvinklen til at beskrive ham på, er punktet fra opgaveformuleringen ”The significance of time and place”.

Ved at beskrive fortælleren og hans forestilling om Afrika contra hans reelle oplevelse af landet får læseren et indblik i, hvem han var før, hvorfor han var, som han var, og hvad der var medvirkende til at gøre ham til den, han er i dag. Der er fokus på at beskrive en naiv, ideologisk ung læge, der blev desillusioneret af at møde et land, der var så anderledes, end han havde forventet. Denne oplevelse sammen med den tragiske ulykke er med til at skubbe ham i den retning (development), essayet prøver at beskrive. Igen er citater med til at understøtte analysen af fortællerens romantiske, idylliserede billede af Afrika. Der er også benyttet parafrase i afsnittet, altså omskrivning af tekst, for at undgå for mange citater.

The short story is divided into what can be called two beginnings, the first being Celia's insignificant gesture when she places her hand on the back of the narrator's chair in Africa while she watches him draw, and the other being the African nurse who asks about the narrator's ability to speak Chichewa in Britain. They are beginnings in the sense that they set the narrator on a new course in his life.

The first new course is set by Celia when she enters the narrator's life. Celia quickly becomes his companion, by no means his lover, but more like a close friend and student, "Celia was my companion; our elbows at the table never touched. I marvelled that with only three years of schooling she could draw so well. She was a natural" (ll. 55-56). To begin with, the narrator tries to follow his naive ideological beliefs, and he rejects Celia as a servant. But after the matron has explained to him how things are in Africa he accepts. The relationship between the two gets to be so strong that when the narrator misjudges Celia's symptoms as she is brought to the hospital, he acts more on his emotions than on his intellect. All of a sudden his mind is filled with thoughts of revenge, of wanting to get back at the boyfriend, who he believes has performed the atrocity. Also because of his feelings for Celia he is not only nervous during his treatment of her, "My hands trembled..." (l. 93), "A racket started up in my head." (l. 94), but he also jumps to conclusions and believes the nurses' gossip. This gets him to testify against Celia's boyfriend and thereby the boyfriend gets sentenced to be locked up in an African prison. These two errors of judgements

Side 4

4 come to haunt him for the next ten years and cause the Post Traumatic Stress Syndrome from which he suffers. Not only is he, at least in his own mind, responsible for the death of Celia but also the death of her boyfriend. "According to Amnesty International the civilian prisons of this country were the worst in the world [...] She[the matron] told me that convicts rarely survived a year before malnutrition or cholera or casual beatings overcame them" (ll. 109-113).

Dette afsnit fortsætter med characterization af fortælleren, men bringer nu også punktet ”the relationship between Celia and the narrator”i spil. Der er fokus på at beskrive forholdet imellem de to, men stadig med det henblik, at bruge det til at sige noget om fortælleren og det følelsesmæssige traume, han bliver udsat for, da han fejldiagnosticerer hende. Dermed bliver punktet ”...error of judgement” behandlet igen. Derudover bliver det trukket frem, at fortælleren er udsat for to fejlvurderinger (errors of judgement), idet han også sender Celias kæreste i et afrikansk fængsel, hvilket er det samme som at sende ham på dødsgangen. Temaet fra indledningen er hele tiden i fokus, og punkterne bliver brugt aktivt, både til at karakterisere fortælleren og til at klarlægge hans udvikling(development) imod Post Traumatisk Stress Syndrom.

Afsnittet er styret af en topic sentence, som introducerer to begyndelser i novellen (den første afledt af Celias hånd på fortællerens ryg i Afrika, og den anden af sygeplejersken i England, der spørger til fortællerens sprog). Ved at inddrage disse kommenteres der på titlen (Insignificant Gestures), hvilket ofte er vigtigt i analysen af noveller og ikke mindst i denne. Her inddrager man et punkt mere i sin analyse, som man faktisk ikke er blevet bedt om, og det viser forståelse og overskud.

Også punktet ”...time and place” trækkes ind igen i beskrivelsen af, hvordan Afrika fungerer, og hvad det betyder for fortællerens udvikling – f.eks. bliver han mere og mere desillusioneret og skyldbetynget over at have sendt Celias kæreste i et Afrikansk fængsel.

The next beginning instigated by an insignificant gesture which sets the narrator on a new course, is made by the African nurse in Britain. The narrator has struggled with his trauma through all the years, constantly attempting to suppress his feelings. A paradox here is that even though his new profession is psychiatry, which deals with talking about people's emotions in order to cure them from mental illness, he is unable to talk about his own condition. This is despite the fact that he knows his problems are the same as many of his patients. In the metaphor he uses about letters and writing, it becomes obvious that he is aware of his own problems, "[patients]They use bold capital letters while my writing is small and secretive, but the content is the same" (l. 135-136). He

Side 5

5 has not talked about Celia and her boyfriend to anyone, and he is therefore in a terrible state. The insignificant gesture made by the African nurse when she asks about Africa, triggers the narrator's desperate need to talk about his experiences in Africa, "It was like opening an overhead locker - I didn't expect so much to fall out" (ll. 157-158).

Det sidste afsnit inden afslutningen, tager tråden op fra den topic sentence fra foregående afsnit. Ligesom de første to afsnit beskæftigede sig med fortællerens to stadier (før ulykken >< efter ulykken), bliver disse to afsnit også en behandling af før og efter. Her nærmer man sig konklusionen, altså løsningen på fortællerens traume, ved at beskrive hans situation i England

10 år efter ulykken. Titlen bliver nøglen til at forstå novellen, og dette bliver trukket frem i dette afsnit. Der bliver derved peget tilbage til indledningen, der foreslog, at man kunne finde nøglen til frelse de underligste steder (rød tråd). At essayet langsomt nærmer sig løsningen giver progression (retning). Afsnittet her beskæftiger sig stadig med characterization, som faktisk har været med i hvert afsnit, idet det i denne novelle er blevet vurderet til at være det vigtigste fokuspunkt, og det punkt der skulle benyttes, til at forstå et generelt fænomen. I dette tilfælde temaet: at have været udsat for noget meget følelsesmæssigt belastende og at finde vejen tilbage igen. Igen bliver citater en naturlig måde at understøtte påstande og analyse på.

Det første citat bliver brugt til at vise, at fortælleren godt er klar over sin tilstand, mens det sidste virkelig slår fast, hvor meget han trænger til at få snakket om sine oplevelser i Afrika.

Certain traumatic and stressful situations can push us over the edge of what we are able to tackle and comprehend, as it happens to the narrator of Insignificant Gestures. But as it can also be seen, the most unlikely events, or insignificant gestures, can be the ones that draw us right back in. The narrator finds a second new beginning and is now able, in time, to return to the world of the

'living'. Talking about difficult events is always part of the solution when confronted with traumatic emotional situations and solutions often appear where they are most unlikely. "Beginnings start like this, with insignificant gestures" (ll 158-159).

Afslutningen fungerer som en cirkelstruktur, idet den vender tilbage til mange af de ting, der blev præsenteret i indledningen, faktisk helt ned på sætningsplan. Sammenling sætning fra indledningen: ”We can never be completely certain as to what will trigger such a reaction, and sometimes the solution as to how to start over and find our way back is to be found in the most unlikely of places.” med sætning fra afslutningen: ”But as it can also be seen, the most unlikely events or insignificant gestures, can be the ones that draw us right back in”. Dette giver læseren en følelse af at være kommet hjem eller sikkert frem til målet. Læseren er blevet ført igennem ”regnestykket”, dets problem, dets udregning og dets løsning uden at have været i tvivl om,

Side 6

6

hvor han/hun befandt sig undervejs, og der bliver aktivt taget stilling til, hvad essayets intention

er. Fortolkningen træder nu helt i forgrunden, og analysen bliver brugt til at sige noget om

historiens formål/budskab.

NB! Dette essay har blandet de stillede punkter fra opgaveformuleringen sammen, så de bliver besvaret samtidigt med hinanden, men synes du, dette er for vanskeligt, besvarer du dem

kronologisk og/eller afsnitsvis. Det er vigtigere at have alle punkterne med end kun at have tre

med på en flot måde. Hvis du vælger at besvare dem samlet, skal du være meget bevidst om, at det ikke bliver rodet.

NB! Husk denne besvarelse er kun vejledende, og der findes utallige andre udmærkede måder at besvare den på. Denne er blot ment som inspiration og knytter sig til Trin-for-Trin vejledningen til engelsk essay.

Side 7

7

Disposition for essay

Dispositionen er medtaget, så du kan se hvordan en sådan kan se ud. Du skal ikke aflevere denne sammen med opgaven, da kun er ment som en hjælp til dig selv.

Indledning/præsentation: → Tragtindledning: generelt = tema – how one mistake can change your
life and personality → konkret = tekst – the narrator's situation

Faktuelle oplysninger: forfatter, titel, udgivelsesår, genre

Hoveddel/analysen: - Hovedfokus: personkarakteristik (characterization) af fortælleren
• Afsnit 1: Præsentation/analyse af fortælleren → hvem er han i dag? Fokus – det

emotionelle traume i Afrika. → inddrag Afrikas betydning og tidsaspektet (punkt 4 I opgaveformuleringen).

• Afsnit 2: Præsentation/analyse af fortælleren → hvem var han før ulykken? Fokus –

udviklingen fra naiv, ideologisk og selvsikker, imod usikker og desillusioneret) → inddrag Afrikas betydning og tidsaspektet (punkt 4 i opgaveformuleringen).

• Afsnit 3: Introduktion til de næste to afsnit, der vil fokusere på de to begyndelser, fortælleren oplever. Fokus: præsentere hvad de omhandler.

• Afsnit 4: Første begyndelse → forholdet imellem Celia og fortælleren (The relationship between Celia and the narrator). Fokus: yderligere karakterisering af fortælleren og besvarelse af punkt 2 i opgaveformuleringen.

→ fejlvurderingerne fortælleren laver (the error of judgement). Fokus: yderligere karakterisering af fortælleren og besvarelse af punkt 3 i opgaveformuleringen.

• Afsnit 5: Anden begyndelse → Analyse og fortolkning af fortælleren: Fokus: hvad har disse fejlvurderinger gjort ham til?

Afslutning/konklusion:

Cirkelstruktur → peg mod indledningen. Brug analysen til at lave den overordnede fortolkning på fortælleren. Hvilken betydning har alle de ting, jeg har analyseret på I hoveddelen? Saml op og konkluder på temaet og budskabet I novellen.