Et eksempel fra STX 3.g
Reaktion mellem Kobber og Dibrom - Rapport i Kemi
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Kemi C og fylder 9 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Kobber og dibrom
- Generelt
Uddrag fra opgaven
Kemirapport, kobber og dibrom side 1 af 9
Kobber og dibrom
Formål At påvise dannelse af dannelse af kobber(II)-ioner og bromidioner (der tilsammen kan danne et salt med ionbindinger) når der forekommer en reaktion mellem metallisk kobber og ikke-metallisk dibrom. Apparatur I forsøget anvendes: - Fire små reagensglas i stativ - Et stort reagensglas - En bundselbrænder - Vat Kemikalier - Kobber(II)sulfat (s), CuSO - Kaliumbromid (s), KBr - Sølvnitrat (aq), AgNO - Bromvand (Br opløst i vand) - Koncentreret ammoniakvand (NH opløst i vand) - Kobberspåner, Cu Teori Et atom består af en kerne med positivt ladede protoner og neutrale neutroner, samt et givent antal skaller uden om kernen med et tilsvarende antal negativt ladede elektroner som protoner, således at atomets ladning bliver neutralt. Grundstofferne fra særligt de otte hovedgrupper vil dog ofte tilstræbe at opfylde oktetreglen, dvs. søge at få 8 valenselektroner i yderste skal ligesom ædelgasserne fra ottende hovedgruppe i det periodiske system, idet denne struktur gør dem særligt stabile. Det periodiske system er opdelt i grundstoffer som tilhører henholdsvis metallerne, halvmetallerne eller ikke-metaller, og alt efter om et specifikt atom hører til metallerne eller ikke-metallerne, vil der ved kemiske forbindelser, hvor atomer reagerer med hinanden, dannes forskellige produkter. To metaller vil således danne en legering (metalbinding), to ikkemetaller vil tilsammen danne molekyler (elektronparbindinger) og et metal samt ikke-metal vil danne et salt (ionbindinger). Årsagen hertil skal findes i atomernes elektronegativitet, dvs. for kraftigt et givent atom trækker i elektroner for at opfylde oktetreglen og få 8 valenselektroner. Mange ikke-metaller har en høj elektronegativitet, og afgiver derfor ikke let deres elektroner (undtagen hydrogen), men tiltrækker i stedet elektroner. Ser man på det periodiske system, stemmer dette overens med, at mange ikke-metaller befinder Kemirapport, kobber og dibrom side 2 af 9 sig i de sidste hovedgrupper, nær den ottende hovedgruppe med ædelmetallerne, og den nemmeste måde hvorpå de kan opfylde oktetreglen er netop ved at optage elektroner. Mht. metallerne, så afgøres deres elektronegativitet af spændingsrækken, hvor metaller der ligger til venstre for hydrogen har stadig lettere ved at afgive elektroner, men metaller til højre for hydrogen tilhører ædelmetallerne, og derfor allerede har de stabile 8 elektroner i yderste skal. Generelt gælder det dog, at de fleste metaller har relativt let ved at afgive elektroner, idet de ofte har en lav elektronegativitet. Ser man igen på det periodiske system, passer dette tillige med, at mange ikke-metaller (fra særligt 1.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.