Et eksempel fra STX 2.g
Fremstilling af Jern(II)sulfat heptahydrat
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Kemi C og fylder 3 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
STX 2.g Kemi 2.t
Jern(II)sulfat heptahydrat
Formål: Formålet med denne øvelse er at fremstille saltet FeSO 7H O og sammenligne det teoretiske udbytte med det praktiske fra følgende øvelse.
Teori: Jern(II)sulfat FeSO er et salt, og kan genkendes på dets grønne krystaludseende. Det anvendes til en lang række formål, som fx jerntilskud til svin og som phosphationsfjerner ved spildevand på rensningsanlæg. Et salt er opbygget af positive og negative ioner ved en ionforbindelse, hvor den positive ion bliver trukket af den negative. Jern befinder sig i undergruppen med metaller i det periodiske system, hvilket betyder, at vi skal se på navnet for at bestemme dets ioner, nemlig jern(II) og derfor Fe . Sulfat er et fleratmioner-ion, altså hvor flere atomer danner en ladet atomgruppe, hvilket i dette tilfælde er Svovl og Oxygen. Jern(II)sulfat består derfor af Fe -ioner og SO ioner.
Jern reagerer med en svovlsyreopløsning. Ved reaktionen dannes der hydrogen, som vi kan se, ved at det bobler, hvilket er ensbetydende med, at der er gas. Fe (s) + 2H (aq) → Fe (aq) + H (g) Med stofformler ser reaktionen således ud, hvor jernatomer omdannes til jern(II)-ioner i svovlsyren: Fe (s) + H SO (aq) → FeSO (aq) + H (g) Ethanol tilsættes opløsningen, hvilket bevirker at stoffet FeSO 7H O (jern(II)sulfat heptahydrat) nu fælder ud. Hver gang vi har ionforbindelsen FeSO indeholder iongitteret 7 vandmolekyler, hvilket er grunden til at man skriver formelen som FeSO 7H O - Jern(II)sulfat heptahydrat (hepta betyder 7, hydrat er en kemisk forbindelse der indeholder vand). Den samlede omdannelse ser derfor således ud: Fe (s) + H SO (aq) + 7H O (l) → FeSO 7H O (s) + H (g) Et sofs mængde m kan vi meget let veje på en vægt og måles derfor ganske enkelt i g. Det er dog ikke altid lige vægten passer eller at vi har en vægt til rådighed. Ved beregning af det teoretiske udbytte gør vi brug af vores viden af molarmassen og stofmængden. Stofmængden n har måleenheden mol og angiver hvor mange atomer der er i et stof, da disse atomer er alt for små til at vi selv kan veje dem. 1 mol vejer det samme i gram som et enkelt atom vejer i u, nemlig 6,0210 stk.. Hvis to eller flere atomer går op med hinanden i en reaktion, og der derved intet er tilovers har vi en ækvivalent mængde.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.